Multifasefodring af slagtesvin

SAMMENDRAG

Konstant aminosyreindhold i foderet i hele vækstperioden blev sammenlignet med ugentlig tilpasning af foderets aminosyreindhold til grisenes forventede behov (multifasefodring). Foderet blev udfodret i tørfoderautomater efter tilnærmet ædelyst ved hjælp af computer­styrede fodringsanlæg. Af­prøvningen blev gennem­ført i to sektio­nerede slagtes­vi­ne­be­sætninger og omfattede i alt 2446 grise pr. gruppe.

Fasefodring nedsatte signifikant grisenes daglige tilvækst med gennemsnitligt 17 g, men havde ingen sikker effekt på deres foderop­ta­gelse. Foderforbruget var signifikant højere i forsøgsgruppen i besætning A, men ikke i besætning B. I begge besætninger faldt kødpro­centen i forsøgsgruppen signifi­kant med gennemsnitligt ca. 0,5 pct. en­heder. Der var ingen forskelle mellem grupperne mht. pct. døde og kassere­de grise.

Grisenes kvælstofudskillelse blev ved fasefodring reduceret med ca. 11 pct. i besætning A og 14 pct. i be­sætning B. Der var ingen sikre forskelle i vandforbruget imellem de to grupper.

Dæknings­bidraget blev ved fasefodring nedsat med ca. 15 kr. pr. produceret svin i besætning A og med ca. 8 kr. i besætning B.

Multifasefodring kan teknisk set fungere, men det er uvist, hvor meget amino­syretildelingen kan reduceres uden at forringe produktionsresultater­ne. Fasefodring er alligevel interessant på grund af de mulige "sidegevinster" i form af lavere foderudgift, nedsat fosforudledning og optimal udnyttelse af vækstfremmere. Økonomisk må fore­trækkes simple fasefo­dringsan­læg frem for de mere kostbare computer­styrede anlæg, med mindre man i forvejen råder over en vådfoder­computer.

BAGGRUND

Slagtesvin udnytter knap 35 pct. af foder­proteinerne til at producere kød. De re­sterende ca. 2/3 tabes hovedsagelig via urin og i mindre grad gennem gødning.

Tabet af kvælstof gennem urinen kan begrænses ved at nedsætte foderets indhold af fordøjeligt råprotein. Dette sker ved at tilsætte industri­elt fremstillede aminosyrer. Desuden kan man tilpasse proteinfor­sy­ningen bedre til grisenes behov gennem såkaldt fasefodring. Fasefo­drings­princippet bygger på, at foderets proteinind­hold gradvist nedsættes gennem hele vækst­perioden. Dette kan bl.a. ske ved

-	at skifte mellem to til tre blandinger med faldende amino­syreindhold i vækst­perioden. En række under­søgelser i ind- og udland har sammen­lignet fodring med to eller tre foderblandin­ger med for­skellige aminosyreni­veauer med fodring med samme blanding i hele vækstperioden. Der er gennemgående ikke fundet forskelle i produk­tions­resul­taterne mellem de to strategier for amino­syretilde­ling.
-	at udfodre to foderblandinger med forskelligt amino­syreindhold samtidigt og i varierende mængdeforhold (multifasefodring). Der foreligger kun få danske og udenlandske under­søgelser af denne strategi.

Teoretisk set kan grisenes kvælstofudskil­lelse nedsættes med ca. 8 pct. ved multi­fasefodring sammenlignet med fodring med samme foderblanding i hele vækstperioden. Såfremt multifasefodring kombineres med at sænke proteinindholdet i de anvendte foderblandin­ger, vil grisenes kvæl­stofud­skillelse typisk kunne reduceres med yder­li­gere ca. 10 pct. i forhold til sædvan­ligt anvendte fo­derblandin­ger.

Der savnes praktiske erfaringer med at gennemføre multi­fasefodring ved hjælp af computerstyrede fodringsanlæg, specielt når pro­teinindholdet i foderblandingerne samtidigt reduceres. Desuden savnes er­faringer med, hvor meget grisenes kvæl­stofud­skil­lelse kan reduceres i praksis ved disse tiltag.

Formålet med denne undersøgelse var derfor

-	at undersøge, om det er teknisk muligt ved hjælp af computer­styrede fodrings­anlæg at udfodre to foderblan­din­ger samtidigt i varierende mæng­deforhold (multifa­sefodring) og med tilstrækkelig nøjagtighed.
-	at sammenligne effekten af gradvis reduktion af aminosyreindholdet med et konstant indhold af aminosyrer (samme foderblanding) igennem hele vækst­perioden ved et reduceret indhol­d af for­døjeligt råpro­tein.

Effekten blev målt på

- slagtesvins produktionsresultater samt dødelighed,

- N-udskillelse,

- vandforbrug,

- produktionsøkonomi.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sektio­nere­de slagtesvinebe­sætninger med fuld­spalte­gulv og tørfodring. Besætning A havde konventionel og besætning B blå MS sundhedsstatus.

Afprøvningen omfattede to grupper pr. be­sætning. Grisene i gruppe 1 udgjorde kontrolgrup­pen, hvor indholdet af for­døje­lige aminosyrer pr. FEs var konstant i hele vækst­perioden, svarende til den gældende norm til slagtesvin i vægtintervallet 25-100 kg.

Grisene i gruppe 2 udgjorde forsøgsgrup­pen, hvor indholdet af fordøjeligt lysin blev ændret fra 8,5 g pr. FEs til 5,5 g pr. FEs. De øvrige essentielle aminosyrer indgik med en konstant andel af lysinet, svarende til de gældende normer.

De to grupper var ensartet sammensat efter vægt ved ind­sættelse.

I besætning A indgik der i gennemsnit 104 grise pr. gruppe med i alt 10 gentagelser (hold). I besætning B indgik der i gennem­snit 117 grise pr. gruppe med i alt 12 gen­tagelser. Afprøvningen omfattede i alt 2446 grise pr. gruppe.

I begge besætninger blev anvendt to fa­briksfremstillede fuldfo­derblandinger, der var sammensat efter aminosyrekravene i tabel 1. Blandingerne havde samme ener­giindhold og bestod af de samme råvarer (hovedsagelig korn, sojaskrå, rapsproduk­ter, solsikke­skrå, kornbipro­dukter, foder­fedt og melasse). Indholdet af de øvrige næringsstoffer svare­de til normerne for slagtesvin (25-100 kg), som angivet i "Fokus på normer for nærings­stoffer" (1991).

Kontrolfoderet fremkom ved udfodring af blanding 1 og 2 i et fast forhold 60:40 igennem hele vækstperioden. Forsøgsfo­deret fremkom ved udfodring af de 2 blandinger i mængdefor­hold, der var styret af grisenes beregnede lysinbehov, og blev ændret en gang om ugen. Hver blanding blev udfodret efter separat foderkurve. Et eksempel på foderkurver til kontrol- og forsøgsfoderet er vist i bilag 1.

Tabel 1. Næringsstofkrav til foderblandinger, g fordøjeligt pr. FEs
	Blanding 1	Blanding 2
Råprotein, max. Lysin Methionin Methionin + cystin Treonin Tryptofan	150 8,5 2,7 5,4 5,6 1,6	100 5,5 1,7 3,4 3,6 1,0

I besætning A blev foderblandin­gerne udfodret i tørfoderautomater ved hjælp af et Alfa-Laval Feed­master 800 computer­styret fodringsanlæg. Foderet blev tildelt 4 gange dagligt efter foderkurver, der var baseret på fodring efter tilnærmet ædelyst. Udfodring skete ved elektro­nisk ud­vejning af foder fra en hængebanevogn, der blev frem­ført via en loftskinne igennem besætningen. Fodervog­nen medbragte begge fo­der­blandinger, som således blev udfodret samtidigt.

Foderblan­dingerne i besætning B blev udfodret i tørfoderautomater via samme foder­streng ved hjælp af et computer­styret ECHBERG-tørfo­drings­anlæg. Foderet blev tildelt 6 gange dagligt efter foderkurver, der var baseret på tilnærmet ædelyst. Udfodring skete ved tidsstyret åbning af ventiler monteret i et tradi­tionelt tørfo­dringsanlæg og anbragt over de enkelte foderkas­ser. Da der kun kunne udfodres een blanding ad gangen, blev ud­fodrings­rækkefølgen ændret fra fodring til fodring, således at der blev fodret i rækkefølgen 1-2 og 2-1. Dette for at modvirke, at eventu­elle rester af de enkelte foderblandinger systematisk på­virkede den planlagte ud­fodrede mængde.

Inden for hver gruppe blev registreret til­vækst, foderfor­brug, kødpct., dødelig­hedspct. og sygdomsfor­hold. Grisenes vandforbrug blev registreret for hvert hold og gruppe i to staldsektioner pr. besæt­ning.

Foderets næringsindhold blev kontrolleret stikprøvevis i form af fuldstændig foder­stof­ana­lyse, samt ved bestemmelse af indholdet af Ca, P og samtlige aminosyrer, undtagen tryptofan og tyrosin.

RESULTA­TER OG DISKUSSION

Fodringsanlæggenes tekniske funktion

Multifasefodring kan praktiseres med Alfa-Laval-anlægget, hvis der tages hensyn til dets tekniske begrænsninger, specielt:

-	at det medbragte foder skal række til en hel staldsektion. Der er ikke mulighed for at returnere efter ekstra foder.
-	at der kun kan medbringes to blandin­ger. Det betyder, at samtlige staldsek­tio­ner skal have de samme to blandin­ger.
-	at fodervognen rummer max. 435 liter i rum 1 og max. 345 liter i rum 2. Det vil i større besætninger medføre mange daglige fodrin­ger.
-	at indkodning af foderkurver er tids­krævende og kompliceret.

Udfodringsnøjagtigheden var acceptabel, idet variationen på for­skellen mellem forventet og faktisk udfodret mængde var ± 1 pct.

Multifasefodring var også muligt ved hjælp af ECHBERG-anlægget. En vigtig be­grænsning for dette anlæg er, at der kun udfodres én blanding ad gangen. Der blev ikke noteret særlige tekniske problemer omkring indlægning af foder­kurver og drift af anlægget. Indlægning af foderkurver foregik principielt som på et vådfodrings­anlæg og vurderes som enklere at foretage end på Alfa-Laval-anlægget.

Udfodrings­nøjagtigheden var acceptabel også for ECHBERG-anlægget, idet varia­tionen på for­skellen mellem forventet og faktisk udfodret mængde ved gentagne kontrolvej­ninger på forskellige anlæg typisk var ± 1,5 pct.

For begge fabrikaters vedkommende lyk­ke­des det stort set at ramme det planlagte gennemsnitlige blandings­forhold, som det fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Registreret og beregnet udfodret fodermængde
	Besætning A			Besætning B
Kontrol	Blanding 1	Blanding 2	Blanding 1		Blanding 2
FEs pr. pro­du­ceret svin	106	71	114			76
Faktisk for­de­ling, pct.	59,9	40,1	60,0			40,0
Planlagt for­deling, pct.	60,0	40,0	60,0			40,0
Forsøg
FEs pr. produceret svin	49	132	71			116
Faktisk fordeling, pct.	27,1	72,9	38			62
Planlagt fordeling, pct.	29,4	71,6	36			64

Foderanalyser

Stikprøvebestemmelser af råproteinind­holdet i de anvendte foderblan­dinger blev foretaget af et autoriseret laboratorium måned­ligt i begge besætninger, samt i den ene be­sætning yderligere af foderleveran­dørens eget laboratorium ved hver leve­ring. I begge tilfælde afveg det gennem­snitligt analy­serede indhold af råprotein med højst 3 g pr. FEs fra det beregnede.

Indholdet af fordøjelige aminosyrer pr. FEs blev beregnet ud fra det analytisk bestemte totale aminosyreindhold og svare­de nøje til det planlagte indhold. Foderet med lavt proteinindhold i besætning A indeholdt dog 0,3 g fordøjeligt lysin min­dre pr. FEs end forventet. Det betød, at forsøgsgruppen i besætning A fik ca. 5 pct. mindre fordøjeligt lysin end planlagt.

Det analyserede indhold af andre nærings­stoffer end protein og aminosyrer svarede til det forventede.

Produktionsresultater

Tabel 3 viser de gennemsnitlige produk­tions­resultater fra de to besætninger i afprøvnin­gen.

Tabel 3. Produktionsresultater
Besætning	A			B*
Behandling	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg
Vægt ved ind­sæt­tel­se, kg	40,8	40,8	25,5		25,3
FEs pr. gris daglig	1,97	1,98	2,29		2,26
Daglig til­vækst, g	703a	683b	848c		834d
FEs pr. kg til­vækst	2,82a	2,92b	2,71		2,72
Kødpct.	61,6a	61,0b	60,6c		60,3d
Døde og kas­s­ere­de, pct.	1,8	1,6	0,6		0,6

            Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse.

^a,b,c,d       Resultater med forskelligt bogstav er signifikant for­skellige (P<.05) inden for besætning.

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem gruppernes daglige foderoptagel­se. Den daglige tilvækst var signifikant (P < .0008) lavere i forsøgs­gruppen end i kon­trol­gruppen i begge besætninger. Foderfor­bruget var signifikant højere i forsøgs­gruppen i besætning A, men ikke i be­sætning B. Vek­selvirk­ningen mellem be­hand­linger og be­sæt­ninger var for foder­for­brugets ved­kommende signifi­kant (P < .02). Kødpro­centen var i begge besæt­nin­ger signifikant (P < .0001) lavere i for­søgsgruppen end i kontrolgruppen.

Der var ingen forskelle i pct. døde og kasserede grise.

Boisen og medarbejdere (1991) sammen­lignede skift mellem fire blandin­ger med faldende indhold af protein/aminosyrer med anvendelse af to blandinger efter nuværende normer. I forsøget indgik slag­tesvin (20-95 kg). Der blev i kontrolgrup­pen skiftet foderblanding ved 50 kg og i forsøgsgrupperne ved henholdsvis 35, 50 og 70 kg. I forsøget blev pro­teintildeling­en reduceret ved at nedsætte sojaskråandelen, dels uden dels med til­sætning af in­dustriel­le aminosyrer, og således at grise-nes be­hov for fordøjelige aminosyrer blev søgt til­godeset. Man fandt, at fasefo­dring med 4 blandinger ikke påvirkede den daglige tilvækst for vækstperioden som helhed, men foderfor­bruget steg.

Stignin­gen i foderforbruget var signifikant højere, hvor proteinind­holdet var mest reduceret (tilsæt­ning af industrielle aminosyrer). Der fand­tes ingen signifikante forskelle imel­lem gruppernes kødprocent. Der var såle­des en tendens til forringelse af pro­duk­tionsresul­tater­ne, hvor fasefodring blev knyttet til blandinger med højt indhold af industrielle aminosyrer, uanset at indholdet af begræn­sende amino­syrer var afstemt efter svine­nes behov.

Et senere dansk forsøg med gradvis reduk­tion af aminosyre­tildelingen til slagtesvin er foretaget af Madsen og medarbejdere (1993). Reduktio­nen blev i denne under­søgelse foretaget ved at fortynde kontrol­blandingen med enten en proteinfri blan­ding eller med byg.Der blev ikke anvendt industrielle aminosyrer. Produktionsresul­taterne for hele vækst­perioden var uaf­hængige af den valgte proteinstrategi.

I denne afprøvning blev tildelingen af livs­vigtige aminosyrer planlagt efter samme kurver, som blev anvendt af Boisen og medarbejdere (1991). Desuden blev fo­derblan­din­gernes indhold af fordøjeligt råprotein reduceret indtil lysin, methionin og threonin blev begrænsende, dvs., der blev tilsat industrielle aminosyrer. Som nærliggende årsager til de forringede pro­duktions­resulta­ter kan peges på, at den anvendte lysinkurve muligvis har været forkert, eller at andelen af fordøjeligt protein i relation til foderets energiind­hold har været lavere end beregnet.

At lysinkurven har været forkert - og således resulteret i underfor­syning- støttes af, at grisene i forsøget udført af Madsen og medarbejdere (1993) i gennemsnit for vækstperioden 20-100 kg har fået 6,9-7,2 g fordøjeligt lysin pr. FEs, mens grisene i denne afprøvning i vækstperioden 25-100 kg har fået gennemsnitlig 6,7 g pr. FEs. Dertil kommer, at forsøgs­grisene i besæt­ning A blev tildelt 5 pct. mindre end plan­lagt, hvilket kan være en forklaring på, at deres produktions­resultater er for­ringet mere i forhold til deres kontrolgruppe end tilfældet er i be­sætning B, som fik den planlagte til­deling.

Ved fasefodring tilnærmes aminosyretilde­lingen til grisenes for­ventede behov. Det betyder, at variationen i foderstoffer­nes indhold af fordøjeligt råprotein/amino­syrer får større betydning end ved "normal" tildeling af aminosyrer. Desuden betyder den lavere tilførsel af fordøjeligt råprotein et mindre forbrug af energi til "forbræn­ding" af overskudsprotein og dermed større fedtaflejring. En ændring af pro­tein/energi-forholdet i ugunstig retning er således en sandsynlig medvirkende årsag til de nedsatte pro­duktionsresultater.

Ud fra det registrerede foderforbrug og foderblandingernes indhold af protein i denne afprøvning kan det beregnes, at grisenes kvælstof­ud­skillelse ved fasefo­dring alene er reduceret med 11 pct. (be­sætning A) og 14 pct. (besætning B). Dertil kan lægges den reduktion i kvæl­stof- ud­skillelsen, der forlods er sket gen­nem tilsætning af in­dustrielle aminosyrer. Ved at anvende kontrolblandingerne (170 g råprotein pr. FEs) i stedet for en "tradi­tio­nel" foderblan­ding (190 g råprotein pr. FEs), er kvælstofud­skillel­sen reduceret med henholdsvis 9 pct. (besætning A) og 18 pct (besæt­ning B). Under denne forud­sætning har besætningerne i alt reduceret deres kvælstofudskillelse med hen­holdsvis 19 pct. (besætning A) og 30 pct. (besæt­ning B). Forskellene mellem be­sætninger­ne skyldes forskelle i indsættelsesvægt og foderforbrug.

Hvis produktionsned­gange - som i denne afprøvning - skal undgås, vil reduktionen i kvælstofud­skillelsen fra fasefodring an­tagelig blive langt mindre end den fundne. I forsøget udført af Madsen og medarbej­dere (1993) blev den gennem­snit­lige ami­nosyretil­deling via fasefodring således nedsat med 5 pct., svarende til en reduk­tion i N-udskillelsen på ca. 8 pct. fra fasefodring alene.

Vandforbrug

Vandforbruget blev registreret hos 3 hold i besætning A og 6 hold i besætning B. I gruppen, der blev fasefodret, steg vandfor­bruget med ca. 7 pct. i besætning A, men det faldt tilsvarende i besætning B. Ud fra de aktuelle forsøgsomstæn­digheder og data fra en hollandsk undersøgelse var det forventet, at den nedsatte proteintilførsel via fasefodring ville medføre ca. 3,5 pct. lavere vandfor­brug til udskillelse af over­skuds­protein i form af urinstof. Vandfor­bruget varierede imidlertid mellem 3,2 og 5,3 liter pr. kg foder på tværs af de enkel­te grupper, hold og besætninger. Der er derfor grund til at antage, at de fundne forskelle er tilfældige og ikke er udtryk for en behandlings­effekt.

Økonomi

Beregnet ud fra besætningernes produk­tionsdata har fasefo­dring nedsat dæknings­bidraget med ca. 15 kr. pr. produceret svin svarende til 20 øre pr. svin pr. dag i besætning A. Det til­svarende tab udgør i besætning B henholdsvis ca. 8 kr. og 9 øre.

Multifasefodring kræver computerstyret udfodring og er på grund af merudgiften hertil mest relevant for vådfodringsan­læg, hvor den eksisterende computer kan an­vendes. Til simpel fasefodring med tørfo­der markedsføres nu anlæg, der relativt enkelt kan håndtere op til 3 blandinger. Ved simpel fasefo­dring med fx. 2 blandin­ger spares ca. 3 kr. pr. produceret svin i forhold til at anvende een fo­derblanding igennem hele vækstperioden. Fra dette beløb skal trækkes omkostninger til for­rentning og afskrivning af anlægget til fasefodring.

Ud over en lavere foderud­gift opnås som "sidegevinst" en nedsættelse af grisenes fosforudskillelse, hvis der samti­dig fore­tages en gradueret fosfortildeling. Fasefo­dring gør det også muligt at udnytte vækst­fremmere optimalt til gavn for pro­duk­tionsøkonomien. Der kan således an­vendes højt niveau i "startblandingen" og lavt niveau i "slutblandingen" frem for lavt niveau i hele perioden.

Fasefodring eller enhedsblanding

Resultaterne af denne afprøv­ning viser, at fase­fo­dring teknisk kan fungere. Afprøv-ningen giver dog ikke svar på, hvor meget amino­syretil­delingen kan reduceres uden at forringe produk­tions­resultaterne. Fasefod­ring synes kun at rumme begrænse­de muligheder for at nedsætte grisenes kvæl­stofudskillelse. (Det vil i den hen­seende være langt mere effek­tivt blot at nedsætte foderets indhold af råprotein og fordøjeligt råprotein ved anvendelse af industrielle aminosyrer).

At fasefodring alligevel påkalder sig inter­esse, hænger primært sammen med mulige "sidegevinster" såsom lavere foderudgift, nedsat fosforudledning via graduerede fosfornormer og optimal udnyttelse af vækstfremmere.

Simpel fasefodring har i andre forsøg fungeret uden produktionsmæssige pro­blemer og må indtil videre foretrækkes frem for multifasefodring.

REFERENCER

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERIER, "Fokus på normer for nærings­stoffer", juli 1991.

Boisen, S., Fernandez, J.A. og A. Madsen, 1991. Studies on ideal protein requirement of pigs from 20 to 95 kg live weight. 6th. int. symp. protein metabolism and nutrition, Herning.

Madsen, A. og S. Boisen, 1993. Gradvis reduktion af amino­syrer til slagtesvin. 842. meddelelse fra Statens Husdyr­brugsforsøg.

APPENDIKS

Bilag 1. Eksempel på foderkurver
		Kontrol			Forsøg			FEs i alt pr.
Foder- dage	Vægt/dyr	Blanding 1	Blanding 2	Blanding 1		Blanding 2	grup­pe
0	21	0,78	0,52	1,30		0	1,30
7	25	0,81	0,54	1,35		0	1,35
14	29	0,90	0,60	1,30		0,20	1,50
21	34	1,02	0,68	1,30		0,40	1,70
28	39	1,20	0,80	1,40		0,60	2,00
35	44	1,35	0,90	1,35		0,90	2,25
42	49	1,44	0,96	1,20		1,20	2,40
49	55	1,53	1,02	1,10		1,45	2,55
56	61	1,59	1,06	0,97		1,68	2,65
63	67	1,62	1,08	0,81		1,89	2,70
70	72	1,68	1,12	0,65		2,15	2,80
77	78	1,68	1,12	0,37		2,43	2,80
84	84	1,68	1,12	0,19		2,61	2,80
91	90	1,68	1,12	0,09		2,71	2,80
98	96	1,68	1,12	0		2,80	2,80
120	115	1,68	1,12	0		2,80	2,80