Reduceret indhold af råprotein i sofoder

SAMMENDRAG

En sofoderblanding med 15,3 pct. råprotein blev sammenlignet med en sofoderblan­ding med 18,2 pct. råprotein. Blandingerne havde samme indhold af gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs.

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger med tørfoder i en periode på 20 måneder og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5-måneders alderen. Der var 600 kuld i gruppen med lavt proteinindhold og 619 kuld i gruppen med højt proteinindhold i foderet.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde de to blandinger, og der var ikke forskel i søernes sundhedstilstand - målt på behandlingsfrekvensen mod MMA.

Der var ikke statistisk sikre forskelle mellem de opnåede produktionsresultater afhængig af de to niveauer af råprotein i foderet.

Konklusionen på afprøvningen er således:

BAGGRUND

Indholdet af råprotein i sofoderblandinger har været stigende gennem de senere år. Det skyldes blandt andet lave priser på protein­holdige foderstof­fer samt anvendel­se af foderstoffer med en lav proteinfor­døjelighed.

Forsøg udført af Statens Husdyrbrugsfor­søg (Meddelelse nr. 817), en afprøvning under Den rullende Afprøvning (Meddelel­se nr. 237) og en oversigt over udenlands­ke forsøg med protein viser, at de danske normer for gram fordøjelig lysin, methio­nin, cystin og treonin pr. FEs fuldt ud dækker søernes daglige behov for amino­syrer.

For­døjelighedsforsøg med for­skellige foderstof­fer til søer, som er udført på Statens Hus­dyrbrugs­forsøg, har vist, at søernes evne til at fordøje protein svarer til slagtesvinenes.

Der foreligger ingen forsøg, som viser, hvilke konse­kven­ser niveauet af råprotein i sofoderet har på produk­tionsresulta­terne i soholdet, så længe de danske normer for gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs er opfyldt.

Store mængder råprotein i sofoderet resul­terer i, at soen skal bruge energi til at om­danne overskud­sprotein til urinstof. Der­udover vil store mængder ufordøjet råpro­tein resultere i ammoni­akpro­duktion i tyktar­men. Der er også et miljømæssigt aspekt, idet gyllens kvælstofindhold bliver unødigt højt.

For lave mængder råprotein i sofoderet kan resultere i, at en anden af de livsvigti­ge aminosyrer end lysin, methionin, cystin eller treonin bliver begrænsende for søer­nes produktionsresultater.

I flere sobesætninger er der set en positiv effekt på MMA-frekvensen ved at skifte til soblan­din­ger med et væsentligt lavere proteinindhold. Resultatet af en reduceret MMA-frekvens har været lavere pattegri­se­dødelighed og større fravænningsvægt.

En reduktion af sofoderets råproteinind­hold, samtidig med at normen for gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs fastholdes ved til­sætning af syntetiske aminosyrer, kan medføre, at blandingerne bliver dyrere, derfor skal det resultere i forbedrede produktions­resultater blandt andet i form af færre MMA-pro­blemer.

Formålet med afprøvningen var at under­søge, om søer fodret med en blanding indeholdende 15,0 pct. råprotein opnår bedre pro­duktionsresultater end søer fodret med en blanding indeholdende 18,0 pct. råprotein.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 20 måneder i 2 so­besætninger, som blev fodret med indkøbt tør­foder. Søerne var opdelt i 2 grupper, så det gen­nem­snitlige kuldnummer og raceforde­lingen var ens i begge grupper. Sopoltene indgik i afprøvningen, når de var ca. 5 måneder.

Søernes reproduktionsresultater, sund­heds­tilstand herunder MMA-frekvens og kuld­resultater blev regi­streret.

Pattegrise, som døde i dieperio­den, blev registreret med dato og årsag. Fravæn­nings­alder og vægt samt diarrébehand­linger blev registreret.

De to foderblandinger var sammensat, så de havde samme energiindhold og indhold af beregnet gram fordøjelig lysin, methio­nin, cystin og treonin pr. FEs, men for­skelligt indhold af råprotein. Blandinger­ne blev optimeret efter gældende normer for lysin, methionin, cystin og treonin til diegivende søer (Fokus på "Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin/DS).

Det tilstræbte indhold af procent råprotein og gram fordøjelig råprotein pr. FEs er vist i tabel 1.

Forskellen i råproteinindhold mellem blandingerne blev opnået ved at erstatte 9,0 pct. sojaskrå med byg og syntetisk lysin, methionin og treonin. Den beregne­de proteinfor­døjelighed blev herved 1,0 procentpoint lavere i blanding Lav i for­hold til blanding Høj. Den beregnede aminosyrefordø­jelighed blev fra 1,0 til 3,0 procentpoint højere for blanding Lav i forhold til blanding Høj afhængig af iblan­dingsprocenten af synteti­sk lysin, methio­nin og treonin, fordi fordøjeligheden af syntetiske aminosyrer sættes til 100 pct. Der­udover blev der foretaget mindre justeringer i ind­holdet af hvedeklid, majs­foder­mel og foder­fedt for at opnå samme ener­giindhold i blandinger­ne.

Blandinger­nes råvaresammensætning er vist i tabel 2.

Søerne fik ca. 2 FEs pr. dag de første 4 uger efter løbning. Herefter blev søerne fodret efter huld frem til 4 uger før fa­ring, hvor foderstyrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegiv­nings­perio­den blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.

I afprøvningsperioden blev der udtaget otte foderprøver af hver blanding. Foderprø­verne blev analy­seret på Steins Labora­torium for indhold af råprotein, råfedt, træstof, råaske, vand, kalcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin. Ud fra analyseresultaterne blev indholdet af for­døjelig råprotein, lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs beregnet.

RESULTATER OG DISKUS­SION

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde de to blandinger. Der blev ikke foretaget opgørelse over den enkelte sos foderoptagelse i de forskellige perioder af cyklus - kun af det totale foderforbrug af de to blandinger i hver besætning. Ud fra det gennemsnitlige foderforbrug i hver af de to grupper og visuel vurdering af søer­nes vægttab i diegivnings­perioden var der ikke væsentlige forskelle mellem blandin­gerne. Det må dog forventes, at energifor­bruget til udskillelse af overskudsprotein via urin har været størst i gruppen, som fik foderet med det høje proteinindhold.

I tabel 3 er vist resultaterne af de gennem­førte foderanalyser.

Blandingernes analyserede indhold af råprotein var 0,3 procentpoint højere end deklareret, til gen­gæld var aminosyreind­holdet lidt lavere end for­ventet. Det be­regnede indhold af gram fordøjelig lysin­, methionin, cystin og treonin pr. FEs var dog over eller lig med gældende normer til avlsdyr for begge blandingers vedkom­mende.

I tabel 4 er det beregnede indhold af de øvrige essentielle aminosyrer vist. Beregningen er foretaget på grundlag af oplysninger om de enkelte foderstoffers indhold.

Sammenlignes tallene i tabel 4 med anbe­falingerne fra NRC og ARC (amerikanske og engelske normer) for de pågældende essentielle aminosyrer, er indholdet i begge blandinger højere. Det må derfor forventes, at der ikke vil være begræns­ninger i form af for få andre essentielle aminosyrer end lysin, methionin, cystin og treonin i blandingen med det lave råpro­tein­indhold.

Der var ikke vekselvirkning mellem be­sætninger og forsøgsbehandling. Derfor er det kun de gennemsnitlige resultater, som er vist i tabel 5.

Der var ikke statistisk sikker forskel på de opnåede produktionsresultater imellem de to niveauer af råprotein i foderet. Der var heller ikke forskelle i søernes sundhedstil­stand målt på behandlingsfrekvensen af MMA.

Konklusionen på afprøvningen er, at sofoder indeholdende råprotein i inter­vallet 15,3-18,2 pct. af foderet ikke på­virker søernes produktionsresultater, når ind­holdet af gram fordøjelig lysin, methio­nin, cystin og treonin pr. FEs svarer til de danske anbefalinger.

Det er muligt at reducere proteinindholdet i sofoderet ved tilsætning af syntetisk lysin, methionin og treonin. I afprøvnin­gen blev indtaget af råprotein reduceret med ca. 35 kg pr. årsso svarende til en reduk­tion på 16 pct. Reduktionen i den udskilte kvæl­stofmængde fra soen må forventes at have været i mindst samme størrelses­orden. En reduktion i samme størrelses­orden vil kunne opnås ved brug af en drægtigheds­blanding, da proteinbe­hovet i denne perio­de er væsentligt lavere end i diegivnings­perioden.

Med de nuværende prisrelationer mellem proteinfoderstofferne og syntetisk lysin, methionin og treonin vil det ikke være aktuelt at erstatte protein med syntetiske aminosyrer.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 237, 1992, "Stigende lysinindhold i sofo­der"

Dourmad J.Y, M. Etienne, A. Prunier og J. Noblet "The effect of energy and pro­tein intake of sows on their longevi­ty" indlæg på EAAP-mødet i Århus den 16.-19. august 1993. (Over­sættelse)

"Fokus på normer for næringsstoffer", juli 1991, Landsudvalget for Svin/DS

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 399, 1981, "Forskellig proteintildeling i drægtigheds- og diegivningsperioden til søer med 5 ugers fravænning"

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 817, 1992, "Lysin til diegivende søer"