SAMMENDRAG
Følgende metoder og udstyr til afkortning af pattegrisenes tænder er sammenlignet i to besætninger:
Klipning med tang (AGRY R87)
Slibning med tandsliber (Pigmatic 110)
Ingen behandling (kontrol).
Efterfølgende blev ovennævnte udstyr vurderet sammen med en Lindstrøm skævbider og en Uniteeth tandsliber.
Der var tendens til flere døde grise i gruppen, hvor pattegrisene ikke fik afkortet tænder. Der var i begge besætninger flere grise med flækkede tænder i gruppen, som fik klippet tænder sammenlignet med grupperne, som fik slebet tænder og som ikke blev behandlet. Forskellene var statistisk sikre. Ligeledes var der i den ene besætning flere grise med inficerede tænder, når tænderne blev klippet. I den anden besætning var der både flere grise med inficerede tænder i grupperne, som fik klippet og slebet tænder i forhold til kontrolgruppen. Disse forskelle var også statistisk sikre.
Konsekvent slibning eller klipning af tænder på pattegrise må under normale omstændigheder anses for unødvendig. Slibning eller klipning kan med fordel begrænses til kuld, hvor der er stor konkurrence ved soens yver, eller hvor soen har MMA.
Ved afkortning af tænder er der mindre risiko for at påføre pattegrisene beskadigelser ved brug af tandsliber frem for tang. Ved at bruge en skævbider, fx type Lindstrøm, frem for en traditionel tang til tandklipning, kan frekvensen af beskadigelser reduceres.
Efter en oplæringsperiode i brug af tandsliberen er arbejdsforbruget til tandslibning og omhyggelig klipning (én tand ad gangen) næsten ens.
Der var kun håndteringsmæssige forskelle på de to tandslibere, som indgik i afprøvningen. Sliberen, type Uniteeth, havde indbygget batteri og var derfor tung at håndtere, mens typen Pigmatic 110 bestod af en sliber og batteridel forbundet med en ledning, der kunne være generende for arbejdet.