Sammendrag

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesæt­ninger, som begge brugte tørfoder. Den ene besætning indkøbte færdigfoder, og her var afprøvningsperioden 24 måneder. Den anden besætning brugte hjemmeblandet foder, og her var afprøvningsperioden 18 måneder.

I afprøvningen indgik 3 grupper. Gruppe 1 fik 0 pct. Pulpetter i drægtighedsperioden og 10 pct. Pulpetter i diegivningsperioden. Gruppe 2 fik 20 pct. Pulpetter i drægtig­heds­perioden og 0 pct. Pulpetter i diegivningsperioden. Gruppe 3 fik 20 pct. Pulpetter i drægtigheds­perioden og 10 pct. Pulpetter i diegiv­ningsperioden.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderet, og skift mellem blandin­gerne forløb uden problemer.

I den ene besætning fik søerne i gruppe 3 1,0 levendefødt gris mere pr. kuld end søerne i gruppe 1 og 2. Denne forskel var statistisk sikker. I den anden besætning var der ikke forskel på kuldstørrelsen mellem de 3 grupper. Det var ikke muligt at forklare, hvorfor der ikke var samme effekt på kuldstørrelsen i de 2 besætninger. Der blev ikke konstateret sikre forskelle på de øvrige produktions­parametre.

Afprøvningen blev gennemført med tørfoder. Pulpet­ter har en stor vandbindingsevne. Derfor skal der tilsættes en stor mængde væske, hvis Pulpetter skal bruges i vådfoder, og det vil påvirke energikoncentrationen i fodersuppen.

Sammenholdes resultaterne på kuldstørrelsen i denne afprøvning med resultaterne fra Medd. nr. 228 er der i 3 ud af 4 besætninger fundet en statistisk sikker på kuldstørrelse på 0,5-1,0 ekstra gris pr. kuld, når der anvendes 10 pct. Pulpetter i foderet til diegivende søer og 20 pct. Pulpetter i foderet til drægtige søer. Effekten på kuldstørrel­sen optræder kun, hvis der tildeles Pulpetter i både diegivnings- og drægtighedsperioden.

Baggrund

Pulpetter er handelsnavnet for dansk pro­duceret tørret sukkerroeaffald, som ikke er tilsat sukkerroemelasse.

Der er store mængder sukkerroeaffald til rådig­hed i Danmark. Sukkerroeaffaldet er aktuelt til søer blandt andet på grund af et højt indhold af kostfibre. Et højere fi­berind­hold i sofoderet forventes at resul­tere i færre mave-/tarmproblemer og en øget mæt­hedsfornem­melse. Det formodes, at søerne bliver mere rolige, og derved ska­bes der grund­lag for forbedrede repro­duk­tions­resulta­ter.

Den rullende Afprøvning og Statens Hus­dyrbrugsforsøg indledte i 1990 et samar­bejde med De Danske Sukkerfabrikker om anvendelse af Pulpetter til søer. For­målet med samar­bejdet var at under­søge og beskrive foderværdien af Pulpetter til søer. Endvidere var det formålet at studere effekten af Pulpetter på søernes ædelyst og ædetid s­amt at regi­strere dyrenes produk­tionsresultater.

Statens Husdyrbrugsforsøg gennemførte parallelt fordøjelighedsfor­søg og belast­ningsforsøg med Pulpetter til drægtige søer.

Den rullende Afprøvning viste i Medd. nr. 228, at brug af 10 pct. Pulpetter i foderet i diegivningsperioden efterfulgt af 20 pct. Pulpetter i foderet i drægtig­heds­perioden øgede kuldstørrelsen signifikant med 0,5 grise pr. kuld. Afprøvningen blev gennem­ført med hjemmeblandet tørfoder. Det kunne ikke afklares, om udslaget i kuldst­ørrelsen skyldtes brug af Pulpetter i fo­deret i hele cyklus, eller det var en iso­leret effekt af brug af Pulpetter i diegiv­ningsfoderet. Derfor blev denne afprøv­ning iværksat. Afprøvningen blev gennemført i samarbej­de med De Danske Sukkerfabrikker.

Formålet var at under­søge, om der kunne opnås samme effekt på kuldstørrelsen ved kun at tildele søerne 10 pct. Pulpetter i diegivningsperioden, som blev fundet ved at tildele søerne 10 pct. Pulpetter i diegiv­ningsperioden og 20 pct. Pulpetter i dræg­tighedsperioden.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobe­sætninger med tørfodring, hvor der ikke blev anvendt halmstrøel­se. Besætning A havde 430 årssøer og brugte hjemmeblan­det foder, mens be­sætning B havde 200 årssøer og brugte indkøbt færdigfoder. I besætning A var diegivnings­perioden i gennemsnit 19 dage, mens den i besætning B var 25 dage. I begge besætninger var søerne individu­elt opstaldet. Af­prøvningen forløb over en periode på 18 måneder i besætning A og over 24 måneder i besætning B.

Søerne blev delt i tre grup­per, således at det gennemsnitlige kuld­nummer var ens i grupperne. Sopol­te­ne blev delt i tre grup­per, når de var fem måneder gamle, men deres produktionsresultater indgik først i afprøvningen efter første kuld.

Blandingerne var sammensat ud fra nor­merne til diegivende søer (Fokus på "Nær­ings­stofnor­mer", 1991, Landsud­valget for Svin/DANSKE SLAGTERI­ER).

Foderblandingerne var ikke ens sammensat i de 2 besætninger. I begge besætninger var energi- og proteinindholdet lidt lavere i blanding 3 (20 pct. Pulpetter) end i blanding 1 (0 pct. Pulpetter) og 2 (10 pct. Pulpetter), da blanding 3 kun blev brugt i drægtig­heds­perioden.

Søernes fodring blev gennemført efter føl­gende retningslinier:

*   Goldperioden

Fra fravænning til løbning: Ca. 3½ FEs pr. dag.

*   Drægtighedsperioden

0-4 uger efter løbning: 1,8-2,0 FEs pr. dag.

4-12 uger efter løbning: Ca. 2,2 FEs pr. dag (efter huld).

12-16 uger efter løbning: 3,5 FEs pr. dag.

De sidste 3 dage før faring: 2,0 FEs pr. dag.

*   Diegivningsperioden

Der blev fodret efter tilnærmet æde­lyst med følgende retningsgivende mini­mums­mængder.

Indtil 7. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris daglig.

Fra 7.-14. dagen efter faring: Mini­mum 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris daglig.

Fra 14. dagen til fravænning: Mini­mum 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris daglig.

*   Pattegrise

Fodring af pattegrise hos soen skete med samme smågriseblanding til alle grup­per.

*   Orner

Alle ornerne blev fodret med blandin­gen uden Pulpetter.

Blandingernes sammen­sætning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning, pct.
Pulpetter i foder	0 pct.			10 pct.			20 pct.
Besætning	A	B	A		B	A		B
Pulpetter Sojaskrå Kokoskager Solsikkeskrå Rapskage Byg Hvede Melasse, mælkesukker Animalsk fedt Vitaminer og mineraler	0,0 20,5 10,0 0,0 0,0 39,0 25,0 0,0 1,9 3,6	0,0 12,3 0,0 5,0 12,0 48,7 10,0 4,0 4,6 3,4	10,0 21,0 10,0 0,0 0,0 33,0 19,5 0,0 2,9 3,6		10,0 13,8 0,0 5,0 12,0 36,7 10,0 4,0 5,1 3,4	20,0 20,0 10,0 0,0 0,0 27,0 15,0 0,0 4,4 3,6		20,0 11,0 0,0 12,0 12,0 22,0 10,0 4,0 5,6 3,4

Forsøgsdesignet for afprøvningen er vist i tabel 2.

Tabel 2. Forsøgsdesign
Periode	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Periode 1	10 pct. Pulpetter	0 pct. Pulpetter	10 pct. Pulpetter
Periode 2	0 pct. Pulpetter	20 pct. Pulpetter	20 pct. Pulpetter

Periode 1: Omfatter periode i farestald og løbeafdeling. Periode 2: Omfatter drægtighedsperiode.

Søernes produktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger blev regi­streret. Pattegrise, der døde i diegivningsperioden, blev registreret med dato og årsag. Patteg­rise­nes fravænningsalder og -vægt samt diarré­frekvens blev registreret.

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget 5 prøver af hver foderblanding fra be­sætning A og 8 prøver af hver fo­derblanding fra besætning B. Prøverne blev sendt til fuld­foderana­ly­se på Steins Laboratorium. Der blev yderligere fore­taget aminosyreanalyser på 2 prøver af hver foderblanding fra besætning A og 3 prøver af hver foderblanding fra besætning B.

Der blev gennemført to fiberanalyser af blandingerne. Analy­serne blev udført af Af­delingen for Dyrefysiologi og Biokemi, Statens Husdyr­brugsforsøg.

 

Resultater og diskussion

 

I besætning A viste foderanalyserne, at indholdet af råfedt var højere end forven­tet i alle 3 blandinger, hvilket øgede det beregnede indhold med 3-4 FEs pr. 100 kg. Indholdet af råprotein og dermed også amino­syrer­ var også højere end forventet, så det beregnede indhold af gram fordøje­lige aminosyrer pr. FEs var i blanding 1 og 2 lidt højere end normen for amino­syrer til diegivende søer. Det beregnede indhold af gram fordøjelige aminosyrer pr. FEs i blanding 3 stemte overens med det forventede. Da blandingen kun blev brugt i drægtig­hedsperioden, hvor aminosyre­nor­men er lavere end til diegivende søer, har de drægtige søers aminosyrebehov så rigeligt været dækket. En del af årsagen til det højere fedt- og råproteinindhold i blandingerne i forhold til forventet skyld­tes, at de brugte kokoskage­partier havde et højere fedt- og proteinindhold end for­ventet.

Det leverede færdigfoder til besætning B var generelt af en god og ensartet kvalitet. Foderanalyserne viste, at indholdet af råprotein og aminosyrer var lidt højere end forventet, så det beregnede indhold af gram fordøjelige aminosyrer pr. FEs var i blanding 1 og 2 lidt højere end normen for aminosyrer til diegivende søer. Det beregnede indhold af gram fordøjelige amino­syrer pr. FEs i blanding 3 stemte overens med det forventede. Da blandin­gen kun blev brugt i drægtig­hedsperioden, hvor aminosyrenormen er lavere end til diegivende søer, har de drægtige søers aminosyrebehov så rigeligt været dækket.

Indholdet af kostfibre i blandingerne stem­te overens med det forventede. Selvom blandin­gernes råvaresammensætning ikke var den samme i de to besætninger, viste analyserne god overensstemmelse mellem indholdet af opløselige og uopløselige kostfibre i de to sæt blandinger.

Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer er vist i tabel 3.

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold
Blanding	0 pct.			10 pct.			20 pct.
Besætning	A	B	A		B	A		B
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. g pr. FEs Lysin Methionin Cystin Treonin g ford./FEs (beregn.)­ Lysin Methionin Cystin Treonin Kostfibre Uopløselige fibre, pct. Opløselige fibre, pct. Kostfibre i alt, pct.	5 112 18,8 6,9 4,9   7,6 2,6 2,8 5,8   6,3 2,1 2,3 4,8   15,1 3,9 19,0	8 107 18,5 7,0 5,4   7,8 2,9 3,0 6,2   6,2 2,3 2,4 4,9   14,1 4,0 18,1	5 111 18,6 7,2 6,3   7,8 2,5 2,8 5,7   6,2 2,0 2,2 4,5   18,2 7,6 25,8		8 107 18,5 7,3 6,8   8,0 2,7 3,0 6,2   6,2 2,1 2,3 4,8   16,9 7,4 24,3	5 110 17,5 7,4 7,8   7,4 2,3 2,6 5,6   5,8 1,8 2,0 4,3   21,9 11,0 32,9		8 105 18,3 7,4 9,4   7,8 2,7 2,9 6,0   5,9 2,1 2,3 4,5   21,0 11,2 32,2

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde fo­derblandin­gerne med Pulpet­ter, ligesom foderskif­t efter løbning forløb uden problemer i begge besætninger. I besætning B blev det bemærket, at søerne, som i farestaldene fik blandingen med 10 pct. Pulpetter, ikke øgede foderstyrken i samme tempo som søerne, som fik blan­dingen uden Pulpetter. Dette betød, at slut­foderstyrken var ca. 0,5 kg lavere i denne gruppe.

Til­svarende pro­blemer blev ikke bemærket i besætning A. Som det fremgår af produktions­resultaterne fra besæt­ningerne vist i tabel 4 og 5, var kuldvægt ved fravænning og døde grise indtil fravænning ikke påvirket af, om der var Pulpetter i foderet i diegivnings­perio­den.

Produktionsresultaterne fra besætning A er vist i tabel 4. Som det fremgår af tabel 4 var der ikke sikre forskelle på produktionsresultaterne mellem søerne i de 3 grupper.

Produktionsresultaterne fra besætning B fremgår af tabel 5. Som det fremgår af tabel 5 var kuldstør­relsen 1,0 gris større pr. kuld i gruppe 3 i forhold til gruppe 1 og 2. Denne forskel var statistisk sikker (P = ,0001). Der var ikke sikre forskelle på andre produktions­resultater mellem de 3 grupper.

Tabel 4. Produktionsresultater for besætning A
Gruppe	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Antal kuld Antal le­ven­defødte grise pr. kuld -   heraf svagtfødte grise pr. kuld Antal død­fødte grise pr. kuld Korrigeret kuld­stør­relse Døde grise indtil fra­væn­ning, pct. Kuldvægt ved fravæn­ning, kg MMA-behand­ling, pct. Antal afgåede søer Farings­procent Spildfoderdage pr. kuld Vægt ved indsættel­se i farest­ald, kg Vægt ved afgang fra farestald, kg Vægttab i farestald, kg	287 10,4 0,2 1,0 10,4 8,4 51,7 47 62 81 9,7 237 207 30	356 10,7 0,3 1,0 10,4 7,2 53,2 49 67 82 8,6 235 208 27	293 10,5 0,2 1,2 10,6 7,9 53,0 47 54 81 8,4 236 208 28

Tabel 5. Produktionsresultater for besætning B
Gruppe	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Antal kuld Antal le­ven­defødte grise pr. kuld -  heraf svagtfødte grise pr. kuld Antal død­fødte grise pr. kuld Korrigeret kuld­stør­relse Døde indtil fra­væn­ning, pct. Kuldvægt ved fravæn­ning, kg MMA-behand­ling, pct. Antal afgåede søer Farings­procent Spildfoderdage pr. kuld	230 11,3a 0,8 0,8 11,6 9,8 73,5 1 32 94 11,0	197 11,4a 0,7 0,8 11,2 10,3 71,7 2 24 94 10,0	200 12,4b 1,0 0,9 11,6 11,4 71,5  2 22 95 8,9

a,b: Signifikant forskellige (P <,05).

I Medd. nr. 228 fra Den rullende Afprøv­ning var der en statistisk sikker effekt på 0,5 ekstra levendefødte grise pr. kuld, når søerne fik tildelt en blandin­g med 10 pct. Pulpetter i fare- og løbeafde­lingen og en blan­ding med 20 pct. Pulpetter i dræg­tig­hedsperioden. Der blev ikke fundet effekt på kuldstør­rel­sen alene ved til­deling af 20 pct. Pulpetter i drægtig­hedsperioden.

I denne afprøvning efterviste produktions­resultaterne i besætning B resultaterne fra Medd. nr. 228. I besætning B var effekten af Pulpetterne dog endnu større - 1,0 ekstra gris pr. kuld. Kuldstørrel­sen i besætning B var før afprøvningens start 11,3 levendefødte grise pr. kuld, hvilket må siges at være et højt niveau. Dette niveau blev holdt i gruppe 1 og 2 i af­prøvningens 24 måneders forløb, mens levendefødte grise pr. kuld steg til 12,4 i gruppe 3, hvilket er et meget højt niveau. Niveauet for kuldstørrelsen har været konstant i de 3 grupper over hele afprøv­ningsperioden. Den statistiske analyse var meget sikker (P <,0001), og sammen­holdt med besætningens produktionsniveau må forøgelsen i kuldstør­relsen på 1,0 gris med stor sikkerhed tilskrives brug af Pulpetter i blandingerne.

I besætning A var det ikke muligt at efter­vise resultaterne fra Medd. nr. 228, da der ikke var forskel på antal levendefødte grise pr. kuld mellem de 3 grupper. Kuld­størrel­sen i besætning A var 10,5 levende­fødte grise pr. kuld. Dette niveau skyldes sandsynligvis, at søernes diegivningsperio­de er kort - i gennemsnit 19 dage. Der var ikke på noget tidspunkt, i de 18 måneder af­prøv­ningen forløb, forskelle i kuldstør­relsen mellem de 3 grupper. Der er ingen forklaring på den manglende effekt på kuldstørrelsen i besætningen.

Pulpetter adskiller sig fra andre foderstof­fer ved at have et højt indhold af oplø­selige fibre. De opløselige fibre findes i form af pektiner. I andre foderstoffer blandt andet alle kornarterne findes de oplø­selige fibre i form af betaglucaner. Der­for sker der markante ændringer i foderblandingernes kulhydratfraktion, når procentdelen af Pulpetter øges. Dette kan være en af forklaringerne på de konsta­terede forskelle i reproduktionsresultater­ne, men der foreligger ikke nogen sikker forklaring.

Sammenhæng mellem søernes gødnings­konsistens og forholdet mellem opløselige fibre og uop­løselige fibre blev diskuteret i Medd. nr. 228. Dette forhold blev senere afklaret i Medd. nr. 269 fra Den rullende Afprøvning. Konklusionen var, at der ikke var sammen­hæng mellem gødnings­konsi­stens og fibermængde eller fiberbalance, når man taler om søer med en normalt fun­gerende tarmkanal. Dette underbygges af, at i be­sætning A brugte man - efter af­prøvningen var afsluttet - en blanding bestående af sojaskrå, hvede og Pulpetter uden, at det påvirkede gød­nings­konsi­sten­sen.

Brug af Pulpetter og melasse i samme blanding har været diskuteret. Derfor blev det besluttet, at der i besætning B indgik 4 pct. mælkesukkermelasse i blandingerne. Mælkesuk­kerme­lasse har et højere indhold af aske og et lavere indhold af lavmoleky­lær sukker (NFE) end sukkerroe­melasse. Sideløbende er det blevet undersøgt, hvor meget sukkerroemelasse der kunne indgå i sofoderet. I Medd. nr. 285 blev det vist, at sukkerroemelasse kunne indgå med op til 20 pct. i en diegivnings­blanding uden, at det påvirkede produktions­resultaterne. Samtidig blev der fundet en tendens til, at sukkerroeme­lasse virkede stimulerende på foderop­tagel­sen op til en iblanding på ca. 13 pct. Derfor skulle der ikke være pro­blemer med at bruge dansk produceret melasserede roepiller i sofoderet, som sælges under handelsnavnet Kosetter. De indeholder 2/3 Pulpetter og 1/3 sukkerroe­melasse.

Afprøvningen blev gennemført med tørfo­der. Pulpet­ter har en stor vandbindings­evne. Derfor skal der tilsættes en stor mængde væske, hvis Pulpetter skal bruges i vådfoder, og det vil påvirke energikon­centrationen i fodersuppen.

Sammenholdes resultaterne på kuldstørrel­sen i denne afprøvning med resultaterne fra Medd. nr. 228, er der i 3 ud af 4 besætninger fundet en statistisk sikker på kuldstørrelse på 0,5-1,0 ekstra gris pr. kuld, når der anvendes 10 pct. Pulpetter i foderet til diegivende søer og 20 pct. Pulpetter i foderet til drægtige søer. Effek­ten på kuldstørrel­sen optræder kun, hvis der tildeles Pulpetter i både diegivnings- og drægtighedsperioden.

Referencer

Fokus på "Næringsstofnormer", 1989, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAG­TERIER.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 228, 1992, "Roepiller til søer".

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 269, 1993, "Kostfibrenes indflydelse på konsi­stensen af gødning hos drægtige søer".

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 285, 1994, "Stigende mængde sukkerroe­melasse til diegivende søer".