Sammenligning af to metoder til fortynding af sæd

SAMMENDRAG

Produktionsresultater fra to forskellige metoder for sammen­blanding af sæd og fortynder på KS-stationerne blev vurderet ved at sammenligne produktionsresultaterne i otte besætninger. Sæden blev efter forfortynding enten slutfortyndet med 20 eller 30 grader celsius varm fortynder.

Der blev foretaget 2.080 insemineringer i afprøvningen. Resulta­terne viste, at der ikke var forskel på, om slutfortyndingen blev foretaget med enten 20 eller 30 grader celsius varm fortynder.

På baggrund af disse resultater kan KS-stationerne tilpasse sæddosernes temperatur til mellem 20 og 30 grader celsius alt efter årstiden. Om vinteren bør temperaturen i sæddoserne være ca. 30 gradeer celsius, mens der om sommeren bør være ca. 20 grader celsius for at sikre mindst mulig effekt af ude­tempera­turen.

BAGGRUND

En forundersøgelse af forskellige nedkø­lingsmetoders og opbevaringstemperaturers indflydelse på sædcellernes overlevelse i slutfortyndet sæd viste, at fortyndingspro­ceduren ikke havde en statistisk sikker indflydelse på motiliteten eller på antallet af beskadigede sædceller.

Der var dog en tendens til, at sæd opbe­varet i 96 timer ved konstant lav tempera­tur på 20 grader celsius efter opsamling havde en højere motili­tet end sæd, som i en periode havde været opbevaret ved 30 grader celsius før kø­ling eller sæd, som havde været udsat for temperatursving­ninger under opbevarin­gen.

Et senere laboratorieforsøg omfattede tre forskellige fortyndings­procedurer. Det cirka 30 grader celsius varme forlag blev færdigfor­tyndet med henholdsvis 20 og 30 grader celsius varm fortynder. Forlaget er betegnelsen for sædopsamlinger fortyndet indlednings­vis, således at 25 ml indeholder ca. 2 mia. motile sædceller. Et tredje forlag blev kølet til 20 grader celsius før færdig­fortynding med 20 grader celsius varm fortynder.

Det blev påvist, at fortyndingsproceduren havde statistisk sikker indflydelse på moti­lite­ten i den færdigfortyndede sæd såvel 72 som 96 timer efter opsamling. Den sæd, hvor det 30 grader celsius varme forlag blev færdig­fortyndet med 20 grader celsius varm fortynder, havde såvel 72 som 96 timer efter opsamling det laveste fald i moti­liteten. Der var - trods signifikans - tale om små forskelle i fald af motilitet mellem de tre procedurer.

Da sæddoser efter den nuværende pro­cedure pakkes ved ca. 30 grader celsius, sker faldet i sædens temperatur afhængig af udetem­peraturen over en lang periode, og dermed øges risikoen for, at sæden mister sin motilitet.

Ovenstående laboratorieforsøg be­kræfter dog ikke dette entydigt. Modsat viste disse for­søg, at der tilsyneladende ikke sker en for­ringelse af sæddoserne, når tempera­turen i færdig­for­tyndingen reduceres.

Da laboratoriemetoderne til undersøgelse af sæds kvalitet er indirekte metoder til be­stemmelse af frugtbarheden, er det nød­ven­digt, at forskellige metoder afprøves med insemi­nerings­undersøgel­ser i praksis.

Ved at kunne ændre temperaturen i slutfor­tyndingen mellem 20 og 30 grader celsius, opnår man at kunne sikre sædens kvalitet uaf­hængig af udetemperaturen.

Det var afprøvningens formål at vise, hvil­ken fortyndingsmetode der bedst sikrer sædens kvalitet, så der opnås bedst mulige produk­tions­resultater.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på Hatting Horsens, samt i otte produktionsbesæt­ninger. I en periode på 31 uger blev der hver man­dag i vinterhalvåret 93/94 fore­taget en for­fortynding af sæden efter den nuværende procedure, hvor 25 ml inde­holdt sædceller svarende til én sæddose (se Regler for Drift og Smittebeskyttelse på KS-stationer). Her­efter opdeltes dette forlag i to dele, som enten blev slutfor­tyndet med 20 grader celsius varm for­tynder (forsøg) eller 30 celsius varm fortynder (kon­trol). Der blev fremstillet sædportioner med sæd fra enten renracede Durocorner eller kryds­nings­orner. Sæden blev hver gang blandet sammen fra ca. 10 orner.

Under processen blev temperaturerne i for­tyndingsvæskerne og i den forfortyndede sæd løbende kontrolleret og noteret.

Der blev udvalgt otte besætninger, der hver mandag havde et stort sædindkøb. Besæt­ningerne skulle inseminere mindst 10 søer pr. uge.

Hver gruppe sæd blev pakket i to særskil­te, isolerede kasser pr. besætning og kørt ud til besætningerne tidlig mandag mor­gen. Ved syv af de 27 leveringer blev der i forsendel­seskasserne lagt et termometer, således at temperaturen kunne aflæses ved ankomsten til besætningen.

I besætningerne blev der tilfældigt udvalgt to grupper af søer, hvor den ene gruppe blev insemineret med sæd fra forsøgsdo­serne og den anden gruppe med sæd fra kontroldoser­ne. Alle søer blev insemineret to gange med 24 timers interval. I tids­rummet melleminse­minationer­ne blev sæddoserne fra begge grupper opbevaret ved 16-20 grader celsius.

RESULTATER OG DISKUSSION

Den gennemsnit­lige temperatur i forlaget lå på 34 grader celsius, før sæden blev slutfortyndet med enten 20 eller 30 grader celsius varm fortyn­der.

Sæddoserne blev pakket i isolerende kasser indenfor en halv time efter påfyld­ning.

I de otte besætninger blev der insemineret 2.080 søer. Heraf udgjorde sopolte kun 3 pct., hvilket bl.a. skyldtes, at forsøgssæ­den kun blev leveret om mandagen, og at kun tre af de otte besætninger rutinemæs­sigt insemi­nerede sopolte. Af de insemi­nerede søer blev 78 pct. insemineret første gang mandag. De resterende 22 pct. blev først insemineret tirsdag, hvilket hoved­sageligt skyldtes, at to besætninger fra­vænnede torsdag.

Produktionsresultaterne ses i tabel 1, og der blev ikke fundet statistiske sikre for­skelle mellem de to grupper.

Der blev ikke fundet vekselvirkning mel­lem grupperne og sædens alder.

Registreringerne af temperatur viste, at når sædpakker lå i et køligt rum, og først blev åbnet 7 timer efter pakningen på KS-statio­nen, var lufttemperaturen i pakken nede på 15 grader celsuis. Hvis sædens temperatur kommer under 15 grader celsuis, er der stor sandsynlighed for, at den tager skade. Hvis omgivelsestem­pera­turen er under 15 grader celsuis, er det naturligt, at den sæd, der er omkring 20 grader celsuis ved afsendelse fra KS-stationen, først falder til 15 grader celsuis (forsøgs­gruppen). Den øvre kritiske temperatur er sandsynlig­vis 37 grader celsuis, det skyldes, at sæden reaktiveres ved denne temperatur og vil derfor muligvis forbruge en del af sit energi­lager. Tidsfaktoren har dog også indflydelse.

På baggrund af afprøvningen anbefales det i vinterperioden at sammenblande sæden, så den opnår ca. 30 grader celsuis ved afsendelse og der­med er længere om at nå ned på den kritiske temperatur. Modsat anbefales det i sommer­perioden, at sammenblande sæ­den til en temperatur på ca. 20 grader celsuis, således at den igen er sikret længere tid mod høje temperatur­på­virk­ninger.

REFERENCER

Effekt af nedkølingsmetode og opbevaring­stemperatur på motilitet i ornesæd. Med­delelse nr. 266, september 1993, Den rullen­de Af­prøvning, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Opbevaringstemperatur og nedkølingsmetoder af ornesæd. Pilot­undersøgelse, juli 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERIER.

Regler for drift og smittebeskyttelse på KS-stationer, August 1993, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.