Firmablandinger til slagtesvin - solgt i østjylland

SAMMENDRAG

Der er afprøvet 5 firmablandinger, solgt i Østjylland, og en kontrolblanding i vægt­perioden ca. 30-100 kg i 2 be­sætninger. Kontrolblandingen blev produceret på Statens Husdyrbrugs­for­søg. De afprø­vede firmablandinger var:

*)  1. og 2. foderleverance;   **) 3. foderleverance

Foderet blev indkøbt uden firmaernes viden. Foderet blev indkøbt ad 3 gange. Der indgik i alt 120 grise pr. blanding dog undtaget 2 blandinger, hvor der kun indgik i alt 100 grise.

Resultaterne fra den kemiske analyse af foderet viste, at flere af foderleverancerne havde et lavere indhold af aminosyrer end deklareret. Alle foderleverancer over­holdt dog Foderstoflo­vens grænse for underind­hold af aminosyrer. Ingen af foderblan­dingernes reelle råvaresam­men­sætning - ifølge mikrosko­pisk-botanisk-undersøgelse - afveg væsent­ligt fra den de­klarere­de råvaresammen­sætning.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produk­tions­værdien, målt som dæk­nings­bidraget pr. stiplads pr. år ved samme foder­pris (kr. pr. FEs), beregnet for hver blanding.

Der var ikke signifikant forskel (på 5 pct. niveau) i pro­duktions­værdi mellem nogen af grupperne. Dette betyder, at blandin­gerne bør koste det samme pr. FEs, og at der skal være en forskel i prisen pr. kg foder, som modsvar­er forskellen i FEs/kg foder.

BAGGRUND

Ændringen af Foderstofloven i januar 1992 har øget antallet af blandinger, hvor råvare­sam­mensætningen ikke oplyses. Blandt andet dette har øget behovet for en løbende be­lysning af forskellige færdig­foderblandingers effekt på produktions­resultater og pro­duk­tions­økonomi.

Formålet med at afprøve forskellige fo­derblandinger mod hinanden er at forbedre foderblandinger­nes kvalitet og derigennem svineproducen­ternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Der blev afprøvet 5 firmablandinger, solgt i Østjylland, og en kontrolblanding i vægt­perioden ca. 30-100 kg i 2 besætninger. Samme foderleverancer blev afprøvet i de 2 besætninger, idet hver indkøbt foderleverance blev fordelt ligeligt til de 2 besætninger. De afprøvede blandinger fremgår af tabel 1. Blandin­gernes råvare­sammen­sætning ifølge indlægssed­lerne fremgår af appendiks 1. Alle blandinger var pelleterede.

Kontrolblandingen blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Procestemperaturen var 55-65 ºC, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice.

Firmablandingerne blev indkøbt af forskelli­ge svineproducenter. Foderstoffirmaerne vid­ste derfor ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i afprøvning. Foderet blev indkøbt ad tre gange.

I hver besætning indgik der 6 hold á 10 grise for hver foderblan­ding/gruppe, dog indgik der kun 4 hold á 10 grise i gruppe 4 og 5 i besætning A. Hvert hold grise bestod af 5 sogrise og 5 galt­grise.

Besætning A var en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise. Ved ind­sættelse i forsøgsstier blev grisene fra hver smågri­sesti fordelt tilfældigt på af­prøvnings­grupper­ne.

Slagtesvinestalden var indrettet med 36 stier á 10 grise. Stierne var med fuldspaltegulv. Der var én enkeltdyrsautomat (med vand) og én supplerende drikkeven­til pr. sti.

Besætning B var en SPF-besætning med indkøb af smågrise. Til afprøvningen blev der indkøbt smågrise fra to besætninger. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra hver af disse to be­sætninger fordelt tilfældigt på af­prøvnings­grupper­ne.

Slagtesvinestalden var opdelt i 2 ens sektio­ner, hver indrettet med 18 stier á 10 grise. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halm. Der var 2 simple auto­mater (40 cm brede med 2 ædehuller) og 2 drikkeven­tiler pr. sti.

I begge besætninger blev grisene fodret efter ædelyst og havde adgang til foder hele døg­net. Foderet blev tildelt manuelt og udvejet til hver sti 1-2 gange pr. dag.

I afprøvningsperioden blev foderop­tagelse, tilvækst, sygdoms­be­handlinger og slagtedata regi­streret.

Der blev af hver blanding udtaget prøver til fuld foderstofana­lyse inkl. aminosyrer samt til analyse for råvaresammensætning (mikro­sko­pisk-botanisk-undersøgelse) og EFOS-ana­lyse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandin­gernes garanterede og analyserede indhold af nærings­stoffer fremgår af appen­diks 2. For over­skuelig­hedens skyld er der kun medtaget indhold af råprotein, træs­tof, aminosyrer, fosfor og FEs, og tallene er vist som et gennemsnit af de 3 foderleveran­cer.

Flere af foderleverancerne havde et lavere indhold af aminosyrer end deklareret. For alle foderleverancer gælder dog, at indholdet af aminosyrer lå inden for Fodersto­flovens grænse, som tillader et underind­hold i for­hold til det deklarerede på 15 pct. for lysin og methionin. Også indholdet af de øvrige analyserede næringsstoffer lå inden for Foderstoflovens grænse.

Resultaterne fra de botaniske undersøgelser viste, at der ikke for nogen af foderblandin­gerne var væsentlige afvigelser mellem den reelle råvaresammen­sætning og den de­klarerede råvaresam­mensætning.

Produktionsresultater og produktionsværdi fremgår af tabel 2. Der var ikke signifikant vekselvirkning (på 5 pct. niveau) mellem besætning og gruppe med hensyn til pro­duktions­værdi, hvorfor tallene i tabellen er gennemsnit af de 2 besætninger.

I besætning A blev der foretaget flere be­handlinger for luft­vejslidelser i gruppe 4 og 6 i forhold til de øvrige grupper, og frekven­sen af brysthindear var større i gruppe 5 end i de øvrige grupper. I besætning B blev der slet ikke foretaget behandlinger for luft­vejsli­delser, og der var en meget lille frekvens af brysthindear.

Ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) er produktionsværdien, udtrykt ved dæknings­bidraget pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. FEs for alle grupper, be­regnet. Den anvendte pris er prisen på kon­trol­foderet oktober 1994. Kontrolfo­derets pris er indhentet hos de fem in­volverede fir­maer, og det er gennemsnittet af disse priser, der er anvendt.

Produktionsværdien gengiver de opnåede produktions­resultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der kan opnås på basis af en aktuel foderpris. En lav foder­pris kan opveje en dårli­gere produk­tionsværdi.

Der var ikke signifikant forskel (på 5 pct. niveau) i pro­duktions­værdi mellem nogen af grupperne. Dette betyder, at blandin­gerne bør koste det samme pr. FEs, og at der skal være en forskel i prisen pr. kg foder, som modsvarer forskellen i FEs/kg foder. 

I tabel 3 er angivet den prisforskel (kr./100 kg), der skal være til de for­skellige fir­mablandin­ger, for at opnå samme dæknings­bi­drag pr. stiplads pr. år, når der regnes på helt identiske pro­duktions­værdier. Altså den prisforskel, der skal være for alene at mod­svare forskellen i FEs/kg foder.

Til orientering er de faktiske indkøbspriser, juni, juli og august 1994, angivet i tabel 4. Det skal under­streges, at de faktiske ind­købspriser ikke uden videre kan tages som udtryk for, hvad blandin­gerne almin­delig­vis koster, da priser­ne ikke er standardi­seret med hensyn til kontrakt­perio­de, leveran­cestørrel­ser, kvantums­rabatter m.m. Man skal derfor være forsigtig med at sammen­ligne og anvende de faktiske indkøbspri­ser.

Det kan konkluderes, at i afprøvningen af slagtesvineblandinger solgt i Østjylland er der opnået næsten samme produktions­resulta­ter med de forskellige blandinger. Der skal derfor være en forskel i prisen pr. kg foder, som modsvarer forskellen i FEs pr. kg foder.

APPENDIKS

Appendiks 2

Appendiks 1