Aminosyrenorm til drægtige søer

SAMMENDRAG

To grupper af søer blev sammenlignet. Den ene gruppe fik en blanding i drægtigheds­perioden, som var optimeret ud fra normen for aminosyrer til drægtige søer, efterfulgt af en blanding i diegivnings- og goldperioden, som var optimeret ud fra normen for aminosyrer til diegivende søer. Den anden gruppe fik en blanding, som var optimeret ud fra normen for amino­syrer til diegivende søer i hele cyklus.

Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger med indkøbt tørfoder i en periode på 18 henholdsvis 24 måneder og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5-måneders alderen. Der indgik i alt 1317 kuld i afprøvningen.

De to foderskift i gruppen med to foderblandinger forløb uden problemer. Der var ikke statistisk sikre forskelle mellem de opnåede produktions­resultater, behandlings­frekven­sen mod MMA eller antal udsatte søer, af­hængig af om der blev brugt en eller to sofoderblan­dinger.

Konklusionen på afprøvningen er således:

At den gældende norm for indhold af gram for­døjelig lysin, methio­nin, cystin og treonin pr. FEs i foder til drægtige søer fuldt ud dækker behovet.

Foderskiftet fra drægtighedsblanding til diegivningsblanding bør ske ca. fem dage før forventet faring, svarende til 111. drægtighedsdag.

At det er muligt at reducere proteinforbruget til søerne med ca. 30 kg pr. årsso svarende til en reduktion på ca. 15 pct. ved at bruge to sofoder­blandinger. Reduktio­nen i den udskilte kvælstofmængde fra søerne forventes at være i samme størrelses­orden.

BAGGRUND

Den gældende norm for protein og amino­syrer til søer er fastlagt ud fra fodringsfor­søg gennemført på Statens Husdyrbrugs­forsøg i begyndelsen af 80'erne.

Forsøgene viste, at drægtige søer har et mindre behov for protein og aminosyrer i foderet i forhold til diegivende søer. Desuden viste forsøgene, at når foderskif­tet fra drægtigheds­blanding til diegivnings­blanding sker ved 107. dræg­tighedsdag, var der ingen forskelle i produktionsresul­taterne i forhold til søer, som blev fodret med diegivningsblanding i hele cyklus. Dette understøttes af en oversigt over nyere udenlands­ke forsøg med protein.

Siden forsøgene blev gennemført, er det genetiske grundlag forbedret og produkti­viteten steget betydeligt i soholdet. Søerne får således større kuld og fravænner flere og større grise. Foderudnyttelse og kød­procent er steget væsentligt i de hvide racer.

Udskiftningsprocenten er høj i de fleste sobesætninger, hvilket medfører, at der er mange gylte og 1. lægssøer i drægtigheds­stalden. Disse søer er stadig i vækst og har behov for mere protein end ældre søer.

Brug af drægtighedsblandinger med et aminosyreindhold svarende til den gælden­de norm har været meget begrænset. Det skyldes for det første, at kun få besæt­ninger har mulighed for at bruge to sofo­der­blandinger (adskilt rørstreng) og for det andet, at prisen på protein­foderstofferne har været så lav, at der ikke har været nogen økonomisk gevinst ved at reducere proteinforbruget i drægtig­hedsperioden.

Det forventes imidlertid, at prisforskellen mellem proteinholdige foder­stoffer og korn bliver større i takt med, at kornprisen i EU nærmer sig verdensmarkeds­prisen.

Det kan beregnes, at proteinindtaget redu­ceres med ca. 15 pct, når der bruges to sofoderblan­din­ger. Dette redu­cerer kvæl­stofud­skil­lelsen via gyllen med samme mængde.

Hvis søerne tildeles mere råpro­tein i sofoderet, end de har behov for, skal søerne bruge energi til at om­danne over­skud­spro­tein til urinstof. Der­udover med­fører store mængder ufor­døjet råpro­tein i tyktar­men en vis produktion af ammoniak.

Formålet med afprøvningen var at under­søge, om søer fodret med en blanding (optimeret ud fra normen for aminosyrer til drægtige søer) fra løbning til 107. drægtigheds­dag efterfulgt af en ­blanding (optimeret ud fra normen for aminosyrer til diegivende søer) i den resterende del af cyklus opnår samme produktions­resultater, som søer fodret med en blanding (opti­meret ud fra normen for aminosyrer til diegivende søer) i hele cyklus.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført over en periode på henholdsvis 18 og 24 måneder i to so­besætninger, der brugte indkøbt tør­foder. Søerne blev opdelt i to grupper, så det gen­nem­snitlige kuldnummer og race­forde­lingen var ens i begge grupper. Sopoltene indgik i afprøvningen efter løbning.

De to foderblandinger i afprøvningen var optimeret ud fra de gældende normer for aminosyrer til diegivende og drægtige søer. (Fokus på "Normer for nærings­stoffer", 1991, Landsudvalget for Svin/DS).

Der indgik samme foderstoffer i begge blandinger og aminosyreindholdet blev regu­leret via mængden af sojaskrå.

Søernes reproduktionsresultater, sund­heds­tilstand herunder MMA-frekvens og kuld­resultater blev regi­streret. Pattegrise, som døde i dieperio­den, blev registreret med dato og årsag. Fravæn­nings­alder og vægt samt diarrébehand­linger blev registreret.

Søerne blev fodret efter huld frem til fire uger før fa­ring, hvor foder­styrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegiv­nings­perio­den blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.

I afprøvningsperioden blev der udtaget 12 foderprøver af hver blanding. Foderprø­verne blev analy­seret på Steins Labora­torium for indhold af råprotein, råfedt, træstof, råaske, vand, kalcium, fosfor, lysin, methio­nin, cystin og treonin. Ud fra analyseresultaterne blev indholdet af for­døjelig råprotein, lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs beregnet.

RESULTATER OG DISKUSSION

Søerne ville gerne æde blandingerne, og foder­skiftet i gruppe 2 gav ikke proble­mer. Foderskiftet mellem drægtigheds­blanding og diegivnings­blanding var planlagt til at ske ved 107. drægtighedsdag. I praksis skete det, når søerne blev over­ført til farestalden. Søerne blev i gennemsnit overført til farestalden fem dage før for­ventet faring, men det varierede fra to til syv dage. Der kunne ikke testes effekt af tidspunkt for foderskift og de opnåede produktions­resultater inden for dette inter­val.

Der blev ikke foretaget opgørelse over fo­derop­tagelsen i de for­skellige perioder af cyklus -kun af det totale foderforbrug. Stikprøvekon­trol af foderforbruget hos enkelte søer i de to grupper tydede ikke på nævneværdige forskelle mellem grupper­ne. Det må dog antages, at energi­for­bru­get til ud­skillelse af overskudspro­tein via urin har været størst i gruppen, som fik samme blanding i hele cyklus.

I tabel 1 er vist resultaterne af de gennem­førte foderanalyser. Blandingernes analyserede indhold af næringsstoffer var i overensstemmelse med det forventede. Det be­regnede ind­hold af gram fordøjelig lysin­, methionin, cystin og treonin pr. FEs var lige over eller lig med gældende normer.

Ved brug af to blandinger indtog søerne ca. 30 kg protein mindre pr. årsso end søerne, der fik en blanding.

Der var ikke vekselvirkning mellem be­sætninger og forsøgsbehandling. Derfor er det kun de gennemsnitlige resultater, som er vist i tabel 2. Der var ikke statistisk sikker forskel på de opnåede produktionsresulta­ter, behand­lings­frekvens mod MMA eller antallet af udsatte søer imellem de to grupper. En analyse af gyltenes og 1. lægssøernes produktionsresultater viste heller ikke forskelle mellem grupperne.

Konklusionen på afprøvningen er således:

At den gældende norm for indhold af gram for­døjelig lysin, methio­nin, cystin og treonin pr. FEs i foder til drægtige søer fuldt ud dækker behovet.

Foderskiftet fra drægtighedsblan­ding til diegivningsblanding bør ske ca. fem dage før forventet faring sva­rende til 111. drægtighedsdag.

At det er muligt at reducere proteinfor­bruget til søerne med ca. 30 kg pr. årsso svarende til en reduktion på ca. 15 pct. ved at bruge to sofoder­blandin­ger. Reduktio­nen i den ud­skilte kvæl­stofmængde fra søerne forventes at være i samme størrelses­orden.

REFERENCER

Dourmad J.Y, M. Etienne, A. Prunier og J. Noblet, 1993, "The effect of energy and pro­tein intake of sows on their longevi­ty" indlæg på EAAP-mødet i Århus den 16.-19. august 1993. (Oversættelse)

"Fokus på normer for næringsstoffer", juli 1991, Landsudvalget for Svin/DS

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 398, 1981, "Forskellig pro­teintildeling i en del af eller hele drægtigheds­peri­oden til søer af ren race eller kryds­ning"

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 399, 1981, "Forskellig pro­teintildeling i drægtigheds- og die­giv­nin­gs­peri­oden til søer med 5 ugers fra­væn­n­ing"

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 461, 1983, "To energinormer og to proteinnormer til dræ­gtige sø­er"

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 817, 1992, "Lysin til diegivende søer"