Nedsat fosforindhold i slagtesvinefoder

SAMMENDRAG

Foder med 2,1-2,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEs (4,5-5,2 g total-fosfor pr. FEs) blev sammenlignet med foder, der indeholdt ca. 6 g total-fosfor pr. FEs. Af­prøvningen blev gennemført i besætning A og B, der anvendte vådfodring, samt i besætning C og D, der anvendte tørfodring, og omfattede i alt 4.058 grise. 

Der var signifikant vekselvirkning mellem besætninger og behandlinger på daglig tilvækst og foderudnyttelse. Hos forsøgsgrisene i besætning A, der fik 2,1 g fordøjeligt fosfor pr. FEs (beregnet), var der en signifikant stigning i foderfor­bruget på 0,21 FEs pr. kg tilvækst og et fald i daglig tilvækst på 38 g. I de andre besætninger var der ingen forskelle mellem gruppernes daglige tilvækst og foderudnyttelse, bortset fra besætning B, hvor foderudnyt­telsen i forsøgsgruppen var signifikant bedre end i kontrolgrup­pen.

Der var ingen forskelle mellem gruppernes kødprocent eller procent døde og kasserede  inden for be­sætningerne.

Gruppernes gennemsnits­karakterer for benstilling og bevægelse var ens.

Et fordøjeligheds- og balanceforsøg udført af Statens Husdyrbrugsforsøg viste, at grisene, der fik foder med lav kornandel, fordøjede foderets fosfor lidt dårligere end grisene, der fik foder med høj kornandel. I overensstemmelse hermed var fosforindholdet i gylle fra forsøgs­grupperne reduceret med gennemsnitligt 19 pct. og 29 pct. for de respektive fodertyper.

Resultaterne af denne afprøvning samt forskningsresultater fra Statens Husdyrbrugsforsøg viser, at 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs dækker slagtesvins behov for fosfor til vækst i perioden 30-100 kg. Dette fosforniveau har heller ikke negativ effekt på svinenes benstilling og bevægelse. Som norm (=behov + sikkerheds­margin) anbefales, at hjemmeblandet foder til slagtesvin (30-100 kg) indeholder 2,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEs.

BAGGRUND

Slagtesvin udnytter kun ca. 1/3 af fo­derets fosfor. Det skyldes, at der i de danske normer for beregning af foderets fosfor­indhold ikke er taget hensyn til, at for­døjeligheden af fosfor fra forskellige fosforkilder varierer. Fosfor fra animal­ske foder­stoffer samt fra foderfosfater har en relativt høj fordøjelighed, mens plantefos­for fordøjes dårligere. For at tage højde for dette, er en relativt stor sikkerheds­margin indregnet i fosfornor­merne.

De hollandske normer for fordøjeligt fosfor til slagtesvin i vægtintervallerne 20-35 kg, 35-60 kg og 60-100 kg er hen­hold­svis 3,0; 2,2 og 1,7 g pr. kg. Ved at sammensætte slagtesvine­foderet ud fra disse normer samt hollandske tabelværdier for råvarernes indhold af fordøjeligt fosfor forventes det, at fos­forindholdet i svine­gød­ning reduceres med op til 1/3, uden at produktionsresul­taterne forringes.

Under danske fodringsfor­hold bruges som regel samme foderblanding til slag­tesvine­ne fra 30-100 kg. Foderet inde­holder ty­pisk en høj andel af korn med høj fyta­seaktivitet og/eller flydende foderstoffer (valle, gær­fløde). Det er derfor vigtigt at få fastsat en dansk norm for fordøjeligt fos­for, der er tilpasset dansk fodrings­praksis, og som sikrer, at produktions-resultaterne ikke forringes. Ligeledes er det af betyd­ning at få un­dersøgt typiske foderblan­din­gers ind­hold af fordøjeligt fosfor.

Formålet med denne undersøgelse var derfor at:

Skabe grundlag for at fastsætte en dan­ske norm for fordøjeligt fosfor til slag­tesvin (30-100 kg) ved at undersøge effekten af at nedsætte foderets indhold af for­døjeligt fosfor til 2,2 g pr. FEs, svarende til ca. 4,4 g total-fosfor pr. FEs. Effekten skulle måles på produk­tions­resultater, benstyrke samt på fos­forindholdet i gylle.

Bestemme indholdet af fordøjeligt fosfor i typi­ske foderblan­dinger til slagtesvin samt fosforudskillelsen.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i 4 sek­tio­nerede slagtesvinebesætninger. Tekni­ske oplysninger om besætningerne og afprøv­ningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af besætningerne
Besætning	A	B	C	D
Sundhedsstatus	konventionel	konventionel	SPF	konventionel
Fodringssy­stem	vådfoder	vådfoder	tørfoder	tørfoder
Foderstyrke	ædelyst	ædelyst	ædelyst	ædelyst
Gulvtype	delv. spalte	fuldspalte	fuldspalte	fuldspalte
Grise pr. grup­pe	44	76	39	50
Antal hold (=gentagelser)	9	10	11	9

I hver besætning blev grisene indsat ved ca. 30 kg og fordelt på to ensartede grup-per pr. sektion efter følgende plan:

Gruppe 1: Kontrolfoder, der indeholdt ca. 6 g total-fosfor pr. FEs.

Gruppe 2: Forsøgsfoder, der indeholdt ca. 2,2 g for­døjeligt fos­for pr. FEs (beregnet).

Der blev brugt hjemmeblandet foder i alle besætninger. Kontrol- og forsøgs­foderet havde samme energiindhold og bestod besætningsvis af de samme rå­varer, som vist i tabel 2. Indholdet af næri­ngs­stoffer - bortset fra fosfor - svarede til normer­ne for slagtesvin (25-100 kg), som an­givet i "Fokus på nor­mer for næri­ngs­stoffer" (1991). Ind­holdet af total-fosfor blev regu­leret via sammen­sæt­ningen af de anvendte mi­neral­blandinger og til­skuds­foderblan­dinger.

Foderblandin­gernes ind­hold af fordøjeligt fosfor blev beregnet ud fra råvarernes indhold i hen­hold til hol­lands­ke tabelværdi­er (cvb, 199­0). Ud fra et ønske ­om at have en forsøgs­grup­pe, der tan­gere­de den hol­landske norm på 2,2 g fordøje­lig fosfor pr. kg, svaren­de til ca. 2,1 g pr. FEs, indgik der ikke foder­fos­fater i for­søgs­foderet i be­sætning A.

Fo­derets næ­rin­gsind­hold blev kontrol­leret stikprøvevis i form af fuldstændig foder­sto­fanalyse og ved be­stemmelse af ind­holdet af calcium, fosfor samt amino­syrer­ne lysin, methio­nin, cystin og thre­onin. Inden for hver gruppe blev regi­streret tilvækst, foder­forbrug, kødpro­cent, procent døde og kasserede samt syg­domsfor­hold, speci­elt benlidelser.

Tabel 2. Forsøgsfoderets sammensætning, pct.
Besætning	A	B	C	D
Byg Hvede Vand Gærfløde Tilskudsfoder Sojaskrå Rapskage, dobb. lav Animalsk fedt Ostevalle Mineralblan­ding	14,3       5,7 3,7 0,8 75,0 0,5	16,0 50,0 25,0 9,0	34,8 34,8       24,9   1,9   3,6	37,3 37,2       22,2       3,3

På Statens Husdyrbrugsforsøg blev gen­nem­ført et fordøjeligheds- og ba­lancefor- søg til bestemmelse af fordøjeligt og af­lejret fosfor i kontrol- og forsøgs­fo­derblandin­gerne fra alle besætninger. For hver af de 8 fo­derblandinger blev der fore­taget regi­strerin­ger på 6 grise ved en vægt på ca. 45 kg. I hver for­søgsr­unde indgik 6 kuld á 4 sogri­se. For­søget blev gennem­ført med vådfoder i første runde og tørfoder i anden runde. Hver forsøgsrunde omfattede 12 dage: 5 dages tilvænning og 7 dages opsamling. Alle grise blev fodret med ca. 1,7 FEs pr. dag. De enkelte foderblan­din­ger blev frem­stillet af Statens Husdyr­brugsforsøg ud fra de samme råvarepartier, som blev brugt i be­sætninger­ne, bortset fra hvede, byg og sojaskrå, der blev leveret af Sta­tens Hus­dyrbrugsforsøg.

I hver besætning blev grisenes benstilling og bevægelse visuelt bedømt efter den metode, som bruges i avlssystemet ved bedømmelse af mulige KS-orner. Be­døm­melsen blev foretaget på grundlag af 14 egenskaber vedrørende klove, benstil­ling, bevægelse m.m. efter en karakter­ska­la fra 1 til 5, hvor 5 blev tildelt ved udpræget afvigelse fra det normale. Bedømmelsen blev foretaget af en assi­stent fra afdelingen for avl i den uge, hvor de første grise fra hold med ulige nr. blev leveret til slagt­ning. Bedømmel­sen omfattede samtlige grise på de på­gæl­dende hold og blev besætningsvis foretaget af samme person.

Fra hver besætning blev der udtaget gød­ningsprøver fra hver gruppe på alle ulige hold til bestemmelse af pH samt ind­holdet af tørstof, aske og fosfor.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det beregnede og analyserede indhold af calcium og fosfor fremgår af tabel 3.

Tabel 3.	Beregnet og analyseret indhold af calcium og fosfor i de an­vendte fo­derblan­dinger, g pr. FEs
Besætning og gruppe		Calcium beregnet	Calcium analyseret	Fosfor beregnet	Fosfor analyseret
A  kon­trol     forsøg		7,0 7,0	6,2 6,4	6,0 4,2	6,0 4,6
B kontrol     forsøg		8,0 8,2	7,6 7,6	6,7 5,0	6,4 5,2
C kontrol     forsøg		7,5 7,7	8,5 9,5	6,1 4,4	6,2 4,8
D kontrol     forsøg		7,5 7,5	8,6 9,0	6,1 4,5	6,0 4,5

Det analyserede indhold af calcium var lidt lavere end beregnet i besætning A og B, men lidt højere end beregnet i be­sæt­ning C og D. Det analyserede indhold af fosfor svarede stort set til det bereg­nede i alle kontrolgrupperne, mens det gen­nem­gående var lidt højere end be­regnet i for­søgsgrup­perne. Forskellene mellem de analyserede og beregnede indhold af

de øvrige nærings­stoffer var gennem­gående ubetydende.

Balanceforsøg

Den oprindelige besætning A blev ud­skif­tet med en anden besætning, mens balan­cefor­søget var i gang. Resultaterne fra balan­ceforsøgets besætning A er derfor baseret på en anden fodersammen­sæt­ning end anført i tabel 2, nemlig:  7,8 pct. hvede, 7,8 pct byg, 75 pct. valle, 8,1 pct. soja­skrå, 0,7 pct. ani­malsk fedt og 0,6 pct. mineral­blanding. Foderet fra den nye be­sætning A indgik dermed ikke i balan­cefor­søget.

Tabel 4.	Beregnet og eksperimentelt bestemt fordøjelighed af fosfor samt af indholdet af fordøjeligt fosfor i foderblandingerne
Besætning		Fosfor-fordøjelig­hed, pct.			Fordøjeligt fosfor, g pr. FEs
og gruppe		be­reg­net	be­s­t­emt	planlagt		op­nået
A  kontrol     forsøg		60 57	51 46	3,3 2,1		- -
B  kontrol     forsøg		48 46	46 46	3,2 2,3		2,9 2,4
C  kontrol     forsøg		59 50	54 52	3,6 2,2		3,3 2,5
D  kontrol     forsøg		57 49	51 49	3,5 2,2		3,1 2,2

Den eksperimentelt bestemte fordøjelig­hed af foderblandingernes fosfor og det bereg­nede indhold af fordøjeligt fosfor er vist i tabel 4.

Det planlagte indhold af fordøje­ligt fosfor er beregnet ud fra aktuelle analy­ser af foderstoffernes indhold af total-fosfor og hollandske tabelværdier for fordøjeligheden af fos­for (cvb, 1990). Det opnåede indhold af fordøjeligt fosfor i foderblandinger­ne er beregnet ud fra foderblan­dingernes ind­hold af total-fos­for (tabel 3) og den eks­perimen­telt be­stemte fordøjelig­hedskoef­ficient (tabel 4). Det opnåede indhold af fordøjeligt fosfor i foderblandingerne i besætning A ken­des ikke, da fordøjeligheden af fosfor er be­stemt på den oprindelige blanding. 

Balanceforsøget viste, at for­døjeligheden af fosfor i kontrolblandingerne generelt var lavere end beregnet ud fra tabelvær­dier, mens der var pæn overensstemmel­se for forsøgsblandinger­nes ved­kommen­de, bortset fra besætning A. Forskellene i fosforind­hold i foderblandingerne bestem­mes af indholdet af foderfosfat, og da dette er højest i kontrolblandinger­ne, kunne resulta­terne tyde på, at foder­fos­faternes fordøjelig­hed overvurderes i det hollandske system. Uoverens­stem­melser mellem resultater fra danske balan­ceforsøg og hollandske tabel­værdier er også fundet af Poulsen (1994).

Afvigelsen mellem den beregnede og den bestemte fordøjelighed af fosfor er sær­lig udpræget i besætning A. Da fosfor fra valle bidrager med 30-50 pct. af foderets ind­hold af fordøjeligt fosfor, skal for­klaringen på disse afvigelser sand­synligvis søges i, at for­døjeligheden af vallens fosfor er over­vurderet. Der indgår desu­den kun mindre mængder fosfor fra foder­fosfater. Antages det, at fordøjelig­heden af fosfor fra korn og soja­skrå er korrekt vurderet i det hol­landske system, hvilket resultaterne fra besætning C og D tyder på, kan man anslå den faktiske for­døjelig­hed af fosfor fra valle til 49 pct. (Den hollandske tabelværdi er til sam­men­ligning 86 pct.). Under til­svarende antagel­ser kan for­døjelig­heden af fosfor i gærfløde (be­sæt­ning B) anslås til 55 pct. (Der fore­ligger ingen hollandsk tabel­værdi).

Balanceforsøget viste også, at grisene, der fik vådfoder (besætning A og B), generelt fordøjede foderets fosfor lidt dårli­gere end grisene, der fik tørfoder. Det skyldtes ikke vådfoderet som sådan, men det forhold, at korntørstof udgjorde en rela­tivt mindre andel af tørstoffet i våd­fo­derblandingerne end i tørfoderblan­din­ger­ne. Der blev såle­des fundet en reduktion i fytaseaktivi­teten og i ind­holdet af fytat­bundet fosfor i våd­foderet som stort set modsvarede korn­tør­stoffets lavere andel af tørstoffet i våd­fo­deret. Fytaseaktivi­teten blev bestemt til 1,4- 13,0 og 32-36 U pr. g tørstof i hen­holds­vis våd- og tørfoder. Det til­sva­ren­de ind­hold af fytatbundet fos­for var 0,3-0,8 og 2,9 g pr. kg tørstof. 

Forskellene med hensyn til foderets ind­hold af total-fosfor og dettes fordøje­lighed betød, at grisenes fosforud­skillelse blev redu­ceret med henholdsvis 29 pct. i for­søgs­gruppen i forhold til kontrol­gruppen (vådfoder) og 39- 44 pct. (tørfoder).

Produktionsresultater

Tabel 5 og 6 viser de gennemsnitlige pro­duktionsresultater fra de 4 besæt­ninger. Resultaterne er vist besætnings­vis, idet der var signifikant (P < ,002) vekselvirkning mellem besætninger og behandlinger på daglig tilvækst og fo­derudnyttelse.

Tabel 5. Produktionsresultater fra besætning A* og B*
Besætning Ford. fosfor, g pr. FEs	A  (3,3)	A (2,1)	B 2,9	B 2,4
Producerede grise	401	399	763	766
Vægt ved indsættelse, kg	26,4	26,7	33,0	32,8
FEs pr. gris daglig	1,89	1,94	2,20	2,16
Daglig til­væk­st, g	738a	700b	791	813
FEs pr. kg til­vækst	2,56a	2,77b	2,78a	2,66b
Kødprocent	59,1	59,6	60,8	60,9
Døde og kasserede, pct.	2,0	0,8	4,1	4,8

Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse

a,b Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige inden for besætning.   

( )  Beregnede (planlagte) værdier

Tabel 6. Produktionsresultater for besætning C* og D*
Besætning Ford. fosfor, g pr. FEs	C 3,3	C 2,5	D 3,1	D 2,2
Producerede grise	405	429	448	447
Vægt ved ind­sæt­telse, kg	31,2	30,7	30,8	31,3
FEs pr. gris daglig	2,40	2,36	2,23	2,22
Daglig til­vækst, g	844	834	701	685
FEs pr. kg til­vækst	2,84	2,82	3,18	3,25
Kødprocent	59,6	59,7	60,2	59,8
Døde og kas­sere­de, pct.	1,4	0,5	1,6	0,9

 

Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse

Grisene i forsøgsgruppen i besætning A havde signifikant lavere daglig tilvækst (P < ,05) og foderudnyttelse (P < ,05) end kontrolgruppen. De adskilte sig dermed fra forsøgs­grisene i de andre besætninger, hvor der ikke var signifi­kante forskelle over til kontrolgrup­perne. Foderudnyttel­sen i for­søgsgruppen i besætning B var dog signifi­kant bedre end i kontrolgrup­pen (P < ,008).

Der var ingen forskelle mellem grupper­nes kødprocent eller procent døde og kasserede inden for be­sætningerne.

Forsøgsgrisene i besætning A fik foder med det beregnet laveste indhold af for­døjeligt fosfor pr. FEs, og de voksede langsommere end kontrolgrisene. For­søgsgrisene i de øvrige besætninger vokse­de derimod lige så godt som kon­trolgrise­ne. Da underfor­syning med fosfor resul­terer i nedsat mineraliserin­g af knoglerne og i nedsat tilvækst og fo­derud­nyttel­se, er det nærliggende at antage, at forsøgs­grise­ne i besætning A er blevet underforsynede med fosfor. Resulta­terne fra besætning A må dog ikke overfor­tolkes, idet indsættel­ses­vægten var lavere end i de øvrige be­sætninger, hvilket kan have med­virket til at nedsætte tilvæksten på grund af det forventede større fosforbehov. Desuden er de anvendte foderblandingers indhold af fordøjeligt fosfor ikke eksperi­mentelt be­stemt.

Resultaterne fra denne afprøvning tyder således på, at 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs kan dække slagtesvins behov for fosfor til vækst i perioden 30-100 kg.

Disse resultater bekræftes af Poulsen (199­4), der fandt, at 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs var tilstrækkeligt til ung­-

s­vin (25-50 kg), mens 2,0 g var lidt i un­der­kanten af slagtes­vinenes mini­mums­behov til vækst. Til sammenligning tjener, at den hollandske norm er 2,2 g fordøje­ligt fosfor pr. kg til ungsvin (35-60 kg), hvilket for typisk dansk tørfoder svarer til 2,0-2,1 g for­døjeligt fosfor pr. FEs. Nye hol­landske undersøgelser af Jongbloed & Everts (1992) peger dog på, at slagtes­vins behov for fordøjeligt fosfor snarere er 2,3 -2,7 g pr. kg, afhængig af til­vækst og foder­forbrug.

Benstilling og bevægelse

Alle egenskaber blev anset for at have lige stor betydning for grisenes benstil­ling og bevægelse, som derfor blev udtrykt ved gennemsnittet af de 14 egen­skaber. Et dyr, der blev bedømt som "ikke afvigende" på alle egenskaber, fik således gennemsnits­karakteren 1, mens et dyr, hvis egenska­ber alle afveg stærkt fra det normale, fik karak­teren 5. I tabel 7 er vist gennemsnits­karak­tererne for benstil­ling og bevægelse, be­dømt på i alt 851 kontrol- og 854 for­søgs­grise.

Tabel 7. Benstilling og bevægelse ved afgang
	Kontrol			Forsøg
Behandling	An­tal	Karak­ter	Antal		Kar­ak­ter
Besætning A Besætning B Besætning C Besætning D Gns.	256 197 227 171	1,7 1,9 1,9 1,4 1,7	257 194 234 169		1,7 1,9 1,9 1,4 1,7

Der blev fundet mindre forskelle i svine­nes benstilling og bevægelse mellem be­sæt­ninger, men ingen forskelle mellem grup­perne inden for besætning; heller ikke ved formodet marginal underforsyning med  fosfor (besætning A). Der var ingen for-

skelle mellem grupperne for besæt­nin­gerne betragtet under et. Disse resul­ta­ter er i overensstemmelse med Poulsen (1994), der fandt, at fosfortil­delingen ikke havde signifikant indflydel­se på grisenes ben­stilling og bevægelse. Dog havde grise­ne, der fik den laveste fosfor­tildeling (1,6 og 1,5 g fordøjeligt fosfor pr. FEs til henholdsvis ung- og slagte­svin), den høje­ste karakter (dårli­gere bevægelse).

Under­søgelsen viste også, at grise fra bestemte kuld havde flere be­mærk­ninger om ben­problemer end grise fra andre kuld. At problemer med be­vægeappara­tet kan være arveligt bestemt, er kendt. For­fatteren bemærke­de i øv­rigt, at grisene var indivi­duelt opstalde­de, hvorfor det ikke kunne ude­lukkes, at benproblemer ville være op­stået ved den laveste fosfor­dosering ved en anden og mindre be­skyttet op­stald­nings­form.

Marginal mangel på fosfor giver sig såle­des udslag i forringede produktions­resulta­ter, mens benproblemer først fore­kom­mer ved udpræget fosforman­gel.

Gyllens fosforindhold

Det analyserede indhold af fosfor i gylle­prøver fra de fire besætninger er vist i tabel 8.

Tabel 8. Analyseret indhold af fosfor i gylle, g pr. kg gylletørstof
Besætning	A	B	C	D
Kontrol Forsøg Reduktion, pct.	25,9 21,1 18,5	29,2 23,2 20,5	30,8 21,5 30,2	21,5 15,7 27,0

Resultaterne viser, at fosforind­holdet i gylle fra forsøgsgrupperne blev reduceret med gennemsnitligt 19 pct. og 29 pct., afhængigt af andelen af korn i de anvendte foderblandin­ger. Det pro­centiske fald i forsøgsgrisenes fosforud­skillelse var ge­nerelt mindre end i balan­ceforsøget, men faldet var - som i balan­ceforsøget - markant størst, hvor der indgik den største andel af korn i fo­deret.

Foderudgift

Ved at nedsætte foderets indhold af fosfor

med op til 1,5 g pr. FEs har besætningerne nedsat deres foderudgifter med op til 1,4 øre pr. FEs, svarende til knap 3 kr. pr. produceret svin. 

Konklusion

Resultaterne af denne afprøvning samt forskningsresultater fra Statens Husdyr­brugsfor­søg viser, at 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. FEs dækker slagtesvins behov for fosfor til vækst i perioden 30-100 kg. Dette fosforniveau har heller ikke nega­tiv effekt på svinenes benstilling og bevægel­se.

Som norm (=behov + sikkerhedsmar­gin) anbefales, at hjemmeblandet foder til slag­tesvin (30-100 kg) indeholder 2,5 g for­døjeligt fosfor pr. FEs.

Sik­kerheds­mar­gi­nen skal tage højde for, at råvarer­nes ind­hold af fordøjeligt fos­for er usik­kert be­stemt eller ukendt, ligesom der er en betydelig variation mellem forskellige partier af samme vare. Disse forhold kan der ikke direkte tages højde for, før der er udviklet en kemisk meto­de til bestem­melse af ind­holdet af for­døjeligt fosfor. Desuden skal der være "plads" til også at dække be­­hovet hos hurtigtvoksende grise med meget lavt foderforbrug, jf. de nyere hollandske undersøgelser.

Normen for fordøjeligt fosfor i hjem­me­blandet foder svarer til 5-5,5 g total-fosfor pr. FEs. Ved dette niveau ud­skilles 20-30 pct. mindre fosfor med gyllen og fo­derud­giften nedsættes med op til 2 kr. pr. pro­duceret svin.

REFERENCER

Centraal veevoederbureau (cvb). 1990. Herziene tabel verteerbaar fosfor veevoe­der­grondstof­fen voor varkens. CVB-reeks nr. 4, 13 pp.

Fokus på normer for næringsstoffer. 1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERIER

Jongbloed A.W. & H. Everts. 1992. Ap­parent digestible phosphorus in the fee­ding of pigs in relation to availabi­lity, require­ment and environment. 2. The re­quirement of di­ges­tible phoshporus for piglets, gro­wing-fi­nishing pigs and bree­ding sows. Nether­lands Journal of Agri­cultural Scien­ce, 40, 123-136

Poulsen, H.D. 1994. Reduceret fosfortil­deling til slagtesvin. Effekt på produk­tion og fosforudnyttelse. Forsknings­rapport nr. 28, Statens Hus­dyr­brugsfor­søg, 29 pp.