NOVO-enzymer i foder til smågrise

Novo Nordisk har markedsført et nyt koncept (DIF) for tilsætning af enzymer i foder. Teorien bag dette er, at de enkelte råvarers indhold af fordøjelig energi øges ved tilsætning af enzymer, hvilket der skal tages hensyn til ved optimering af blandingen.

DIF-konceptet blev undersøgt i to besætninger. Der indgik 17 gentagelser og i alt ca. 730 smågrise pr. gruppe. Der indgik tre grupper i afprøvningen.

   Gruppe 1:  Foderet var optimeret som normalt.
   Gruppe 2:  Foderet var tilsat enzymer og optimeret ud fra Novo Nordisks nye koncept.
   Gruppe 3:  Foderet havde samme sammensætning som gruppe 2, dog ikke tilsat enzymer.

Der var ikke forskel i daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse samt dødelighed mellem de tre grupper. Der var ud fra DIF-konceptet forventet samme produktionsresultater i gruppe 1 og 2. I gruppe 3 var forventet lavere produktions­resultater, da det var en simpel sammensat blanding til denne aldersgruppe af grise. Resultatet stemmer dog godt overens med, hvad der er fundet i andre forsøg - nemlig at grisene i mange besætninger klarer sig godt på selv meget simple blandinger.

Der var et større antal behandlinger mod diarré i gruppe 3 sammenlignet med gruppe 2.

Foder tilsat enzymer og optimeret ud fra Novo Nordisks koncept kan være interessant, forud­sat at foderprisen reduceres. Det skal dog bemærkes, at der i disse to besætninger blev opnået de samme resultater på den simple blanding uden enzymer. Det kan ud fra denne afprøvning ikke afklares, hvorvidt enzymerne har virket eller ej, da grisene i gruppe 2 overforsynes med aminosyrer i forhold til normen, hvis enzymerne ikke virker.

BAGGRUND

Novo Nordisk markedsfører forskellige enzymprodukter, der kan tilsættes svinefo­der med henblik på at forbedre udnyttelsen af foderet. Den rullende Afprøvning har tidligere gennemført tre afprøvninger (Medd. nr. 198, 202 og 207, Den rullende Afprøvning) med enzymer i smågrisefo­der. Kun i én af disse afprøvninger blev der fundet en positiv effekt på produk­tionsresultaterne af at tilsætte enzymer. Ifølge Novo Nordisk er der hidtil ikke fundet de store effekter af enzym-tilsætning, da enzymerne blot er tilsat foderet uden korrek­tion af forholdet mellem energi og protein.

Novo Nordisk har markedsført et nyt koncept (Digestibility Improvement Factors - DIF). Teorien bag dette er, at de enkelte råvarers fordøjelige energi øges ved tilsætning af enzymer; hvor meget energiindholdet øges, afhænger af råvarer­nes kemiske sammen­sætning, f.eks. øges energiindholdet i hvede med en faktor 1,05 og i byg med en faktor 1,08. Dette skal der tages højde for i forbindelse med optimering af blandingerne. Det skal nævnes, at de højere energiindhold ikke er fastsat ud fra for­døjelighedsforsøg, men er begrundet i Novo Nordisks egen sub­jekti­ve vurdering af flere forskellige for­søgs­resultater.

Optimering ud fra Novo Nor­disks koncept medfører typisk, at mæng­den af fedt reduceres, og samtidig er det muligt at reducere nogle af de dyrere råvarer, som f.eks. fiskemel og skummet­mælkspulver og erstatte det med sojaskrå. Dette vil medføre en billigere foderblan­ding.

Tilsætning af enzymer forventes ifølge Novo Nordisk ikke at øge daglig tilvækst eller foderudnyttelse, når der sammen­lignes med en normal optimeret blanding. Den positive effekt forventes på foderøko­nomien. Det koster 4-5 kr. pr. 100 kg foder at tilsætte enzymer, men da den ændrede råvaresammensætning typisk sænker foderprisen med 10-15 kr., opnås i alt en lavere foderpris.

Formålet med denne afprøvning var at vurdere produktionsresultater og ­foderøko­nomi ved tilsætning af Novo-enzymer til smågrisefoder ifølge Novo Nordisks nye koncept (DIF).

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besæt­ninger. Grisene indgik i afprøvningen i perio­den 25 til 60 dages alderen. Der indgik hen­holdsvis otte og ni hold grise (gentagelser) i de to besætninger, i alt ca. 730 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning blev hvert ugehold delt i tre grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Den gennemsnitlige vægt ved fra­vænning var 6,8 kg. Gruppeindde­lingen fremgår af tabel 1.

I afprøvningsperioden blev grisenes dagli­ge tilvækst, foderoptagelse og foderudnyt­telse registreret i perioden fire-seks uger og seks-ni uger. Derudover blev samtlige sygdomsbe­handlinger registreret.

Foderets sammensætning fremgår af tabel 2. Blandingerne til gruppe 1 overholdt normerne for næringsstoffer til henholds­vis fire og seks ugers grise (Fokus på Normer for nærings­stoffer, 1991). Blandingerne til gruppe 2 blev optimeret ud fra Novo Nordisks koncept, hvilket øgede indholdet af FEs med ca. 5 pr. 100 kg, og indholdet af aminosyrer blev justeret herefter. Blandinger­ne til gruppe 3 havde samme aminosyreind­hold som gruppe 2, blot var foderet her ikke tilsat enzymer. Der blev til foderet i grup­pe 2 tilsat føl­gende enzymproduk­ter: Bio Feed Plus, Bio Feed Alfa og Bio Feed Pro, som indeholdt en­zy­maktiviteterne: xylanase, glucanase, amylase, subtilisin (protease). Enzymerne blev tilsat før pelleteringen.

Grisene blev tildelt fravænningsfoder de første 14 dage efter fravænning og slut­blandingen i perioden seks-ni uger. Der blev tilstræbt fodring efter ædelyst i små­gri­sestalden.

Der blev udtaget en foderprøve af hver fodergruppe ved hver foderproduktion til analyse for råprotein, råfedt, træ­stof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin. Derud­over blev enzymaktiviteten bestemt.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne fremgår af tabel 3.

Det ses af tabel 3, at indholdet af aminosyrer er højere pr. FEs i gruppe 2 og 3 sammenlignet med gruppe 1. Dermed er indholdet af aminosyrer pr. FEs det samme i gruppe 1 og 2 forudsat, at indholdet af FEs øges i gruppe 2 som følge af tilsætning af en­zymer. I gruppe 3 er indholdet af amino­syrer øget uden samtidig at forsøge at påvirke indholdet af FEs ved tilsætning af enzymer. Det analyserede indhold af aminosyrer pr. kg foder var lidt lavere end forventet. Beregning af blandingernes energiindhold i gruppe 2 og 3 viser samme resultat, og det var ikke muligt ud fra EFOS-metoden at bestemme et højere indhold af energi i foderet tilsat enzymer.

Enzymaktiviteten blev bestemt til mellem 75 og 117 pct. i de forskellige foderpro­duktioner fra gruppe 2 og svarede dermed stort set til det forventede.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 4. Der var ikke forskel på effekten af forsøgsbe­handlingen i de to besætninger, og derfor vises kun gennemsnittet fra de to besætninger samlet.

Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem de tre grupper på de målte produktions­resultater eller på procent døde grise. Antallet af behandlinger mod diarré var statistisk sikkert større i gruppe 3 sammenlignet med gruppe 2. Denne for­skel skyldes alene den ene besætning, hvor der var gentagne behandlinger mod diarré i et par enkelte hold i gruppe 3. Der var altså ikke behov for en konsekvent be­handling mod diarré for alle forsøgsholde­ne.

Der var ud fra DIF-konceptet forventet samme produktionsresultater i gruppe 1 og 2. I gruppe 3 kunne forventes lavere produktionsresultater, da det var en blan­ding med et lavt indhold af animalske proteinkilder til denne aldersgruppe af grise. Resultatet stemmer dog godt over­ens med, hvad der er fundet i andre for­søg; nemlig at grisene i mange besætnin­ger klarer sig godt på selv meget simple blandinger.

Da det analyserede indhold af aminosyrer pr. kg foder var lidt lavere end forventet, og da der ikke var forskel i de opnåede produktionsresultater, tyder det ikke på, at indholdet af FEs øges helt så meget som forventet ved tilsætning af enzymer. I så fald ville normen for aminosyrer pr. FEs til grisene i gruppe 2 ikke være op­fyldt, hvilket havde forringet produktions­resulta­terne.

Foder tilsat enzymer og optimeret ud fra Novo Nordisks koncept kan være inter­essant, forudsat at foderprisen reduceres. Det skal dog bemærkes, at der i disse to besætninger blev opnået de samme resulta­ter på den simple blanding uden enzymer. Det kan ud fra denne afprøvning ikke afklares, hvorvidt enzymerne har virket eller ej, da grisene i gruppe 2 overfor­synes med aminosyrer i forhold til nor­men, hvis enzymerne ikke virker.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 198, 1991, "Enzymer i foder til smågri­se".

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 202, 1991, "Enzymer i foder til smågrise - Porzyme TP"

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 207, 1991, "Enzymer i foder til smågrise - Novo-enzymer"