Foderstrukturens betydning for produktionsresultaterne og mave-tarmsundheden hos slagtesvin fodret med vådfoder

SAMMENDRAG

Fodring med hvede som eneste kornart og med tre forskellige formalingsmetoder blev afprøvet i to slagtesvinebesætninger med vådfoder.

Hveden blev formalet på en hammermølle med 4,5 mm sold, samt valset fint og revet på en kornrive (Roller-Mill). Der blev anvendt forskellige fabrikater af formalings- og fodringsanlæg, men der fandtes ingen forskelle i det behandlede foder.

Afprøvningen viste, at det ikke har indflydelse på produktionsresultaterne uanset om hveden formales, rives eller valses, når hvede anvendes som eneste kornart, hvor denne indgår med op til 57 pct. af foderet.

Forudsætningen er, at foderstrukturen har en korrekt fordeling af partiklernes størrelse, så

kan den anbefalede fordeling tilgodese mavesundheden, uden at produktions­resultaterne for­ringes. Hveden bør formales, således at formalingsgraden er under 50 pct. Det vil sige, at mindst 50 pct. skal være over 1,0 mm.

Hvis foderet rives viser afprøvningen, at partiklernes fordeling bør være 10-15 pct. under 1 mm, 50 pct. mellem 1-2 mm, 30-40 pct. mellem 2-2,8 mm og maks. 6-7 pct. over 2,8 mm. Der bør ikke være mere end få procent over 3,0 mm.

For det valsede materiale er det vanskeligere at beskrive strukturen, men principielt bør valserne sættes helt sammen, og de må ikke overfyldes. Overfyldning medfører, at valsningen forringes. En valset kerne må ikke være over 1,0 mm tyk, dette kan måles med en skydelære. Uanset formalingsmetoden må der ikke være over 1,0 pct. hele kerner.

BAGGRUND

Brug af foderstof­fer som fx hvede er steget betydeligt i de senere år. Hvede er strukturfat­tigt, når det formales på en hammermølle. Det kan resultere i flere utrivelige grise og ballongrise som følge af mave-tarmlidelser.

Undersøgelser fra Statens Husdyrbrugsfor­søg og erfaringer fra praksis peger på, at mave-tarm­lidelser kan afhjælpes ved en grovere foderstruktur, som bedst opnås med valser.

Tekniske undersøgelser har vist, at foderet får en væsentlig grovere struktur ved at blive valset eller revet.

Der findes to typer valser på det danske marked - en med glat og en med riflet overflade. På den med riflet overflade kan valserne arbejde med forskellig hastighed, og kornet rives fra hinanden (kornrive/Roller-Mill). Det er ikke muligt at opnå samme struktur ved at anvende større sold i en hammermølle, da det giver for mange hele kerner i foderet. Antallet af hele kerner i foder behandlet med glatte og riflede valser var på samme niveau som i foder formalet på en hammermølle med 4,5 mm sold.

Det vides ikke, om en grovere foderstruk­tur påvirker produktions­resultaterne i slagtesvinebe­sæt­ninger. Her tænkes speci­elt på foderstrukturens betydning for foderoptagel­se, foderudnyttelse, mavesår, endetarmsudfald og diverse fordøjelsesfor­styrrelser; men også det, at grovere struk­tur kan bevirke ændrede forhold i gød­ningens egenskaber.

Formålet med afprøvningen var at under­søge:

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to slagte-svinebesætninger med sektioneret drift, fuldspaltegulv og hjemmeblandet foder. Der blev installeret en valse, en kornrive, og en hammermølle med 4,5 mm sold.

Det tekniske udstyr, som blev brugt i de to besætninger, var følgende:

Besætning A

Besætning B

Slagtesvinene blev ved indsættelsen opdelt i tre ens grupper efter køn og vægt.

Det anvendte formalingsudstyr blev ju­steret, således at det hammermølleformale­de hvede fik en partikelstørrelse, som var fordelt med cirka lige store mængder under som over 1,0 mm. Kornriverne blev indstillet, så den største mængde lå mel­lem 1,0 og 2,0 mm, mindre over 2,0 mm og mindst under 1,0 mm. Valserne blev indstillet, således at de valsede flager havde en tykkelse på ca. 1,0 mm. Det svarer til, at valserne er spændt næsten helt sammen.

Der blev brugt samme foderblanding i de tre grupper inden for hver af de to be­sætninger, og hvede var eneste kornart i foderet. Hveden indgik med henholdsvis 57 og 48 pct. af foderet i de to besæt­ningers blandinger.

Hvedens partikelstør­relse efter formaling og vandindhold blev kontrolleret hvert kvartal. Vådfoderblan­dingernes sammen­sætning blev analyseret hvert kvartal. Slagtesvinene blev fodret efter tilnærmet ædelyst i langkrybber.

Der blev gennemført en udvidet E-kontrol i besætningerne suppleret med sundheds­registrerin­ger. Der blev gennemført USK (Udvidet Sygdoms Kontrol) på knap halv­delen af grisene fordelt på alle tre grupper (i alt 1.028 stk.) for at fastlægge frekvens af maveforand­rin­ger. Alle grise, der døde under forsøget, blev undersøgt for dødsår­sag. Karakteren af maveforandringer er opgjort efter et indeks fra 0 til 10 (tabel 1).

RESULTATER OG DISKUSSION

Formalingsudstyret fungerede tilfredsstil­lende i afprøvningsperioden, men:

Der var ingen problemer med vådfodrings­anlæggene i forbindelse med de forskellige foderstrukturer. Vådfodringsanlæggene blev kontrolleret for uddoseringsnøjagtig­hed ved alle blandingerne. Den uddoserede mængde lå mellem 20 og 40 kg. Alle afvigelser fra det uddoserede og det regi­strerede lå på under 1 kg, hvilket må betegnes som tilfredsstillende.

Hvedens vandindhold og partikelstørrelse

Vandindholdet i hveden varierede igennem afprøvningsperioden fra 12,8 til 17,9 pct., gennemsnittet lå på 15,1 pct. Dette skyl­des, at høsten fra 1994 var meget tør.

Resultaterne fra måling af foderets parti­kelstørrelse er anført i tabel 2. Tallene viser, at revet korn har en grovere struktur end hammermølleformalet. Tallene for det valsede materiale kan ikke sammenlignes direkte, idet partiklerne er flade og tynde, og derfor ikke passerer igennem sigterne.

Hammermølleformalet og revet korns partikelstørrelse påvirkes ikke væsentligt af kornets vandprocent. Det valsede korn smuldrer derimod mere, når kornet er tørt, men det bliver ikke så fint, at det kommer under 1 mm.

Det er partiklerne over 2,8 mm, der bræk­ker i mindre styk­ker til en størrelse mel­lem 1 og 2,8 mm.

Produktionsresultaterne

Der var overensstemmelse mellem pro­duktionsresultaterne i de tre grupper i de to besætninger, derfor er det kun de sam­lede resultater, som er vist i tabel 3.

Den daglige tilvækst, foderforbruget og kødprocent var ens i alle tre grupper. Der var endvidere ikke signifikante forskelle på procent grise med halebid samt procent døde og kasserede grise.

De registrerede maveforandringer lå på et lavt niveau i begge besætninger for alle tre grupper. Indekset var signifikant højest i gruppen, som fik hammermølle formalet foder.

Produktionsmæssigt er konklusionen, at ingen af grupperne var påvirket af mave­forandrin­ger­ne.

Maverne fra de grise, der døde i løbet af afprøvningen, blev undersøgt for mavesår. Der blev registreret en gris med mavesår fra gruppen med revet korn. Mavesåret var ikke årsagen til dødsfaldet.

Gødningens flydeegenskaber ved de for­skellige formalingsmetoder blev vurderet i begge besætninger. Der blev ikke kon­stanteret problemer ved nogle af grupper­ne, mellem strukturen og gødningens flydeegenskaber.

Afprøvningen viste, at det ikke har ind­flydelse på produktionsresultaterne uanset om hveden formales, rives eller valses, når hvede anvendes som eneste kornart, hvor denne indgår med op til 57 pct. af foderet. Forudsætningen er, at foderstrukturen har en korrekt fordeling af partiklernes størrelse.