Firmablandinger til smågrise - blandinger solgt i østjylland samt en svensk blanding

SAMMENDRAG

Der blev afprøvet fire kombinationer af fravænnings- og smågrisefoder solgt i Øst­jylland til smågrise samt en svensk smågriseblanding. Der blev indkøbt fravænningsfoder én gang og smågrisefoder to gange. Foderet blev indkøbt uden foderfirmaer­nes viden.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik i alt ca. 120 grise pr. blanding.

De fem firmakombi­nationer blev sammen­lignet med kontrolfo­der fremstillet på Statens Husdyrbrugs­for­søg. De fem af­prøvede firmakombi­nationer var:

Resultaterne fra de kemiske analyser viste, at alle blandingerne overholdt latituderne for det deklarerede indhold af næringsstoffer.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger målt som dækningsbidraget pr. gris (fire-ni uger) er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne. Sammenlignet med kontrolfoderet opnåede grisene på foderet fra Kolding Omegns Foderstof- og Gødningsforening en højere produktionsværdi, hvorimod grisene på foderet fra Hornsyld Købmandsgård og fra Lantmännen opnåede en lavere produktions­værdi. De nævnte forskelle var statistisk sikre. Sammenlignes der mellem de enkelte firmablandin­ger, blev der også her fundet statistisk sikre forskelle.

Den beregnede produktionsværdi ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der opnås ud fra den aktuelle foderpris. En lav foderpris kan opveje lavere produktionsresultater. Ved en gennemsnitlig pris på 194 kr./100 kg for kontrolfoderet må den gennemsnitlige pris for fravænnings- og smågrisefoderet fra f.eks. Kolding Omegns Foderstof- og Gødningsforening være 200 kr./100 kg og for foderet fra Hornsyld Købmandsgård 164 kr./100 kg for at nå samme økonomiske resultat som i kontrolgrup­pen.

BAGGRUND

Ændringen af Foderstofloven i januar 1992 har øget antallet af blandinger, hvor råvaresam­mensætningen ikke oplyses. Blandt andet dette har øget behovet for løbende at belyse, hvilke produktions­resul­tater og hvilken produktionsøkonomi der kan opnås ved forskellige foderblan­din­ger.

Formålet med at afprøve forskellige fo­derblandinger mod hinanden er at forbedre foderblandinger­nes kvalitet og derigennem svineproducen­ternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én be­sætning. Der blev indsat i alt 120 grise pr. gruppe. Der blev afprøvet fire kombi­nationer af fravænnings- og smågrisefoder­solgt i Østjylland samt et svensk smågri­se­foder. De fem firmablandinger blev sam­men­lignet med kontrolfoder. De af­prøvede blandin­ger fremgår af tabel 1. Blandingernes råvaresammensæt­ning frem­går af appen­diks 1 og 2.

Det svenske foder anbefales i Sverige til besætninger, hvor der er diarréproblemer samt i velfungerende besætninger, der ønsker at forbedre produktionsresultaterne.

Foderet indeholder ikke en antibiotisk vækstfremmer, da det ikke er tilladt i Sverige. Foderet er patenteret for sin specielle sammensætning, der skulle sikre grisene en god start efter fravænning. Der anvendes i Sverige typisk kun én blanding i smågriseperioden, hvorfor det også i denne afprøvning er samme blanding, der indgår i hele perioden. Foderet anbefales anvendt fra 1. leveuge og frem til 25 kg. Det svenske foder er inddraget i afprøv­ningen for at undersøge, om den svenske foderstofbranche har fundet løsningen på de problemer, der kan forventes at opstå ved brug af smågrisefoder uden tilsætning af vækstfremmer.

Kontrolfoderet blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Procestemperaturen var 55-65 ºC, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice. Firmablan­dingerne var alle pelleterede på nær småg­risefoderet fra Hornsyld Købmandsgård, som var et "groft granulat".

Firmablan­dingerne blev indkøbt af for­skellige svine­producenter. Foderstoffirmaerne vidste derfor ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i afprøvningen. Der blev indkøbt fravæn­ningsfoder én gang og smågrise­foder to gange, det sven­ske foder blev dog indkøbt ad to gange som sækkevarer.

Efter fravænning ved 25 dage blev grisene fordelt tilfældigt i seks grupper, dog såle­des at den gennemsnit­lige vægt ved ind­sættelse var ens mellem de seks grupper inden for hvert hold (gen­tagelse). Den gennemsnit­lige vægt ved fravænning var ca. 6,8 kg. Grisene blev vejet ud af for­søg, når de var 65 dage gamle.

Hver sektion var indrettet med 12 stier á 10 grise. Der var betonspaltegulv i ca. 2/3 af stierne og fast gulv i den sidste 1/3 ved krybben. Der var 1 vandkop pr. sti.

Grisene blev fodret efter ædelyst. Der blev fodret to gange om dagen, og grisene havde adgang til foder hele døgnet. De første to uger efter fravænning (fire-seks uger) fik grisene fravænnings­foder, og i perioden seks-ni uger fik de smågrisefo­der. I begge disse perioder blev foderopta­gelse, tilvækst og sygdomsbe­handlinger regi­streret. Der blev af hver blanding udtaget en prøve til fuld foderstofanalyse inkl. amino­syrer samt til EFOS-analyse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af ap­pendiks 3. For over­skuelig­hedens skyld er der kun medtaget indhold af råprotein, aminosyrer, fosfor og FEs. Resultaterne fra de kemiske analyser viste, at alle blandinger overholdt latituderne for det deklarerede indhold.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resulta­terne er angivet for perioden fire-seks uger, seks-ni uger og for hele perio­den sam­let. Der var ikke forskel i antallet af syg­doms­be­handlinger mellem grupper­ne.

Ud fra de opnåede produktions­resultater er produktions­værdien - udtrykt som dæk­ningsbidraget pr. gris i hele perioden - beregnet ved samme pris for alle blandin­ger (1,92 kr./FEs for fravænnings­foderet og 1,58 kr./FEs for smågrisefo­deret).

Disse faste foderpriser er prisen på kon­trol­foderet (maj 1995). Kontrol­foderets pris er indhen­tet hos de fire danske firma­er, der indgik i afprøvningen, og det er gennem­snittet af disse priser, som er anvendt i bereg­ninger­ne. Produktions­værdien for de enkelte blandin­ger fremgår af tabel 3.

Sammenlignet med kontrolfoderet opnåede grisene på foderet fra Kolding Omegns Foderstof- og Gødningsforening en højere produktions­værdi, hvorimod grisene på foderet fra Hornsyld Købmandsgård og fra Lantmännen opnåede en lavere produk­tions­værdi. De nævnte for­skelle var sta­tistisk sikre. Sammen­lignes der mellem de enkelte firmablandin­ger, blev der også her fundet statistisk sikre forskelle. For over­skuelighedens skyld skal her blot nævnes, at der ved sammen­ligning af to forskellige blandinger skal være en forskel på mini­mum 3,6 kr. i dækningsbidrag pr. gris eller minimum 11 indekspoints, før der er tale om statistisk sikre forskelle.

Som det fremgår af tabel 3, klarede det svenske foder sig markant dårligere end de danske blandinger. En del af forklaringen skal søges i foderets meget lave energi- og proteinindhold (jf. appendiks 3) samt det, at foderet ikke er tilsat en vækstfremmer.

Den beregnede produktionsværdi ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne gengiver de opnåede produktions­resulta­ter, men siger ikke noget om det dæk­ningsbi­drag, der opnås ud fra den aktuelle foder­pris. En lav foderpris kan opveje dårligere produktionsresultater. De for­skelle i pro­duktionsværdien, der er angivet i tabel 3, kan udtrykkes i de priser, hvor­ved der opnås samme dækningsbidrag/gris som i kontrolgruppen i denne afprøvning. Disse priser er angivet i tabel 4. Der bør kun ses på prisforskelle mellem blandin­ger, hvor der er fundet statistisk sikre forskelle i produktions­værdien, da de øvrige ud­sving må anses som tilfældige.

Af tabel 4 ses f.eks., at den gennemsnit­lige foderpris for fravænnings- og smågri­sefoderet fra Hornsyld Købmandsgård må være 164 kr./100 kg sammenlignet med kontrolfo­derets pris på 194 kr./100 kg. Er foderet fra Kolding Omegns Foderstof- og Gødningsforening derimod dyrere end de 200 kr./100 kg sammenlignet med kon­trol­foderets pris på 194 kr., er de bedre produktions­resultater købt for dyrt med et dårligere økonomisk resultat til følge. Sammen­lignes der alene mellem firmablandingerne ses, at der ud fra de opnåede resultater, bør være en forskel i den gennemsnitlige pris på 36 kr./100 kg mellem dyreste og billigste blandinger (200-164 kr./100 kg). Til orientering er de faktiske ind­købs­pri­ser, som foderet er indkøbt til i februar/marts måned vist i tabel 5. De fakti­ske priser an­vendes som tidligere nævnt ikke i beregningerne i tabel 3 og 4.

Det skal fremhæves, at de priser fo­deret er indkøbt til, ikke uden videre kan sam­men­lignes med, hvad der hos andre svinepro­ducenter gives for det samme foder, da priserne ikke er renset for for­skellige kontraktperioder, leveran­cestørrel­ser, kvantums­rabatter, m.m.

Samlet viser af­prøvningen, at der var sikre forskelle mellem de afprøvede blandingers pro­duk­tionsværdi og dermed på den pris, som blandingerne må koste.

APPENDIKS 1

Fravænningsblandinger (4-6 uger), råvaresammensætning i pct. ifølge indlægssedler

APPENDIKS 2

Smågriseblandinger (6-9 uger), råvaresammensætning i pct. ifølge indlægssedler

APPENDIKS 3