Nedsat proteinindhold i slagtesvinefoder

SAMMENDRAG

Foder med 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs blev i to besætninger sammenlignet med foder, der indeholdt 155 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. I den ene besætning indgik yderligere en blanding med 143 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst i begge be­sætninger. Af­prøvningen omfattede i alt 12 hold og 4.895 grise.

Hos grisene, der fik foder med 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs, var der en gennemsnitlig stigning i daglig tilvækst på 17 g og et gennemsnitligt fald i foderforbru­get på 0,09 FEs pr. kg tilvækst, sammenlignet med grisene på foderet med det højeste proteinindhold. Disse forskelle var signifikante. Foderforbruget faldt signifikant og lineært med 0,04 FEs pr. kg tilvækst, når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs i intervallet 155 -130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs.

Kvælstofindholdet i gylle fra gruppen med det laveste proteinindhold blev reduceret med ca. 3 pct. (besætning A) og ca. 15 pct. (besætning B) i forhold til gruppen med det højeste proteinindhold. Der var ingen forskelle imellem gruppernes vandforbrug.

Ved det aktuelle prisniveau kan der for den forbedrede foderudnyttelse betales op til 1,8 øre mere for en foderblanding, hvor indholdet af fordøjeligt råprotein er nedsat med 10 g pr. FEs. Til sammenligning koster det, afhængigt af proteinniveauet, 1,7 - 2,3 øre at reducere foderets indhold af for­døjeligt råprotein med 10 g pr. FEs. Ved det nuværende prisniveau opvejer de forbedrede produktionsresultater stort set merprisen på foderet.

Resultaterne af denne afprøvning viste, at slagtesvinenes daglige tilvækst og foderudnyt­telse blev forbedret, når indholdet af fordøjeligt råprotein blev nedsat. Svinenes behov for samtlige livsvigtige aminosyrer skal dog være tilgodeset. Det anbefales derfor, at foderet indeholder mindst 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. Det svarer til 155 - 165 g råprotein pr. FEs, afhængigt af de valgte råvarers protein­for­døjelig­hed.

BAGGRUND

Slagtesvinene udnytter kun ca. 35 pct. af råproteinet i foderet til at producere kød samt til kroppens vedlige­hold. Resten af foderproteinet udskilles via urin og gød­ning.

At proteinet udnyttes dårligt, skyldes dels, at de nuværende pris­relationer mellem energi- og proteinkilder gør det økonomisk attraktivt at tildele grisene mere protein, end de har behov for, og dels, at sammen­sætningen af proteinerne i foderet i større eller mindre grad afviger fra pro­teinsam­mensætningen af kød. Dette betyder, at tilførslen af råprotein er større end nødven­digt for at dække svinenes aminosyrebe­hov. Derved opstår der et over­skud af amino­syrer, som efterfølgende omdannes til urinstof, hvilket resulterer i et tab af kvæl­stof.

Samtidig sker der et tab af energi, dels i form af kvælstof udskilt i urinen, dels ved nedsat ud­nyttelse af den omsættelige energi som følge af varmetab ved for­brændings­pro­cesser. Energitabet via urin-kvælstof er i fordøjeligheds- og balan­ceforsøg på Sta­tens Hus­dyrbrugsfor­søg tidligere bestemt til 4,9 kJ pr. g fordøjeligt råprotein, mens varmeta­bet er bestemt til 6,6 kJ pr. g for­døjeligt råprotein. Foderets indhold af omsættelig energi reduceres således med i alt 11,5 kJ pr. g fordøjeligt råprotein i overskud. Det svarer til, at grisenes fo­derud­nyttelse forringes med ca. 1,2 pct. pr. 10 g fordøjeligt råprotein i over­skud.

Overskud af råprotein i foderet forventes også at øge grisenes optagelse af vand. Dertil kommer en formodet negativ effekt på grisenes sundhed som følge af en øget tilførsel af ufordøjet protein til blind- og tyktarm og deraf følgende risiko for fejl­gæring.

Udnyttelsen af proteinet kan øges ved at regulere det ind­byrdes forhold mellem de enkelte aminosyrer i foderet, således at det passer bedre til grisenes behov. Det gøres i praksis ved at sænke foderets indhold af råprotein (og fordøjeligt råpro­tein) samti­dig med, at der tilsættes in­dustrielt frem­stillede aminosyrer. Derved opnår man, at grisenes aminosyre­behov bliver dækket ved et mindre proteinoverskud i foderet, men samtidig stiger foderprisen.

Det er ikke tidligere undersøgt, om de forventede ge­vin­ster i form af nedsat foder- og vandforbrug, forbedret sundhed, samt reduceret kvælstof­udskillel­se kan kompen­sere for stigningen i foderpri­sen.

Formålet med denne afprøvning var derfor at belyse de produktions- og miljømæssige samt de økonomiske konsekvenser af at reducere indholdet af fordøjeligt råprotein i slagtesvine­foder med 25 g pr. FEs. Effek­ten skulle måles på produktions­resul­tater, kvælstofind­hold i foder og gylle, vandfor­brug og sundhed.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sektio­nerede slagtesvinebesætninger. Tekniske oplysninger om besætningerne og afprøv­ningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af besætningerne
Besætning	A	B
Sundhedsstatus	MS	MS
Fodringssystem	tørfoder	tørfoder
Foderstyrke	ædelyst	ædelyst
Gulvtype	fuldspalte	fuldspalte
Grise pr. gruppe	119	58
Indsættelsesvægt, kg	20,7	28,6
Antal hold (=gentagelser)	12	12

Grisene blev ved indsættelsen fordelt på to eller tre ensarte­de grupper pr. sektion efter følgende plan:

	Besætning A:	gruppe 1 og 3
	Besætning B:	gruppe 1, 2 og 3
	Gruppe 1:	155 g fordøjeligt råprotein pr. FEs
	Gruppe 2:	143 g fordøjeligt råprotein pr. FEs
	Gruppe 3:	130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs

Der blev brugt de samme indkøbte foder­blandinger i begge besætninger, men blan­dingerne blev fremstillet på to forskellige fabriksanlæg. Foderblan­dingernes sammen­sætning, energi- og næringsind­hold var ens, bortset fra de justeringer, som var nødven­dige for at opnå de planlagte for­skelle i proteinniveauet. Indholdet af næ­rings­stoffer svarede til normerne for slagtesvin (25-100 kg), som angivet i "Fokus på normer for næ­rings­stoffer" (1991).

Foderets næringsindhold blev kontrolleret stikprøvevis ved fuldstændig foderstofanalyse og ved bestemmelse af indholdet af calcium, fosfor samt aminosyrerne lysin, methionin, cystin og threonin. På to prøver blev yderligere foretaget bestemmelse af indholdet af de øvrige livsvigtige amino­syrer.

Inden for hver gruppe blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødpro­cent, procent døde og kasserede samt sygdomsbehand­linger. Fra hver besætning blev der udtaget gød­ningsprøver fra hver gruppe på alle hold med lige numre til bestemmelse af ind­holdet af kvælstof.

I besætning A blev vandforbruget regi­streret for hver gruppe i fire hold.

Produktionsværdien blev for hver enkelt gruppe beregnet i form af et økonomisk indeks. Det fremkom ved en sammenvej­ning af egenskabernes økonomiske værdi ud fra de nøgletal, som indgår i avlsmålet. Det vil sige, at 1 g daglig tilvækst, 1 FEs pr. kg tilvækst samt 1 pct. kød tillægges værdierne  0,23 kr, 100 kr. og 7 kr. For­skelle i foderblandingernes priser, notering m.m. blev ikke indregnet, idet målet med det økonomiske indeks var at opnå et økonomisk udtryk for de enkelte foder­blandingerssamlede tekniske effektivitet.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det analyserede indhold af udvalgte næ­ringsstoffer fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Analyseret indhold af udvalgte næringsstoffer i foderblandingerne
	Blanding 1	Blanding 2	Blanding 3
Antal analyser	10	10	10
FEs pr. 100 kg	106	106	106
pr. FEs, g råprotein lysin methionin cystin threonin tryptofan valin isoleucin leucin tyrosin phenylalanin histidin	186 8,7 2,8 3,2 6,6 2,3 8,9 7,8 13,0 5,7 8,8 4,6	182 9,0 2,8 3,3 6,5	165 8,5 2,7 3,0 5,8 1,9 7,7 6,2 10,7 4,9 7,4 3,9
pr. FEs, g calcium fosfor	7,7 6,3	8,1 6,6	7,4 5,9

Indholdet af råprotein i de anvendte foderblandinger blev stikprøvevis bestemt på et autoriseret laboratorium en gang om måneden. Desuden blev der udtaget prøver ved hver levering af foder, og ind­holdet af råprotein blev bestemt på foderle­veran­dørens eget laboratorium. I begge tilfælde svarede det analytisk bestemte indhold af råprotein pænt til det beregnede, idet den største afvigelse var på 5 g pr. FEs.

Det analyserede indhold af methionin var stort set ens i alle blandinger, men gen­nemsnitligt 5 - 10 pct. lavere end beregnet. Det analyserede indhold af lysin og trypto­fan var henholdsvis ca. 5 og 9 pct. lavere end beregnet for begge blandinger i be­sætning A. Det beregnede indhold af for­døjeligt tryptofan opfyldte dog gældende normer, mens grisene tilsyneladende blev marginalt underforsynede med fordøjeligt methionin (begge besætninger) og lysin (besætning A).

Det kan ikke udelukkes, at indholdet af methionin og lysin systematisk er bestemt for lavt, idet der i øjeblikket er uafklarede analytiske problemer med aminosyreanaly­sen. Analyseusik­kerheden tillægges dog ikke betydning for tolkningen af forsøgs­resultaterne, idet indholdet af de først begrænsende aminosyrer stort set var ens i alle blandinger fra samme besætning.

Det analyserede indhold af andre nærings­stoffer end protein og aminosyrer svarede stort set til det forventede.

Produktionsresultater

Tabel 3 viser de gennemsnitlige produk­tionsresultater fra afprøvningens gruppe 1 og 3. Produktionsegenskabernes sammen­vejede økonomiske værdi var signifikant højere i forsøgsgruppen end i kontrolgrup­pen. Denne forskel fremkom som et resul­tat af en signifikant højere daglig tilvækst på 17 g (P < ,0001) og et signifikant la­vere foderforbrug på 0,09 FEs pr. kg til­vækst (P < ,0001). Der var ingen forskel mellem grupperne for de øvrige målte egenskabers vedkommende.

Det var planlagt, at den gennemsnitlige vægt ved indsættelse skulle være ca. 25 kg, men af pladsmæssige årsager faldt indsættelsesvægten i besæt­ning A til knap 21 kg (tabel 1). Det betød, at grisene i begge grupper i besætning A gennemsnit­ligt set blev underfor­synede med fordøjeli­ge aminosyrer, da de anvend­te foderblan­dinger var sammensat ud fra grisenes krav til næringsstoffer ved 25 kg. Da forskelle­ne mellem gruppernes daglige tilvækst og foderudnyt­telse var ens i de to be­sætnin­ger, må forsøgsudslaget tolkes som en effekt af det reducerede indhold af for­døjeligt råprotein i foderet. Mangel på livsvigtige aminosyrer kan have påvirket produktions­niveauet i besæt­ning A gene­relt, men vurderes ikke at have haft be­tydning for for­søgsudslagets størrelse, idet mangelen var lige stor i begge grupper og udslaget ens i begge besætninger.

Tabel 3. Produktionsresultater, gns. for besætning A* og B*
Økonomisk indeks, kr.	320a	332b
Ford. råprotein, g pr. FEs	155	130
Producerede grise	2.071	2.116
Vægt ved indsættelse, kg	24,5	24,5
FEs pr. gris daglig	2,18	2,15
Daglig tilvækst, g	785	802
FEs pr. kg tilvækst	2,77	2,68
Kødprocent	59,6	59,5
Døde og kasserede, pct.	2,5	2,4

*	Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse.
a,b:	Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P = ,0001)

Produktionsresultaterne fra alle tre grupper i besætning B er vist i tabel 4.

På disse data er der foretaget en regressionsanalyse af sammenhængen mellem foderblandin­gernes indhold af fordøjeligt råprotein og de målte egenskaber. Der blev fundet en signifikant (P < ,001) lineær sammenhæng mellem foderforbrug og indholdet af fordøjeligt råprotein pr. FEs. Foderforbruget faldt således med 0,04 FEs pr. kg tilvækst, når foderets indhold af fordøjeligt råprotein faldt med 10 g pr. FEs. Der blev ikke fundet statistisk sikre sam­men­hænge mellem foderets indhold af fordøjeligt råprotein og de øvrige målte egenskaber.

Just (1982) fandt, at foderets indhold af omsættelig energi blev reduceret med i alt 11,5 kJ pr. g fordøjeligt råprotein i over­skud.  Det svarer til, at grisenes foderud­nyttelse forringes med ca. 1,2 pct. pr. 10 g fordøjeligt råprotein i over­skud. I denne afprøvning blev foderforbruget reduceret med 1,4 pct. pr. 10 g reduktion af foderets indhold af fordøjeligt råprotein. Der er således god overensstemmelse mellem de to danske undersøgelser.

Dourmad og med­arbejdere (1993) fandt, at foderforbruget blev reduceret med 0,6 pct. pr. 10 g reduk­tion af foderets indhold af råprotein. Dette gjaldt dog kun, når foder­forbruget blev beregnet ud fra fordøjelig energi og ikke, når det blev beregnet ud fra nettoenergi. Hvor meget foderfor­bruget reduceres, afhænger således af de anvendte energivur­derings­systemer, som er noget forskellige fra land til land.

Madsen og medarbejdere (1992) fandt ingen signifi­kante forskelle med hensyn til daglig tilvækst, foderforbrug og kødpct. ved at nedsætte slagtesvinefoderets indhold af fordøjeligt råprotein i en byg/sojaskråblanding fra 141 til 101 g pr. FEs (20 - 100 kg). Indholdet af lysin, methionin og threo­nin blev holdt på samme niveau ved til­sætning af industrielle aminosyrer. Til­svarende viste en række udenlandske un­dersøgelser, refereret af Jongbloed og Lenis (1992), at indholdet af råprotein i slagtesvinefoder kunne sænkes med 2 pct.enheder uden negativ effekt på pro­duktionsresultaterne, når blot indholdet af de begrænsende aminosyrer blev tilstræk­keligt suppleret. At undersøgelserne ikke konsekvent viser faldende foderforbrug med faldende proteinindhold i foderet kan skyldes, at materialet i mange tilfælde har været for spinkelt til at afsløre eventu­elle signifikante forskelle.

Tabel 4. Produktionsresultater for besætning B*
Ford. råprotein, g pr. FEs	155	143	130
Producerede grise	642	708	703
Vægt ved indsættelse, kg	28,6	28,4	28,5
FEs pr. gris daglig	2,28	2,22	2,25
Daglig tilvækst, g	805	799	821
FEs pr. kg tilvækst	2,83	2,78	2,74
Kødprocent	59,2	59,2	59,2
Døde og kasserede, pct.	2,7	1,7	2,3

* Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse.

Sundhed

Sundhedstilstanden var gennemgående god i begge besætninger. Der var ingen for­skelle mellem grupperne. I besætning A blev dog observeret en lidt fastere gød­ningskonsistens i gruppe 3 (lavprotein) sammenlignet med gruppe 1 (højprotein).

Vandforbrug

Registreringer af vandforbruget i 4 hold i besætning A viste ingen forskelle mellem grupperne. Til sammenligning fandt Frem­aut & De Schrijver (1991), at grisene drak ca. 15 l vand mindre pr. produceret svin pr. procent råprotein mindre i foderet. Det må antages, at gyllemængden reduceres tilsvarende.

Gyllens kvælstofindhold

Det analyserede indhold af kvælstof i gylleprøver fra de to besætninger er vist i tabel 5. Resultaterne viser, at kvælstofind­holdet i gylle fra gruppe 3 blev reduceret med ca. 3 pct. (besætning A) og ca. 15 pct. (besætning B). Afvigelsen mellem de to besætninger fremkommer som følge af, at gyllen i besætning A, gruppe 1, inde­holder ca. 10 kg mindre kvælstof pr. ton gylletørstof end i besætning B, gruppe 1, mens der er samme kvælstofind­hold i gylleprøverne fra de to besætningers grup­pe 3. Dette kan ikke umiddelbart forklares.

Den gennemsnitlige optagelse af råprotein blev reduceret med ca. 14 pct. Der opnås således i bedste fald 1,1 pct. reduktion i gyllens kvælstofindhold for hver pct. fald i grisenes proteinoptagelse. Til sammen­ligning fandt Dourmad og medarbejdere (1993),  Latimier og Dourmad (1993) samt Gatel og Grosjean (1992), at grisenes kvælstofudskil­lelse, målt i balanceforsøg, faldt med 1,4 - 2,1 pct. pr. pct. fald i grisenes pro­teinoptagelse.

Foderudgift

Foderblanding 3 var i gennemsnit 3 øre dyrere pr. FEs end foderblanding 1. Ved den fundne forskel på 17 g daglig tilvækst og 0,09 FEs pr. kg tilvækst tjente de to besætninger gennemsnitligt 3,50 kr. mere pr. produceret svin i kraft af den forbe­drede foderudnyttelse og 26 kr. mere pr. stiplads årligt, når også den øgede tilvækst indregnes.

Ved det aktuelle prisniveau kan der for den forbedrede foderudnyttelse betales op til 1,8 øre mere for en foder­blanding, hvor indholdet af fordøjeligt råprotein er nedsat med 10 g pr. FEs. Til sammenligning koster det, afhængigt af proteinniveauet, 1,7 - 2,3 øre at reducere foderets indhold af for­døjeligt råprotein med 10 g pr. FEs. Selv om foder med højt proteinindhold i øjeblikket er relativt bil­ligt, vil det sam­lede økonomiske resultat stort set være uæn­dret, selv om proteinindholdet i foderet ned­sættes.

Tabel 5. Indhold af kvælstof i gylle, g pr. kg gylletørstof
Besætning Gruppe	A 1	A 3	B 1	B 2	B 3
Antal analyser	5	5	6	6	6
Gns. N-indhold	78,5	76,4	89,3	82,1	76,1
Rel. forskel, pct.	100	97,3	100	91,9	85,2

Konklusion

Resultaterne af denne afprøvning viste, at foderforbruget blev nedsat lineært med 0,04 FEs pr. kg tilvækst, hver gang fo­derets indhold af fordøjeligt råprotein blev nedsat med 10 g pr. FEs indtil 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. De forbed­rede produk­tions­resultater opvejede stort set merpri­sen på foderet og grisenes kvæl­stofudskil­lelse blev reduceret med op til 15 pct. sammen­lignet med foderblandinger med 155 g fordøjeligt råprotein pr. FEs.

Ved lavt proteinniveau kan der for visse foderblandingers vedkommende opstå marginal mangel på livsvigtige aminosyrer. Dertil kommer, at kendskabet til svinenes behov for - og råvarernes indhold af - samtlige livsvigtige aminosyrer er ufuld­stændigt. For at sikre, at alle livsvigti­ge aminosyrer er til stede i nødvendigt om­fang, bør foder til slagtesvin indeholde mindst 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEs. Det svarer til 155 - 165 g råprotein pr. FEs, afhængigt af de valgte råvarers pro­teinfor­døjelighed.

REFERENCER

Dourmad, J.Y., Henry, Y., Bourdon, D., Quiniou, N. & D. Guillou. 1993. Effect of growth potential and dietary protein input on growth performan­ce, carcass characteri­stics and nitro­gen output in growing-finishing pigs. In: Verstegen, M.W.A., Den Hartog, L.A., Van Kem­pen, G.J.M., & J.H.M. Metz. Nitro­gen flow in pig production and environ­mental consequ­ences, EAAP publi­cation no. 69, 206 - 211, Pudoc int. publ., Wageningen.

Fokus på normer for næringsstoffer. 1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SL­AG­TE­RI­ER.

Fremaut, D. and De Schrijver, R. 1991.Ef­fect of age and amount of dietary protein on DM and nitrogen contents of excreta of growing pigs. Rev. Agric., 44, 963-971

Gatel, F. and F. Grosjean. 1992. Effect of protein content of the diet on nitrogen excre­tion by pigs. Li­vestock Produc­tion Scien­ce, 31, 109 - 120.

Jongbloed, A.W. and N.P. Lenis. 1992. Alteration of nutrition as a means to redu­ce environmental pollution by pigs. Li­vestock Produc­tion Science, 31, 75 - 94.

Just A. 1982. The net energy value of crude (catabolized) protein for growth in pigs. Livestock Produc­tion Scien­ce, 9, 349 - 360.

Latimier P. & J.Y. Dourmad. 1993. Effect of three protein feeding strategi­es, for growing-finishing pigs, on growth perfor­mance and nitro­gen output in the slurry and in the air. In: Ver­stegen, M.W.­A., Den Hartog, L.A., Van Kem­pen, G.J.M., & J.H.­M. Metz. Nitro­gen flow in pig produc­tion and environ­mental consequ­ences, EAAP publica­tion no. 69, 242 - 246, Pudoc int. publ., Wage­ningen.

Madsen, A., Mortensen, H.P., Bejerholm, C. og P.Barton. 1992. Reduceret pro­tein til svin uden og med til­skud af ly­sin, met­hio­nin og thre­o­nin. 830. medd. fra Sta­tens Hus­dyr­bru­gs­for­søg, 4 pp.