Indflydelsen af rådigheds­arealet på slagtesvins kød- og spisekvalitet

Kød- og spisekvalitet samt daglig tilvækst hos slagtesvin blev undersøgt i relation til rådighedsarealet. Undersøgelsen var et delprojekt udført i samarbejde med Forskningscenter Foulum og Slagteriernes Forskningsinstitut.

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning med konventionel sundhedsstatus. Der indgik fire grupper i forsøget:

I gruppe 1, 2 og 3 indgik 8 hold - svarende til hhv. 141, 282 og 278 slagtesvin. Der indgik ét hold, svarende til 36 slagtesvin i gruppe 4. Dyrene var so- og hangrise. Tilvæksten var hhv. ca. 140 g og 230 g lavere pr. dag i gruppe 3 og 4 i forhold til grupperne 1 og 2. Denne forskel - der dog ikke er statistisk analyseret - er formodentlig forårsaget af et højere aktivitetsniveau, idet grisene var ens med hensyn til alder, krydsning og vægt. I dybstrøelsesstalden var der i perioder problemer med halebid, hvilket også kan have påvirket tilvæksten.

Med hensyn til kødkvalitet var der meget små forskelle mellem grupperne. Udegående svin havde højere en kødprocent sammenlignet med de øvrige grupper, hvilket formodentlig kan forklares ved en lavere daglig tilvækst. Der var ikke entydig forskel mellem grupper med hensyn til de øvrige kødkvalitetsparametre.

Bedømmelse af spisekvalitet blev udført på kam tilberedt som kotelet og yderlår tilberedt som skinkesteg. Bedømmelserne blev kun udført på kød fra gruppe 1 og 4. Der var ingen forskel i spisekvalitet imellem grupperne.

SAMMENDRAG

Kød- og spisekvalitet samt daglig tilvækst hos slagtesvin blev undersøgt i relation til rådighedsarealet. Undersøgelsen var et delprojekt udført i samarbejde med Forskningscenter Foulum og Slagteriernes Forskningsinstitut.

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning med konventionel sundhedsstatus. Der indgik fire grupper i forsøget:  

         
I gruppe 1, 2 og 3 indgik 8 hold - svarende til hhv. 141, 282 og 278 slagtesvin. Der indgik ét hold, svarende til 36 slagtesvin i gruppe 4. Dyrene var so- og hangrise. Tilvæksten var hhv. ca. 140 g og 230 g lavere pr. dag i gruppe 3 og 4 i forhold til grupperne 1 og 2. Denne forskel - der dog ikke er statistisk analyseret - er formodentlig forårsaget af et højere aktivitetsniveau, idet grisene var ens med hensyn til alder, krydsning og vægt. I dybstrøelsesstalden var der i perioder problemer med halebid, hvilket også kan have påvirket tilvæksten.

Med hensyn til kødkvalitet var der meget små forskelle mellem grupperne. Udegående svin havde højere en kødprocent sammenlignet med de øvrige grupper, hvilket formodentlig kan forklares ved en lavere daglig tilvækst. Der var ikke entydig forskel mellem grupper med hensyn til de øvrige kødkvalitetsparametre.

Bedømmelse af spisekvalitet blev udført på kam tilberedt som kotelet og yderlår tilberedt som skinkesteg. Bedømmelserne blev kun udført på kød fra gruppe 1 og 4. Der var ingen forskel i spisekvalitet imellem grupperne.

Der har tidligere været udført danske forsøg, som skulle afklare opstaldningsformens indflydelse på produktionsresultater samt kød- og spisekvalitet. Disse undersøgelser var koncentreret om sammenligning af fuldspaltegulvsstier med ca. 15 dyr pr. sti og udegående svin, men de viste ingen forskel i kød- og spisekvalitet. Foderforbruget var ringere hos de udegående slagtesvin sammenlignet med slagtesvinene på fuldspaltegulv. (Orientering fra Den rullende Afprøvning, 1992; Arbejde nr. 01.695-20, Slagteriernes Forskningsinstitut, 1991).

Forsøgene viste imidlertid intet om rådighedsarealets indflydelse på kød- og spisekvalitet samt produktionsresultater. Med større rådighedsareal øges muligheden for, at slagtesvinene kan få motion, hvilket kunne tænkes at påvirke kødkvaliteten.

I fuldspaltegulvsstier har slagtesvinene oftest et rådighedsareal, dvs. et nettoareal, på 0,55-0,65 m² pr. gris, mens der i dybstrøelsesstier er mellem 0,8 og 1,0 m² pr. gris. Hvis slagtesvin opstaldes udendørs, må der ifølge lovgivningen være ét slagtesvin pr. 200 m², forudsat at der er produktion hele året. Hvis der kun er sommerproduktion, må der være ét slagtesvin pr. 100 m².

Udover at dyrene i de tre systemer er udsat for forskellige opstaldnings- og nærmiljøforhold, er rådighedsarealet således væsentligt forskelligt. Det var derfor relevant at undersøge, om rådighedsarealet - og dermed muligheden for motion - påvirkede slagtesvins kød- og spisekvalitet.

Formålet var at undersøge rådighedsarealets indflydelse på grisenes kød- og spisekvalitet i henholdsvis fuldspaltegulvsstier, dybstrøelse og udendørs fold.

Forsøget var et delprojekt under et større projekt udført i samarbejde med Slagteri­ernes Forsknings­institut (SF) og Statens Husdyrbrugsforsøg - nu Forskningscenter Foulum (FC). FC udførte således bl.a. forsøg med øget rådighedsareal og motion under kontrollerede forsøgsbetingelser. Her var slagtesvinene delt i tre grupper: Enkelt­dyrsopstaldning uden motion, en­keltdyrsopstald­ning og løbebånd­stræning samt opstaldning i flokke med 40 slagte­svin pr. storsti.

Slagteriernes Forskningsinstitut forestod analyse af kød- og spisekvalitet.

Undersøgelsen blev gennemført i én be­sætning med konventionel sundhedsstatus. Der indgik fire grupper i forsøget og produktionen omfattede so- og hangrise:  

    
Alle dyr blev fodret med den samme foderblanding. Dyrene var ens med hensyn til alder, vægt ved indsættelse samt krydsning, ligesom der var ligelig fordeling af so- og hangrise i de 4 grupper. Slagtesvinene i grupperne 1, 2 og 3 blev produceret over en periode på i alt 9 mdr. Slagtesvinene i gruppe 4 blev produceret i en sommerperiode.

De øvrige produktionsforhold i de fire grupper er vist i tabel 1.  

      
Grisene i gruppe 4 blev vaccineret mod rødsyge. Dyrene havde mulighed for sølebad, og der var en hytte på ca. 12 m² udført i vandfast krydsfiner. Folden blev etableret på en mark med vinterhvede. Der var flere store træer på arealet, således at dyrene havde mulighed for at være i skygge.

I alle grupper blev registreret daglig tilvækst. Derudover blev forekomsten af døde og kasserede grise registreret.

Kødkvaliteten blev undersøgt i kam og yderlår (M. longissimus dorsi og m. biceps femoris) på 36 slagtesvin fra hver af de fire grupper. Spisekvaliteten, dvs. smags- og konsistensbedømmelser, blev udført på kam tilberedt som kotelet og yderlår tilberedt som skinkesteg. Bedømmelserne blev kun udført på kød fra gruppe 1 og 4. Dyrene blev slagtet på skoleslagteriet i Roskilde, hvor de var opstaldet 1 time før slagtning.

I analyserne indgik: 

Daglig tilvækst og hyppigheden af døde og kasserede grise blev opgjort på gruppeniveau. På grund af det forholdsvis lave antal producerede slagtesvin var det ikke muligt at foretage statistisk analyse af resultaterne, som er vist i tabel 2.  

      
Tilvæksten i gruppe 3 og 4 var hhv. ca. 140 g og 230 g lavere pr. dag i forhold til grupperne 1 og 2. Denne forskel kan formodentlig tilskrives et forskelligt aktivitetsniveau, idet grisene var ens med hensyn til alder og vægt ved indsættelse samt krydsning.

Det skal dog understreges, at der i gruppe 4 kun indgik ét hold, svarende til 36 grise, mens der indgik 8 hold i de tre øvrige grupper.

I dybstrøelsesstalden var der i perioder problemer med halebid, hvilket også kan have påvirket tilvæksten. Af de 6,5 pct. af slagtesvinene på dybstrøelse, der døde eller blev kasseret, var de 3,1 pct. på grund af halebid. Det var ikke muligt at klarlægge årsagerne til disse periodiske udbrud af halebid.

Tre af de udegående grise blev afregnet med fradrag for hudlidelser forårsaget af solskoldninger. Dette svarer til 8,3 pct.

Tabel 3 viser resultaterne af kødkvalitetsanalyserne. Udegående svin havde en højere kødpro­cent, som formodentlig var forårsaget af en lavere daglig tilvækst. Der var ikke entydig forskel mellem grupper med hensyn til de øvrige kødkvalitetsparametre.

Der var ingen forskel i pH umiddelbart efter slagtning (pH1), men pH 24 timer efter slagtning (pH2) var forskellige grupperne imellem. Slagtesvin på fuldspaltegulv med 36 dyr pr. sti - gruppe 2 - havde et lavere pH2 i inderlår end de øvrige grupper. Denne forskel kan ikke forklares. Der var ingen forskel i pH2 i kam og nakke.  

        
Slagtesvin på dybstrøelse og udeproducerede svin havde større dryptab end de to øvrige grupper. Der var et lavere niveau af saftbindeevne i yderlår i grupperne 1 og 4 sammenlignet med de to øvrige grupper. Et stort dryptab og en lav saftbindeevne har generelt en negativ indvirkning på kød- og spisekvalitet.

Der var ikke forskel mellem gruppe 1 og 4 - dvs. de grise med hhv. mindst og størst rådighedsareal - med hensyn til smags- og konsistensbedømmelser.

Det kan på baggrund af ovenstående ikke konkluderes, at rådighedsarealet generelt har indflydelse på den samlede kødkvalitet.

Bejerholm, C.; Mortensen, H.P.; Petersen, J.S. 1991. Kød- og spisekvalitet af udendørs kontra staldproducerede slagtesvin. Slagteriernes Forskningsinstitut, Rap­port nr. 01.695-20, 11. juli.

Maribo, H. 1995. Rådighedsarealets indflydelse på råvarekvaliteten. Rapport nr. 01.718/03, 31. januar.

Orientering fra Den rullende Afprøvning vedr. udendørs produktion af slagtesvin. 1992. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.