Sammendrag

Tildeling af vand via bideventiler blev sammenlignet med drikkekopper (Mini-Drik-o-mat) til smågrise i perioden 4-10 uger. Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger.

Der var ingen forskel på den daglige tilvækst, foderforbrug, dødelighed eller hyppigheden af sygdomsbehandlinger og halebid mellem de to principper for vandtildeling.

I den ene besætning var vandforbruget 34 procent mindre i gruppen med drikkekopper end i gruppen med bideventiler. Der var imidlertid forhold omkring ydelse og placering af bideventilerne, der medvirkede til den forholdsvis store reduktion i vandforbrug i denne besætning. I den anden besætning blev vandforbruget reduceret med 14 procent i gruppen med drikkekopper i forhold til gruppen med bideventiler.

Vandkvaliteten - målt i form af bl.a. forekomsten af koli-bakterier - var ringere i drikkekopper end i bideventiler. Dette påvirkede ikke dyrene, men forringet vandkvalitet bør dog betragtes som en belastning af dyrene.

Forudsat at vandforsyningen er i orden, er der således ingen produktionsmæssig fordel ved at udskifte bideventiler med drikkekopper. På baggrund af undersøgelsen anslås, at vandforbruget kan reduceres omkring 14 procent ved at erstatte bideventiler med drikkekopper, hvis ventilernes montering og ydelse er i overensstemmelse med anbefalingerne. Bideventiler vil generelt sikre en bedre vandkvalitet end drikkekopper.

Inden man udskifter bideventiler med drikkekopper, bør den eksisterende montering, ydelse og ventiltype derfor vurderes. Derudover er der forskel på drikkekoppers udformning og derfor også på deres funktion, hvilket får indflydelse på det vandspild, der kan forventes fra drikkekopper af forskellig fabrikat.

Baggrund

Den primære årsag til at vælge drikkekopper frem for bideventiler til smågrise har været at reducere vandspildet. Det har imidlertid vist sig, at der har været stor forskel på effekten af at udskifte bideventiler med drikkekopper. Dette skyldes, dels at der er forskel på drikkekoppernes udformning - og dermed vandspildet, og dels at vandforsyningen ikke har været optimeret med hensyn til montering og ydelse i henhold til retningslinierne i "Fokus på Drikkeventiler", 1995, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Tidligere undersøgelser har vist, at der er et mindre vandspild fra drikkekopper end fra bideventiler (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 158, 1990 samt Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, "Drikkekopper til fravænnede grise", 1994).

I nogle besætninger har udskiftning af bideventiler med drikkekopper reduceret vandspildet i et sådant omfang, at udslusning af gylle har været vanskelig.

Drikkekoppers udformning giver mulighed for, at der kan dannes et vandspejl. Vandspejlet medfører, at dyrenes opmærksomhed rettes mod vandforsyningen. Det er ikke afklaret, om dyrenes vandoptagelse som følge heraf er højere sammenlignet med bideventiler. En øget vandoptagelse kan muligvis forbedre produktionsresultaterne.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om der var forskel i vandspild, afhængig af om princippet for vandtildeling var bideventiler eller drikkekopper til smågrise. Derudover var formålet at undersøge, om der var forskel på produktionsresultaterne hos smågrise, der fik vand fra henholdsvis bideventiler eller drikkekopper.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger. Følgende to principper for vandtildeling blev undersøgt til smågrise i perioden 4-10 uger:

Mini-Drik-o-mat indgik i undersøgelsen, fordi det blev formodet, at dens udformning medførte minimalt vandspild samtidig med, at dyrene havde god adgang til vand (Erfaring fra Den rullende Afprøvning, Drikkekopper til fravænnede grise, 1994).

Produktionsforhold fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

I begge besætninger var foder og vand placeret i umiddelbar nærhed af hinanden.

Bideventilerne var monteret i en vinkel på 90º I besætning A var ventilerne placeret i forskellig højde indenfor hver sti - varierende fra 23 til 45 cm over spaltegulvet. I besætning B var alle ventiler placeret 35 cm over gulvet. Drikkekopperne blev monteret, således at kanten på drikkekoppen var ca. 15 cm over spaltegulvet.

Ved fravænning blev hvert kuld grise fordelt ligeligt i de to grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, krydsning og vægt. Alle grisene blev vejet ved fravænning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden.

Der blev foretaget registrering af daglig tilvækst, foderforbrug samt dødelighed. Endvidere blev der foretaget registrering af grise, der blev behandlet mod diarré, ledbetændelse, luftvejslidelser og halebid.

Vandforbruget og gylleproduktionen blev registreret som indirekte mål for vandspildet. Vandmålerne blev kontrolleret med faste mellemrum. Der var monteret en vandmåler i hver sti. Vandmålere og "vandstand" i gyllekummer blev aflæst hver 14. dag.

Én gang i perioden blev der udtaget vandprøver fra såvel bideventiler som drikkekopper. Der blev udtaget en prøve af det vand, der umiddelbart kom ud af bideventilerne samt det vand, der kom ud af bideventilerne efter to minutters aktivering af disse. Tilsvarende blev der udtaget prøver af det vand, der var i drikkekopperne samt det vand, der - efter to minutters aktivering af ventilen - var i drikkekoppen.

Vandet blev analyseret for blandt andet total kim ved henholdsvis 21ºC og 37ºC samt fækale coli. Disse måleparametre blev valgt, fordi de indgår i standardanalyser af drikkevand. Prøveudtagning blev foretaget efter retningslinier fra Bioteknisk Institut, Kolding, som analyserede prøverne samt bistod ved vurdering af analyseresultaterne.

Resultater og diskussion

Der var ikke forskel på resultaterne mellem de to besætninger. Resultaterne, som er vist i tabel 2, er derfor gennemsnit af de to besætninger.

Tabel 2. Produktionsresultater, 4-10 uger

Der blev således ikke opnået nogen fordel med hensyn til hverken daglig tilvækst eller foderforbrug ved at bruge drikkekopper fremfor bideventiler.

Der var ca. 25 smågrise pr. drikkekop i besætning A og 30 smågrise pr. drikkekop i besætning B.

Der var generelt meget få sygdomsbehandlinger. I besætning A var der således ingen behandlinger i afprøvningsperioden.

I besætning B var der 1 procent i kontrolgruppen og 2 procent af dyrene i forsøgsgruppen, der blev behandlet for enten halebid, ledbetændelse eller andre sygdomme.

Disse behandlinger var primært forårsaget af et enkelt hold i gruppen med bideventiler, hvor 10 grise måtte behandles for halebid og et hold i gruppen med drikkekopper, hvor 19 grise måtte behandles for halebid. Disse to udbrud af halebid kunne ikke forklares.

Vandforbrug og gylleproduktion

Ydelsen på bideventilerne var ca. 1,5 liter pr. minut i besætning A. Der var variation i ydelsen mellem ventiler. I besætning B var ydelsen på ventilerne 1,5 liter pr. minut, og der var meget lille variation i ydelsen mellem ventiler. Den generelle anbefaling er, at ventilerne yder 0,5-0,8 liter pr. minut. Drikkekopperne ydede 2,4 liter pr. minut i besætning A og 2 liter pr. minut i besætning B. Denne ydelse gav ikke anledning til synligt spild.

Tabel 3 viser vandforbruget i de to besætninger.

Tabel 3. Vandforbrug i de to besætninger afhængig af princip for vandforsyning. Målinger blev foretaget i 6 hold i hver besætning.

Vandforbruget blev reduceret ved brug af drikkekopper fremfor bideventiler. I besætning A blev brugt 34 procent mindre vand i gruppen med drikkekopper i forhold til bideventiler. Der var forholdsvis stor spredning mellem vandforbruget i de forskellige hold. Denne spredning kan ikke umiddelbart forklares. I besætning B var vandforbruget 14 procent mindre i gruppen med drikkekopper i forhold til gruppen med bideventiler, målt som det totale vandforbrug imellem de to grupper. Det reducerede vandforbrug blev taget som indirekte udtryk for reduktion i vandspild.

Medvirkende til forskellen i reduceret vandforbrug mellem de to besætninger var, at nogle få ventiler havde al for høj ydelse som nævnt ovenfor. Ventilernes placering i besætning A - hvor de i hver sti var monteret i forskellig afstand fra gulvet - har givet medvirket til et større vandspild end i besætning B, hvor alle ventiler sad i samme højde. Dette understreger værdien af at justere montering og ydelse af ventilerne for at undgå unødigt vandspild.

En tidligere undersøgelse har vist, at vandforbruget var 12 procent mindre, hvis vandet blev tildelt fra drikkekopper fremfor bideventiler (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 158).

I den tidligere udførte undersøgelse var ydelsen 0,8 liter pr. minut, men reduktionen i vandspild var af samme størrelsesorden som i besætning B i nærværende undersøgelse. En nedsættelse af ydelsen fra ca. 1,5 liter pr. minut til 0,8 liter pr. minut ville derfor ikke nødvendigvis mindske vandspildet.

Målinger af gylleproduktionen viste, at der blev produceret 78 liter pr. gris i kontrolgruppen, hvilket stemmer godt overens med normtal for husdyrgødning, hvor det er angivet, at der produceres 71 liter gylle pr. gris i perioden 7-25 kg (Normtal for husdyrgødning, 1995). I forsøgsgruppen blev der registreret en gylleproduktion på 45 liter pr. gris på grund af det reducerede vandforbrug.

Der sker en fordampning fra gulv- og gylleoverflade samt fra grisene, hvilket medvirker til, at der ikke vil være overensstemmelse mellem vandforbrug og gylleproduktion.

Der var - på trods af det mindskede vandspild og den dermed mindre gyllemængde - ikke problemer med udslusning af gylle.

Vandkvalitet

Der var en forventning om, at vandkvaliteten i drikkekopperne blev forringet, idet

grisenes tryner ofte var i kontakt med foder og gødningsrester, som kunne afsættes i drikkekoppen og dermed forurene vandet i højere grad end ved vandoptagelse fra bideventiler.

Prøveudtagning skete direkte fra de enkelte bideventiler og drikkekopper. Derfor var de målte værdier høje, sammenlignet med prøveværdier udtaget direkte fra boringer.

Resultaterne er vist i tabel 4.

Tabel 4. Vandkvalitet i begge besætninger. "Før" = Vand fra ventil/i drikkekop. "Efter" = Vand fra ventil i drikkekop efter 2 minutters aktivering af ventil.

Der var et markant højere kimtal for vandet i drikkekopper i forhold til bideventiler.

Som det fremgår af produktionsresultaterne i tabel 2, har den ringere vandkvalitet i drikkekopperne tilsyneladende ikke påvirket dyrene. Det er uvist, hvilket niveau af forringet vandkvalitet der vil påvirke dyrene. Generelt må en forringet vandkvalitet dog betragtes som en belastning af dyrene, som kan medvirke til et øget smittepres.

Referencer

Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, "Drikkekopper til fravænnede grise", 1994.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 158, 1989. "Afprøvning af drikkeventilen Lund 10 og drikkekoppen Gørlev A til smågrise".

Fokus på "Drikkeventiler", 1995, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Normtal for husdyrgødning - revideret udgave af rapport nr. 28, 1995. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, rapport nr. 82.