Firmablandinger til smågrise blandinger solgt i nordjylland

SAMMENDRAG

Der blev afprøvet fem kombinationer af fravænnings- og smågrisefoder solgt i Nord­jylland til smågrise. Der blev indkøbt fravænningsfoder én gang og smågrisefoder to gange. Foderet blev indkøbt uden foderfirmaer­nes viden. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik i alt ca. 116 grise pr. blanding. De fem firmakombi­nationer blev sammen­lignet med kontrolfo­der fremstillet på Statens Husdyrbrugsforsøg.

De fem afprøvede firmakombinationer var:

Resultaterne fra de kemiske analyser viste, at blandingerne overholdt latituderne for det deklarerede indhold af næringsstoffer. På nær 2. levering af smågrisefoderet fra Vrå Andel, der havde et underindhold af lysin og methionin på ca. 16 pct. i forhold til deklareret.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger målt som dækningsbidraget pr. gris (fire-ni uger) er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne. Sammenlignet med kontrolfoderet opnåede grisene, der fik fravænningsfoder fra S.C. Associates/3S og kontrolfoder i slutperioden en statistisk sikker højere produktionsværdi. Sammenlignes der mellem de enkelte firmablandinger, blev der også her fundet statistisk sikre forskelle.

Den beregnede produktionsværdi ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der opnås ud fra den aktuelle foderpris. En lav foderpris kan opveje lavere produktionsresultater. Med udgangspunkt i en gennemsnitlig pris på 190 kr. pr. 100 kg for kontrolfoderet må den gennemsnitlige pris for fravænnings- og smågrisefoderet fra f.eks. P.P. Hedegaard være 209 kr. og for foderet fra ØAG 179 kr. pr. 100 kg for at opnå samme økonomiske resultat  som i kontrolgruppen.

BAGGRUND

Ændringen af Foderstofloven i januar 1992 har øget antallet af blandinger, hvor råvaresam­mensætningen ikke oplyses. Blandt andet dette har øget behovet for løbende at belyse, hvilke produktions­resul­tater og hvilken produktionsøkonomi der kan opnås ved forskellige foderblan­din­ger.

Formålet med at afprøve forskellige fo­derblandinger mod hinanden er at forbedre foderblandinger­nes kvalitet og derigennem svineproducen­ternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én be­sætning. Der blev indsat i alt 118 grise pr. gruppe. Der blev afprøvet fem kombi­nationer af fravænnings- og smågrisefoder ­solgt i Nordjylland. De fem firmablandinger blev sam­men­lignet med kontrolfoder. De af­prøvede blandin­ger fremgår af tabel 1. Blandinger­nes råvare­sammensæt­ning frem­går af appen­diks 1 og 2. Grunden til at fravænningsfoderet i gruppe 6 fra S.C. Associates/3S blev efterfulgt af kontrolfoder er, at S.C. Associates/3S ikke tilbyder smågrisefoder op til 20 kg´s grise.

Kontrolfoderet blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Procestemperaturen var 55-65ºC, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice. Firmablan­dingerne var alle pelleterede.

Firmablan­dingerne blev indkøbt af for­skellige svine­producenter. Foderstoffirma­er­ne vidste derfor ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i afprøvningen. Der blev indkøbt fravænningsfoder én gang og smågrise­foder to gange.

Efter fravænning ved 26 dage blev grisene fordelt tilfældigt i seks grupper, dog såle­des at den gennemsnitlige vægt ved ind­sættelse var ens mellem de seks grupper inden for hvert hold (gen­tagelse). Den gennemsnit­lige vægt ved fravænning var 6,9 kg. Grisene blev vejet ud af for­søg, når de var 66 dage gamle.

Hver sektion var indrettet med 12 stier á 10 grise. Der var betonspaltegulv i ca. 2/3 af stierne og fast gulv i den sidste 1/3 ved krybben. Der var 1 vandkop pr. sti.

Grisene blev fodret efter ædelyst. Der blev fodret to gange om dagen, og grisene havde adgang til foder hele døgnet. De første to uger efter fravænning (fire-seks uger) fik grisene fravænnings­foder, og i perioden seks-ni uger fik de smågrisefo­der. I begge disse perioder blev foderopta­gelse, tilvækst og sygdomsbe­handlinger regi­streret.

Der blev af hver blanding udtaget en prøve til fuld foderstofanalyse inkl. amino­syrer samt til EFOS-analyse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af ap­pendiks 3. For over­skuelig­hedens skyld er der kun medtaget indhold af råprotein, aminosyrer, fosfor og FEs.

Resultaterne fra de kemiske analyser viste, at blandingerne overholdt latituderne for det deklarerede indhold af næringsstoffer, på nær 2. levering af smågrisefoderet fra Vrå Andel, der havde et underindhold af lysin og methionin på ca. 16 pct. i forhold til deklareret.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resulta­terne er angivet for perioden fire-seks uger, seks-ni uger og for hele perio­den sam­let. Der var ikke forskel i antallet af syg­doms­be­handlinger mellem grupperne.

Ud fra de opnåede produktions­resultater er produktions­værdien - udtrykt som dæk­ningsbidraget pr. gris i hele perioden - beregnet ved samme pris for alle blandin­ger (1,87 kr./FEs for fravænnings­foderet og 1,56 kr./FEs for smågrisefo­deret). Dis-se faste foderpriser er prisen på kon­trol­foderet (august 1995). Kontrol­foderets pris er indhen­tet hos de fire af firmaerne­, der indgik i afprøvningen, og det er gennem­snittet af disse priser, som er anvendt i bereg­ninger­ne. Produktions­værdien for de enkelte blandin­ger fremgår af tabel 3.

Grisene, der fik fravænningsfoder fra 3S og kontrolfoder i slutperioden, opnåede en statistisk sikker højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ikke sikre forskelle mellem kontrolgruppen og de øvrige firmablandinger. Sammen­lignes der mellem de enkelte firmablandin­ger, blev der også her fundet statistisk sikre forskelle. For over­skuelighedens skyld skal her blot nævnes, at der ved sammen­ligning af to forskellige blandinger skal være en forskel på mini­mum 4 kr. i dækningsbidrag pr. gris eller minimum 13 indekspoints, før der er tale om statistisk sikre forskelle.

Den beregnede produktionsværdi ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne gengiver de opnåede produktions­resulta­ter, men siger ikke noget om det dæk­ningsbi­drag, der opnås ud fra den aktuelle foder­pris. En lav foderpris kan opveje dårligere produktionsresultater. De for­skelle i pro­duktionsværdien, der er angivet i tabel 3, kan udtrykkes i de priser, hvor­ved der opnås samme dækningsbidrag/gris som i kontrolgruppen i denne afprøvning. Disse priser er angivet i tabel 4. Der bør kun ses på prisforskelle mellem blandin­ger, hvor der er fundet statistisk sikre forskelle i produktions­værdien, da de øvrige ud­sving må anses som tilfældige.

Af tabel 4 ses f.eks., at hvis den gennem-snitlige pris på foderet fra PPH er højere end 209 kr. pr. 100 kg - med udgangspunkt i en pris på kontrolfoderet på 190 kr., er de bedre produktionsresultater købt for dyrt med et dårligere økonomisk resultat til følge. Sammenlignes der  alene mellem firmablandingerne ses, at der ud fra de opnåede resultater, bør være en forskel i den gennemsnitlige pris på 35 kr./100 kg mellem dyreste og billigste blandinger (214-179 kr./100 kg).

Den beregnede pris for 3S og kontrol-slutfoder skal tages med forbehold, da firmaet ikke har haft indflydelse på vores valg af kontrolfoder - de opnåede resultater og den beregnede pris er kun et udtryk for kombinationen af Multiwean og kontrolfoderet. Ses der alene på resultaterne opnået i fravænningsperioden (fire-seks uger) må foderet fra 3S være 94 kr. dyrere pr. 100 kg end fravænningsfoderet i kontrolgruppen. Er prisen højere, er de bedre produktionsresultater købt for dyrt.

Til orientering er de faktiske ind­købs­pri­ser, som foderet er indkøbt til i april-juni måned vist i tabel 5. De fakti­ske priser an­vendes som tidligere nævnt ikke i beregningerne i tabel 3 og 4.

Det skal fremhæves, at de priser fo­deret er indkøbt til, ikke uden videre kan sam­men­lignes med, hvad der hos andre svine­pro­ducenter gives for det samme foder, da priserne ikke er renset for for­skellige kontraktperioder, leverancestørrelser, kvantumsrabatter, m.m.

Samlet viser af­prøvningen, at der var sikre forskelle mellem de afprøvede blandingers pro­duk­tionsværdi og dermed på den pris, som blandingerne må koste.

Appendiks 1

Fravænningsblandinger (4-6 uger), råvaresammensætning i pct. ifølge indlægssedler

Appendiks 2

Appendiks 3