Lt-fiskemel og standard fiskemel til smågrise

SAMMENDRAG

Smågrisefoder med henholdsvis LT-fiskemel og Standard fiskemel blev sammenlignet i to besætninger. Der indgik 10 pct. fiskemel i fravænningsfoderet og 8 pct. fiskemel i smågrisefoderet.

Afprøvningen blev gennemført med smågrise i alderen fire-ni uger. Der indgik i alt ca. 820 grise i hver gruppe, og der var otte gentagelser pr. besætning.

Der indgik et repræsentativt parti af hver af de to kvaliteter fiskemel i afprøvningen. Det lavere indhold af aminosyrer i Standard fiskemelet i forhold til LT-fiskemelet blev udlignet i blandingerne ved tilsætning af syntetiske aminosyrer.

Der blev ikke fundet nogen effekt på produktionsresultaterne ved at anvende LT-fiskemel fremfor Standard fiskemel i de to besætninger, der indgik i afprøvningen. Der var endvidere ikke forskel i diarréfrekvens eller i dødeligheden.

De øgede foderomkostninger ved brug af det dyrere LT-fiskemel blev ikke dækket ind af bedre produktionsresultater, og den bedste produktionsøkonomi blev dermed opnået på foderet med Standard fiskemel.

BAGGRUND

Fiskemel har en god proteinkvalitet, og da det samtidig har en positiv indflydelse på grisenes ædelyst, er det en særdeles velegnet proteinkilde til smågrise.

Der forhandles flere forskellige kvaliteter fiskemel, blandt andet Standard fiskemel (fiskemel askefattigt) og LT-fiskemel. Generelt er der forholdsvis stor variation i kvaliteten af Standard fiskemel, hvorimod LT-fiskemel er en langt mere ensartet vare.

De to kvaliteter fiskemel adskiller sig ikke kun ved fremstillingsprocessen, men også ved råvarevalg. LT-fiskemel fremstilles ved en mere skånsom proces sammenlignet med Standard fiskemel, og samtidig anvendes friskere råvarer. Ved tørring af LT-fiskemel kommer temperaturen op på 70°C mod normalt 100°C, og derudover opkoncentreres limvandet ved en mere skånsom inddampningsmetode, hvilket skal sikre en øget fordøjelighed af proteinet.

Udover Standard fiskemel og LT-fiskemel forhandles der endvidere fiskehelmel Special A, som kvalitetsmæssigt skulle ligge mellem Standard fiskemel og LT-fiskemel. Special A adskiller sig dog i store dele af sæsonen ikke væsentligt fra Standard fiskemel og udgør derfor en lille og faldende andel af markedet.

Danielsen (1991) fandt i et forsøg med smågrise i alderen fire-otte uger en positiv effekt på daglig tilvækst og foderudnyttelse ved at fodre med LT-fiskemel sammenlignet med en tilsvarende foderblanding med fiskehelmel Special A.

Der er en væsentlig prisforskel ved brug af de forskellige kvaliteter fiskemel. LT-fiskemel er ca. 110 kr. dyrere pr. 100 kg sammenlignet med Standard fiskemel. Det er derfor relevant at undersøge produktionsresultater og dermed produktionsøkonomien ved at anvende den dyrere kvalitet fiskemel i smågrisefoder i produktionsbesætninger.

Formålet med afprøvningen var at fastlægge effekten af at fodre med to forskellige kvaliteter fiskemel på produktionsresultater og -økonomi ved smågrise i alderen fire-ni uger.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Grisene indgik i afprøvningen i perioden 27 til 61 dages alderen. Der indgik otte hold pr. besætning og i alt ca. 820 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning blev hvert hold delt i to grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Den gennemsnitlige vægt ved fravænning var 7,8 kg, og grisene blev vejet ud af forsøget ved ca. 20 kg. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

I afprøvningsperioden blev grisenes daglige tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse registreret i perioden fire-seks uger og seks-ni uger. Derudover blev samtlige sygdomsbehandlinger registreret.

Foderets sammensætning fremgår af tabel 2. Fravænningsfoderet var optimeret ud fra normerne for næringsstoffer til fire ugersgrise og smågrisefoderet ud fra normerne til  seks ugers grise. Alt foderet var tilsat vækstfremmeren Olaquindox (50 ppm). Foderet var fabriksfremstillet.

Før fravænning blev pattegrisene tildelt en blanding af de to startblandinger. De første 14 dage efter fravænning blev grisene tildelt fravænningsfoder og i perioden seks-ni uger smågrisefoder. Der blev tilstræbt fodring efter ædelyst i smågrisestalden.

Der blev anvendt samme parti af de to typer fiskemel i begge besætninger i hele afprøvnings­perioden, og disse partier blev analyseret, inden foderet blev blandet.

Der blev efter produktion af foderet udtaget en foderprøve af hver fodergruppe til fuld foderstofanalyse samt til analyse for aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin.

RESULTATER OG DISKUSSION

Analyserne af de to anvendte partier fiskemel fremgår af tabel 3. Analyserne viste, at kvalitetsspecifikationerne blev overholdt for begge partier fiskemel.

Standard fiskemel varierer generelt mere i næringsstofindhold sammenlignet med LT-fiskemel. Det anvendte parti Standard fiskemel blev udvalgt, så partiet var repræsentativt for Standard fiskemel. Dvs., at partiet er en gennemsnitsvare i forhold til de kvaliteter, som er på markedet.

Analyserne af det færdigblandede foder viste, at indholdet af næringsstoffer stemte fint overens med det forventede, og at der ikke var væsentlig forskel mellem de to grupper, jf. tabel 4.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 5. Der var ikke vekselvirkning mellem de to besætninger, hvorfor resultaterne er slået sammen.

Som det fremgår af tabel 5, var der ikke sikker forskel i de opnåede produktionsresultater mellem grisene, der fik Standard fiskemel og grisene, der fik LT-fiskemel. Der var endvidere ikke sikker forskel i antallet af behandlinger mod diarré eller i dødeligheden.

I en tidligere afprøvning (Medd. nr. 152) fandtes - som i den netop gennemførte afprøvning - ingen effekt af at fodre med to forskellige kvaliteter fiskemel i smågrisefoder. I afprøvningen indgik 12 pct. Fiskehelmel Special A og 12 pct. Standard fiskemel. Modsat har forsøg gennemført på Statens Husdyrbrugsforsøg vist en sikker positiv effekt af at fodre med 12 pct. LT-fiskemel sammenlignet med 12 pct. Special A fiskemel. Foderet indeholdt i dette forsøg 12 pct. fiskemel i hele perioden (28-56 dage).

De varierende resultater kan skyldes forholdene i de enkelte besætninger, bl.a. tilvækstniveauet i besætningerne. Tilvæksten i de to besætninger i afprøvningen var lavere sammenlignet med den tilvækst, som grisene opnåede i forsøget, der blev gennemført på Statens Husdyrbrugsforsøg. Grisene med den lavere tilvækst har muligvis ikke været i stand til at udnytte en bedre proteinkvalitet fra LT-fiskemelet. Det er ikke tilstrækkeligt at anvende dyrere og mere ensartede råvarer, hvis man vil opnå en højere daglig tilvækst i smågrisestalden. Grisene skal også være i stand til at omsætte foderet til vækst.

Den netop afsluttede afprøvning viste ingen produktionsmæssige fordele ved at anvende LT-fiskemel fremfor Standard fiskemel, og produktionsøkonomien var dermed bedst ved brug af Standard fiskemel. Det har således ikke i afprøvningen kunnet betale sig at anvende den dyre kvalitet fiskemel i smågrisefoderet.

REFERENCER

Danielsen, V. 1991. LT-fiskemel til smågrise. Medd. nr. 790 fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Den rullende Afprøvning. 1989. Medd. 152.To kvaliteter fiskemel til smågrise.