30. august 1995

Meddelelse Nr. 315

Koncentrationsbestemmelse af ornesæd ii

Koncentrationsbestemmelse af ornesæd ii

SAMMENDRAG

I samarbejde med KS-stationerne blev der i juni 1995 gennemført en afprøvning af et spektrofotometer og en partikeltæller til koncentrationsbestemmelse af ornesæd. Samtidig blev der udarbejdet en ny standardkurve til det hidtil anvendte referen­cefotometer af typen Corning 252.

51 opsamlinger blev koncentrationsbestemt ved tællinger i et tællekammer i mikroskop. Samtidig blev opsamlingerne målt på Corning 252, spektrofotometret (Uvikon 922) og partikeltælleren (Coulter Counter Z1).

Koncentrationsbe­stemmelse med Corning 252, Uvikon 922 og Coulter Counter Z1 viste ved sammenligning til koncentrationen bestemt ved tælling, at spredningen på koncentrations­bestemmelsen var mindst med partikeltæl­leren (Coulter Counter Z1). Forskellen er ikke stor, og da partikeltælleren er den dyreste at anskaffe samtidig med, at den er den mest tidskrævende af de tre metoder, vurderes partikeltæl­leren ikke umiddelbart at være velegnet til installering på KS-stationerne. Som reference overfor stations­fotometrene kan partikeltælleren eventuelt være velegnet.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Lisbet Vesterager

Udgivet: 30. august 1995

Dyregruppe: Orner

Fagområde: Reproduktion