7. september 1995

Meddelelse Nr. 316

Sensibilisering af sopolte før løbning

Sensibilisering af sopolte før løbning

SAMMENDRAG

Sensibilisering af sopolte i brunsten før den drægtighedsgivende brunst blev afprøvet i fire sobesætninger, hvor 651 sopolte indgik i afprøvningen.

Sopoltene blev delt i tre grupper. I gruppe 1 blev brunsten observeret og sopoltene blev løbet i den efterfølgende brunst. I gruppe 2 blev sopoltene insemineret med dræbte sædceller. I gruppe 3 blev sopoltene bedækket med en steriliseret orne. I de to sidstnævnte grupper blev sopoltene løbet normalt i den efterfølgende brunst.

Antal levendefødte pr. kuld og faringsprocent blev ikke fundet statistisk sikker forskellig mellem grupperne.

Denne afprøvning har vist, at sensibilisering ikke resulterer i en væsentlig forøgelse af reproduktionsresultaterne og kan derfor ikke anbefales.

BAGGRUND

Ved implantation af fostre i børen indgår en række immunologiske processer. I de seneste 10 år er der foretaget en række undersøgelser, hvor man har søgt at forbedre kuldstørrelsen ved at sensibilisere sopoltene. Med sensibilisering af børen, forventes at man kan forøge mængden af cirkulerende antistoffer i hundyrets blodbaner. Effekten forventes at være en mindre fosterdød og dermed en højere kuldstørrelse. I begyndelsen af 80'erne var det især sensibilisering ved den brunst, hvor løbningen blev foretaget, der blev undersøgt. Disse resultater var imidlertid ikke entydige positive, hvorfor man i senere undersøgelser har søgt at sensibilisere sopoltene i den foregående brunst (præsensibilisering).

Således har amerikanske undersøgelser fra 1985 og 1986 vist en forøgelse af kuldstørrelsen ved at inseminere med frossen sæd i brunsten før den brunst, hvor sopoltene ønskes drægtige. Disse undersøgelser er senere blevet fulgt op af en række andre undersøgelser, men disse har ofte været med så lille et antal dyr, at der ikke blev fundet statistisk sikker effekt.

Senest har Statens Husdyrbrugsforsøg gennemført en undersøgelse, hvor der blev anvendt en række forskellige præsensibiliseringsmetoder, fx død sæd, hvide blodlegemer, fortyndingsvæske etc. Der blev ikke fundet en statistisk sikker reducering af fosterdøden, fordi forsøget inkluderede for få dyr til, at en væsentlig forskel kunne bekræftes. Der var imidlertid tendens til, at især præsensibilisering med døde sædceller resulterede i en lavere fosterdød. Denne metode er i forhold til anvendelse af fx hvide blodlegemer den mest praktisk relevante. Tyske undersøgelser har imidlertid vist, at man tilsyneladende kan påvirke ægløsningstidspunktet med selve den fysiske stimulering under insemineringen.

Derfor kan en del af den positive effekt stamme fra denne påvirkning.

På KS-stationerne kasseres cirka 10 pct. af de færdige opblandede sædportioner. Disse indeholder cirka 2 mia. sædceller og kan umiddelbart fryses for derefter at blive anvendt til sensibilisering uden ret store ekstra omkostninger.

Det menes ikke, at orneracerne ved sensibiliseringen og den senere bedækning har betydning for resultaterne.

Det var afprøvningens formål, at undersøge om faringsprocent og kuldstørrelse kan øges ved at sensibilisere sopolte, enten med død sæd eller bedækning med steril orne, i brunsten før den brunst, hvor sopolten ønskes løbet.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i fire større sobesætninger.



Besætning 1:

Besætning på 670 årssøer med fast indkøb af LY-sopolte gennem karantæne. Indsættes i særskilt sopolteafdeling ved cirka 5 måneder.

Besætning 2:

Besætning på 400 årssøer med egenproduktion af sopolte på baggrund af siksak-krydsning. Sopolte opstaldet i drægtighedsstald og flyttet til løbestald for at fremprovokere 1. brunst.

Besætning 3:

Besætning på 500 søer med egenproduktion af sopolte på baggrund af siksak-krydsning. Delvis selvstændig sopolteafdeling fra 6-måneders alderen.

Besætning 4:

Besætning på 560 søer med indkøb af alt avlsmateriale. Sopoltene (LY) indkøbes hver 2. måned.

Sopoltene blev opdelt i tre grupper, når de var 210-230 dage gamle, hvorefter de blev flyttet til løbeafdelingen. Herefter fik de i den førstkommende brunst enten:

- ingen behandling (gruppe 1 - kontrol)

- inseminering med 2 mia. døde sædceller opblandet til 85 ml (gruppe 2)

- bedæking med en steril orne (gruppe 3).

Sæddoserne med døde sædceller blev fremstillet/indkøbt som blandingssæd fra krydsningsorner. Sæddoserne blev nedfrosset uden speciel behandling til ÷18 grader C. Herved beskadiges cellemembranen, og sædcellerne dør eller inaktiveres.

I de to besætninger uden produktion af slagtesvin var de sterile orner avlsdyr, indkøbt fra den avlsbesætning, hvor de øvrige dyr blev indkøbt. I de to andre besætninger blev ornerne udtaget fra slagtesvinestalden. Ornerne blev steriliseret ved cirka 40 kg. Steriliseringen skete under fuld bedøvelse, ved at sædstrengen blev underbundet.

I den efterfølgende brunst blev sopoltene løbet med orner eller KS, således at de forventedes at have en alder på cirka 240 dage ved 1. løbning.

Produktionsresultaterne i form af løbealder, brunsttidspunkt, faringsprocent og kuldstørrelse blev registreret.

RESULTATER OG DISKUSSION

På grund af det begrænsede antal sopolte, som løbes i besætningerne, og den megen variation i brunstens begyndelse indgik der i alt kun 651 sopolte i afprøvningen. Det gav driftsledelsesmæssige problemer i nogle af besætningerne, at den reelle løbning skulle udsættes 3 uger efter første observerede brunst. En del dyr blev derved først igen observeret i brunst 6-9 uger senere.

Af de 13 orner, der i alt blev steriliseret til afprøvningen, måtte en del afgå inden brug på grund af infektioner, manglende bedækningsevne etc. Produktionsresultaterne fremgår af tabel 1.



Tabel 1. Produktionsresultater af 3 forskellige behandlinger af sopolte

Gruppe

1

(kontrol)

2

død sæd

3

steril orne

Antal sopolte

Alder ved 1. obs. af brunst, dage ¹)

Alder ved løbning, dage

Levendefødte pr. kuld

Dødfødte pr. kuld

Faringprocent efter 1. løbning

229

225

253

10,3

0,7

83

205

230

255

10,7

0,7

82

217

230

256

10,8

0,7

82

 

¹) Ved denne brunst skete behandlingerne

Forskellen i kuldstørrelsen mellem kontrolgruppen og gruppen behandlet med død sæd var ikke signifikant forskellig (p=0,13). Ligeledes var forskellen mellem kontrolgruppen og gruppen, der blev løbet med en steril orne, ikke signifikant forskellig (p=0,11).

Antallet af løbninger i hver gruppe var således for lille til, at forskellen på 0,4 - 0,5 gris pr. kuld kan findes statistisk sikker forskellig (tabel 1). Det kræver cirka 300 løbninger i hver gruppe.

Med det aktuelle antal løbninger i hver gruppe i forhold til kontrolgruppen skal forskellen i kuldstørrelsen være på mindst 0,7 grise pr. kuld, før den er statistisk sikker.

Resultaterne viser, at sensibilisering ikke resulterer i forøgede produktionsresultater, og kan derfor ikke anbefales. Man kunne muligvis få en forøgelse af produktionsresultaterne ved en mere intens sensibilisering fx i form af flere insemineringer i brunsten eller et forøget sædcelleantal. Produktionsforøgelsen skal dog være ganske væsentlig for at dække de hermed forøgede omkostninger.

REFERENCER

Statens Husdyrbrugsforsøg. Forskningsrapport nr. 12, 1993. "Undersøgelser over effekten af intrauterin sensibilisering på frugtbarheden hos sopoltene".


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Per Nyby Pedersen

Udgivet: 7. september 1995

Dyregruppe: Polte

Fagområde: Reproduktion