Vækstfremmende stoffer i foder til slagtesvin

Fem forskellige vækstfremmende stoffer blev afprøvet. Der blev fremstillet seks blandinger med samme råvaresammensætning, hvoraf der i de fem af blandingerne blev tilsat de forskellige vækstfrem­mende stoffer. Den 6. blanding var uden vækst­frem­mende stof og blev brugt som kontrol­blanding. Alle blandin­ger blev produceret på Statens Hus­dyrbrugs­for­søg.

De afprøvede vækstfremmende stoffer var:

     Dansk Biolex A/S:  Bioacid, iblandet med 0,3 pct.
     NutriScan A/S:  Bact-a-cid, iblandet med 0,2 pct.
     ChemVET dk:  BioPlus 2B, iblandet med 0,05 pct.
     Løven Agro:  Tylosinfosfat, iblandet med 20 ppm
     SCAN FEED Aps:  MICRO-AID, iblandet med 80 ppm

De vækstfremmende stoffer blev indkøbt via lokale foderstofforretninger uden leveran­dørernes viden. Foderet blev fremstillet ad tre gange og anvendt til slagtesvin i vægtinter­val­let ca. 30-100 kg i to besætninger. Der indgik 22 stier med kontrolgrise og 10 stier med forsøgsgrise pr. blanding, i alt 692 grise.

Ved den kemiske analyse af foderet blev der fundet god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer.

Ud fra de opnåede produktionsresultater blev produk­tions­værdien, målt som dæk­nings­bidrag pr. stiplads pr. år ved en foder­pris på 1,30 kr. pr. FEs, beregnet for hver blanding.

Forsøgsblandingen tilsat 20 ppm tylosinfosfat opnåede en statistisk sikker højere pro­duktions­værdi sammenlignet med de øvrige blandinger. Der var ingen effekt af de andre afprøvede produkter.

Denne afprøvning har vist, at udgiften ved at bruge Bioacid, Bact-a-cid, BioPlus 2B eller MICRO-AID i foder til slagtesvin ikke kan dækkes af forbedret produktionsøkonomi.

BAGGRUND

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER anbefaler at undlade brug af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin. Dette har medført, at der til brug i foder til slagtesvin nu markedsføres en række vækstfrem­mende stoffer, som ikke er af antibiotisk oprindelse. Dokumentatio­nen for produkternes effekt som vækstfrem­mere er generelt sparsom.

Formålet var at afprøve fire af de mest solgte ikke-antibiotiske vækstfremmende stoffer og den mest solgte antibiotiske vækstfremmer mod en blanding uden vækstfremmere. Dermed skulle foder-leverandører­nes og svineproducenternes beslutningsgrund­lag for brug af vækstfremmende stoffer i foder til slagtesvin kunne forbedres.

MATERIALE OG METODE

Der blev afprøvet fem forskellige vækstfremmende stoffer. De fem produkter blev tilsat samme grundblanding - korrigeret for de vækstfremmende stoffer og næringsindhold - i den mængde, som leverandørerne anbefaler. Kontrol­blandingen var identisk med grundblandingen.

Beskrivelse af de afprøvede vækstfrem-mende stoffer og leverandøroplysninger findes i appendiks 1.

Blandingerne blev an­vendt til slagtesvin i vægtintervallet ca. 30-100 kg i to besætnin­ger. De fem forsøgs­blandinger blev sammen­lignet med en kontrolblanding. Samme foderleverancer blev afprøvet i de to besætninger, idet hver foderleveran­ce blev fordelt ligeligt til de to besætninger.

De afprøvede blandingers råvare­sammen­sæt­ning fremgår af tabel 1.

Blandingerne blev produ­ceret på Statens Husdyrbrugs­forsøg, som også forestod indkøb af de vækstfremmende stoffer. Procestemperaturen var 55-65ºC, og foderet blev pres­set i piller med en 3 mm matri­ce. Statens Husdyrbrugsforsøgs protokol for blanding af foder blev brugt som garanti for, at de vækstfremmende stoffer var til stede i blandingerne.

De vækstfremmende stoffer blev indkøbt gennem lokale foderstoffirmaer og leveret i en entydig emballage. Leverandørerne vid­ste ikke, at det aktuelle parti skulle indgå i af­prøvning.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. I hver besætning var der 11 stier á 10 grise i kontrolgruppen og 5 stier á 10 grise i hver af forsøgsgrupperne. Hvert sti bestod af 5 sogrise og 5 galt­grise.

Besætning A var en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise. Ved ind­sættelse i stierne blev grisene fordelt til­fældigt på ­grupper­ne. Der blev dog taget hensyn til, at den gennemsnitlige indsættelsesvægt i hver af grupperne skulle være så ens som muligt.

Slagtesvinestalden var indret­tet med 36 stier á 10 grise. Stierne var med fuldspaltegulv. Der var én enkeltdyrsautomat (med vand) og én supplerende drikkeven­til pr. sti.

Besætning B var en MS-besæt­ning med indkøb af smågrise. Til afprøvningen blev der ind­købt MS-smågrise fra fire besætnin­ger. Ved indsættelse i ­stierne blev grisene fra hver af disse fire be­sætninger fordelt tilfældigt på ­grup­per­ne. Der blev også her taget hensyn til, at den gennemsnitlige indsættelsesvægt i hver af grupperne skulle være så ens som muligt.

Slagtesvinestalden var opdelt i to ens sektio­ner hver indrettet med 18 stier á 10 grise. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halm. Der var to simple auto­mater (40 cm brede med to ædehuller) og to drikkeven­tiler pr. sti.

I begge besætninger blev grisene fodret efter ædelyst og havde adgang til foder hele døg­net. Foderet blev tildelt manuelt og udvejet til hver sti en-to gange pr. dag.

I afprøvningsperioden blev foderop­tagelse, tilvækst, sygdoms­be­handlinger og slagtedata regi­streret.

Ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) er produktions­værdien - ud-trykt ved dæknings­bidraget pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,30 kr. pr. FEs for alle grupper - be­regnet.

Der blev af hver blanding udtaget prøver til fuld foderstofana­lyse inkl. aminosyrer samt til EFOS-ana­lyse. Der blev ikke foretaget analyse for indhold af de vækstfremmende stoffer i foderblan­dingerne.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM efterfulgt af en kontrastanalyse. DB/stiplads/år blev beregnet ud fra målte produktions­resulta­ter korrigeret til samme vægt og testet med følgende klassevariable: Besætning og gruppe/hold.

Der blev foretaget fem parvise sammenligninger, og sikkerhedsniveauet blev fastlagt ved en Bonferroni-t-test, hvorved p-værdien blev korrigeret for, at der foretages flere parvise sammenligninger.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandin­gernes analyserede indhold af nærings­stoffer fremgår af tabel 2. For over­skuelig­hedens skyld er der kun medtaget indhold af råprotein, råfedt, aminosyrer, fosfor og FEs, og tallene er vist som et gennemsnit af de tre foderleveran­cer.

   
Analyserne viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer. Indholdet af næringsstoffer svarede for alle blandingernes vedkommende til normerne for slagtesvin (25-100 kg), som angivet i "Fokus på normer for næringsstoffer" (1995).

Produktionsresultater og produktionsværdi fremgår af tabel 3. Der var ikke signifikant vekselvirkning (på 5 pct. niveau) mellem besætning og gruppe med hensyn til pro­duktions­værdi, hvorfor tallene i tabellen er gennemsnit af de to besætninger.

Forsøgsblandingen tilsat Tylosinfosfat opnåede en statistisk sikker højere pro­duktions­værdi sammenlignet med ­de øvrige grupper. Derimod blev der ikke opnået sikre forskelle mellem de andre produkter.

Det kan konkluderes, at udgiften ved brug af 20 ppm Tylosinfosfat i foder til slagte-svin blev dækket af forbedret produktionsøkonomi. Udgiften ved brug af Bioacid, Bact-a-cid, BioPlus 2B og MICRO-AID i foder til slagtesvin i de mængder leverandørerne anbefaler, kunne ikke dækkes af forbedret produktions­økonomi.

REFERENCER

Fokus på normer for næringsstoffer. 1995. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

APPENDIKS 1