Sammendrag

Tre forskellige gulvprofiler i strawflowstier blev undersøgt. Stierne havde en hældning på 6-6,5 procent på det faste gulv og i gødearealet. Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger over en periode på et år.

De tre gulvprofiler var:

• 10 cm niveauforskel mellem leje- og gødeareal
• 5 cm niveauforskel mellem leje- og gødeareal
• Ingen niveauforskel mellem leje- og gødeareal

Effekten af de tre gulvprofiler blev vurderet ud fra registreringer af dyrenes gødeadfærd, således at stiernes renhed blev taget som udtryk for stiernes funktion. Renheden blev vurderet i forhold til, hvor stor en del af stien, der blev brugt som gødeareal. Stiernes dimensioner i de to besætninger var hhv. 4,20 x 2,58 m og 4,00 x 3,11 m.

Der var ingen tydelig forskel på stiernes funktion, uanset om der var niveauforskel mellem leje- og gødeareal. I sommerperioden var der i den ene besætning tendens til, at stierne uden niveauforskel havde en bedre funktion end stierne med niveauforskel. Men dette kunne ikke bekræftes i den anden besætning.

Gulvprofilen havde således ingen betydning for stiernes funktion.

På baggrund af dette vurderes det, at strawflowstier kan etableres uden niveauforskel mellem leje- og gødeareal.

I den ene besætning var foderautomaten - en enkeltdyrsautomat - placeret henholdsvis 130 og 225 cm fra endevæggen i gødearealet. Placeringen påvirkede ikke dyrenes gødeadfærd i de to stityper.

Baggrund

Strawflowstien er kendetegnet ved en gulvhældning på 6-7 procent, og der er fast gulv i såvel leje- som gødeareal.

Grisene træder gødningen ud gennem en åbning mellem gulvet og skillevæggen i gødearealet. Derved bliver stiens lejeareal størstedelen af  året fri for gødning trods det faste gulv.

For at undgå, at grisene i løbet af vækstperioden inddrager en større og større del af stien som gødeareal, er stien opdelt i leje- og gødeareal med en niveauforskel på 10 cm. Det er imidlertid forbundet med ekstra omkostninger at etablere en sti med niveauforskel imellem leje- og gødeareal sammenlignet med en sti uden niveauforskel.

I andre stityper placeres enkeltdyrsautomater fortrinsvis mellem leje- og gødeareal, så dyret står på langs af stiadskillelsen i forbindelse med foderoptagelse. Dette kan dog medføre et praktisk problem i strawflowstier på grund af niveauforskellen mellem leje- og gødeareal.

Formålet var at undersøge gulvprofilens indflydelse på strawflowstiers funktion, og således vurdere om en niveauforskel mellem leje- og gødeareal kunne undlades. Endvidere var det formålet af vurdere, om placering af enkeltdyrsautomater havde indflydelse på stiens funktion.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger over en periode på et år. I begge besætninger blev stierne etableret i eksisterende stalde i forbindelse med renovering.

Der var tre grupper med hver sin gulvprofil:

• Gruppe 1: 10 cm niveauforskel mellem leje- og gødeareal
• Gruppe 2: 5 cm niveauforskel mellem leje- og gødeareal
• Gruppe 3: Ingen niveauforskel mellem leje- og gødeareal

Produktionsforhold er vist i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

Stiernes indretning fremgår af figur 1 og 2.

                   
Figur 1. Stiindretning i besætning A                                                                           Figur 2. Stiindretning af besætning B

I besætning A var enkeltdyrsautomaten placeret enten 130 cm eller 225 cm fra endevæggen i gødearealet. Ved placering 130 cm fra endevæggen var grisen nødt til at stå med forbenene "oppe" i lejearealet og bagbenene i gødearealet. Ved placering 225 cm fra endevæggen stod grisen med alle fire ben i samme niveau.

Drikkekop og foderautomat var placeret i hver sin stiside. Stiadskillelserne i gødearealet var åbne.

I besætning B var foderautomaten placeret i overgangen mellem leje- og gødeareal. Drikkekoppen var placeret i samme side som foderautomaten. Stisiden med foder og vand var lukket, således at dyrene kun havde kontakt til grisene i én af nabostierne.

Registreringer

Stiernes funktion blev bedømt på grundlag af registreringer af gødeadfærd, jvf. følgende:

Karakteren 1 = Ren, dvs. lejet er tørt

Karakteren 2 = Svineri i nederste ½ meter af leje

Karakteren 3 = Svineri i nederste meter af leje

Karakteren 4 = Svineri i mere end 1 meter af leje

I besætning A blev gødeadfærden registreret i en sommer-, efterårs- og vinterperiode. I besætning B blev registreringer af gødeadfærden foretaget i en efterårs- og vinterperiode, medens funktionen af stierne i sommerperioden var baseret på en subjektiv vurdering.

Resultater og diskussion

Der var ingen forskel på stiernes funktion i de to besætninger. Resultatet er derfor opgjort samlet for begge besætninger, og tabel 2 viser den procentvise fordeling af stier i relation til karakter for stiernes renhed.

Set over hele året var karakteren "2" i gennemsnit for de to besætninger svarende til, at der kun var gødning og urin i gødearealet og ca. ½ meter op i lejet. Der var således ingen statistisk sikker forskel på stiernes funktion, uanset om der var niveauforskel mellem leje- og gødeareal eller ej.

Der blev brugt forholdsvis små mængder halm, svarende til ca. 50 g pr. gris pr. dag.

Tabel 2. Stiernes renhed, procentvis fordeling. Gennemsnit af begge besætninger i hele perioden.

Karakter: 1 = ren, 2 = svineri i nederste ½ meter af leje, 3 = svineri i nederste meter af leje, 4 = svineri i mere end 1 meter af leje.

Resultatet viser, at stierne generelt fungerede uden væsentlig tilsvining af lejet, idet en forholdsvis lille del af lejearealet har været fugtigt som følge af svineri.

Der var statistisk sikker sammenhæng mellem karaktererne indenfor den enkelte sti (p<0,001), hvilket bekræfter, at det ofte er vanskeligt at "rette op" på en sti, hvor grisene er begyndt at svine i lejearealet. Også dette var uafhængigt af, hvilken gulvprofil der var i stien.

Uanset om enkeltdyrsautomaten var placeret oppe i stien eller nede i overgangen mellem leje- og gødeareal, var der ingen forskel i dyrenes gødeadfærd. Det er udfra undersøgelsen ikke muligt at konstatere om produktionsniveauet blev påvirket af automatens placering.

Det havde tilsyneladende ingen indflydelse på stiernes funktion, om der var lukket stiadskillelse for hver anden sti.

I besætning A var der tendens til, at stierne med niveauforskel mellem leje- og gødeareal (gruppe 1 og 2) havde en ringere funktion i sommerperioden end stierne uden niveauforskel (gruppe 3). Der var ligeledes en tendens til, at en større del af lejet var tilsvinet om sommeren end resten af året.

Ud fra en subjektiv vurdering af stierne i besætning 2 var der ingen forskel i stiernes funktion i sommerperioden. Der var stort set ingen stier med tilsvinet lejeareal.

Tabel 3. Stiernes renhed i sommerperioden (juni-september), procentvis fordeling. Besætning A.

Karakter: 1 = ren, 2 = svineri i nederste ½ meter af leje, 3 = svineri i nederste meter af leje, 4 = svineri i mere end 1 meter af leje.

Ved levering af slagtesvin var det lettere at få grisene ud af stier uden niveauforskel, sammenlignet med stier med niveauforskel.

Generelt er funktionen af strawflowstier afhængig af blandt andet dimensioner og indretning. Resultatet af undersøgelsen viser sammenhængen mellem gulvprofil og funktion ud fra de her benyttede stistørrelser og indretninger.

Ud fra de generelle erfaringer om funktionen af strawflowstier formodes det dog, at sammenhængen mellem gulvprofil og stifunktion vil være den samme, uanset stidimensioner, sålænge de øvrige retningslinier for udformning af strawflowstier er overholdt (Fokus på slagtesvinestien med strøelse, 1994).

Et eventuelt problem med svineri i lejearealet i sommerperioden vil sandsynligvis ikke være større i stier uden niveauforskel mellem leje- og gødeareal end i stier med niveauforskel.

På baggrund af dette vurderes det, at strawflowstier kan etableres uden niveauforskel mellem leje- og gødeareal.

Spaltegulv i gødearealet medvirker til et mere tørt staldmiljø, og dermed en lavere ammoniakfordampning end hvis der er fast gulv i gødearealet. Blandt andet derfor er det - især i forbindelse med nybyggeri - relevant at overveje stier med delvist spaltegulv fremfor strawflow. Retningslinier for delvist spaltegulv afviger på visse punkter fra strawflow, og bør derfor betragtes som et andet stisystem.

Referencer

Fokus på "Slagtesvinestien med strøelse", 1994, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER