Formaling af hvede til smågrise

SAMMENDRAG

Fem forskellige formalingsgrader af hvede til smågrise er undersøgt i én besætning. I de fire af grupperne blev kornet formalet i forskellige formalingsgrader ved hjælp af en stålpladekværn. I den sidste gruppe blev kornet formalet ved hjælp af en valse med glatte valser - flagerne var maks. 1 mm tykke.

Afprøvningen blev gennemført med smågrise i alderen 5-10 uger. Der var 8 gentagelser pr. gruppe, og i alt ca. 58 grise pr. gruppe. Derudover blev der gennemført et fordøjelighedsforsøg på Statens Husdyrbrugsforsøg, hvor fordøjeligheden af stivelse i tyndtarmen blev undersøgt.

Afprøvningen viste ingen statistisk sikker forskel på produktionsresultaterne mellem de fem grupper, men det viste sig, at indholdet af stivelse i gødningen steg, jo grovere kornet blev formalet.

Fordøjelighedsforsøget viste, at fordøjeligheden af stivelse ved den sidste del af tyndtarmen faldt, jo grovere hveden blev formalet. Forskellen var dog ikke statistisk sikker. I valset hvede var fordøjeligheden af stivelse den samme, som ved det fint formalede hvede. Smågrise udnytter dermed stivelse i valset hvede - hvor flagerne er maks. 1 mm tykke - lige så godt som i fint formalet hvede.

Ud fra forsøgene kan der gives følgende retningslinjer for, hvor groft hvede til smågrise må formales:

• Min. 30 pct. under 1 mm

• 50-60 pct. mellem 1 og 2 mm

• Maks. 10 pct. mellem 2 og 3 mm

• intet over 3 mm

BAGGRUND

I fodringssæsonen 1993/1994 blev der sat fokus på struktur i svinefoder af hensyn til grisenes mavesundhed. Foderstofindustrien har introduceret forskellige typer “Strukturfoder”, og blandt hjemmeblandere har interessen for valser og kornriver været stor.

Erfaringer fra praksis tyder på, at det kan medføre en nedgang i daglig tilvækst og en forringelse af foderudnyttelsen ved fodring med færdigfoder med grov struktur.

Der mangler viden om, hvor groft kornet skal formales for at tilgodese mavesundheden hos grisene, uden at det reducerer udnyttelsen af foderet.

Formålet med afprøvningen var at undersøge smågrises udnyttelse af foderet ved forskellige formalingsgrader. Dette blev undersøgt ved et produktionsforsøg, hvor grisenes produktionsresultater blev registreret, og hvor indholdet af stivelse i gødningen blev bestemt. Derudover blev der gennemført et fordøjelighedsforsøg på Statens Husdyrbrugsforsøg, der skulle klarlægge foderstrukturens indflydelse på fordøjeligheden af stivelse i tyndtarmen.

MATERIALE OG METODE

Produktionsforsøg

Afprøvningen blev gennemført i én besætning (forsøgsstation Sjælland III). I afprøvningen indgik i alt ca. 300 grise i alderen fra 5-10 uger. Der var 8 hold (gentagelser) pr. gruppe.

Umiddelbart efter fravænning blev grisene opdelt i 5 grupper, så afstamning, vægt og køn var ens mellem grupperne. Grisene var i gennemsnit 27 dage og vejede ca. 8,0 kg ved fravænning. Ved indsættelsen i afprøvningen vejede grisene i gennemsnit ca. 9,0 kg og var 34 dage gamle. Grisene blev vejet ud af afprøvningen ved 69 dage og vejede da i gennemsnit ca. 27 kg.

Gruppeinddelingen ses af tabel 1.

Tabel 1. Afprøvningsplan med den tilstræbte fordeling af kornets partikelstørrelse
Gruppe	1	2	3	4	5
Antal hold Antal grise pr. hold	8 7-8	8 7-8	8 7-8	8 7-8	8 7-8
Partikelfordeling, pct.	<1 mm: min. 50 >1 mm: maks. 50	<1 mm: 20 1-2 mm: 50 >2 mm: 30	<2 mm: 45 2-3 mm: 50 >3 mm: 5	<2 mm: 35 2-3 mm: 50 >3 mm: 15	Valset, maks. 1 mm tykke

Grupperne blev anbragt i stier á syv-otte grise. Forsøgsbehandlingen i de enkelte stier blev bestemt ved lodtrækning. Den første uge efter fravænning fik grisene det fravænningsfoder (tørfoder), som normalt anvendes i besætningen. Forsøgsfoderet var tørfoder, og der blev fodret efter ædelyst i krybber. Grisene havde fri adgang til vand.

Grisene blev efter fravænning indsat i en smågrisestald med plastriste. Efter tre-fire ugers ophold blev grisene flyttet over i en ungsvinestald med fast gulv og rensegang. Stierne blev strøet med savsmuld i begrænsede mængder for at undgå svineri.

Grisenes daglige tilvækst, foderoptagelse samt foderudnyttelse blev registreret i afprøvningsperioden, og derudover blev sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

I grupperne 1-4 blev kornet formalet på en stålpladekværn af mærket Solo fra Øgendahl´s Maskinfabrik. Stålpladekværnen blev bl.a. valgt, fordi den kan indstilles, så den giver flere forskellige formalingsgrader. I gruppe 5 blev kornet valset på en kornvalse, type 100, fra Mortensen´s Mølle-Maskinfabrik. Den var forsynet med en 3,0 kW motor og dobbelt træk. Valserne var glatte og stillet helt tæt sammen.

Der blev udtaget to foderprøver pr. gruppe: én umiddelbart efter at kornet var formalet, og én efter at kornet var blæst op i siloen. Hver prøve blev delt i to delprøver, der blev sigtet på to forskellige måder. Den ene på et håndsigteapparat model Bygholm, hvor der blev rystet ca. 5 minutter. Den anden på et standard-sigteapparat fra Jel, som bestod af 5 sigter med følgende hulstørrelse: 0,5; 1,0; 2,0; 2,83 og 3,327 mm. Sigterne indeholdt gummiklodser for at undgå tilstopning. Prøver á 100 g blev afvejet og sigtet i 10 minutter. Det valsede foder blev ikke sigtet, men det blev sikret, at flagerne maks. var 1 mm tykke.

Foderet blev formalet og blandet på Sjælland III. Der blev produceret foder ad to omgange. Efter at foderet var for-malet/valset, blev det blæst (14,5 m) op i siloerne ved hjælp af en hammermølle (kornet blev ledt uden om hamre og sold). Fra siloerne blev kornet afvejet og blandet med de øvrige råvarer i en tvangsblander i 20 minutter, hvorefter det med elevator blev transporteret til færdigvaresiloerne.

Foderet var sammensat, så det opfyldte normer for næringsstoffer til 5-10 ugers grise (Fokus på normer for næringsstoffer, 1995). Foderet blev sammensat af 64 pct. hvede, 20 pct. sojaskrå, 8 pct. fiskemel, 4 pct. mineralsk foderblanding og 4 pct. animalsk fedt. Foderet var tilsat 50 ppm Olaquindox.

Der blev udtaget i alt 3 x 2 gødningsprøver fra hver af de fem grupper. Prøverne blev udtaget fra hold 1, 3 og 5. Der blev udtaget en samleprøve (frisk gødning fra flere grise) fra hver gruppe, efter at grisene havde fået forsøgsfoder i en uge, og igen en uge før grisene blev vejet ud af afprøvning. Prøverne blev sendt til Statens Husdyrbrugsforsøg, hvor indholdet af stivelse i gødningen blev bestemt.

Der blev udtaget en foderprøve fra hver foderproduktion til fuld foderstofanalyse inkl. analyse for aminosyrerne lysin, methionin, treonin og cystin.

Produktionsresultaterne blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Resultaterne blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse og testet med følgende klassevariable: Hold og gruppe.

Fordøjelighedsforsøg

I fordøjelighedsforsøget (Bach Knudsen, 1995) indgik i alt 24 grise fordelt på 4 grupper. Grisene indgik i forsøget i vægtintervallet fra 20 til 26 kg. Foderet havde samme sammensætning og var fra de samme råvarepartier, som foderet, der blev anvendt i produktionsforsøget. De 4 grupper svarede til gruppe 1, 2, 3 og 5 i produktionsforsøget.

Efter 14 dage, hvor grisene var fodret med de forskellige blandinger, blev grisene aflivet. Derefter blev tarmkanalen udtaget, og der blev bl.a. udtaget prøver fra sidste sjettedel af tyndtarmen, som blev brugt til at bestemme fordøjeligheden.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Der var kun små forskelle i analyseresultaterne mellem de to foderproduktioner. Resultaterne - som et vægtet gennemsnit mellem de to produktioner - fremgår af tabel 2. Det analyserede indhold stemte godt overens med det forventede, og der var ikke væsentlig forskel mellem grupperne.

Tabel 2. Foderstofanalyse, vægtet gennemsnit mellem de to foderproduktioner

Gruppe

Råprotein, pct.

FEs pr. 100 kg

Calcium, g pr. kg

Fosfor, g pr. kg

Cystin, g pr. kg

Methionin, g pr. kg

Treonin, g pr.kg

Lysin, g pr. kg

23,9

118

10,1

8,6

3,5

4,3

8,0

14,1

24,0

119

10,1

9,2

3,4

4,4

8,1

13,8

23,4

118

10,1

8,6

3,5

4,4

8,3

14,2

24,3

118

10,7

8,7

3,6

4,3

8,3

14,3

23,1

118

11,1

8,3

3,5

4,5

8,2

14,6

Sigteprøver

Resultaterne af sigteprøverne fremgår af tabel 3. Partikelfordelingen er angivet på baggrund af standardsigten. Resultaterne med håndsigten “Bygholm” svarede rimeligt til resultaterne fra standardsigten. Dog gav “Bygholm” generelt en lidt større andel af grove partikler sammenlignet med standardsigten.

Tabel 3.	Partikelfordeling af korndelen inden og efter transport (bestemt ved standardsigte)
Sted		Finhed	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4	Gruppe 5
Lige efter formaling		< 0,5 mm 0,5-1 mm 1-2 mm 2-3 mm > 3 mm	35 pct. 51 pct. 14 pct.	7 pct. 12 pct. 65 pct. 16 pct.	4 pct. 8 pct. 42 pct. 43 pct. 3 pct.	3 pct. 5 pct. 28 pct. 51 pct. 13 pct.	Valset
Lige inden blanding		< 0,5 mm 0,5-1 mm 1-2 mm 2-3 mm > 3 mm	49 pct. 43 pct. 8 pct.	21 pct. 24 pct. 51 pct. 4 pct.	5 pct. 8 pct. 52 pct. 34 pct. 1 pct.	7 pct. 12 pct. 48 pct. 31 pct. 2 pct.	Valset

Partikelfordelingen "lige efter kværnen" stemte godt overens med den tilstræbte fordeling. Det var let at indstille stålpladekværnen til den ønskede formalingsgrad. Det ses endvidere af tabel 3, at der skete en yderligere findeling af kornet efter transport til siloerne (“lige inden blanding”), samt at der ikke var stor forskel mellem gruppe 3 og 4. Dette kan delvis tilskrives, at det ikke var muligt at udtage repræsentative prøver af kornet, samt at transporten har bevirket en yderligere findeling. Færdigfoderet til gruppe fire virkede skønsmæssigt ikke til at være finere end til gruppe tre.

Figur 1.

Fordøjelighed af stivelse i den sidste sjettedel af tyndtarmen (Bach Knudsen, 1995)

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 4. Som det ses, var der ikke statistisk sikker forskel i produktionsresultaterne mellem grupperne. Et forsøg gennemført på Statens Husdyrbrugsforsøg (Kjeldsen et al., 1984) med valset og fint formalet foder til smågrise viste samstemmende, at grisene, der fik valset foder, opnåede lige så gode resultater, som grisene, der fik fint formalet foder.

Tabel 4. Produktionsresultater

Gruppe

Antal hold

Antal grise i alt

Daglig tilvækst, g

FEs pr. gris pr. dag

FEs pr. kg tilvækst

Alder ved 25 kg, dage

527

0,97

1,85

511

0,96

1,88

533

0,96

1,81

521

0,98

1,88

517

0,95

1,85

Der døde fire grise i afprøvningsperioden, og tre grise måtte vejes ud af afprøvningen. Derudover udgik fem grise i forperioden. De døde grise er jævnt fordelt over grupperne og kan derfor ikke tilskrives forsøgsbehandlingen. Der blev ikke fundet maveforandringer hos nogle af de døde grise.

Resultaterne fra stivelsesanalyserne ses af tabel 5. Det ses, at indholdet af stivelse i gødningen steg, jo grovere foderet var formalet. Selv ved det fint formalede korn blev der fundet lidt stivelse i gødningen. Dette kan skyldes, at smågrises fordøjelseskanal endnu ikke er fuldt udviklet. Smågrise har en kortere tarmkanal og ikke så stor en omsætning i blind- og tyktarm som ældre dyr, og det kan derfor ikke forventes, at gødningen er helt fri for stivelse. Samtidig viser det stigende indhold af stivelse i gødningen ved den grovere formaling, at en del af foderet ikke fordøjes. Dette sammen med resultaterne fra fordøjelighedsforsøget indikerer, at foderet ikke bør være grovere end det, der blev tildelt i gruppe 3.

Tabel 5. Resultater fra stivelsesanalyse, gennemsnit af 6 gødningsprøver
Gruppe	1	2	3	4	5
Pct. stivelse i tørstof	0,67	1,77	2,80	2,72	1,32

Fordøjelighedsforsøg

Partikelfordelingen lå her tæt på det tilstræbte (jf. tabel 1), da kornet til fordøjelighedsforsøget blev udtaget, inden det blev blæst i siloerne.

Fordøjeligheden af stivelse i den sidste sjettedel af tyndtarmen ses i figur 1. Som det fremgår faldt fordøjeligheden fra blanding 1 til 3, hvor andelen af større partikler blev øget. Forskellene var dog ikke statistisk sikker.

For det valsede foder var fordøjeligheden på højde med det fint formalede foder. Generelt blev der fundet en lavere fordøjelighed af stivelse sammenlignet med, hvad der er fundet i tidligere forsøg. Der er ikke nogen forklaring på, at fordøjeligheden var under 90 pct.

Ud fra forsøgene kan det konkluderes, at den grovere formaling ikke gav dårligere produktionsresultater. Resultaterne fra fordøjelighedsforsøget samt stivelses-analyserne i produktionsforsøget viste en ringere udnyttelse af stivelsen ved grovere formaling. Resultaterne tyder derfor på, at den anvendte partikelfordeling i gruppe 3 og 4 er tæt på grænsen, hvorefter der vil ses en ringere foderudnyttelse.

Ud fra forsøgene kan der gives følgende retningslinjer for, hvor groft hvede til smågrise må formales:

• Min. 30 pct. under 1 mm

• 50-60 pct. mellem 1 og 2 mm

• Maks. 10 pct. mellem 2 og 3 mm

• Intet over 3 mm

Endelig viste forsøgene, at smågrise udnyttede stivelse i valset hvede - hvor flagerne var maks.1 mm tykke - lige så godt som i fint formalet foder.

REFERENCER

Bach Knudsen, Knud Erik. 1995. Rapport vedrørende projektet: Betydningen af foderets struktur for næringsstofoptagelse i tyndtarmen henholdsvis blind- og tyktarm hos smågrise. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Fokus på normer for næringsstoffer, 1995, 3. udgave. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER

Kjeldsen, N., V. Danielsen & H.E. Nielsen. 1984. Gastæt opbevaret korn til smågrise. Statens Husdyrbrugsforsøg. Meddelelse nr. 548.

¹	Jette Aagaard er stud. Agro fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Jette Aagaard deltog i afprøvningen med henblik på at anvende resultaterne i sit afsluttende speciale.