Firmablandinger til slagtesvin - solgt i vestjylland

SAMMENDRAG

Der er afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt i Vestjylland. De fem blandinger er sammenlignet med en kontrolblanding, som blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Alle blandinger var uden antibiotisk vækstfremmer. De afprøvede firmablandinger var:

          
Foderet blev indkøbt uden firmaernes viden. Foderet blev anvendt i to besætninger i vægtperioden henholdsvis ca. 26-96 kg og ca. 30-85 kg for de to besætninger. Foderet blev indkøbt ad tre gange. Der indgik 12 hold grise, i alt ca. 117 grise pr. blanding.

Ved den kemiske analyse af foderet blev der generelt fundet god overensstemmelse mellem det deklarerede og det analyserede indhold af næringsstoffer.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien, målt som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,39 kr. pr. FEs, beregnet for hver blanding.

Der var ikke statistisk sikker forskel på produktionsværdien mellem kontrolblandingen og de fem afprøvede firmablandinger. Der var heller ikke statistisk sikker forskel på produktionsværdien indbyrdes mellem de afprøvede firmablandinger, som dermed bør koste det samme pr. FEs.

BAGGRUND

Indkøbt færdigfoder bliver anvendt til ca. halvdelen af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol med, at foderstoffirmaerne overholder oplysningerne på indlægssedlen, og at foderet i øvrigt er i overensstemmelse med Foderstofloven.

Færdigfoderets produktionsværdi afhænger dels af råvarernes kvalitet og dels af næringsstofindholdet og kan derfor være vanskelig at forudsige. Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger mod hinanden er at sammenligne blandinger og dermed på sigt forbedre foderblandingernes kvalitet og derigennem svineproducenternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Der blev afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt i Vestjylland. Blandingerne blev anvendt til slagtesvin i to besætninger. De fem firmablandinger blev sammenlignet med en kontrolblanding. Samme fo-derleverancer blev  afprøvet i de to besætninger, idet hver indkøbt foderleverance blev fordelt ligeligt til de to besætninger. De afprøvede blandinger fremgår af tabel 1. Blandingernes råvaresammensætning i-følge indlægssedlerne fremgår af appendiks 1. Alle blandinger var pelleterede og uden antibiotisk vækstfremmer.

Kontrolblandingen blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Procestemperaturen var 55-65 grader C, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice.

Firmablandingerne blev indkøbt af forskellige svineproducenter. Foderstoffirmaerne vidste derfor ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i afprøvning. Der blev indkøbt foder tre gange.

Der indgik seks hold á ti grise i hver af de to besætninger for hver foderblanding/gruppe. Hvert hold grise bestod af fem sogrise og fem galtgrise.

Besætning A var en konventionel besæt-ning med egenproduktion af smågrise. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra hver smågrisesti fordelt tilfældigt på afprøvningsgrupperne.

Slagtesvinestalden var indrettet med 36 stier á 10 grise. Stierne var med fuldspaltegulv. Der var én enkeltdyrsautomat (med vand) og én supplerende drikkeventil pr. sti.

Besætning B var en MS-besætning med indkøb af smågrise. Til afprøvningen blev der indkøbt MS-smågrise fra fem besætninger. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra de fem besætninger fordelt tilfældigt på afprøvningsgrupperne.

             
Slagtesvinestalden var opdelt i to ens sektioner hver indrettet med 18 stier á 10 grise. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halm. Der var 2 simple automater (40 cm brede med 2 ædehuller) og 2 drikkeventiler pr. sti.

I begge besætninger blev grisene fodret efter ædelyst og havde adgang til foder hele døgnet. Foderet blev tildelt manuelt og udvejet til hver sti en-to gange pr. dag.

Der blev af hver blanding udtaget prøver til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer samt til EFOS-analyse.

I afprøvningsperioden blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata registreret.

I besætning A blev foderblandingerne anvendt i vægtperioden ca. 26-96 kg, det vil sige i hele slagtesvineperioden.

I besætning B udbrød der influenza sidst i afprøvningsperioden ca. 14 dage før den første levering af grise til slagteriet. Da det kunne forventes, at infektionen kunne påvirke produktionsresultaterne, blev alle grisene i besætning B vejet ud af forsøget kort tid efter influenzaudbrudets start, og foderforbruget blev gjort op. Foderblandingerne blev derfor i besætning B anvendt i vægtperioden fra ca. 30-85 kg.

I besætning B blev der beregnet en slagtevægt for alle grise på det tidspunkt, hvor foderregistreringen ophørte. Kød-procenten i besætning B indgår i opgø-relsen af resultaterne som et gennemsnit for alle grise i besætningen, det vil sige samme værdi for alle grupper. De faktiske kødprocenter for hver af de seks grupper i besætning B er således ikke medtaget i opgørelsen, da influenzainfektionen kan formodes at have indflydelse på de målte kødprocenter.

Data blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. DB/stiplads/år blev beregnet ud fra målte produktonsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagte­vægt. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: besætning, hold inden for besætning og gruppe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. For overskuelighedens skyld er der kun medtaget indhold af råprotein, aminosyrer, fosfor og FEs, og tallene er vist som et gennemsnit af de tre foderleverancer.

Analyserne viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af næringsstoffer og det analyserede. Produktionsresultater og produktionsværdi fremgår af tabel 2. Der var ikke statistisk sikker vekselvirkning (på 5 pct. niveau) mellem besætning og gruppe med hensyn til produktionsværdi, hvorfor tallene i tabellen er gennemsnit af de to besætninger. I gruppe 6 (Bacona Super, KFK) udgik ét hold á 10 grise på grund af halebid.

                
Ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) er produktionsværdien - udtrykt ved dækningsbidraget pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,39 kr. pr. FEs for alle grupper - beregnet. Den anvendte pris er prisen på kontrolfoderet i december 1995. Kontrolfoderets pris er indhentet hos de fem involverede firmaer, og det er gennemsnittet af disse priser, der er anvendt.

Produktionsværdien gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der kan opnås på basis af en aktuel foderpris. En lav foderpris kan opveje en dårligere produktionsværdi.

Der var ikke statistisk sikker forskel på produktionsværdien mellem kontrolblandingen og de fem afprøvede firmablandinger. Der var heller ikke statistisk sikker forskel på produktionsværdien  indbyrdes mellem de afprøvede firmablandinger, som dermed bør koste det samme pr. FEs. Til orientering er de faktiske indkøbspriser, august til oktober 1995, angivet i tabel 3. Det skal understreges, at de faktiske indkøbspriser ikke uden videre kan tages som udtryk for, hvad blandingerne almindeligvis koster, da priserne ikke er standardiseret med hensyn til kontraktperiode, leverancestørrelser, kvantumsrabatter m.m. Man skal derfor være forsigtig med at sammenligne og anvende de faktiske indkøbspriser. Det kan konkluderes, at der ikke er fundet statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de afprøvede firmablandinger - solgt i Vestjylland - til slagtesvin.

            
Appendiks 1

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning i pct. ifølge indlægssedler

Appendiks 2

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer

(gns. af tre foderleverancer)