SAMMENDRAG
Afprøvningen blev gennemført i perioden november 1994 til september 1995 i samarbejde med Slagteriselskabet DANISH CROWN.
Produktivitet og produktionsøkonomi blev sammenlignet ved baconproduktion med en gennemsnitlig slagtevægt på 75 kg, en kombineret EU-/baconproduktion med en gennemsnitlig slagtevægt på 85 kg og en tysklandsproduktion med en gennemsnitlig slagtevægt på 87 kg. Belægningen ved tysklandsproduktion var reduceret med 20 procent i forhold til EU-/baconproduktionen. EU-grisene blev leveret til DANISH CROWNs slagteri i Vojens og tysklandsgrisene blev leveret til tyske slagterier.
Den daglige tilvækst var ens i alle tre grupper. Foderforbruget var 0,13 FEs højere pr. kg tilvækst, og kødprocenten 0,3 procentpoint lavere ved tungsvineproduktion end ved baconproduktion.
Det økonomiske resultat pr. stiplads årligt efter afholdelse af alle omkostninger var 35-47 kr. bedre ved EU-/baconproduktion end ved baconproduktion. Resultatet svarer til, at produktionsomkostningerne ved EU-/baconproduktion var 13-18 øre lavere pr. kg slagtekrop, end ved baconproduktion.
Ved tysklandsproduktionen var belægningen reduceret med 20 procent. Det medførte ikke en forbedret produktivitet. Produktionsomkostningerne blev derfor forøget med gennemsnitligt 33 øre pr. kg slagtekrop i forhold til EU-/baconproduktion.
Ved en efterbetaling på 0,71 kr. pr. kg, som Slagteriselskabet DANISH CROWN udbetalte i 1994/1995, skal basisnoteringen i Tyskland være 1,48 kr. højere end basisnoteringen på bacongrise i Danmark, for at opnå samme hjembragte pris pr. kg, når alle omkostninger og tillæg er medregnet.
Ved EU-/baconproduktion anbefales det at levere de 15 procent største grise ved 1. levering. Ved tømning af stien/sektionen leveres svin under 80 kg som bacongrise.
BAGGRUND
Det centrale Europa er et potentielt stort og attraktivt marked for dansk svinekød.
Forskellige undersøgelser har vist, at blandt andet skinker til Frankrig og Italien samt nakke, bove og kamme til Tyskland, kun i et vist omfang lever op til kundernes krav. Derfor er der tilsyneladende et potentielt marked.
Slagteriselskaberne DANISH CROWN og Vestjyske Slagterier besluttede derfor at igangsætte en kontraktproduktion af tunge grise til de europæiske markeder. Fra producenternes side var der ikke interesse for at indgå i kontraktproduktion, på grund af usikkerhed omkring produktionsøkonomien.
Nogle større svineproducenter har de senere år leveret deres slagtesvin til tyske slagterier i håb om at opnå en bedre pris end ved levering til et dansk slagteri. Interessen har været stigende og man kunne derfor betragte denne produktionsform som et alternativ til produktion af EU- og bacon-grise. Det har skabt behov for at undersøge, om produktionsformen med at tømme hele stier/sektioner på én gang giver en bedre produktionsøkonomi, end en kombineret produktion af bacon- og EU-grise. Samtidig var der behov for at få belyst omkostningerne ved eksport af levende svin, således at der kunne foretages en relevant sammenligning af noteringerne i Tyskland og Danmark.
Der blev iværksat en afprøvning, hvor baconproduktion blev sammenlignet med henholdsvis en kombineret produktion af 80 procent tunge grise/20 procent bacongrise og en produktion bestående kun af tunge grise, hvor stien/sektionen blev tømt ad én gang. Sidstnævnte gruppe blev leveret til tyske slagterier.
Formålet var at undersøge produktivitet, kapacitetsudnyttelse, klassificering, slagte-svind, nettoafregningspris inkl. korrektioner for efterbetaling og omkostninger ved eksport, arbejdsforbrug samt renter og afskrivninger ved de tre produktionsformer.
MATERIALE OG METODE
Forsøget blev gennemført i tre besætninger med sektionerede slagtesvinestalde. Stierne var indrettet med fuldspaltegulv og restriktiv vådfodring.
I hver besætning blev de tre grupper bacon, tungsvin/bacon og tungsvin sammenlignet med hinanden i forsøgsperioden fra uge 47, 1994 til uge 34, 1995. Forsøget omfattede 16 gentagelser pr. gruppe.
Af tabel 1. fremgår den forventede gennemsnitlige slagtevægt, areal pr. gris ved indsættelse og ved afgang, samt antal leve-ringer pr. sti.
Tabel 1. Forsøgsgrupper |
||||
Produktionsform |
Bacon |
EU (80 pct.) og Bacon (20 pct.) |
Tyskland |
|
Slagtevægt, kg |
75,0 |
85,5 |
88,0 |
|
Antal hold |
16 |
16 |
16 |
|
Areal pr. gris ved inds./1. levering |
0,57/0,65 |
0,57/0,71 |
0,71 |
|
Antal leveringer pr. sti |
2 |
2 |
1 |
Registreringer
Der blev registreret indsættelsesvægt, foderforbrug, daglig tilvækst, døde og kasserede, levendevægt ved slagtning, slagtevægt, kødprocent og afregningspriser.
Levendevægt blev registreret i forbindelse med afhentning af grisene, hvor vognmanden kørte til den nærmeste autoriserede brovægt.
Levering af grisene
"Tysklands-produktionen" blev slagtet i Tyskland. Formidling og administration ved eksport blev varetaget af DTL A/S, som blandt andet eksporterer levende grise til Tyskland. Grisene blev afregnet til producenterne efter tysk notering, minus omkostninger til transport, slagtning, admi-nistration m.v.
EU-produktionen og bacon-produktionen blev leveret til Slagteriselskabet DANISH CROWN. Der blev grisene afregnet jf. Landsnoteringsreglerne, samt gældende regler for EU-grise på kontrakt.
Fodring
Alle tre grupper blev fodret restriktivt efter samme foderkurve, dog var slutfoderstyrken for de tunge grise 0,1 FEs højere end for bacongrisene.
RESULTATER OG DISKUSSION
Produktionsresultater ses af tabel 2. Den daglige tilvækst var ens for de tre produktionsformer. Foderforbruget var 0,13-0,14 FEs højere pr. kg tilvækst for EU- og tysklands-produktionen end for bacon-pro-duktionen. Kødprocenten i gruppen med EU-grise var 0,3 procentpoint lavere end i bacon-gruppen. I gruppen der blev leveret til Tyskland, var kødprocenten 3,6 procentpoint lavere end for EU-gruppen, men korrigeret for forskel i målemetode var der ingen forskel. Samtidig var slagtesvindet 300-400 g større i Tyskland end i Danmark.
Tabel 2. Produktionsresultater |
|||||||
Produktionsform |
Bacon |
EU/Bacon |
Tyskland |
||||
Antal hold |
16 |
16 |
16 |
||||
Antal producerede grise |
3726 |
3570 |
3301 |
||||
Indsættelsesvægt, kg |
32,9 |
31,0 |
32,4 |
||||
Levendevægt (slagtevægt*1,31), kg |
98,5 |
111,6 |
113,7 |
||||
Slagtevægt, kg |
75,2 |
85,2 |
86,8 |
||||
Daglig tilvækst, g |
802 |
792 |
797 |
||||
FEs pr. dag |
2,27 |
2,36 |
2,36 |
||||
FEs pr. kg tilvækst |
2,83 a |
2,96 b |
2,97 b |
||||
Kødprocent |
59,9 a |
59,6 b |
56,0 *) |
||||
Døde og kasserede, pct. |
1,9 |
2,4 |
2,1 |
||||
Grise med fradrag, pct. |
5,4 |
3,1 |
- |
||||
Forhold (lev.vægt:slg.vægt) |
1,258 |
1,244 |
1,248 |
||||
Foderdage pr. gris |
82 |
103 |
104 |
||||
Produktionstid (Stalddage + 5 dage til reng.) |
93 |
111 |
109 |
||||
Omsætning pr. år (365:prod.tid) |
3,92 |
3,29 |
3,35 |
||||
FEs pr. gris |
186 |
241 |
246 |
||||
Gns. opnået afregningspris, kr. pr. kg (inkl. 0,60 kr. i á conto efterbetaling, kr. pr. kg for grise slagtet i Danmark) |
10,34 |
10,33 |
10,13 |
||||
a, b: Forskelligt bogstav angiver en statistisk sikker forskel (P<0,05) |
|||||||
*) |
Kødprocenten måles og beregnes ikke på samme måde som i Danmark. Det forventes normalt, at kødprocenten er 3,5 procentpoint lavere end i Danmark |
||||||
Tidligere forsøg har vist, at foderforbruget øges med 0,005-0,01 FEs pr. kg tilvækst, for hver gang slagtevægten øges med 1 kg. I denne afprøvning var foderforbruget forøget lidt mere, hvilket skyldes, at marginalfoderforbruget i dette forsøg var 3,49 FEs pr. kg tilvækst. I tidligere forsøg var marginalfoderforbruget 3,25-3,30 FEs.
De tunge EU-grise havde en marginal daglig tilvækst fra 98-112 kg, på 710 g mod, gennemsnitlig 802 g for perioden 30-98 kg. Årsagen til det kraftige fald i den daglige tilvækst skyldes formentlig, at den daglige fodertildeling var konstant de sidste 4-5 uger inden slagtning. Til gengæld medførte den restriktive fodring, at kødprocenten ved gennemsnitlig 87 kg slagtevægt kun faldt 0,4 procentpoint i forhold til kødprocenten ved 75 kg slagtevægt. Faldet i kødprocent er i tidligere forsøg fundet at være 0,05-0,1 procentpoint, for hver gang slagtevægten øges med 1 kg.
Leveringsstrategi
Ved EU-/bacon-produktion leverede en af besætningerne de 2-3 mindste grise i stien som bacon-grise. I de to øvrige besætninger blev de 2-3 største grise leveret som bacon-grise. Ved at levere de mindste grise som små bacon-grise, udnyttes vækstpotentialet bedst hos de grise, der har en høj daglig tilvækst. De mindste grise vil dog ofte være sogrise, som har den højeste kød-procent især som tungsvin. For de fleste producenter vil den optimale leveringsstrategi være at levere de to største galtgrise som bacon-grise for at give plads i stien. Ved tømning af stien leveres eventuelle grise, der vejer under 80 kg slagtet, som bacon-grise.
Produktionsøkonomi
Det økonomiske resultat er beregnet på baggrund af de fundne resultater, samt følgende forudsætninger:
Smågrisepris:
Beregnet notering for en 30 kg's gris
MS-gris : 368 +/÷ 5 kr. pr. kg
Foderpris: 1,30/1,10 kr. pr. FEs
Energi: 300 kr. årlig pr. sti á 9 m²
Veterinære omkostninger: 4 kr. pr. gris
Pris pr. sti á 9 m²: 30.000 kr.
Vedligehold: 2,5 pct. af investeringen
Rente: 9 procent årligt
Arbejde: 10 t. pr. sti årligt á 112 kr. pr. time
Husleje: 12,5 procent af investeringen.
Økonomien ved de tre produktionsformer fremgår af tabel 3., og de økonomiske nøgletal på stipladsniveau fremgår af tabel 4.
Tabel 3. Økonomien for de tre produktionsformer |
||||
Produktionsform |
Bacon |
EU/Bacon |
Tyskland |
|
Antal grise pr. sti á 9 m², stk. |
15 |
15 |
12 |
|
Solgte kg pr. år pr. sti, kg |
4422 |
4205 |
3510 |
|
Indtægt, kr. |
45.723 |
43.438 |
35.558 |
|
Smågrise |
22.491 |
18.432 |
15.286 |
|
Foder (1,30 kr. pr. FEs) |
14.218 |
15.461 |
12.933 |
|
Foder (1,10 kr. pr. FEs) |
12.030 |
13.083 |
10.943 |
|
Døde og kasserede, kr. |
650 |
550 |
440 |
|
Energi og veterinære omkostninger, kr. |
535 |
500 |
410 |
|
DB (1,30 kr. pr. FEs), kr. |
7.829 |
8.495 |
6.489 |
|
DB (1,10 kr. pr. FEs), kr. |
10.017 |
10.873 |
8.479 |
|
Arbejde, kr. |
1.120 |
1.120 |
1120 |
|
Vedligehold, kr. |
750 |
750 |
750 |
|
Forrentning af besætning |
750 |
900 |
661 |
|
Husleje |
3.750 |
3.750 |
3.750 |
|
Resultat ved 1,30 kr. pr. FEs, kr. |
1459 |
1975 |
208 |
|
Resultat ved 1,10 kr. pr. FEs, kr. |
3.647 |
4.353 |
2.198 |
Dækningsbidraget pr. stiplads årligt var 44-57 kr. større ved EU-/bacon-produktion end ved bacon-produktion. Resultatet pr. stiplads årligt, efter afholdelse af alle omkostninger, var 35-47 kr. større ved EU-/bacon-produktion end ved bacon-produktion. Resultatet svarer til, at produktionsomkostningerne ved EU-/bacon-produktion var 13-18 øre lavere pr. kg slagtekrop end ved bacon-produktion. Den lavere belægning på 13 procent ved tysklands-produktion medførte ikke nogen forbedret produktivitet.
Tabel 4. Økonomiske nøgletal pr stiplads á 0,60 m² |
|||||||||
Produktionsform |
Bacon |
EU/Bacon |
Tyskland |
||||||
DB pr. stiplads pr. år ved 1,30 kr. pr. FEs, kr. |
522 |
566 |
433 |
||||||
Resultat pr. stiplads pr. år ved 1,30 kr. pr. FEs, kr. |
97 |
132 |
14 |
||||||
DB pr. stiplads pr. år ved 1,10 kr. pr. FEs, kr. |
668 |
725 |
565 |
||||||
Resultat pr. stiplads pr. år ved 1,10 kr. pr. FEs, kr. |
243 |
290 |
146 |
||||||
Resultatet bliver ens ved følgende netto afregningspris inkl. 0,60 kr. i efterbetaling: |
|||||||||
Afregningspris ved 1,30 kr. pr. FEs, kr. |
10,34 |
10,21 |
10,49 |
||||||
Afregningspris ved 1,10 kr. pr. FEs, kr. |
10,34 |
10,16 |
10,54 |
||||||
Produktionsomkostningerne pr. kg slagtekrop, ved tysklands-produktion, blev gennemsnitlig 33 øre højere end ved EU-/bacon-produktion.
I perioden uge 9-32, 1995, var den hjembragte pris, inkl. 0,60 kr. pr. kg i efterbetaling, 0,20 kr. lavere pr. kg, ved at levere grise til et tysk slagteri end til et dansk slagteri. Ved at levere grise til Tyskland i hele 1995 (uge 1-39) ville den gennemsnitlige nettoafregningspris have været 0,08 kr. højere pr. kg, sammenlignet med levering til et dansk slagteri, ved 0,60 kr. pr. kg i efterbetaling.
Afregningssystemet for bacon- og EU-grise samt grise leveret til Tyskland ses af Appendix 1. En sammenligning af nettoafregningsprisen pr. kg slagtekrop ses af tabel 5.
Tabel 5. Sammenligning af netto afregningspris |
||||
Produktionsform |
Bacon |
EU/Bacon |
Tyskland |
|
Gns. slagtevægt, kg |
75,2 |
85,2 |
86,8 |
|
Gns. kødprocent |
59,9 |
59,6 |
56,0 |
|
Basisnotering, kr. pr. kg |
10,00 |
10,00 |
10,00 |
|
Vægtfradrag, kr. pr. kg |
-0,11 |
-0,03 |
-0,05 |
|
Kødprocentregulering, kr. |
0,09 |
0,06 |
0,22 |
|
Diverse tillæg, kr |
0,11 |
0,20 |
0 |
|
Efterbetaling, kr. |
0,71 |
0,71 |
0 |
|
Diverse fradrag, kr. |
-0,08 |
-0,23 |
-0,93 |
|
Nettopris, kr. |
10,72 |
10,71 |
9,24 |
|
Difference til bacon, kr. |
0 |
-0,01 |
-1,48 |
Ved en efterbetaling på 0,71 kr. pr. kg, som Slagteriselskabet DANISH CROWN udbetalte i 1994/1995, skal basisnoteringen i Tyskland være 1,48 kr. højere end basisnoteringen på bacon-grise i Danmark, for at opnå samme hjembragte pris kr. pr. kg. Netto-afregningsprisen for EU-/bacon-produktionen ved de gældende afregningsregler, var kun en øre lavere end ved levering af almindelige svin. Forskellen i afregningsprisen øges, hvis forskellen i kød-procenten øges udover de 0,3 procentpoint, som blev fundet i dette forsøg.
Produktion af EU-/bacongrise gav i dette forsøg en øget indtjening på 13-18 øre pr. kg slagtekrop. Ved produktion af tungsvin skal man især være opmærksom på foderforbruget og kødprocenten. Det maksimale foderforbrug pr. kg slagtekrop fra 75 kg til 90 kg må ikke overstige 5 FEs, og kødprocenten må samtidig ikke falde mere end 1,0 procentpoint. Ved mindre fald i kødprocenten kan der accepteres et lidt større foderforbrug, men generelt er der ikke plads til væsentlige forringelser af produktiviteten eller afregningsforholdene førend produktionsøkonomien ved tungsvin bliver dårligere end ved baconproduktion.
REFERENCER
Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 254, Tungsvineproduktion, 1993
Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 255, Stivis levering, 1993
Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 296, Vådfoderstrategi til tunge so- og hangrise, 1994
LANDSUDVALGET FOR SVIN. EUROPA-grise - vækstkurveforsøg, 1995
APPENDIX
NOTERINGER
Bacon |
||
Vægtregulering: Vægtinter. 77,0-86,9 Vægtinter. 50-58,9 Vægtinter. 59,0-63,9 Vægtinter. 77,0-86,9 Vægtinter. over 86,9 |
(basispris) (÷0,50 kr. pr. kg) (÷0,10 kr. pr. kg/interval) (÷0,10 kr. pr. kg/interval) (÷1,00 kr. pr. kg) |
|
Kødprocent regulering: Basis 59,0 Under Basis Over Basis |
(÷0,10 kr. pr. pct.point) (+0,10 kr. pr. pct.point) |
|
Diverse tillæg i alt 0,71 kr. pr. kg, fordelt på: Mængde/udleveringsrum gns., Efterbetaling, a conto |
8 kr. pr. gris 0,60 kr. pr. kg |
|
Diverse fradrag i alt 0,08 kr. pr. kg, fordelt på: Produktionsafgift |
6,30 kr. pr. gris |
EU |
||
Vægtregulering: Vægtinter. 80,0-104,9 Vægtinter. 50-79,9 Vægtinter. 105,0-109,9 Vægtinter. over 109,9 |
(basis ÷0,20 kr. pr. kg) (basis ÷0,50 kr. pr. kg) (÷1,00 kr. pr. kg) (sonotering) |
|
Kødprocent regulering: Basis 59,0 Under Basis Over Basis |
(÷0,10 kr. pr. pct.point) (+0,10 kr. pr. pct.point) |
|
Diverse tillæg i alt 0,80 kr. pr. kg, fordelt på: Mængde/udleveringsrum gns Ulempetillæg Efterbetaling a conto |
8 kr. pr. gris 10 kr. pr. gris 0,60 kr. pr. kg |
|
Diverse fradrag i alt 0,27 kr pr kg, fordelt på: Produktionsafgift Tungsvinefradrag |
6,30 kr. pr. gris 0,20 kr. pr. kg |
Tyskland *) |
|||
Vægtregulering, kg: Vægtinter. 82,0-104,0 Vægtinter. 50-72,9 Vægtinter. 73,0-81,9 Vægtinter. 104,1-110 Vægtinter. 110,1-120 |
(Basis) (basis ÷0,23 kr. pr. kg/interval) (÷0,08 kr. pr. kg/interval) (÷0,08 kr. pr. kg/interval) (÷0,16 kr. pr. kg/interval) |
||
Kødprocent regulering: Basis 55,0 Inter. 45-51,9 Inter. 52-54,9 Inter. 55-58,0 Inter. 58,1-60 |
(÷0,0,31 kr. pr. pct.point) (÷0,23 kr. pr. pct.point) (+0,23 kr. pr. pct.point) (+0,04 kr. pr. pct.point) |
||
Diverse tillæg: Ingen |
|||
Diverse fradrag i alt 0,93 kr. pr. kg, fordelt på: Produktionsafgift Transport Tyskland Transport Danmark Slagteriomkostninger Øremærker Administration Større slagtesvind |
6,30 kr. pr. gris gns. 35 kr. pr. gris gns. 10 kr. pr. gris gns, 10,20 kr. pr. gris gns. 4,40 kr. pr. gris 10,00 kr. pr. gris 0,07 kr. pr. kg |
||
*) Der kan være mindre afvigelser i afregningsformen mellem slagterierne