BioPlus 2B til smågrise - fra fravænning og op til 40 kg

Foder tilsat 0,04 pct. BioPlus 2B blev sammenlignet med foder uden vækstfremmer. Afprøvningen blev gennemført i perioden fra fravænning ved 4 uger og op til 40 kg, og effekten af at tilsætte BioPlus 2B blev målt på grisenes produktionsresultater.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik i alt ca. 235 grise pr. gruppe fordelt på 12 gentagelser.

Grisene, der fik BioPlus 2B, opnåede ikke bedre produktionsresultater end grisene i kontrolgruppen. Der var heller ikke forskel på antallet af sygdomsbehandlinger mellem grupperne. Der blev dermed ikke opnået nogen produktionsøkonomisk fordel ved at tilsætte BioPlus 2B til foderet.

Denne afprøvning har ikke vist samme positive effekt af BioPlus 2B, som der er fundet i en tidligere gennemført afprøvning. Det er før vist, at der ikke kan forventes samme effekt af at anvende vækstfremmere - herunder også BioPlus 2B - i forskellige besætninger. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om, hvilke forhold der påvirker effekten af BioPlus 2B i den enkelte besætning.

BAGGRUND

BioPlus 2B er handelsnavnet på et pro-biotikum, der består af bakterierne Bacillus lichenifor­mis og Bacillus subtilis i for-holdet 1:1. Bakterierne findes på spore-form, og produktet inde­holder i alt mini-mum 3,2 milliarder spiringsdygtige sporer pr. gram.

Bakterierne i BioPlus 2B fordeler sig efter optagelsen i fordøjelseskanalen, hvor de pro­du­cerer forskellige enzymer, der er medvirkende til at nedbryde foderet.

BioPlus 2B anbefales af producenten an-vendt med 0,4 kg pr. ton foder til små-grise. BioPlus 2B markedsføres som en "grøn vækstfremmer", der er et alternativ til de gængse anvendte antibiotiske vækst-fremmere primært til smågrise, men det kan også anvendes til slagtesvin og til søer. BioPlus 2B er temperaturstabilt, og ved temperaturer på op til 95 grader C bevares ca. 85 pct. spiringsdygtige sporer.

Den rullende Afprøvning har tidligere afprøvet BioPlus 2B til smågrise i alderen 4-10 uger (Meddelelse nr. 162). Der blev i den afprøvning fundet en statistisk sikker forbedring af produktionsresultaterne ved brug af BioPlus 2B sammenlignet med foder uden vækstfremmere og samme forbedring som ved brug af Tylosin. Chr. Hansen’s Bio Systems ønskede at få afprøvet BioPlus 2B til smågrise op til 40 kg med henblik på at få produktet endelig godkendt i EU.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om brug af BioPlus 2B havde indflydelse på grisenes produktionsresulta­ter fra fravænning og op til 40 kg og dermed at undersøge, om der kan opnås en økono­misk fordel ved at bruge BioPlus 2B.

Afprøvningen blev gennemført i sam-arbejde med Chr. Hansen’s Bio Systems A/S.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én konventionel besætning (Forsøgsstation Grønhøj), hvor smågrisene blev fra­vænnet ved ca. fire uger. Der indgik 2 grupper, hver á 12 hold (gentagelser). Der blev indsat i alt 240 grise pr. gruppe.

I for­bindel­se med fravænningen blev hvert kuld smågrise delt i to grupper, så disse var ens med hensyn til alder, afstamning og vægt. Gruppeind­delingen fremgår af tabel 1.

Smågrisene var opstaldet i smågrisestalden i perioden fra fravænning og godt fem uger frem, hvorefter grisene blev flyttet til en ungsvinestald. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse i afprøvningen var 6,6 kg (ved 25 dage), og grisene blev flyttet til ungsvinestalden ved en gennemsnitsvægt på ca. 22 kg. Afprøvningen blev afsluttet, da grisene havde en gennemsnitsvægt på ca. 44 kg.

Tabel 1. Forsøgsdesign

   
Tabel 2. Foderets sammensætning i pct. Forsøgsblandingerne var tilsat 0,04 pct. BioPlus 2B

Foderet var sammensat, så det opfyldte normerne for næringsstoffer til de pågældende grupper af grise (Fokus på Normer for næringsstoffer, 1995)

Smågrisestalden var indrettet med stier til 10 grise. Der var betonspaltegulv i ca. 2/3 af stiarealet og fast gulv i den sidste 1/3 ved krybben. Der var én vandkop pr. sti. Ungsvinestalden var indrettet med fuld-spaltegulv og en enkeltdyrsautomat pr. sti. Der var 20 grise pr. sti. Grisene blev fodret med tørfoder, og der blev fodret efter ædelyst i hele afprøvningsperioden.

Grisene fik fravænningsfoder de første 14 dage efter fra­væn­ning, smågrisefoder i resten af smågriseperioden op til ca. 22 kg samt ungsvinefoder fra ca. 22-44 kg. Foderets sammensætning (jf. tabel 2) var ens i kontrol- og forsøgsgruppen bortset fra indhold af BioPlus 2B i forsøgsfoderet.

I afprøvningsperioden blev daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse regi-streret. Derudover blev samtlige sygdoms-behandlinger samt dødelighed registreret.

Der blev udtaget en foderprøve fra hver foderproduktion, som blev analyseret for indhold af råpro­tein, råfedt, træ­stof, aske, cal­cium, fosfor, FEs og aminosyrerne: lysin, methio­nin, cystin og treonin. Ana-lyserne blev foretaget af AnalyCen. Der-udover blev der udtaget en prøve af hver foderproduktion, som blev sendt til Chr. Hansen’s Bio Systems til analyse for indhold af BioPlus 2B.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Resul-taterne blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse og testet med følgende klasse-variable: sektion, hold inden for sektion og gruppe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Analyserne af foderet viste en god overensstemmelse mellem det forventede og det analyserede indhold af nærings-stoffer, jf. tabel 3. Indholdet af calcium i fravænningsfoderet var dog i begge grupper lavere end forventet. Analysen for BioPlus 2B viste, at indholdet i kon-trolfoderet som forventet lå under 10 exp. 5 sporer pr. g foder for både fravænnings- og ungsvinefoderet. Derimod var indholdet af sporer i kontrolfoderet til smågrise lidt højere end forventet, dog var der stadig en væsentlig forskel mellem kontrol- og forsøgsgruppen.

Tabel 3. Blandingernes analyserede indhold af nærings­stoffer og BioPlus 2B

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 4. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem gruppen, der fik foder uden vækstfremmer og gruppen, der fik foder tilsat 0,4 pct. BioPlus 2B.

Der var ligeledes ikke væsentlig forskel mellem de to grupper, hvad angår sygdomsbehandlinger. Der var i afprøvningsperioden stort set ingen behandlinger mod diarré, hverken i kontrol- eller forsøgsgruppen.

Resultaterne i afprøvningen kan ikke påvise samme positive effekt, som den tidligere gennemførte afprøvning (Medd. nr. 162 fra Den rullende Afprøvning). I den afprøvning var der en tendens til vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling. Det indikerer, at der ikke kan forventes samme effekt i forskellige besætninger, hvilket også gælder for andre vækstfremmende stoffer. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om, hvilke forhold der påvirker effekten af BioPlus 2B i den enkelte besætning.

REFERENCER

Landsudvalget for Svin/DS. 1989. BioPlus 2B til smågrise. Meddelelse nr. 162 fra Den rullende Afprøvning.

Landsudvalget for Svin/DS. 1995. Fokus på Normer for næringsstoffer.