Farestier til løsgående søer

SAMMENDRAG

Følgende stisystemer til løsgående diegivende søer blev afprøvet i en besætning:

Stisystemerne 2, 3 og 4 var indrettet, så søerne kunne forlade farestierne. Søerne i disse stier havde fri adgang til foder og vand i et fællesareal udenfor farestierne.

Afprøvningen var opdelt i tre faser. I første fase indgik de fire første stityper. Pattegrisedødeligheden var uacceptabelt høj i samtlige stisystemer. I Harmoni-trekantstien døde ca. 22 pct. af pattegrisene på grund af infektioner som følge af svineri i stien. I Alfa-Harmoni-stierne og i Freedom Farrowing System var pattegrisedødeligheden henholdsvis 20 og 33 pct., hvilket hovedsageligt skyldtes søernes adfærd. Når søerne uhindret kunne forlade farestierne,  fravænnede ca. 30 pct. af søerne deres pattegrise allerede 9-12 dage efter faring.  Sektionen med farereder placeret på dybstrøelse blev ændret, idet søerne gravede for meget i dybstrøelsen, hvilket medførte klemte pattegrise.

I anden fase af afprøvningen blev søer og pattegrise flyttet fra Alfa-Harmoni-stierne til en storsti indrettet til multisuckling, når det yngste kuld grise var ca. 10 dage. Formålet med flytningen af søer og pattegrise var at hindre tidlig fravænning. Denne opstaldningsform medførte en pattegrisedødelighed på over 20 pct. i diegivningsperioden. Den høje pattegrisedødelighed skyldtes, dels at pattegrisene blev uens i størrelse, fordi de stærkeste pattegrise diede hos flere søer og dels pattegrisenes adfærd i multisuckling-stien.

I tredje fase blev søer og pattegrise flyttet fra traditionelle kassestier til en storsti med multisuckling. Pattegrisedødeligheden blev hermed reduceret til 12 pct. i diegivningsperioden. Dette tyder på, at multisuckling-systemet kan fungere, hvis pattegrisene er ensartede ved indsættelse. Ingen af de afprøvede farestier kan på nuværende tidspunkt anbefales.