Firmablandinger til slagtesvin - solgt på de østlige øer

SAMMENDRAG

Der er afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt på de østlige øer. De fem blandinger er sammenlignet med en kontrolblanding, som blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. De fem firmablandinger var med antibiotisk vækstfremmer (tylosin), mens kontrolblandingen var uden antibiotisk vækstfremmer. De afprøvede firmablandinger var:

                 
Foderet blev indkøbt uden firmaernes viden. Foderet blev anvendt i to besætninger i vægtperioden ca. 28-95 kg. Foderet blev indkøbt ad tre gange. Der indgik 12 hold grise, i alt ca. 117 grise pr. blanding.

Ved den kemiske analyse af foderet blev der generelt fundet god overensstemmelse mellem det deklarerede og det analyserede indhold af næringsstoffer. Der var dog et underindhold af methionin i Svin Total 19 fra BAF ved en af de tre leveringer. Der var desuden et underindhold af calcium i Bacona Ideal fra KFK ved en af de tre leveringer.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien, målt som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,42 kr. pr. FEs, beregnet for hver blanding. Produktionsværdien for Bacona Ideal fra KFK og DT 1500 fra HC Venslev var lavere end produktionsværdien for kontrolholdet. Produktionsværdien for DT 1500 fra HC Venslev var desuden  lavere end produktionsværdien for Svin Total 19 fra BAF og Svinefoder 9000 fra ØA. Forskellene var statistisk sikre.

DT 1500 fra HC Venslev skal koste 7 kr. mindre pr. 100 kg end Svin Total 19 fra BAF og 8 kr. mindre pr. 100 kg end Svinefoder 9000 fra ØA, for at der opnås samme dækningsbidrag, som for kontrolholdet med en foderpris på 151 pr. 100 kg.

BAGGRUND

Indkøbt færdigfoder bliver anvendt til ca. halvdelen af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol med, at foderstoffirmaerne overholder oplysningerne på indlægssedlen, og at foderet i øvrigt er i overensstemmelse med Foderstofloven.

Færdigfoderets produktionsværdi afhænger dels af råvarernes kvalitet og dels af næringsstofindholdet og kan derfor være vanskelig at forudsige. Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger mod hinanden er at sammenligne blandinger og dermed på sigt forbedre foderblandingernes kvalitet og derigennem svineproducenternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Der blev afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt på de østlige øer. Blandingerne blev anvendt til slagtesvin i to besætninger. De fem firmablandinger blev sammenlignet med en kontrolblanding. Samme foderleverancer blev  afprøvet i de to besætninger, idet hver indkøbt foderleverance blev fordelt ligeligt til de to besætninger. De afprøvede blandinger fremgår af tabel 1. Blandingernes råvaresammensætning ifølge indlægssedlerne fremgår af appendiks 1. Alle blandinger var pelleterede. De fem firmablandinger var med antibiotisk vækstfremmer (tylosin), mens kontrolblandingen var uden antibiotisk vækstfremmer.

        
Kontrolblandingen blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Procestemperaturen var 55-65 grader C, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice.

Firmablandingerne blev indkøbt af forskellige svineproducenter. Foderstoffirmaerne vidste derfor ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i afprøvning. Der blev indkøbt foder tre gange.

Der blev indsat seks hold á ti grise i hver af de to besætninger for hver foderblanding/gruppe, i alt 12 hold og 120 grise pr. foderblanding. Hvert hold grise bestod af fem sogrise og fem galtgrise, undtagen et hold for hver blanding i den ene besætning, hvor der var syv galtgrise og tre sogrise på hvert hold.

Besætning A var en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra hver smågrisesti fordelt tilfældigt på afprøvningsgrupperne.

Slagtesvinestalden var indrettet med 36 stier á 10 grise. Stierne var med fuldspaltegulv. Der var én enkeltdyrsautomat (med vand) og én supplerende drikkeventil pr. sti.

Besætning B var en MS-besætning med indkøb af smågrise. Til afprøvningen blev der indkøbt MS-smågrise fra fire besætninger. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra de fire besætninger fordelt tilfældigt på afprøvningsgrupperne.

Slagtesvinestalden var delt i to ens sektioner hver indrettet med 18 stier á 10 grise. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halm. Der var to simple automater (40 cm brede med to ædehuller) og to drikkeventiler pr. sti.

I begge besætninger blev grisene fodret efter ædelyst og havde adgang til foder hele døgnet. Foderet blev tildelt manuelt og udvejet til hver sti en-to gange pr. dag.

Der blev af hver blanding udtaget prøver til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer samt til EFOS-analyse.

I afprøvningsperioden blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata registreret.

Foderblandingerne blev anvendt i vægtperioden ca. 28-95 kg.

Data blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. DB/stiplads/år blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: Besætning, hold inden for besætning og gruppe. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. For overskuelighedens skyld er der kun medtaget indhold af råprotein, aminosyrer, fosfor og FEs, og tallene er vist som et gennemsnit af de tre foderleverancer.

Analyserne viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af næringsstoffer og det analyserede. Der var dog et underindhold af methionin for Svin Total 19 fra BAF ved en af de tre leveringer og et underindhold af calcium for Bacona Ideal fra KFK ved en af de tre leveringer.

Produktionsresultater og produktionsværdi fremgår af tabel 2. Der var ikke statistisk sikker vekselvirkning mellem besætning og gruppe med hensyn til produktionsværdi, hvorfor tallene i tabellen er gennemsnit af de to besætninger.

             
Ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) er produktionsværdien - ud-trykt ved dækningsbidraget pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,42 kr. pr. FEs for alle grupper - beregnet. Den anvendte pris er prisen på kontrolfoderet i marts 1996. Kontrolfoderets pris er indhentet hos de fem in­volverede firmaer, og det er gen-nemsnittet af disse priser, der er anvendt.

Produktionsværdien for Bacona Ideal fra KFK og DT 1500 fra HC Venslev var statistisk sikker lavere end produktionsværdien for kontrolholdet. Produktionsværdien for DT 1500 fra HC Venslev var desuden statistisk sikker lavere end produktionsværdien for Svin Total 19 fra BAF og Svinefoder 9000 fra ØA.

Produktionsværdien gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der kan opnås på basis af en aktuel foderpris. En lav foderpris kan opveje en dårligere produktionsværdi. DT 1500 fra HC Venslev skal således koste 7 kr. mindre pr. 100 kg end Svin Total 19 fra BAF og 8 kr. mindre pr. 100 kg end Svinefoder 9000 fra ØA, for at der opnås samme dækningsbidrag, som for kontrolholdet med en foderpris på 151 kr. pr. 100 kg.

Til orientering er de faktiske indkøbspriser, december 1995-marts 1996, angivet i tabel 3. Det skal understreges, at de faktiske indkøbspriser ikke uden videre kan tages som udtryk for, hvad blandingerne almindeligvis koster, da priserne ikke er standardiseret med hensyn til kontraktperiode, leverancestørrelser, kvantumsrabatter m.m. Man skal derfor være forsigtig med at sammenligne og anvende de faktiske indkøbspriser.

             
Det kan konkluderes, at der er fundet statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de afprøvede firmablandinger  solgt på de østlige øer.

Appendiks 1

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning i pct. ifølge indlægssedler

Appendiks 2

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer

(gns. af tre foderleverancer)