SAMMENDRAG
Farehytter til udendørs sohold er afprøvet i to besætninger over en periode på 12 måneder. Afprøvningen omfattede tre forskellige farehytter:
|
1. |
Isoleret rundbuehytte på 3,78 m² (Spøttrup, model 1) |
|
2. |
Isoleret A-hytte på 4,00 m² (John Booth, model A) |
|
3. |
Stor isoleret rundbuehytte på 4,05 m² (Spøttrup, model 1L) |
Hytter med et gulvareal på 3,8-4,1 m², udformet som de benyttede hytter, kan ud fra denne afprøvning anbefales til faring og diegivning indtil ca. 4 ugers fravænning. I hytter, der er indrettet på andre måder end de afprøvede, kan andre dimensioner være aktuelle.
Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle på produktionsresultaterne mellem de forskellige hyttetyper, selv om der var forskel på areal, rumfang og udformning.
Produktionsresultaterne lå desuden på samme niveau i begge besætninger til trods for bl.a. forskellige strøteknikker.
Der var ikke forskel på halmforbruget mellem hyttetyperne, men derimod mellem besætninger og i forhold til årstid.
I en af besætningerne blev der lagt bund under farehytterne om vinteren, når jorden blev fugtig. I denne besætning blev brugt halvt så meget halm som i den anden besætning. Der bør dog altid tildeles så meget halm, at pattegrisene er sikret et lunt og tørt nærmiljø i hytten, selv om soen ikke er til stede.