Firmaprodukter til smågrise - tylan, raps/lecithin fra scanola og startfoder fra den lokale andel

SAMMENDRAG

Der er afprøvet tre forskellige firmablandinger/-produkter i én besætning til smågrise i perioden fire-ni uger. Disse blev sammenlignet med en kontrolblanding, der ikke var tilsat en antibiotisk vækstfremmer. Der indgik i alt ca. 150 grise i hver gruppe fordelt på 16 gentagelser.

Der indgik følgende behandlinger:

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med de involverede firmaer, som også leverede de afprøvede produkter.

De kemiske analyser af foderet viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det analyserede og det forventede indhold af næringsstoffer. Dette gjaldt dog ikke indholdet af  methionin, der var lavere end forventet i fravænningsfoderet til gruppe 1, 2 og 3.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger målt som dækningsbidraget pr. gris (fire-ni uger) er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne. Produktionsværdien for de forskellige blandinger var ikke statistisk sikker forskellig fra produktionsværdien for kontrolfoderet uden vækstfremmer.

Der blev i denne afprøvning ikke fundet en positiv effekt af at anvende en antibiotisk vækstfremmer.

Resultaterne viste, at fravænnings- og smågrisefoder kan iblandes op til 14 pct. raps/lecithin og stadig opnå samme resultat, som i en blanding baseret på sojaskrå.

Grisene, der fik fravænningsfoder fra den lokale andel, klarede sig væsentligt bedre de første 14 dage efter fravænning sammenlignet med kontrolgrisene. De bedre produktionsresultater i de to første uger gav sig ikke udslag i bedre produktionsresultater i den efterfølgende periode, og set over hele forsøgsperioden (fire-ni uger) var der ikke forskel i produktionsværdien over til kontrolgruppen.

BAGGRUND

Der markedsføres til stadighed nye produkter og foderblandinger, hvor produktionsværdien ikke er veldokumenteret. Det er nødvendigt at kende produkternes/blandingernes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

Formålet med at gennemføre test af firmaprodukter til smågrise er at fremskaffe dokumentation for forskellige firmaprodukters og -blandingers produktionsværdi. Effekten måles på produktionsresultaterne: daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indsat i alt 153 grise pr. gruppe fordelt på 16 gentagelser. Der indgik i alt fire forskellige foderblandinger i afprøvningen, jf. tabel 1. Foderet blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg på nær fravænningsfoderet i gruppe 4, som blev leveret af den lokale andel. De afprøvede blandinger fremgår af appendiks 1 og en  nærmere beskrivelse af produkterne fremgår af appendiks 2.

Efter fravænning ved 26 dage blev grisene fordelt tilfældigt i de fire grupper, dog således at den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var ens mellem de fire grupper inden for hvert hold (gentagelse). Der blev trukket lod om de enkelte gruppers placering inden for hvert hold. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,5 kg for alle grupperne. Grisene blev vejet ud af forsøg ved en gennemsnitlig alder på 66 dage, hvor de vejede ca. 24 kg.

Hver sektion var indrettet med 12 stier á 10 grise. Der var betonspaltegulv i ca. 2/3 af stierne og fast gulv i den sidste 1/3 ved krybben. Der var 1 vandkop pr. sti.

Grisene blev fodret efter ædelyst. Der blev fodret to gange om dagen, og grisene havde adgang til foder hele døgnet. De første to uger efter fravænning (fire-seks uger) fik grisene fravænningsfoder, og i perioden seks-ni uger fik de smågrisefoder. I begge disse perioder blev foderoptagelse, tilvækst og sygdomsbehandlinger registreret.

Der blev af hver blanding udtaget prøver til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer samt til EFOS-analyse.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Der blev foretaget tre parvise sammenligninger (gruppe 2, 3 og 4 mod kontrolgruppen uden vækstfremmer). Sikkerhedsniveauet blev korrigeret for flere parvise sammen­ligninger ved en Bonferroni-t-test.

RESULTATER OG DISKUSSION

Analyserne af det anvendte foder viste, at fravænningsfoderet til gruppe 1, 2 og 3 havde et lavere indhold af methionin end forventet. Der var god overensstemmelse mellem det analyserede og det forventede indhold for de øvrige analyserede næringsstoffer, jf. appendiks 3.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for perioden fire-seks uger, seks-ni uger og for hele perioden samlet. Der var ikke forskel i antallet af sygdomsbehandlinger mellem grupper­ne, og der blev kun behandlet meget få grise.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris for alle blandin­ger (2,02 kr./FEs for fravænningsfoderet og 1,67 kr./FEs for smågrisefoderet). Produktionsværdien for de fire grupper fremgår af tabel 3.

Produktionsværdien for foderet i gruppe 2, 3 og 4 var ikke statistisk sikker forskellig fra produktionsværdien for kontrolfoderet uden vækstfremmer.

Ved sammenligning af produktionsværdien mellem et af produkterne og kontrolgruppen skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 2,70 kr. eller minimum 8 indekspoints, for at der er tale om en statistisk sikker forskel.

I modsætning til en tidligere afprøvning (Meddelelse nr. 322) blev der ikke fundet en positiv effekt af at anvende foder tilsat den antibiotiske vækstfremmer Tylan. En mulig forklaring kan være fravænningsvægten, som i den nærværende afprøvning var godt et halvt kilo højere end i den tidligere afprøvning. For de hold, som i den nærværende afprøvning havde en fravænningsvægt under gennemsnittet (7,5 kg), var der en højere tilvækst i den gruppe, der fik Tylan end i den negative kontrolgruppe, hvorimod holdene med en fravænningsvægt over 7,5 kg opnåede stort set samme daglige tilvækst i grupperne med og uden Tylan. Der var samme tendens i Meddelelse nr. 322.

Resultaterne fra gruppe 3 viser, at fravænnings- og smågrisefoder kan iblandes op til 14 pct. raps/lecithin og stadig opnå samme resultat, som i en blanding baseret på sojaskrå. Raps/lecithin indeholder lecithin, der skulle have en gunstig indflydelse på næringsstofoptagelsen hos unge dyr, hvor fordøjelsessystemet ikke er færdigudviklet. Der var ikke her forskel på, om de enkelte holds fravænningsvægt var større eller mindre end 7,5 kg.

I gruppe 4 fik grisene fravænningsfoder fra den lokale andel de første 14 dage efter fravænning og fortsatte herefter på kontrolfoderet tilsat Tylan. Ses der alene på de første 14 dage, klarede grisene på foderet fra den lokale andel sig væsentligt bedre end grisene, der fik kontrolfoder. En del af denne forskel kan skyldes, at kontrolblandingens indhold af methionin var lavere end forventet. De bedre produktionsresultater i de to første uger gav sig ikke udslag i bedre produktionsresultater i den efterfølgende periode, og set over hele forsøgsperioden (fire-ni uger) var der ikke forskel i produktionsværdien over til kontrolgruppen. I forbindelse med de forskellige afprøvninger af firmablandinger til smågrise er det flere gange set, at grise, der vokser langsomt de første 14 dage, indhenter det i den efterfølgende periode.

Appendiks 1

Appendiks 2

Appendiks 3