Firmaprodukter i foder til slagtesvin - Salocin, Sangrovit, Toyocerin og Acid Lac

Der er afprøvet fire firmaprodukter, som angives at have vækstfremmende effekt hos slagtesvin. Produkterne blev sammenlignet med en kontrolblanding, der ikke var tilsat antibiotisk vækstfremmer.

I afprøvningen indgik følgende behandlinger:

• Kontrolfoder uden vækstfremmer
• 25 ppm Salocin fra Hoechst Roussel Vet
• 30 ppm Sangrovit fra Hoechst Roussel Vet
• 50 ppm Sangrovit fra Hoechst Roussel Vet
• 20 ppm ToyoCerin fra LOHMANN ANIMAL HEALTH GmbH & Co. KG
• 0,3 pct. Acid Lac fra KEMIN

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med de pågældende firmaer, som også leverede de afprøvede produkter. Firmaerne analyserede for egne produkter i foderblandingerne. Produkterne blev afprøvet til slagtesvin i vægtintervallet fra ca. 30-100 kg i én besætning. Der indgik 24 hold (gentagelser) på hver behandling i alt 81 grise pr. gruppe.

Ved den kemiske analyse af foderet, blev der generelt fundet god overensstemmelse med det beregnede indhold af næringsstoffer. Der var dog et lavere indhold af lysin end beregnet ved  én levering af foder med 50 ppm Sangrovit. Firmaernes analyser af egne produkter viste et acceptabelt indhold i forhold til det forventede.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger er beregnet ud fra produktionsresultaterne og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris for alle blandinger.

Produktionsværdien af foderblandingen med 30 ppm Sangrovit var statistisk sikker højere end produktionsværdien af kontrolblandingen uden vækstfremmer. Der var ikke statistisk sikker  forskel mellem kontrolgruppen og forsøgsgrupperne med 50 ppm Sangrovit, Salocin, ToyoCerin eller Acid Lac. Der var dog tendens til øget produktionsværdi ved tilsætning af Salocin til foderblandingen.

BAGGRUND

Anvendelse af antibiotiske vækstfremmere i foder øger antageligt risikoen for udvikling af bakterier, der er resistente over for antibiotika, som anvendes til mennesker. Der er derfor ønske om at finde alternative produkter, der har en vækstfremmende virkning.

Der udbydes et stigende antal produkter, der antages at have vækstfremmende effekt hos slagtesvin. Det er imidlertid nødvendigt at have dokumentation for produkternes effekt for at kunne vurdere det økonomiske udbytte ved anvendelse af produkterne i foder til slagtesvin.

Formålet med at gennemføre forsøg med firmaprodukter i foder til slagtesvin er at fremskaffe dokumentation for produkternes produktionsværdi. Effekten af produkterne måles på produktionsresultaterne: foderudnyttelse, daglig tilvækst og kødprocent.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin. Der indgik fire produkter i afprøvningen: Salocin, Sangrovit, ToyoCerin og Acid Lac. Sangrovit blev afprøvet i to doseringer. Foderblandingen med Salocin indgik i forsøget som positiv kontrol for at kunne sammenligne effekten af en kendt antibiotisk vækstfremmer med effekterne af alternative produkter. Der var desuden en kontrolblanding uden vækstfremmer. Gruppeinddelingen i forsøget fremgår af tabel 1.

Alle seks foderblandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a. Foderblandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1 og beskrivelse af de afprøvede produkter fremgår af appendiks 2. Foderet blev produceret ad to gange. Der blev udtaget prøver af hver blanding til fuld foderstofanalyse inkl. FEs og aminosyrer. Firmaerne modtog desuden en foderprøve fra hver foderproduktion til analyse for egne produkter.

MS-grise blev indsat i forsøget ved en gennemsnitsvægt på 30 kg. Grisene var indkøbt fra fire besætninger. Der indgik i alt 486 grise i forsøget fordelt på 24 hold (gentagelser) i alt 81 grise pr. forsøgs­gruppe. Der var tre eller fire grise i stierne. Holdene var delt i tre blokke med hensyn til antal grise og kønsfordeling i stierne. Der var således ni hold med to sogrise og to galtgrise pr. sti, otte hold med to sogrise og én galtgris pr. sti og syv hold med én sogris og to galtgrise pr. sti.

Slagtesvinestalden var delt i to sektioner. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halmstrøelse. Der var én simpel tørfoderautomat og én drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst og havde fri adgang til foder døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt ca. hver anden dag. Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet ca. én måned efter indsættelse i forsøget.

Data blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. DB/stiplads/år blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: Blok, hold inden for blok og gruppe. Der blev foretaget fem parvise sammenligninger: Gruppe 2, 3, 4 og 5 mod kontrolgruppen uden vækstfremmer. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau korrigeret for flere parvise sammenligninger ved en Bonferroni-t-test.

RESULTATER OG DISKUSSION

Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer i blandingerne, jf. appendiks 3. Der var dog et lavere indhold af lysin i 2. levering af foder til gruppe 4, hvilket medførte, at grisene i den sidste del af vækstperioden blev 7 pct. underforsynet med fordøjeligt lysin pr. FEs i forhold til normen.

De involverede firmaer har selv kontrolleret indholdet af egne produkter i foderblandingerne, da der ikke kendes autoriserede analysemetoder til en række af de afprøvede stoffer. Firmaernes analyseresultater af egne produkter i foderblandingerne lå inden for et acceptabelt område i forhold til det forventede indhold, jf. appendiks 3. Der var dog lavere analyseret indhold af Sangrovit og Acid Lac i blandingerne i forhold til det beregnede. Med hensyn til Sangrovit kan afvigelsen skyldes, at der endnu ikke er udviklet en tilfredsstillende analysemetode. Da Acid Lac blev tilsat i større mængde i foderblandingen end de andre produkter, blev der ikke fremstillet en forblanding med Acid Lac som for de andre produkter, jf. appendiks 1. Det lavere analyserede indhold af Acid Lac i foderblandingen end beregnet kan derfor skyldes den separate iblanding ved foderproduktionen.

Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvejning samt samlet for hele forsøgsperioden (tabel 2). Resultaterne er angivet som korrigerede gennemsnit ved samme vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var h.h.v. 30, 53 og 100 kg.

Der var generel god sundhedstilstand i besætningen. Der var ikke nogen grise, der  blev behandlet mod diarré eller andre fordøjelsesforstyrrelser. Der blev i forsøgsperioden udtaget én gris fra gruppe 1, én gris fra gruppe 4, to grise fra gruppe 5 og én gris fra gruppe 6 på grund af andet end fordøjelsesforstyrrelser. Der var desuden to døde grise i gruppe 4 og én død gris i gruppe 6.

Produktionsværdien, angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år, er vist i tabel 3. Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) ved en foderpris på 1,33 kr. pr. FEs for alle grupper. Prisen for tilsætning af de forskellige produkter er dermed ikke indberegnet. Den gennemsnitlige købspris for 30 kg’s grise og afregningsprisen inklusiv efterbetaling for det seneste år indgår desuden i beregningen af produktionsværdien, jf. tabel 3.

Der blev ved den statistiske beregning udtaget én sti fra gruppe 3 på grund af en statistisk sikker (p=0,004) afvigende værdi for dækningsbidraget, som skyldtes en meget lav kødprocent for den pågældende sti.

Af resultaterne fremgår det, at tilsætning af 25 ppm Salocin til foderblandingen ikke viste statistisk sikker effekt, men dog tendens (p=0,07) til øget produktionsværdi.

Produktionsværdien af foderblandingen med 30 ppm Sangrovit var statistisk sikker højere end produktionsværdien af kontrolblandingen uden vækstfremmer, men der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem foderblandingen med 50 ppm Sangrovit og kontrolblandingen. Den højere produktionsværdi for foderblandingen med 30 ppm Sangrovit sammenlignet med kontrolblandingen skyldtes især højere daglig tilvækst i perioden efter mellemvejning (53-100 kg), men også lavere foderforbrug pr. kg tilvækst i hele afprøvningsperioden (30-100 kg). Årsagen til, at der ikke blev fundet samme positive effekt af Sangrovit med den høje dosering (50 ppm) som med den lave dosering (30 ppm), kan være, at grisene, der fik foderblandingen med 50 ppm Sangrovit, blev underforsynet med lysin i den sidste del af vækstperioden som nævnt ovenfor.

Produktionsværdien af foderblandingerne med h.h.v. ToyoCerin og Acid Lac var ikke statistisk sikker forskellig fra produktionsværdien af kontrolblandingen.

Ved beregning af produktionsværdien er der som nævnt ikke indberegnet udgifterne til de forskellige produkter. I tabel 3 er der ud over produktionsværdien også angivet de faktiske dækningsbidrag for foderblandingerne ved aktuelle priser for produkterne, jf. appendiks 2. Det er dog kun foretaget statistisk beregning af forskelle i produktionsværdien ved samme pris for alle blandinger. Af de faktiske dækningsbidrag ved de aktuelle priser fremgår det, at der kan opnås et øget dækningsbidrag på 67 kr. pr. stiplads pr. år ved at tilsætte 30 ppm Sangrovit til foderet. Til sammenligning viste afprøvningen, at der kan opnås et øget dækningsbidrag på 54 kr. pr. stiplads pr. år ved tilsætning af 25 ppm Salocin. Ved tilsætning af de øvrige produkter blev der kun opnået en lille eller ingen stigning i det faktiske dækningsbidrag.

Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af 30 ppm Sangrovit til slagtesvinefoder resulterede i statistisk sikker højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolgruppen uden vækstfremmer.

APPENDIKS 1

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning i pct.

¹) Salinomycin natrium opblandet i fint hvedeklid (12.500 mg/kg)

²) Sangrovit opblandet i fint hvedeklid (15.000 mg/kg)

³) Sangrovit opblandet i fint hvedeklid (25.000 mg/kg)

⁴⁾ ToyoCerin opblandet i fint hvedeklid (10.000 mg/kg)

APPENDIKS 2

APPENDIKS 3

Blandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

(gns. af to foderleverancer)

Blandingernes indhold af afprøvede produkter analyseret af de involverede firmaer (gns. af to foderleverancer)