Afprøvning af to-dimensional drægtighedstester fra firmaet eurovet

SAMMENDRAG

Den to-dimensionale drægtighedstester ULTRA SCAN 45 (US45) fra firmaet EuroVet blev afprøvet af i alt fire testpersoner på 24 søer med kendt drægtighedsstatus. Korrekte registreringer blev bestemt på søer henholdsvis 21 og 24 dage efter første løbning samt på tomme søer.

Afprøvningen viste 100 pct. korrekte registreringer på søer 24 dage efter løbningen. Gennemsnitligt blev 96 pct. af søerne registreret drægtige 21 dage efter løbningen, og 91 pct. af de tomme søer blev registreret tomme.

Der blev fundet statistisk sikker forskel på testpersonernes resultater formentlig på grund af stor forskel på de fire personers erfaringsgrundlag. En erfaren og omhyggelig person kan opnå 100 pct. sikkerhed ved anvendelse af drægtigheds-testeren ved undersøgelse af søer, der befinder sig på 21. dagen efter løbningen eller senere i drægtigheden.

Gennemsnitsresultaterne viser, at drægtighedstesteren med meget høj sikkerhed kan anvendes på 21. og 24. dagen efter første løbning til at diagnosticere en so drægtig. Det kan ikke anbefales at udsætte søer, der registreres tomme på baggrund af én test 21 dage efter første løbning, medmindre testpersonen har flere måneders erfaring og er meget omhyggelig. Er disse forudsætninger ikke til stede, bør de formodede tomme søer undersøges igen 24 dage efter første løbning.

Drægtighedstesteren kan være et særdeles nyttigt værktøj i besætninger med en lav faringsprocent og problemer med at finde omløbere.

BAGGRUND

For at kunne reducere spildfoderdagene er det af afgørende betydning, at ikke-dræg­tige søer findes så tidligt som muligt efter løbningen. Niveauet for spildfoderdage på landsplan er i gennemsnit 18 dage pr. kuld. Besætningsanalyser har vist, at der gennemsnitligt går 42 dage fra første løbning til omløbning og 62 dage fra første løbning til udsætning. De metoder til drægtighedskontrol, der findes i dag, er foruden brunstkontrol med orne, én-di­mensional ultralydskanning og rektalpalpa­tion. Med de to sidstnævnte metoder kan en sikker test på søerne først stilles 28-35 dage efter løbningen.

Den rullende Afprøvning gennemførte i 1992 en forundersøgelse, som viste, at to-dimensionale skannere med rimelig sik­kerhed kunne bruges til søer, der var løbet mere end 22 dage før undersøgelsestids­punktet. I Holland og Tyskland er der cirka 30 heltidsansatte skanningsassisten­ter, som anvender to-dimensionale dræg­tighedstestere. Søerne skannes fra dag 22-23 efter første løbning.

De to-dimensionale ultralydskannere, hvor man kan se fostrene på en skærm, har  prismæssigt ligget på mindst 100.000 kr. Der er netop kommet en ny skanner på markedet til cirka 42.000 kr. Firmaet EuroVet, som markedsfører skanneren ULTRA SCAN 45 (US45), angiver, at den med stor sikkerhed kan anvendes allerede efter 19 dages drægtighed og dermed skabe mulighed for at omløbe eventuelle tomme søer på tre-ugersdagen. I den daglige drift i svineproduktionen er 19 dages drægtighed i de fleste tilfælde ensbetydende med 20-21 dage efter første løbning, fordi ægløsningen falder sidst i brunsten.

Skanneren angives af EuroVet til desuden at kunne anvendes fra 25-40 dage efter løbningen til at afsløre søer med under 6 fostre, samt til at afsløre børbetændelse, blærebetændelse m.v. Ydermere kan skanneren anvendes under faringen, til at kontrollere om faringen er afsluttet.

Det var afprøvningens formål at afklare sikkerheden ved anvendelse af en to-di­mensional drægtighedstester på tomme søer, samt sikkerheden på søer som var enten 21 dage efter første løbning eller 24 dage efter første løbning.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på For­søgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning på 650 søer med slagtesvin. De drægtige søer er opstaldet i fire sektio­ner, der er indrettet med fast gulv og spalteareal bag søerne. Søerne er fikserede i halsbindsel og tørfodres.

Apparatet, der indgik i afprøvningen, var en to-dimensional skanner ULTRA SKAN 45 (US45) fra firmaet EuroVet. Skan­neren kan bæres i en bæresele på maven og er batteridrevet. På apparatet er fast­monteret en sonde (transducer) via et cirka 1 m langt kabel. Sonden er en 3,5 Mhz sektorsonde. Skannerens sonde blev påsmurt gel efter firmaets anvisninger, og placeret i højre flanke rettet mod soens børhorn. Var soen drægtig, kunne fo­sterblærerne ses som små mørke pletter på skærmbilledet.

Der deltog fire testpersoner. Testperson 1 og 2 blev anvist af firmaet, mens testperson 3 og 4 var medarbejdere fra For­søgsstation Grønhøj. Der var stor forskel på de fire testpersoners erfaring i at anvende drægtighedsskanneren. Test­person 1 havde i sit daglige arbejde som driftsleder for en svineproduktion anvendt drægtighedstesteren i tre måneder som en fast procedure i drægtighedskontrollen.

Testperson 2 havde via sit arbejde i fir­maet EuroVet jævnligt udført demonstra­tioner af apparatet i en længere periode. De to testpersoner (testperson 3 og 4) fra Forsøgsstation Grønhøj var uden forud­gående erfaring. Firmaet instruerede dem derfor nøje i brugen af skanneren. De fik forud for afprøvningen også mulighed for at oparbejde en vis rutine i løbet af fem demonstrationsdage á to timer.

Afprøvningen forløb over to dage, hvor syv ikke-drægtige søer (ikke løbet) og 22 forventede drægtige søer blev opstaldet mellem hinanden. Før forsøgets start gen-nemgik firmaets repræsentant de forventede drægtige søer med drægtighed­stesteren for at fravælge de søer, der ikke med sikkerhed kunne konstateres drægti­ge. I alt tre søer blev derved udtaget inden afprøvningens start. Der indgik således i alt syv tomme søer og 19 for­modede drægtige søer.

På de to afprøvningsdage var det hen­holdsvis 21 og 24 dage siden, de forvente­de drægtige søer var løbet første gang. Søerne blev testet to gange på afprøv­ningsdag 1 (før og efter middag) og to gange på afprøvningsdag 2 (før og efter middag) af hver testperson. Det var såle­des de samme søer, der blev anvendt på de to afprøvningsdage, hvor de drægtige søer på første afprøvningsdag var 21 dage efter løbningen, mens de på anden af­prøvningsdag var 24 dage efter løbnin­gen. Søerne blev omrokeret før hver registreringsrunde, således at testperso­nerne ikke havde mulighed for at huske tidligere registreringer. For hver test­person blev tiden til testen registreret. Der blev anvendt to apparater sideløbende.

Testpersonerne havde tre muligheder for registrering: Drægtig, tom eller i tvivl.

Resultatet angives som andelen af korrek­te registreringer i forhold til soens sande tilstand.

Datamaterialet blev analyseret ved hjælp af en logistisk regressionsanalyse samt en Fischers Exact-test i SAS.

RESULTATER OG DISKUSSION

To af de forventede drægtige søer viste sig værende tomme på 42. dagen efter første løbning. Da man derfor ikke kunne være sikker på, at de var drægtige på undersøgelsestidspunktet, indgår regi­streringerne på disse søer ikke i datama­terialet. Således består forsøgsmaterialet af målinger på i alt syv ikke-drægtige og 17 drægtige søer.

På dag 1 blev det bemærket, at skan­ningsbilledet var noget utydeligt i forhold til det normale billede. Efterfølgende har firmaet oplyst, at hvis søerne er nervøse, kan det medføre dannelser af små luft­blærer, der udvikles omkring bør og tarme, hvilket kan sløre skanningsbilledet. Det er muligt, at søerne på det pågælden­de tidspunkt har været nervøse som følge af omrokeringer og drægtighedstestningen.

De fire testpersoner foretog i alt 384 registreringer. Der var ét tilfælde, hvor testpersonen var i tvivl om diagnosti­ceringen. Denne tvivlregistrering indgår i materialet som fejlmelding på en tom so.

Resultaterne er angivet i tabel 1 som gennemsnit af de fire testpersoner. Der blev fundet statistisk sikker forskel imel­lem testpersonerne (p=0,0074) og på andelen af korrekte registreringer på soens tilstand (p=0,002).

Andelen af korrekte registreringer på de tomme søer er imidlertid statistisk sikker bedre (p=0,001), når de blev undersøgt sammen med søer 24 dage efter løbnin­gen end sammen med søer 21 dage efter løbningen (tabel 2).

Årsagen til dette kan skyldes, at da testen var 100 pct. sikker på søer 24 dage efter løbningen, kunne testpersonerne ræson­nere modsat, fordi de kendte antallet af tomme søer; hvis soen ikke var drægtig, måtte den være tom. Man kan således være mere sikker på, at soen er tom, når den undersøges  sammen  med  søer,  som er 24 dage efter løbningen. Det betyder, at andelen af korrekte registreringer på tomme søer i gennemsnit, som vist i tabel 1, kan være overestimeret. Hvis  andelen af korrekte registreringer på tomme søer skulle be­stemmes mere præcist, skal bedømmelsen af søer både 21 og 24 dage efter løbnin­gen ske på samme tidspunkt og ikke som i denne afprøvning, hvor bedømmelserne blev foretaget over 2 dage.

I tabel 3 ses andelen af korrekte regi­streringer på tomme søer målt sammen med søer 21 dage efter løbningen opdelt på testperson.

(korrekte registreringer på tomme søer på 82 pct. og korrekte registreringer på søer 21 dage efter løbningen på 96 pct. jf. tabel 1 og 3)

I tabel 3 ses, at testperson 2 har en andel af korrekte registreringer på 100 pct. Alle testpersonerne anvendte cirka 2 minutter pr. so til undersøgelsen af søer, som var 21 dage efter løbning og tomme søer, undtagen testperson 1 som anvendte 1 minut pr. so. Ved søer som var 24 dage efter løbningen og tomme søer anvendtes knap 1 minut pr. so. Tidsforbruget ved skanning vil sandsynligvis under praktiske forhold kunne reduceres, således at tids­forbruget vil svare til anvendelse af én-dimensional skanning

Blandt de undersøgte dyr var der 71 pct. drægtige (17 ud af 24). I tabel 4 er an­givet søernes status i forhold til, hvad der blev registreret på dag 21 efter løbningen.

Tabel 4 viser, at 11 pct. af de diagnosti­cerede tomme søer var drægtige, og at 7 pct. af de diagnosticerede drægtige søer var tomme, såfremt resultaterne betragtes uafhængigt af testperson. Værdierne i tabel 4 kan ikke umiddelbart overføres til normale praktiske forhold, idet drægtig­hedsprocenten er meget lav (71). Ved brug af samme procent korrekte registreringer som i tabel 4 kan det beregnes, at ved en drægtighedsprocent på 85 blandt de søer, der undersøges 21 dage efter løbningen, vil 22 pct. af de søer, der  registreres tomme være drægtige og 3 pct. af de søer, der er registreret  drægtige,  være  tom­me.  Det

skyldes at jo flere drægtige søer, der er blandt de undersøgte, jo større andel vil de fejlagtigt registreret tomme af de drægtige søer udgøre af de tomme søer.

Ved at benytte testeren 21 dage efter løbningen skabes der mulighed for at stimulere registreret tomme søer  til at vise brunst og derved skabe mulighed for omløbning. En gentagen undersøgelse fx 24 dage efter første løbning vil imidlertid være nødvendig, for at alle tomme søer bliver fundet.

Resultaterne viste, at det var nemmere at diagnosticere en drægtig so korrekt end en tom so. Resultaterne afhænger desuden af personen, der foretager bedømmelsen. Resultaterne fra denne  afprøvning svarer til tidligere resultater fundet ved anvendel­se af én-dimensional ultralydskanner an­vendt cirka en uge senere i drægtigheden. Da en af testpersonerne havde alle regi­streringer rigtige både på søer 21 og 24 efter løbningen, vurderes det, at forholde­ne omkring dyrenes opstaldning og om­gang under afprøvningen har været af mindre betydning for afprøvningens resul­tat. Det anbefales dog at skanne dyrene under rolige forhold.

Det kan ikke anbefales at udsætte søer, der registreres tomme på baggrund af én test 21 dage efter første løbning, med­mindre testpersonen har flere måneders erfaring og er meget omhyggelig. Er disse forudsætninger ikke til stede, bør de for­modede tomme søer testes 3 dage senere sammen med 24 dages drægtige søer. Det anbefales at udsætte formodet tomme søer fundet dag 21 efter løbning for ornekon­takt for derved at stimulere dem til at vise brunst.

Drægtighedstesteren kan derfor, især i besætninger med en lav faringsprocent og problemer med at finde omløbere, være et særdeles nyttigt værktøj.

REFERENCE

Pedersen, Per Nyby (1989): Sammenligning af 6 forskellige drægtighedstester. Reproduk­tionsrapport nr. 4, Landsudvalget for Svin, 4pp.

Thorup, Flemming (1989): To-dimensional ultralydscanning, Drægtighedsdiagnostik på søer og gylte. I: Dansk Veterinærtidsskrift, 8, 72. årgang, 433-437.