Belægningsgradens indflydelse på produktionsresultater og -økonomi i slagtesvinestalde med fuldspaltegulve og alt-ind alt-ud drift

SAMMENDRAG

Belægningsgradens indflydelse på produktionsresultater og -økonomi er blevet undersøgt i produktionsbesætninger. I afprøvningen indgik to delforsøg. I delforsøg I blev forskellige belægningsgrader sammenlignet inden for samme sektion. I delforsøg II blev forskellige belægningsgrader sammenlignet sektionsvis. I begge delforsøg var staldene indrettet med fuldspaltegulve, og der blev gennemført en konsekvent alt-ind alt-ud drift. Afprøvningen blev gennemført i besætninger med velindrettede stalde og god management.

Resultaterne fra delforsøg I viste, at en forøgelse af nettoarealet pr. gris fra 0,55 m² til 0,65 m² ikke medførte forskel i de primære produktionsparametre. En yderligere forøgelse af nettoarealet til 0,75 m² i forhold til 0,55 m² resulterede i en øget daglig tilvækst på 29 g og et fald i kødprocent på 0,6 procentenheder, begge statistisk sikre. Foderforbruget pr. kg tilvækst blev ikke påvirket.

Resultaterne fra delforsøg II viste, at en forøgelse af nettoarealet pr. gris fra 0,55 m² til henholdsvis 0,65 m² og 0,75 m² ikke medførte nogen forskel i de primære produktions­parametre.

Samlet viser afprøvningen at:

BAGGRUND

Et EU-direktiv vedrørende dyrevel­færd fastlægger krav om minimumsarealer for svin, tabel 1. EU-direktivet trådte i kraft pr. 1. januar 1994.

Dog skal stalde, som er taget i brug inden den 1. januar 1994, først opfylde kravene fra den 1. januar 1998.

Nettoarealet er defineret som stiens brut­toareal, minus krybbe og evt. repos. Be­lægningsgraden defineres som antal grise pr. m² og er lig med den reciprokke værdi af nettoareal pr. gris.

Belægningsgraden påvirker grisenes nærmiljø via den samlede varmemængde afgivet til staldrummet, passageforhold i stien, adgang til foder- og vandforsyning og grisenes mulighed for at opdele stien i områder til hvile, aktivitet og afsætning af gødning. Flere udenlandske forsøg har vist, at en høj belægningsgrad fører til et højere aggres­sionsniveau og ringere produktionsresultater (Geismar, 1992). Resultaterne er imidlertid oftest opnået under opstaldningsforhold, der ikke umiddelbart kan sidestilles med for­holdene i produktionsbesætninger.

Danske undersøgelser af belægningsgradens indflydelse på de primære produktionsparametre i produktionsbesætninger med konti­nuerlig drift har vist varierende resultater. Et forsøg med slagtesvin hvor følgende net­toarealer pr. gris blev sammenlignet; 0,40 m², 0,45 m², 0,50 m² og 0,55 m² viste ingen forskel i daglig tilvækst mellem grupperne (Landsudvalget for Svin 1986). I et andet forsøg blev der registreret en signifikant højere daglig tilvækst på 35 g ved et net­toareal på 0,64 m² pr. gris kontra 0,51 m² pr. gris. Ligeledes var der en signifikant højere daglig tilvækst på 42 g ved et net­toareal på 0,72 m² pr. gris kontra 0,54 m² pr. gris (Landsudvalget for Svin 1993).

Staldudnyttelsen påvirkes, når belægnings­graden ændres. Under den forudsætning, at der er tilstrækkeligt med grise til rådighed, vil en høj belægningsgrad medføre en høj staldudnyttelse, og tilsvarende vil en lav belægningsgrad medføre en lav staldudnyttel­se. Med mindre der opnås en betragtelig stigning i den daglige tilvækst og en samtidig reduktion af foderforbruget, vil produktions­økonomien forringes, når belægningsgraden reduceres.

I intensiv slagtesvineproduktion i sektionere­de stalde med alt-ind alt-ud drift opstaldes grisene ofte ved et nettoareal pr. gris svaren­de til EU-direktivets minimumskrav. Til­vækstniveauet i danske produktionsbesæt­ninger ligger væsentligt under det genetiske potentiel. Den gennemsnitlige daglige til­vækst for besætninger, der indgår i den landsdækkende effektivitetskontrol ligger således på 752 g pr. dag, mens tilvækstni­veauet i de bedste produktionsbesætninger ligger over 900 g pr. dag. Hvorvidt det vil være muligt at opnå en forbedring i de pri­mære produktionsparametre, der økonomisk kan kompensere for en reduceret staldudnyt­telse i besætninger med alt-ind alt-ud drift, er ikke tidligere undersøgt.

Formålet med forsøget var derfor at belyse belægnings­gradens indflydelse på produk­tionsresultater og økonomi ved grise op­staldet i sektionerede ­stalde med fuldspalte­gulve og alt-ind alt-ud drift.

MATERIALE OG METODE

I afprøvningen indgik to delforsøg. I Delforsøg I blev flg. grupper sammenlignet inden for samme sektion:

Gruppe 1  Nettoareal 0,55 m²/gris svarende til en belægningsgrad på 1,8 grise/m²

Gruppe 2  Nettoareal 0,65 m²/gris svarende til en belægningsgrad på 1,5 grise/m²

Gruppe 3  Nettoareal 0,75 m²/gris svarende til en belægningsgrad på 1,3 grise/m²

For at sikre et ensartet sammenlignings­grundlag mellem grupperne blev grisene i alle tre grupper leveret stivis, således at belægningsgraden var ens i stierne i hele perioden fra indsættelse til levering. Delforsøg I blev gennemført i én besætning. Grisene var opstaldet ved tre for­skellige belægningsgra­der inden for samme sektion. Dette med­førte, at staldmiljøet var identisk for alle tre belægningsgrader, således at produktions­resultaterne var forventet at afspejle den direkte effekt af areal pr. gris. Forsøget blev gennemført i en stald, der var taget i brug før 1. januar 1994. EU-direktivets krav om minimumsarealer for svin omfattede derfor ikke besætningen i afprøvningsperioden. Opstaldningsfor­hold mv. fremgår af tabel 2.

Forud for forsøgets igangsættelse blev venti­lationsanlægget gennemgået af en klimatekni­ker fra Den rullende Afprøvning.

Der blev i forsøgsperioden foretaget følgende registreringer på stiniveau: vægt ved ind­sættelse og afgang, foderforbrug, kødprocent bestemt ved slagtning samt antal behand­linger for luftvejslidelser og bevægelsespro­blemer.

Daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst samt kødprocent blev for delforsøg I opgjort på basis af stigennemsnit. Resultaterne blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse og analyseret ved en variansanalyse. Der blev gennemført test med følgende klassevariable: hold samt gruppe.

De anvendte foderblandinger opfyldte nor­merne ifølge "Fokus på normer for nærings­stoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DS.

I Delforsøg II blev følgende grupper sam­menlignet:

Gruppe 1  Nettoareal 0,55 m²/gris svarende til en belægningsgrad på 1,8 grise/m²

Gruppe 2  Nettoareal 0,65 m²/gris svarende til en belægningsgrad på 1,5 grise/m²

Gruppe 3  Nettoareal 0,75 m²/gris svarende til en belægningsgrad på 1,3 grise/m²

Grisene i alle tre grupper blev leveret stivis således, at belægningsgraden var ens i stierne i hele perioden fra indsættelse til levering for at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag mellem grupper og besætninger. I alle be­sætninger blev forsøget gennemført i stalde, der var taget i brug før 1. januar 1994. EU-direktivets krav om minimumsarealer for svin omfattede således ikke besætningerne i afprøvningsperioden.

Delforsøg II blev gennemført i fire besæt­ninger. Der indgik to besætninger med våd­fodring og to besætninger med tørfodring. Derudover var besætningerne udvalgt såle­des, at to var fri for ondartede luftvejslidel­ser (MS status) og to var inficeret med ondartede luftvejslidelser. Grisene i alle besætninger var opstaldet således, at kun én be­lægningsgrad var repræsenteret i hver sektion. Dette medførte, at stald­miljøet i den enkelte sektion var påvirket af den aktuelle belægningsgrad (mange grise = stor samlet egenproduktion af varme, få grise = lille samlet egenproduktion af varme), således at produktionsresultaterne ud over at afspejle den direkte effekt af areal pr. gris også forventedes at afspejle effekten af stald­miljøet. Opstaldningsforhold m.v. i de fire besætninger fremgår af tabel 3.

Antallet af sektioner pr. besætning, der indgik i delforsøg II, varierede fra to til seks. Inden for hver besætning var sektioner­ne identisk indrettet. For at eliminere en eventuel effekt af sektion, fx i form af vind­påvirkning m.v., blev der inden for hver besætning produceret det samme antal hold med de respektive belægningsgrader i hver af de sektioner, der indgik i forsøget.

Der blev ikke foretaget ændringer i stiindret­ning, ædepladsforhold m.v. i relation til den valgte belægningsgrad, idet en ændring af belægningsgraden i  produktionsbesætninger normalt vil foregå inden for de bestående rammer, som staldsystemet udgør, herunder eksisterende stidimensioner, foderautomater, ventilation osv.  I besætning B, D og E var anbefalingerne  vedrørende  ædepladsforhold således knap opfyldt for gruppe 1.

De anvendte foderblandinger opfyldte for alle besætningers vedkommende normerne ifølge "Fokus på normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DS.

Forud for forsøgets opstart blev ventilationsanlæggene, der indgik i forsøget, gennemgået af en klimatekniker fra Den rullende Afprøvning. I besætning D blev der konstateret problemer med ventilationsanlæggenes kapacitet i alle tre sektioner og fejlen blev søgt rettet.

I alle besætninger blev flg. procedurer fulgt i ved indsættelse af grise i sektionerne:

  - Vask + desinfektion

  - Tørring af sektion med varmekanon + ventilation minimum 12 timer forud for indsættelse

  - Tilførsel af suppleringsvarme i de første 5-10 dage efter behov.

Der blev i forsøgsperioden foretaget følgende registreringer på sektionsniveau: vægt ved indsættelse og afgang, foderforbrug, kødprocent bestemt ved slagtning, døde og kasserede samt behandlinger for luftvejslidelser og bevægelsesproblemer.

Daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst samt kødprocent blev for delforsøg II opgjort på sektionsniveau og  analyseret ved en variansanalyse. Resultaterne blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse og testet med følgende klassevariabler: besætning, hold inden for besætning samt gruppe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Delforsøg I - Produktionsresultater

Produktionsresultaterne vedr. delforsøg I fremgår af tabel 4. En forøgelse af nettoarealet pr. gris fra 0,55 m² til 0,65 m² medførte ingen forskel i de primære produktionsparametre. En yderligere forøgelse af nettoarealet pr. gris til

0,75 m² i forhold til 0,55 m² resulterede i en øget daglig tilvækst på 29 g og et fald i kødprocent på 0,6 procentenheder, begge statistisk sikre. Foderforbruget pr. kg tilvækst blev ikke påvirket. Der var ingen forskel på behandlingsfrekvensen af luftvejslidelser og bevægelsesproblemer i de tre grupper.

Resultaterne fra delforsøg I indikerer, at en moderat forøgelse af nettoarealet pr. gris under gængse produktionsforhold ikke medfører nogen væsentlig forøgelse af den daglige tilvækst. Resultaterne er imidlertid opnået ved opstaldning af grise ved forskellig belægningsgrad inden for samme staldrum. Effekten af belægningsgradens indflydelse på luftskifte og staldmiljøet, som helhed var således ikke  inkluderet.

*) Korrigeret for vægt ved indsættelse

a, b i samme række er statistisk forskellige (p<0,05)

Delforsøg II

Resultaterne af delforsøg II fremgår af tabel 5. Der var ingen vekselvirkning mellem besætning og gruppe. Der var ligeledes ingen vekselvirkning mellem besætninger med henholdsvis vådfodring og tørfodring, hvorfor resultaterne for de fire besætninger er slået sammen.

Produktionsresultater

En forøgelse af nettoarealet pr. gris fra 0,55 m² til henholdsvis 0,65 m² og 0,75 m² medførte ingen forskel i de primære produktionsparametre. Der var ligeledes ingen forskel i behandlingsfrekvensen for luftvejslidelser.

Antallet af døde og kasserede grise lå i alle fire besætninger på et lavt niveau. Dødeligheden på 2,3 pct. i gruppen med den det største nettoareal pr. gris skyldes, at der ved en enkelt leverance i besætning E blev kasseret 13 grise som følge af  akut lungebetændelse i forbindelse med udbrud af ondartet lungesyge.

Besætning B og E havde ved forsøgets start MS status. Besætning B blev umiddelbart efter igangsættelse af forsøget inficeret med ondartet lungesyge. Besætning E blev ligeledes inficeret med ondartet lungesyge midt i afprøvningsperioden. Det var kendetegnende for begge besætninger, at sygdomsudbrud ikke fik nogen særlig indflydelse på produktionsresultaterne. I begge besætninger  var man således i stand til at fastholde det hidtidige  tilvækstniveau efter reinfektionen. I begge besætninger erfarede man, at reinfektionen ikke var afhængig af belægningsgraden i de enkelte sektioner, idet behandlingsfrekvensen for luftvejslidelser var den samme uanset belægningsgrad.

Behandlingsfrekvensen for bevægelsesproblemer var  højest i gruppen med det mindste nettoareal pr. gris. Specielt besætning C bidrog til dette i form af behandling for ømbenethed. Årsagen hertil findes i det forhold, at de indkøbte grise kom fra et staldsystem med fast gulv og tørfodring efter ædelyst. Skiftet fra tørfodring efter ædelyst til restriktiv fodring i langkrybbe samtidig med skiftet til stier med fuldspaltegulv belastede således grisene mest i gruppen med det mindste nettoareal pr. gris. En mulig årsag hertil kan være konkurrencen om ædepladserne ved krybben.

De opnåede resultater i de fire besætninger skal vurderes på baggrund af, at besætningerne alle var veldrevne med et særdeles højt pasningsniveau, og at opstaldningsforholdene i besætningerne var i orden. De fastlagte procedurer omkring forberedelse af sektionerne forud for indsættelse af grise samt tilførsel af suppleringsvarme i de første dage efter indsættelse var med til at sikre grisene en god start.

I besætning D var der problemer med ventilationsanlæggenes kapacitet i de tre sektioner, der indgik i forsøget. Fejlen blev delvis rettet i forbindelse med forsøgets igangsættelse, men var først endeligt afhjulpet ved afprøvningens afslutning. Forsøgsresultaterne anses dog ikke for at være påvirket af dette.

Forsøgets samlede datamateriale giver ikke mulighed for at påvise nogen entydig effekt af årstidens indflydelse på grisenes tilvækst afhængigt af belægningsgrad. En foreløbig opgørelse havde antydet, at der i hold med lav belægningsgrad blev opnået en højere daglig tilvækst i sommerhalvåret end om vinteren, antageligt som følge af for lav temperatur og et for ringe luftskifte i sektioner med lav belægningsgrad i perioden omkring indsættelse i vintermånederne.

Årsagen til at effekten ikke kan påvises i det samlede materiale skyldes formentlig, at mængden af tilført suppleringsvarme blev reguleret efter behov. Generelt blev der i besætningerne sidst i afprøvningsperioden tilført varme i en længere periode, end der blev ved igangsættelsen af  forsøget. Tilførslen blev i alle  fire besætninger styret således, at der blev taget hensyn til aktuel udetemperatur og antallet af grise i sektionen. Denne tilførsel af varme kompenserede for grisenes manglende samlede varmeproduktion i hold med lav belægningsgrad. Derved blev der sikret en passende temperatur, et passende luftskifte og en god luftkvalitet i sektioner med lav belægningsgrad også i de koldeste perioder.

Produktionsøkonomi

Af tabel 5 fremgår de økonomiske konsekvenser af at forøge nettoarealet pr. gris fra 0,55 m² til henholdsvis 0,65 m²og 0,75 m². Med udgangspunkt i produktionsresultaterne fra delforsøg II forringes  produktionsøkonomien med 11 pct. ved et nettoareal på 0,65 m² pr. gris og med 23 pct. ved 0,75 m² pr. gris sammenlignet med 0,55 m² pr. gris.

I forsøget var valgt en leveringsstrategi med stivis levering i alle tre grupper for at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag mellem grupper og besætninger. I praksis vil der ved alt-ind  alt-ud drift i sektionerede stalde normalt vælges en strategi, hvor de største grise i de enkelte stier leveres først. Ved et nettoareal pr. gris på 0,55 m² vil EU-direktivets minimumskrav kunne overholdes, såfremt der leveres 2-3 grise pr. sti, når gennemsnitsvægten i stien er 85 kg.

Samlet viser afprøvningen at:

Resultaterne fra de to delforsøg kan ikke uden videre overføres til produktionssystemer med kontinuerlig drift eller til stalde, hvor stiindretning, ventilation mv. og generel management er mangelfuld.

I stalde med kontinuerlig drift, manglende ventilationskapacitet og et højt smittepres må det forventes, at det er muligt at opnå en øget tilvækst og et reduceret foderforbrug, når belægningsgraden reduceres.

REFERENCER

Geismar J., 1992. Effekter av beläggningsgrad och gruppstorlek på slaktesvinens beteende, hälsa och produktion. Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala.

Årsberetning - 1986. Svineavl og -Produktion i Danmark. Landsudvalget for Svin

Hangriseproduktion ved forskellig belægningsgrad - 1993.Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning

"Fokus på normer for næringsstoffer"- 1991. Landsudvalget for Svin, DS.