Firmaprodukter og -blandinger til slagtesvin - salocin fra hoechst og foderblandinger fra dlg

SAMMENDRAG

Der er afprøvet fire foderblandinger fra Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG). Blandingerne blev sammenlignet med kontrolblanding uden antibiotisk vækstfremmer samt en kontrol­blanding med Salocin fra Hoechst Roussel Vet. I afprøvningen indgik følgende behandlinger:

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med de pågældende firmaer, som også leverede de afprøvede produkter og blandinger. Blandingerne blev afprøvet til slagtesvin i vægtintervallet fra ca. 30-100 kg i én besætning. Der indgik 24 hold (gentagelser) på hver behandling i alt 72 grise pr. gruppe.

Ved enzymatisk analyse for fordøjeligt råprotein i foderet blev der ikke fundet væsentlige forskelle i proteinfordøjeligheden af blandingerne.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger er beregnet ud fra produktionsresultaterne og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris for alle blandinger.

Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem blandingerne.

BAGGRUND

Der er behov for at udvikle foderblandinger, der kan anvendes uden antibiotisk vækstfremmer. Dette kan muligvis opnås ved at sænke proteinindholdet i foderblandingerne samt ved at anvende proteinkilder med høj fordøjelighed. Foderblandinger med lavt proteinindhold og høj proteinfordøjelighed vil sandsynligvis mindske behovet for antibiotiske vækstfremmere. Desuden vil der samtidig opnås en reduktion af kvælstofudledningen fra svinepro­duktionen.

Formålet med afprøvningen var at foretage en uvildig afprøvning af lukkede firma­blandinger med lavt proteinindhold uden antibi­otisk vækstfremmer. Det var samtidig afprøvningens formål at undersøge effekten af antibiotiske vækstfremmere i blandinger med højt og lavt proteinindhold.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin. Der indgik fire foderblandinger  fra Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG): Primera, Primera V, Primera Grøn og specialblanding S422. Der var desuden en kontrolblanding uden vækstfremmer og en kontrolblanding med den antibiotiske vækstfremmer Salocin fra Hoechst Roussel Vet. Gruppeinddelingen i forsøget fremgår af tabel 1.

De to kontrolblandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a. DLG producerede og leverede de øvrige fire foderblandinger. Foder-blandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1 og beskrivelse af de afprøvede produkter fremgår af appendiks 2.

Foderet blev produceret ad to gange. Der blev udtaget prøver af hver blanding til fuld foderstofanalyse inkl. FEs og aminosyrer. Der blev desuden foretaget analyse for enzymfordøjeligt kvælstof (EFN). EFN-metoden er endnu ikke en officiel analysemetode til bestemmelse af fordøjeligt råprotein, men metoden er baseret på de samme laboratorieanalyser, som indgår i EFOS-metoden til bestemmelse af FEs.

MS-grise blev indsat i forsøget ved en gennemsnitsvægt på 31 kg. Grisene var indkøbt fra fem besætninger. Grisene fra hver besætning blev ligeligt fordelt på de seks forsøgsgrupper. Der indgik i alt 432 grise i forsøget fordelt på 24 hold (gentagel­ser) i alt 72 grise pr. forsøgsgruppe. Der var tre sogrise eller tre galtgrise i hver sti. Stierne med sogrise og galtgrise var fordelt ligeligt på forsøgsgrupperne, således at der var 11 stier med sogrise og 13 stier med galtgrise pr. forsøgsgruppe.

Slagtesvinestalden var delt i to sektioner. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halmstrøelse. Der var én simpel tørfoderautomat og én drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt ca. hver anden dag. Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet ca. én måned efter indsættelse i forsøget.

Resultaterne er angivet som korrigerede gennemsnit ved samme vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering.

Data blev statistisk analy­seret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. DB/sti­plads­/år, total proteinfor­brug pr. kg tilvækst og total proteinforbrug pr. kg kødtil­vækst blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagte­vægt. Følgende klassevariable indgik i den statistiske mo­del: Køn, hold inden for køn og gruppe. Alle seks blandin­ger blev sammen­lignet indbyr­des. Statistisk sikre for­skelle angives på 5 pct. ni­veau korrigeret for flere parvise sammenligninger ved en Bonferroni-t-test.

RESULTATER OG DISKUSSION

Der var generel god sundheds­tilstand i besætningen. Der var ingen grise, der blev behandlet mod diarré eller andre for­døjelsesforstyrrel­ser og kun få grise blev be­handlet mod ledbetændelse og luftvejslidelser. Der blev udtaget tre grise i gruppe 2 og én gris i gruppe 4 på grund af andet end fordøjel­sesforstyrrelser. I løbet af forsøget døde én gris i grup­pe 1 og én gris i gruppe 5 ligeledes på grund af andet end fordøjelses­forstyrrelser.

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næ­ringsstoffer fremgår af appendiks 3. Det garanterede indhold af råprotein i blandingerne Primera og Primera V var højere end for de øvrige blandinger, men det gennemsnitlige analyserede indhold af råprotein for de to foderleveringer var næsten ens i alle blandinger undtagen i specialblanding S442, hvor indholdet af råprotein var lavere. Det var således ikke muligt at undersøge effekten af vækstfremmer ved forskellige proteinni­veauer i foderblandinger.  

Der var generel god overensstemmelse mellem foderblandingernes garanterede og analyserede indhold af aminosyrer. Det analysere­de indhold af lysin i Primera Grøn var dog 8 pct. højere  end det garanterede indhold. Aminosyreprofilerne i de lukkede blandinger var ikke væsentligt forskellige fra aminosyreprofi­lerne i kontrolblandingerne.

Den enzymatiske analyse af fordøjeligt råprotein (EFN) viste, at der ikke var væsentlig forskel i proteinfordøjeligheden af blandingerne (81-83 pct.) jf. appendiks 3. Blandingernes indhold af fordøjeligt råprotein var også på samme niveau (130-134 g ford. råprotein pr. FEs).  

Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvej­ning og samlet for hele forsøgsperioden (tabel 2). Den gennem­snitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var h.h.v. 31, 59 og 99 kg. 

Produktionsværdien, angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år, er vist i tabel 3. Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) ved en foderpris på 1,38 kr. pr. FEs for alle grupper. Den anvendte foderpris er prisen på kontrol­blandingen uden vækstfremmer. Den gennemsnitlige købspris for 30 kg’s grise og afregningsprisen inklusiv efterbetaling for det seneste år indgår desuden i beregningen af produktionsværdien, jf. tabel 3.

Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien af foderblandingerne. Der var  heller ingen statistisk sikker effekt af at tilsætte vækstfremmerne Salocin og tylosin til hhv. kontrolblandingen og Primera.

Ved beregningen af produktionsværdien er der som nævnt ikke indberegnet de aktuelle priser på de enkelte blandinger. I tabel 3 er der ud over produktionsværdien også angivet de faktiske dækningsbidrag for foderblandingerne, jf. appendiks 2.

Ved beregning af det aktuelle dækningsbidrag er foder­enhedsprisen beregnet ud fra det analyserede indhold af FEs i hver blanding. Der er dog kun foretaget statistisk beregning af forskelle i pro­duktionsværdien ved samme pris for alle blandin­ger sva­rende til prisen for kontrol­blandingen uden vækstfremmer.

Det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtil­vækst i forsøgsperioden er angivet i tabel 4. Det ses af tabellen, at proteinforbruget var ca. dobbelt så stort pr. kg kødtilvækst som pr. kg tilvækst for alle grupper. Proteinforbruget pr. kg til­vækst var statistisk sikker lavere for Primera Grøn end for Primera og Primera V, men ikke forskelligt fra de to kontrol­grupper. Dette kan skyldes, at Primera Grøn  havde det højeste energiind­hold, mens indholdet af rå­protein var på samme niveau som for Primera og Primera V.

Der var ikke statistisk sik­ker forskel mellem blandin­gerne m.h.t. det totale pro­teinforbrug pr kg kødtil­vækst.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke var statistisk sik­ker forskel i produktionsvær­dien mellem kontrolblandingen uden vækstfremmer, kontrol­blandingen med Salocin fra Hoechst Roussel Vet og foder­blandingerne fra DLG.

APPENDIKS

Appendiks 1

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning i %.

¹⁾ Salinomycin natrium opblandet i hvedestrømel (12.500 mg/kg)

Appendiks 2

PRODUKTBESKRIVELSE ANGIVETPÅ BAGGRUND AF OPLYSNINGER FRA FIRMAERNE

GRUPPE 2:

GRUPPE 3, 4, 5 og 6:

Appendiks 3

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer

(gns. af to foderleverancer)

Appendiks 3 (fortsat)