Sammendrag

I to besætninger med fuldspaltegulv og fodring efter ædelyst blev effekten af et beriget stimiljø undersøgt mht. daglig tilvækst og forekomsten af halebid. Undersøgelsen varede 6 mdr. Begge besætninger var blevet udvalgt, fordi der i perioder var problemer med halebid.

Tre grupper blev sammenlignet:

- Kontrol uden berigelse

- Halmtildeling efter ædelyst i automater

- Ophængte bideklodser af træ

Der var ingen forskel i daglig tilvækst mellem de tre grupper. Den gennemsnitlige daglige tilvækst for de to besætninger var ca. 730 g.

I den ene besætning blev der fundet en statistisk sikker effekt af halmtildeling, idet der var 0,8 pct. halebid i gruppen med halmtildeling, mod 8,3 pct. i gruppen uden berigelse og 5,0 pct. i gruppen med bideklodser. Bideklodserne havde således ingen indflydelse på forekomsten af halebid. I den anden besætning var der ingen forskel på forekomsten af halebid i de tre grupper, men niveauet af halebid var meget lavt i alle grupper, svarende til ca. 1 pct.

I gruppen med halmtildeling var halmforbruget i de to besætninger hhv. 0,59 og 0,84 kg pr. produceret slagtesvin. Det laveste halmforbrug var i besætningen, hvor der var effekt af halmtildeling. Bideklodserne var tydeligt slidt efter en vækstperiode.

På baggrund af forsøget anbefales det at tildele halm i perioder, hvor der forekommer halebid.

Formål og baggrund

Størstedelen af de stityper, der bruges til ung- og slagtesvin er baseret på fuldspalte­gulv uden halmtildeling. Stimiljøet er sjæl­dent beriget med genstande, som kan bidrage til at beskæftige dyrene i det relativt bare miljø. Som følge heraf retter grisene ofte opmærksom­heden mod stifæller, hvilket kan resultere i uro og i nogle situationer halebid. I ekstreme situationer er størstedelen af grisene halebidte, hvorved trivslen forringes væsentligt. Halebid kan medføre bylder, som er årsag til, at slagtekroppen kasseres.

En forundersøgelse af forskellige typer halmautomater har vist, at tildeling af halm fra automater er muligt med et minimalt halm­spild (Erfaring/maj1995, Den rullende Af­prøvning).

En tidligere undersøgelse har vist, at daglig tildeling af halm i afmålte mængder ikke medførte en tydelig forbedring af produktionsresultaterne (meddelelse nr. 106, Den rullen­de Afprøvning). Som supplement til dette er det påvist i et forsøg, at halm medvirker til forbedring af mavesundheden hos grisene (Bilag fra Statens Husdyrbrugsforsøgs Års­møde, 1993).

Formålet med undersøgelsen var at afklare om tildeling af halm fra halmautomater kunne mindske forekomsten af halebid.

Sideløbende med denne undersøgelse er der blevet gennemført en undersøgelse af fo­derets og halmtildelingens indflydelse på den daglige tilvækst og på maveforandringer hos slagtevin. Denne undersøgelse er ikke af­sluttet.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i 2 besæt­ninger. Slagtesvinene var opstaldet i fuldspal­tegulvsstier. Besætningerne blev udvalgt, fordi de havde periodiske problemer med halebidning i slagtesvineperioden. Det blev tilstræbt at igangsætte forsøget i en periode med halebidningsproblemer. Der var 3 grupper:

Gruppe 1. (Kontrol)  Ingen berigelse af staldmiljøet

Gruppe 2. (Forsøg)  Halmtildeling efter ædelyst fra automater

Gruppe 3. (Forsøg)  Ophængte bideklodser af træ

I gruppe 2 blev der i stierne opsat halmauto­mater af fabrikatet AP-Halm, og i gruppe 3 blev der ophængt 2 træklodser pr. sti. Klod­serne var 25-35 cm lange og havde en dia­meter på 5-6 cm. De ophængte træklodser blev valgt, fordi udenlandske forsøg har vist, at dæk, bolde og andet legetøj, der ligger på gulvet, er uhensigtsmæssigt som berigelse, idet interessen forsvinder, når objektet bliver svinet til. Samme forsøg har vist, at dyrene foretrækker at bide i emner, der er elastiske eller kan bearbejdes.

Såvel halmautomater som bideklodser blev installeret ved forsøgets start, således at der var berigelse i forsøgsstierne fra indsættelses­tidspunkt til levering af grisene.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

I hver sektion/staldrum, der blev brugt i forsøget, var alle 3 grupper ligeligt repræ­senteret og tilfældigt fordelt for at undgå en sektions-/stald påvirkning. Forsøgets varig­hed var 6 mdr.

Registreringer

Der blev registreret daglig tilvækst i 4 stier pr. gruppe pr. besætning - i alt 8 gentagel­ser. Samtlige grise i de 4 stier blev udvejet i forbindelse med levering af de første grise fra holdet, for derved at sikre samme be­lægningsgrad i alle stier i hele vækstperio­den.

Forekomsten af halebid blev registreret på stiniveau. Registrering blev foretaget hver 14. dag af registreringstekniker fra Den rullendeAfprøvning.

Alle tilfælde af halebid i en sti blev regi­streret ved hvert besøg. For gruppe 2 blev mængden af tildelt halm registreret. Statistisk analyse af data blev foretaget som variansanalyse med tilvækst og halebid som primære parametre.

Resultater og diskussion

Der blev ikke fundet nogen forskel i daglig tilvækst imellem de tre grupper, hvorfor tilvæksten er opgjort samlet for de to besæt­ninger. Resultatet fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Daglig tilvækst i de tre grupper

Tabel 3. Resultater vedr. forekomst af halebid i de to besætninger

a), b) signifikante forskellige indenfor besætning. P<0,01.

Der var en vekselvirkning mellem besætningerne med hensyn til halebid, hvorfor resul­taterne er opgjort separat for de to besæt­ninger, hvilket fremgår af tabel 3.

I besætning A var der effekt af halmtildeling med hensyn til halebid (p<0,01). I gruppe 2 med halmtildeling var 0,8 pct. af de indsatte grise halebidte, mens hhv. 8,3 og 5,0 pct. var halebidte i gruppe 1 og 3. Bideklodserne havde  tilsyneladende ingen indflydelse på forekomsten af halebid. Der var ingen grise - hverken i gruppe 1, 2 eller 3 - der var halebidte ved indsættelse. Der var ingen sammenhæng mellem udbrud af halebid og tidspunkt i vækstperioden.

Der var en jævn fordeling af halebidte grise mellem stierne i gruppe 1 og 3, men i få tilfælde accelererede et halebidsproblem fra 1 gris til 7-8 grise i stien i løbet af en må­ned.

I besætning B var der ingen forskel mellem grupperne, men niveauet af halebid var meget lavt, idet der stort set ikke forekom halebid i besætningen i forsøgsperioden. I en længere periode umiddelbart inden forsøgs­start havde der imidlertid været store pro­blemer med halebid. Dette illustrerer varia­tionen i halebidsproblemer inden for besæt­ning.

I gruppe 2 var halmforbruget pr. produceret slagtesvin hhv. 0,59 og 0,84 kg i besætning A og B. Som gennemsnit for begge besæt­ninger svarede dette til 0,72 kg halm pr. produceret slagtesvin. Halmen blev tildelt efter ædelyst, og der blev brugt byghalm i besætning A og rughalm i besætning B. Der blev brugt langhalm, idet snittet halm ikke kan håndteres i halmautomater.

Undersøgelsen bekræftede, at der er variation i forekomsten af halebid såvel mellem be­sætningerne, som inden for besætning i løbet af året.

Bideklodserne var monteret i en kæde på stiadskillelsen og kunne således ikke bæres rundt i stien. Bideklodserne havde imidlertid tydelige bidemærker, som tegn på, at de blev brugt.

Det var ikke muligt at vurdere om flokstør­relsen havde indflydelse på forekomsten af halebid.

I besætning B blev grisene flyttet fra ungsvinestalden til slagtesvinestalden i vækstperioden og det formodes, at det har haft en positiv indflydelse på grisenes adfærd, at flokken blev holdt intakt i hele perioden, fremfor hvis der var sket en sammenblan­ding. En sammenblanding af dyr i forbindel­se med en flytning er en stressfaktor, hvor­under grisene skal danne ny rangorden, hvilket kunne antages at forøge risikoen for uhensigtsmæssig adfærd som halebid. En flytning i sig selv er dog en stressfaktor.

Årsager til halebid er imidlertid multifaktori­elle, og en berigelse af stimiljøet vil sandsyn­ligvis ikke i alle tilfælde kunne mindske forekomsten halebid, hvis forhold som fx. driftsledelse, stiindretning, ventilation, fo­dersammensætning og strategi for sammen­blanding af grise ikke er i orden. Grisene er således meget påvirkelige af faktorer som træk, vandmangel og forkert fodersammen­sætning.

Udenlandske forsøg har vist, at en berigelse af stimiljøet i fuldspaltegulvsstier såvel som i stier med delvist spaltegulv, har en positiv effekt på grisenes adfærd i form af færre aggressioner, hvorfor det generelt anbefales at berige stierne, fx med halm.

Halmtildeling bør dog ikke betragtes som en endegyldig løsning på et eventuelt halebid­ningsproblem, men derimod indgå som en del af problemløsningen, idet en samlet analyse af førnævnte forhold bør finde sted for at lokalisere årsagen til, at halebid over­hovedet opstår.

Halm har i nærværende forsøg haft større effekt end bideklodser, hvorfor halm kan formodes at have anden virkning end blot beskæftigelse. Som tidligere nævnt har et igangværende forsøg til formål at afklare halmtildelings effekt på mavesundheden. Resultatet af dette forsøg foreligger endnu ikke.

På baggrund af forsøget anbefales det at tildele halm i perioder, hvor der forekommer halebid.

Referencer

Den rullende Afprøvning. Erfaring/maj1995 - Halmautomater i slagtesvinestier med fuldspalte­gulv.

Den rullende Afprøvning. Medd. nr. 106/1986 - Halmstrøelse til slagtesvin.

Bilag fra Statens Husdyrbrugsforsøgs Årsmøde, 1993. Af videnskabelig assistent E. Keller Nielsen