Bioplus 2b i foder til søer og pattegrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 18 måneder i tre sobesæt­ninger, som brugte indkøbt tørfoder.

I afprøvningen indgik tre grupper. I den første gruppe fik søer og pattegrise foder uden BioPlus 2B. I den anden gruppe fik søerne foder med BioPlus 2B, mens pattegrisene fik foder uden BioPlus 2B. I den tredje gruppe fik både søer og pattegrise foder med BioPlus 2B.

Den eneste forskel på sofoderet var indholdet af 0,05 pct. BioPlus 2B, og den eneste forskel på foderet til pattegrisene var indholdet af 0,04 pct. BioPlus 2B. Begge blandinger til pattegrisene indeholdte tylosinfosfat. Pattegrisene havde adgang til tørfoder fra de var 12 dage gamle. Der blev også gennemført en undersøgelse af søers tolerance for foder iblandet 100 gange mere BioPlus 2B end anbe­falet.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderblandingerne, og der blev ikke set forskelle i søernes foderoptagelse i diegivningsperioden eller i det samlede foderforbrug. Der var heller ikke forskelle i søernes gødningskonsistens.

Indholdet af coliforme bakterier i gødningen fra søerne i de tre besætninger - målt i CFU/g fæces i Log 10 - varierede mellem 6,48-7,92. Der var således en væsentlig variation mellem besætningerne. Der var ingen sammenhæng mellem indholdet af coliforme bakterier i søernes gødning, og de produktionsresultater søerne opnåede.

Produktionsresultaterne i farestalden og reproduktions­resultaterne blev ikke forbedret, når søerne blev fodret med en blanding indeholdende 0,05 pct. BioPlus 2B, og pattegrisene blev tilbudt en startblanding med 0,04 pct. BioPlus 2B.

Det påvirkede ikke søernes almenbe­findende eller sundhedstilstand, når de blev tildelt foder indeholdende 100 gange den anbefalede dosis af BioPlus 2B i en periode på syv døgn af drægtighedsperioden.

 

BAGGRUND

BioPlus 2B er en probiotisk vækstfremmer, som indeholder sporer af Bacillus lichenifor­mis og Bacillus subtilis. Laboratorie-for­søg har vist, at Bacillus licheniformis danner Bac­teriociner, der er i stand til at hæmme nogle af de mest tabsvoldende patogener, såsom Clostridium perfringens type A og type C samt Staphylococcus aureus, Streptococcus agalactiæ og Actinomyces pyogenes. Derudover reduceres ind-holdet af coliforme bakterier.

I flere besætninger er det erfaret, at brug af BioPlus 2B i sofoderet fjerner problemer med "gaspustere" blandt søerne. Derudover reduceres diarréfrekvensen hos pattegrisene med en lavere dødelighed og en øget kuldvægt ved fravænning til følge. Dette skyldes sandsynligvis, at mængden af tabsvoldende patogener og coliforme bakterier i søernes gødning reduceres, så smittepresset i pattegrisenes nærmiljø bliver mindre.

Derudover skulle mikrofloraen i søernes tarmkanal blive mere stabil, hvilket forbedrer den mikrobielle fermentering og stimulerer søernes foderoptagel­se. Dette kan være positivt for søernes reproduktionsresultater. Der forventes en ekstra effekt på pattegrisene, når både startfoder og sofoder indeholder BioPlus 2B.

Der er gennemført et mindre forsøg i Italien, som underbygger de ovennævnte erfaringer fra praksis. 

Et foderstoffir­ma har introduceret en færdigfoderblanding indeholdende 0,05 pct. BioPlus 2B. Dette niveau skulle sikre tilstrækkeligt med sporer i foderet, selvom foderet er varmebehandlet og pelleteret. Tilsætningen af BioPlus 2B øger prisen pr. FEs med 3-4 øre.

Formålet med afprøvningen var at klarlægge, om tilsætning af 0,05 pct. BioPlus 2B til sofoderet og 0,04 pct. BioPlus 2B i foder til pattegrise forbedrer søernes og pattegrisenes sundhedstil­stand, så kuldvægten ved fra­vænning øges, pattegrisedødeligheden reduceres og reproduktionsresultaterne forbedres.

Der blev også gennemført en undersøgelse, der skulle dokumentere søers tolerance for foder iblandet 100 gange mere BioPlus 2B end anbe­falet. Afprøvningen er gennemført i samarbejde med Christian Hansen BioSystems.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i tre sobe­sætninger med tørfodring, hvor der ikke blev anvendt halmstrøel­se. Alle besætningerne brugte indkøbt færdigfoder og fra-vænnede grisene ved fire uger. Søerne var individu­elt opstaldet. Af­prøvningen forløb over en periode på 18 måneder.

Besætningerne var udvalgt, fordi der var henholdsvis lavt, middel og højt smitte­pres i farestaldene. Smittepresset blev defineret ud fra diarréfrekvensen blandt pattegrisene, og blev målt ud fra indholdet af coliforme bakterier i søernes gødning.

I hver besætning blev søerne delt i to ens grupper - kontrol og forsøg - efter race og alder. I farestaldene deltes søerne i forsøgsgruppen yderligere op i to grupper. Pattegrisene hos søerne i den ene gruppe fik startfoder uden BioPlus 2B, mens patte-grise­ne hos søerne i den anden gruppe fik startfoder med BioPlus 2B. Forsøgsdesignet er vist i tabel 1.

Pattegrisene fik pelleteret startfoder, fra de var 12 dage gamle. Der blev anvendt samme startblanding til de tre grupper af smågrise i de tre besætninger - Hurtigstart fra KFK. Kontrolblandingen indeholdte tylosinfos­fat, mens forsøgsblandingen indeholdte både tylosinfosfat og 0,04 pct. BioPlus 2B.

Tabel 1. Forsøgsdesign
		Kontrol	Forsøg
Drægtighedsstald	Søer	Ingen BioPlus	BioPlus
Farestald	Søer	Ingen BioPlus	BioPlus
	Pattegrise	Ingen BioPlus	Ingen BioPlus	BioPlus

Hver besætning brugte sofoderblandinger med samme råvaresammen­sæt­ning. Den eneste forskel på forsøg og kontrol var tilsætning af 0,05 pct. BioPlus 2B.

Sofoderet var sammensat ud fra nor­merne til diegivende søer (Fokus på Nærings­stofnor­mer, 1995, Landsud­valget for Svin, DANSKE SLAGTERI­ER). Søernes fodring blev gennemført efter føl­gende retningslinier:

Goldperioden

- Fra fravænning til løbning: ca. 3,5 FEs pr.dag.

Drægtighedsperioden

- De første 12 uger efter løbning: Ca. 2,2 FEs pr. dag (efter huld).

- 12-16 uger efter løbning: 3,5 FEs pr. dag.

- De sidste tre dage før faring: 2,0 FEs pr. dag.

Diegivningsperioden

- Tilnærmet æde­lyst:

- Indtil 7. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris daglig.

- Fra 7.-14. dagen efter faring: Mini­mum 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris daglig.

- Fra 14. dagen til fravænning: Mini­mum 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris daglig.

Pattegrise

- Pattegrisene blev fodret på gulv, fra de var 12 levedøgn.

Orner

Alle orner blev fodret med sofoder indeholdende BioPlus 2B for at undgå overslæbning af smitstoffer fra kontrolsøerne til forsøgssøerne.

Arbejdet i farestaldene var tilrettelagt, så arbejdet med forsøgssøer + pattegrise blev ordnet først, og derefter blev arbejdet med kontrolsøer + pattegrise klaret. Derved blev overføring af gødning mellem grupperne undgået. Besætningernes almindelige procedure for brug af antibiotika blev fulgt i afprøvningsperioden.

Kuldudjævning måtte kun gennemføres inden for grupperne, d.v.s. inden for Kontrol og inden for Forsøg.

Søernes produktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger blev regi­streret. I en af besætningerne blev søer vejet ved indgang til farestaldene og ved fravænning.

Der blev ikke foretaget individuel regi­strering af søernes foderoptagelse i diegivnings­perioden eller af det totale foderforbrug. Det samlede foderforbrug af de to blandinger i hver besætning blev dog registreret, og ud fra disse tal blev foderforbruget vurderet.

Pattegrise, der døde eller blev behandlet mod en af følgende lidelser i dieperioden: Ihjellagt, Colidiarré, Tarmbrand, Coccidiose, Sodeksem, Sult, Ledbetændelse, Klovbetæn­delse,­ Svømmere, Hjernebetændelse eller andet blev registreret med dato og årsag. Pattegrise­nes fravænningsalder og -vægt samt diarré­frekvens blev regi­streret.

Der blev udtaget gødningsprøver fra seks søer i kontrolgruppen og 12 søer i forsøgsgruppen i hver besætning. Der blev udtaget en prøve umiddelbart før faring og en prøve ved fravænning. Gødnings­prøverne blev analyseret for indhold af coliforme bakterier. Prøverne blev analyseret af Christian Hansen BioSystems.

Der blev udtaget fem foderprøver af hver sofoderblanding og tre foderprøver af hver startblandin­g i hver besætning. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, aske, træstof, vand, FEs (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin ­på AnalyCen A/S.

Derudover blev der udtaget foderprøver af alle leverede foderpartier til analyse for indhold af Bacillussporer. Prøverne blev analyseret af Christian Hansen BioSystems.

Data blev analyseret ved en variansanaly­se i SAS under proceduren GLM. Faringsprocent, levendefødte grise pr. kuld, kuldvægt ved fravænning og antal døde pattegrise i farestaldene var de primære målepara­metre, mens behandlings- og dødsårsager var sekundære måleparametre.

Toleranceforsøg

Undersøgelsen omfattede seks par drægtige søer. Et par bestod af en kontrolso og en forsøgsso. Hvert par søer havde samme kuldnummer og havde været drægtige i samme antal dage.

Forsøgsperioden var på syv døgn, hvor de udvalgte søer tildeltes to gange 1,5 kg foder pr. dag. Kontrolsøerne tildeltes foder uden BioPlus 2B, og forsøgssøerne tildeltes foder, som indeholdte 100 gange mere BioPlus 2B end anbefalet.

De 12 udvalgte søers sundhedstilstand blev undersøgt af en dyrlæge, før forsøget blev sat i gang, og umiddelbart efter forsøget var afsluttet. Dyrlægen udarbejdede en beskrivelse for hver enkelt af de 12 søer blandt andet indeholdende temperatur og vurdering af gødnings­konsi­stens.

Hver dag blev der foretaget temperaturmåling på de 12 søer 1 time efter morgenfodringen. Det blev ligeledes regi­streret, hvis søerne ikke havde ædt den tildelte mængde foder, når der blev fodret næste gang. Det foder, som ikke var ædt, blev fjernet fra krybben, og mæng­den blev registreret.

Der blev udtaget en foderprøve af hver blanding til analyse for indhold af Bacillussporer.

Den sidste forsøgsdag blev der fra de 12 søer udtaget gødningsprøver til analyse for Bacil­lus, Coliforme, Enterococcer, Lactobacillus og totale anaerobe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne viste god over­ensstemmelse mellem det forventede og det analyserede indhold af næringsstoffer i kontrol- og forsøgsblandingerne. Der blev også genfundet den tilsatte mængde Bacillussporer i forsøgsblandingerne.

Der var ingen problemer med at få søerne eller pattegrisene til at æde de to foderblandinger. Vurderet ud fra det samlede forbrug af kontrol- og forsøgsblandingen var foderforbruget ens i grupperne. I besætningen, hvor søerne blev vejet ved indgang til farestald og ved fravænning, blev der ikke set vægtforskelle mellem grupperne.

Indholdet af coliforme bakterier i gødningen fra søerne i de tre besætninger - målt i CFU/g fæces i Log 10 - varierede mellem 6,48-7,92. Der var således en væsentlig variation mellem besætningerne. Der var ingen sammenhæng mellem sogødningens indhold af coliforme bakterier og de målte produktionsresultater i de tre besætninger, og der var heller ikke vekselvirkning mellem besætningerne. Derfor er det de samlede pro­duktions­resultater fra alle tre produktionsbe­sætninger, som er vist i tabel 2 og 3.

Tabel 2. Produktionsresultater i farestaldene
	Kontrol	Forsøg - Ingen BioPlus 2B til pattegrise	Forsøg - BioPlus 2B til pattegrise
Antal kuld	1.215	607	570
Antal grise pr. kuld	11,4	11,4	11,3
Dødelighed hos pattegrise, %	9,7	9,2	9,1
Kuldvægt ved fravænning, kg	66,8	67,4	66,5
Behandlinger mod colidiarré, %	13,9	11,3	12,8

I tabel 2 er resultaterne fra farestaldene vist. Forsøgssøerne skulle have tildelt BioPlus 2B i mindst 14 dage før faring, før resultaterne fra farestaldene kunne indgå i afprøvningen.

Der var ikke sikre forskelle mellem grupperne på årsager til diarrébehandling eller dødsfald, derfor er det kun den samlede behandlingsfrekvens og den samlede pattegrise­dødelighed, som er vist i tabel 2.

Som det fremgår af tabel 2 var der ikke sikre forskelle mellem kontrolgruppen og de to forsøgsgrupper. Der har således ikke været sikker effekt af at tilsætte BioPlus 2B til sofoderet eller til start­blandingen. I tabel 3 er vist reproduktionsresultater. Søerne skulle være fodret med kontrol- eller forsøgsfoder i hele drægtighedsperioden, før de målte reproduktionsresultater indgik i afprøvningen. Derfor var der færre kuld i tabel 3 end i tabel 2.

Der var ikke sikre forskelle mellem de to grupper, så tilsætning af BioPlus 2B har ikke haft sikker effekt på reproduktionsresultaterne.

De gode erfaringer med at fjerne problemet med "gaspustere" i en række besætninger ved at tilsætte BioPlus 2B til sofoderet, kunne ikke eftervises i denne afprøvning, da der ikke forekom "gaspustere" i de tre besætninger.

Tabel 3. Reproduktionsresultater
	Kontrol	BioPlus 2B
Antal kuld	905	881
Antal levendefødte grise pr. kuld	11,4	11,5
Dødfødte grise pr. kuld	0,9	1,0
Faringsprocent	89,2	85,8
Spildfoderdage pr. kuld, dage	11,5	13,1
Antal udsatte søer i afprøvningsperioden	162	149

Toleranceforsøg

Analy­sen af foderblandingernes indhold af Bacillus-sporer viste, at middelværdien for sporeind­hold i kontrolfoderet var < 10 exp 5 sporer/g foder, og middelværdien for sporeind­hold i forsøgs­foderet var 1,3x10 exp 8 s­porer/g foder. Disse niveauer var i overensstemmelse med det for­ventede.

Tabel 4 angiver gennemsnittet af gødningsprøvernes analyserede indhold af Bacil­lus, Coliforme, Enterococcer, Lactobacillus og totale anaero­be i de to grupper. Resultaterne er i CFU/g i log 10.

Tabel 4. Gødningsprøvernes bakteriologiske indhold, CFU/g i log 10 (Toleranceforsøg)
Gruppe		Bacillus	Coliforme	Enterococcer	Lactobacillus	Tot. anaerobe
Kontrol	Gens.	< 5,00	7,05	5,88	7,19	9,24
	Spredning	-	0,58	0,60	0,53	0,51
Forsøg	Gens.	7,84	6,73	5,66	7,12	9,11
	Spredning	0,14	0,92	0,70	0,45	0,39

Der blev ikke fundet Bacillus-sporer i gødningen fra kontrolsøerne, og niveauet af Bacillus-sporer i gødningen fra forsøgssøerne var som forventet. Der var ikke forskelle i indholdet af Colifor­me, Enterococcer, Lactobacillus eller totale anaero­be mellem gødningsprøverne fra henholdsvis kontrol- og forsøgssøerne.

Søerne ville gerne æde de to blandinger, og mellem de to grupper var der ikke forskel i søernes dagligt målte temperatur.

Dyrlægens gennemgang af søernes almene befindende, sundhedstilstand og gødnings­konsistens før og efter forsøget viste, at der ikke var forskel på de to grupper af søer. Det må derfor konkluderes, at tildeling af foder indeholdende 100 gange den anbefalede dosis af BioPlus 2B i en periode på syv døgn ikke påvirker de drægtige søers almenbe­findende eller sundhedstilstand.

REFERENCER

Fokus på “Næringsstofnormer”, 1995, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERIER.