Dlg’s resultatfodringskoncept til slagtesvin

SAMMENDRAG

Foderblandinger fra Dansk Landbrugs Grovvareselskabs (DLG) Resultatfodringskoncept til slagtesvin blev i tre besætninger sammenlignet med DLG’s Mondeo V. Mondeo V følger de danske aminosyrenor­mer. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst i alle besætninger. Afprøvningen omfattede i alt 42 hold og 5.635 grise.

I afprøvningen blev der anvendt følgende blandinger fra Resultatfodringskonceptet: Senator V, Primera V og Omega V. Valg/skift af forsøgsfoder blev afgjort af DLG, ud fra oplysninger fra Den rullende Afprøvning om registrerede E-kontrol-resultater for grisene i Resultatfodringsgruppen. DLG havde ikke kendskab til resultaterne for kontrolgruppen.

Ud fra Resultatfodringskonceptet besluttede DLG, at Resultatfodringsgruppen i gennemsnit skulle have højere foderenhedsindhold pr. kg og lavere aminosyreindhold pr. FEs. Forskellen mellem det målte aminosyreindhold i kontrol- og resultatfodringsgruppen var kun 3 pct. mod forventet 5 pct. pr. FEs. Det skyldtes bl.a., at det gennemsnitlige energiindhold i kontrolgruppens foder var højere end deklareret, og det gennemsnitlige energiindhold i Resultatfodringsgruppens foder var lavere end deklareret.

Resultaterne fra denne afprøvning viste ikke nogen statistisk sikker forskel i produktionsresultaterne mellem Resultatfodringsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, der fik Mondeo V fra DLG.

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for begge grupper.

Ud fra de opgivne listepriser og de analyserede energiindhold kostede foderet i Resultatfodrings­gruppen i gennemsnit 8 kr. mindre end kontrolblandingen pr. 100 FEs i denne afprøvning.

Der ville være opnået et statistisk sikkert højere dækningsbidrag ved Resultatfodring, hvis foderet havde kostet mindst 9 kr. mindre end kontrolblandingen pr. 100 FEs. Omvendt ville Resultatfodring give et statistisk sikkert lavere dækningsbidrag, hvis foderet havde kostet mindst 2 kr. mere end kontrolblandingen pr. 100 FEs.

BAGGRUND

Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) har til slagtesvin lanceret et nyt fodringskoncept, som markedsføres i Danmark. Ideen bag konceptet er, at svin med forskellig væksthastig­hed har forskelligt behov for daglig energi- og aminosyreforsyning. Foderblandingernes sammensætning og næringsstofindhold skal tilpasses den enkelte besætnings foderoptagelse og produktionsniveau med henblik på at give den bedst mulige produktionsøkonomi. Ved denne tilpasning tilstræbes det at undgå overforsyning af nærings­stoffer og derved skåne grisene og det omgivende miljø. For ikke at levere en specialblanding til hver enkelt besætning, blev der, da afprøvningen startede, tilbudt 12 forskellige blandinger til slagtesvin. Valg af blanding foretages på basis af resultater fra E-kontrollen for hver enkelt besætning, og den anvendte blanding kan skifte fra kvartal til kvartal.

Blandingernes energi- og aminosyreindhold beregnes på basis af en engelsk model, der er tilpasset danske forhold.

For besætninger, der trods høj daglig foderoptagelse har lav daglig tilvækst, vil resultaterne af disse beregninger betyde, at aminosyreforsyningen vil være væsentlig under den danske minimumsnorm. Ifølge danske forsøg og erfaringer medfører dette ringere resultater. Det er derfor væsentligt at få afprøvet, om et sådant koncept kan leve op til teorierne fra ovennævnte engelske model, eller om produktionsresultaterne forringes således, at den totale produktionsøkonomi forringes.

Afprøvningens formål er at undersøge effekten af DLG's resultatfodringskoncept på slagtesvins produktionsresultater og på produktionsøkonomien.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i tre slagtesvinebesætninger. Tekniske oplysninger om besætningerne og afprøvningen fremgår af tabel 1.

Grisene blev ved indsættelse fordelt tilfældigt på to ensartede grupper:

Gruppe 1

Kontrolfoder, DLG's Mondeo V, som følger de danske aminosyrenor­mer, som angivet i “Fokus på næringsstoffer” (1995), Landsudvalget for Svin, DS.

Gruppe 2

Forsøgsfoder, blandinger fra DLG's Resultat­fodringskon­cept. I afprøvningen blev anvendt Senator V, Primera V og Omega V

Foderblandingerne i begge grupper var pelleterede og blev udfodret i tørfodringsautomater efter ædelyst. Alle blandinger var tilsat 20 mg tylosinfosfat pr. kg. Blandingerne blev ikke produceret specielt til afprøvningen, men blev taget fra den daglige produktion, når besætningsejerne bestilte foder. Kontrol- og forsøgsfoder blev indkøbt samtidigt.

Valg/skift af forsøgsfoder blev afgjort af DLG, ud fra oplysninger tilsendt DLG fra Den rullende Afprøvning om registrerede E-kontrol-resultater for grisene i Resultatfodringsgruppen og ud fra diskussion direkte mellem besætnings­ejer og DLG om ugentlige registre­rede kødprocenter, aktuel foder-op­tagelse mv. for grisene i denne gruppe. Den direkte kon­takt/diskussion mellem besætnings­ejer og DLG havde frekvens og omfang svarende til, hvad DLG normalt ville praktisere ved salg af blandinger efter Resultat­fodrings­konceptet. DLG havde ikke kendskab til resultaterne for kontrolgruppen.

Foderets næringsindhold blev kontrolleret ud fra stikprøver af hvert læs foder, hvorpå der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin.

Inden for hver gruppe blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsbehandlinger. I besætning A og B blev E-kontrollen inden for hver gruppe suppleret med 22 hold, hvor alene tilvækst og kødprocent blev registreret. Grisene i hvert hold blev ved almindelig slagtevægt leveret til slagteri over 3-4 gange.

Statistisk analyse

Der er, som antydet i tabel 1, to sæt data: Et med foderregistreringer foretaget som en kvartalsop­gørelse i besætning A og B samt foderopgørelse pr. hold i besætning C. I dette datasæt (med 20 gentagelser) blev forskellen i foderudnyttelse mellem grupperne analyseret som primær parameter, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre. Foderforbruget er opgjort på baggrund af analyser af de leverede foderblandinger hos de enkelte besætninger for de to grupper. I det andet datasæt blev forskellen i daglig tilvækst og kødprocent analyseret  som primære parametre for hvert hold i alle tre besætninger (i alt 32 gentagelser). Sikkerhedsniveauet blev korrigeret for to undersøgte parametre ved en Bonferroni t-test. Som afledt parameter blev produktionsværdien for hvert hold beregnet i form af et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år (DB/gris = salgspris - købspris - fo­deromkostninger - diverse omkostninger; hvor DB/gris udregnes således: DB/stiplads = DB/gris*365*0,95 (=staldudnyttelse) / foderdage).

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 1. Analyserne af det færdig­blandede foder viste, at det gennemsnitlige indhold af næringsstofferne stemte rimeligt overens med det forventede, dog var der et gennemsnitligt højere energiindhold end deklareret for foderet i kontrolgruppen. Der var deklareret henholdsvis 104 og 106 FEs pr. 100 kg (to fodringssæsoner), og der blev ved gennemsnit af 36 analyser fundet 106 FEs pr. 100 kg varierende fra 102 til 110 FEs/100 kg for 95 pct. af prøverne.

Der var et gennemsnitligt lavere energiindhold end deklareret i Resultatfodringsgruppen. Der var i gennemsnit deklareret 111 FEs pr. 100 kg, og der blev ved gennemsnit af 37 analyser fundet 110 FEs pr. 100 kg varierende fra 105 til 115 FEs/100 kg for 95 pct. af prøverne. Det omregnede indhold af næringsstoffer fremgår af tabel 2.

Idéen i Resultatfodringskonceptet hviler primært på forskelle i energi- og aminosyreindhold. Ud fra Resultatfodringskonceptet besluttede DLG, at Resultatfodringsgruppen skulle have højere foderenhedsindhold pr. kg og lavere aminosyreindhold pr. FEs. Forskellen mellem det målte aminosyreindhold i kontrol- og resultatfodringsgruppen var kun 3 pct. mod forventet 5 pct. pr. FEs. Det skyldtes bl.a., at det gennemsnitlige energiindhold i kontrolgruppens foder var højere end deklareret, og det gennemsnitlige energiindhold i Resultatfodringsgruppens foder var lavere end deklareret.

Den forventede forskel i aminosyreindhold pr. FEs blev vurderet ud fra indlægssedlernes lysinangivelser og forholdet mellem de leverede mængder.

Som det ses af tabel 2, viste analyserne af protein- og aminosyreindhold praktisk taget ingen forskel mellem de tre anvendte foderblandinger i Resultatfodringsgruppen.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3 samt for hver af de tre besætninger i appendiks 2. Der var ikke vekselvirkning mellem de tre besætninger, hvorfor gennemsnittet af  resultaterne er anvendt.

Resultaterne fra denne afprøvning viste ikke nogen statistisk sikker forskel i de opnåede produktionsresultater mellem gruppen, der blev fodret med blandingerne fra DLG’s Resultatfodrings­koncept sammenlignet med kontrolgruppen, der fik en blanding, der har en lavere energikoncentration og deklareret til at overholde den nuværende danske norm for fordøjeligt indhold af aminosyrer.

Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger eller i dødeligheden.

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved indsættelse af den samme foderenhedspris i begge grupper. Resultatet er vist i tabel 4. De aktuelle foderenhedspriser er beregnet på basis af mængder og analyser af de leverede foderblandinger hos de enkelte besætninger for de to grupper, og de er vist i appendiks 2. Den sammenvejede FEs-pris var 145 kr. for kontrolgruppen og 137 kr. for Resultatfodringsgruppen pr. 100 FEs.

Der var ikke statistisk sikker forskel i den opnåede produktionsværdi mellem de to grupper (p=0,19) ved indsættelse af den samme foderenhedspris i begge grupper.

Mindste sikre forskel i produktionsværdien svarer til 39 kr. i dækningsbidrag pr. stiplads pr. år.

Omregnet til foderpris for Resultatfodring, vil det for landmanden betyde:

Ud fra de opgivne listepriser og de analyserede energiindhold kostede foderet i Resultatfodrings­gruppen i gennemsnit 8 kr. mindre end kontrolblandingen pr. 100 FEs.

APPENDIKS 1

APPENDIKS 2

Listepriserne for blandingerne var ens for de tre besætninger pr. 100 kg;