12. februar 1997

Meddelelse Nr. 352

Paciflor i foder til smågrise

Afprøvningen viste i denne besætning, at når der anvendes fra­vænnings- og smågrisefo­der, som ikke er tilsat antibiotisk vækstfrem­mer, er behovet for at behandle smågrise mod colidiarré statistisk sikkert lavere ved tilsætning af Paciflor til foderet.

Fravænningsfoder med 120 ppm Paciflor efterfulgt af smågrisefo­der med 60 ppm Paciflor blev sammenlignet med foder uden Paciflor. Ingen af blandingerne indeholdte antibiotiske vækstfremmere.

Afprøvningen blev gennemført med smågrise i alderen 4-11 uger i en besætning. Der indgik i alt 389 grise i hver gruppe fordelt på 12 gentagelser.

Der var ikke statistisk sikker effekt på produktionsresultaterne ved at anvende foder indeholdende Paciflor i besætningen, der indgik i afprøvningen.

19,9 pct. af grisene i kontrolgruppen og 4,4 pct. af grisene i Paciflor­gruppen blev behandlet med antibiotika ud fra diagnosen colidiarré. Forskellen i be­handlings­frekvens mellem grupperne var statistisk sikker.

Der døde 19 grise i kontrolgruppen - alle som følge af colidiarré. I Paciflorgruppen døde 10 grise, heraf 8 som følge af colidiarré. Forskellen i dødelighed mellem grupperne var ikke statistisk sikker.

Afprøvningen viste i denne besætning, at når der anvendes fra­vænnings- og smågrisefo­der, som ikke er tilsat antibiotisk vækstfrem­mer, er behovet for at behandle smågrise mod colidiarré statistisk sikkert lavere ved tilsætning af Paciflor til foderet. Der opnås ikke forbedrede produktionsresultater. 

De sparede udgifter til antibiotika i denne besætning kunne dække ekstraudgiften til Paciflor.

BAGGRUND

Paciflor er et probiotisk tilsætningsstof, som indeholder sporer af Bacillus CIP 5832. Hoechst Roussel Vet har meddelt, at sporerne udvikles i tyndtarmen og frigiver stof-skifte­produkter (fx bakteriolytiske enzymer og organiske syrer), som stabili­serer mikrofloraen. Paciflor stimulerer endvidere immunsy­stemet i tarmkana­len, så væksten af de mest tabsvoldende pato­gener (E. Coli og Clostridier) hæmmes. Når tarmkanalen be-skyttes mod patoge­nernes vækst sikres, at tarmen bevarer sin fulde absorptions­kapacitet for nærings­stoffer, hvilket medfører en bedre næ­rings­stofforsyning til dyret.

Paciflor har været afprøvet i flere forsøg i udlandet. Disse forsøg peger på, at det er nødvendigt at tilføre mere Paciflor via foderet, lige efter smågrisene er fravænnet end senere i smågriseopdrætsforløbet. Dette skyldes sandsynligvis, at smågrise­nes fordøjelseskanal udsættes for store ændringer i denne periode. Næringsstof­ferne tilføres i form af foderstoffer - hovedsagelig af vegetabilsk oprindelse - og vand i stedet for primært som somælk. Derudover sker der en række ændringer i omgivelserne, som også vil påvirke den fravænnede gris.

Ændringerne i næringsstoftilførslen og det omgivende miljø kan resultere i for-døjel­sesfor­styrrelser hos de fravænnede små-grise, så den naturlige regulering af ni­veauet af patogener i tarmkanalen hæm­mes. Dette resulterer ofte i diarreér blandt smågrisene. Senere er grisenes mikroflora mere stabil, således at det kun er nødven­digt med mindre mængder Paciflor for at opnå en positiv effekt. Doseringen 120 ppm i fravænnings­foderet blev derfor reduceret til 60 ppm i smågrisefoderet.

Tilsætningen af Paciflor i de angivne mængder øger prisen på fravænningsfoder med 7 øre pr. FEs og prisen på smågrise­foder med ca. 3 øre.

Formålet med afprøvningen var primært at klarlægge, om tilsætning af Paciflor til smågrisefoder forbedrede foderudnyttelse og tilvækst. Sekundært blev effekten på smågrisenes sundhed undersøgt ved at registrere behandlingsfrekvens mod diarré og dødelighed.

Afprøvningen blev gennemført i samarbej­de med Hoechst Roussel Vet, Tyskland.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én be­sætning. Grisene indgik i afprøvningen i perioden 4-11 uger. Der indgik tolv hold og i alt 389 grise pr. gruppe.

I for­bindelse med fravænning blev hvert hold delt i to grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Den gennemsnitlige vægt ved fravænning var 7,1 kg, og grisene blev vejet ud af forsøget ved ca. 30 kg. Gruppeinddelingen fremgår af forsøgsdesignet i tabel 1.

Ingen af de anvendte blandinger i afprøv­ningen indeholdte antibiotiske vækstfrem­mere. Den eneste forskel på blandingerne i gruppe 1 og 2 var indholdet af Paciflor. Foderet var indkøbt færdigfoder, der var varmebehandlet.



Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe

1

Kontrol

2

Paciflor

Fravænningsfoder 4-7 uger

Hurtigstart fra KFK

uden Paciflor

Hurtigstart fra KFK tilsat

120 ppm Paciflor

Smågrisefoder 7-11 uger

Kvikstart fra KFK

uden Paciflor

Kvikstart fra KFK tilsat

60 ppm Paciflor

Der blev fodret to gange om dagen, og grisene havde adgang til foder hele døg­net. De første tre uger efter fravænning (4-7 uger) fik grisene fravænningsfoder, og i perioden 7-11 uger fik de smågrisefo­der. I begge disse perioder blev foderopta­gelse, tilvækst, dødelighed og sygdomsbe­handlinger regi­streret.

Dyr med diarré blev behandlet med Tylan Inject 200 mg/ml i en dosering af 1 ml/20 kg gris. Alle behandlinger blev registreret med dato og årsag. Døde grise blev lige­ledes registreret med dato, årsag og vægt.

Der blev af hver blanding udtaget prøver til fuld foderstofanalyse inkl. amino­syrer samt til EFOS-analyse. Derudover blev prøverne analyseret for indhold af Bacillus CIP 5832 af Hoechst Roussel Vet i Tyskland.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM.

RESULTATER OG DISKUSSION

De kemiske analyser af foderet viste god overensstemmelse mellem det forventede og analyserede indhold af råprotein og energi i både fravænnings- og smågrisefo­deret i de to grupper. Det analyserede indhold af Paciflor svarede til de beregne­de værdier i både fravænnings- og smågri­sefoderet. Resultaterne fremgår af appendiks.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resulta­terne er angivet for perioden 4-7 uger, 7-11 uger og for hele afprøvnings-perio­den sam­let.



Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe

Produkt

1

Kontrol

2

Paciflor

Antal hold

Antal grise, i alt

4-7 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

12

389



0,39

247

1,60

12

389



0,37

239

1,58

7-11 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst



1,04

624

1,67



0,99

577

1,71

4-11 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Alder ved 30 kg



0,73

446

1,65

80



0,70

419

1,67

80

Produktionsværdien af foderet i de to grupper er beregnet ud fra produktions­resultaterne på følgende måde: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEs x kr. pr. FEs).

Der er anvendt samme pris for de to blandinger (1,83 kr./FEs for startfoderet og 1,55 kr./FEs for smågrisefo­deret). Prisen for tilsætning af Paciflor er dermed ikke indberegnet.

Der var ikke statistisk sikker forskel på produktionsværdien af de to blandinger.



Tabel 3. Behandlingsfrekvenser og dødsårsager

Gruppe

Produkt

1

Kontrol

2

Paciflor

Antal grise i alt

4-7 uger

Pct. grise behandlet som følge af colidiarré

Pct. grise behandlet som følge af andet

Antal grise døde som følge af colidiarré

Antal grise døde som følge af andet

389



19,9 (a)

0,0

18

0

389



4,4 (b)

0,3

6

2

7-11 uger

Antal grise behandlet som følge af colidiarré

Antal grise behandlet som følge af andet

Antal grise døde som følge af colidiarré

Antal grise døde som følge af andet



0,0

0,0

1

0



0,0

0,0

2

0

a, b = forskellige bogstaver betyder statistisk sikre gruppeforskelle (p < 0,05).

19,9 pct. af grisene i kontrolgruppen og 4,4 pct. af grisene i Paciflor­gruppen blev behandlet med antibiotika ud fra diagnosen colidiarré. Denne forskel i behandlings­frekvens mellem grupperne var statistisk sikker (p < 0,05). Prisen pr. enkeltdyrs­behandling var i denne besætning kr. 7,00 fordelt på kr. 5,00 til arbejdsløn og kr. 2,00 til antibiotika.

Afprøvningen viste i denne besætning, at når der anvendes fra­vænnings- og smågri­sefo­der, som ikke er tilsat antibiotisk vækstfrem­mer, er behovet for at behandle smågrise mod colidiarré statistisk sikkert lavere ved tilsætning af Paciflor til fo­deret. Der opnås ikke forbedrede pro­duk­tionsresultater. 

De sparede udgifter til antibiotika har i denne besætning kunnet dække ekstraud­giften til Paciflor.

En dosering, der bliver nedsat fra 120 ppm i fravænningsfoderet til 60 ppm i smågrisefoderet, er tilsyneladende tilstræk­keligt, hvis man med Paciflor vil opnå en virkning på colidiarréfre­kvensen. Effekten består sandsynligvis af en stabiliserende virkning på mikrofloraen i tarmkanalen.

Appendiks

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer



Blanding

Hurtigstart

Kontrol

Paciflor

Beregnet / analyseret

Beregnet

Analyseret

Analyseret

FEs pr. 100 kg

120

120

120

Råprotein, pct.

20,6

20,7

21,2

Lysin, g/kg

14,4

14,6

15,0

Methionin, g/kg

4,6

4,6

4,7

Treonin, g/kg

8,8

9,3

9,7

Total-fosfor, g/kg

7,2

7,2

7,4

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer



Blanding

Kvikstart

Kontrol

Paciflor

Beregnet / analyseret

Beregnet

Analyseret

Analyseret

FEs pr. 100 kg

115

117

117

Råprotein, pct.

20,5

20,7

20,7

Lysin, g/kg

13,2

14,0

13,7

Methionin, g/kg

4,0

4,3

4,1

Treonin, g/kg

8,2

8,7

8,6

Total-fosfor, g/kg

8,6

8,1

8,1

Produktbeskrivelse - angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne



Produktnavn:

Paciflor

Leverandør:

Hoechst Roussel Vet

Indhold:

Levende sporer af bacillus cereus IP 5832

i en koncentration på 1.000.000 KBE/g PACIFLOR C 10

Dosering:

Fravænningsfoder: 120 ppm Paciflor svarende til 1,0 x 10 exp 9 KBE Paciflor pr. kg foder.

Smågrisefoder: 60 ppm Paciflor svarende til 0,5 x 10 exp 9 KBE Paciflor pr. kg foder.

Pris:

650,- DKK/kg


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Gunner Sørensen

Udgivet: 12. februar 1997

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring