Firmablandinger til slagtesvin - solgt i sønderjylland og ribe amt

SAMMENDRAG

Der blev afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt i Sønderjylland og Ribe amt. De fem blandinger er sammenlignet med en kontrolblanding, som blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. De fem firmablandinger var med antibiotisk vækstfremmer; heraf fire med tylosin og én med zinkbacitracin. Kontrolblandingen var uden antibiotisk vækstfremmer. De afprøvede firmablandinger var:

                
Foderet blev indkøbt uden firmaernes viden. Foderet blev anvendt i to besætninger i vægtintervallet ca. 28-101 kg. Foderet blev indkøbt ad tre gange. Der blev indsat 12 hold grise, i alt 120 grise pr. foderblanding.

Ved den kemiske analyse af foderet blev der fundet god overensstemmelse mellem det deklarerede og det analyserede indhold af næringsstoffer.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet for hver blanding og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,44 kr. pr. FEs. Produktionsværdien for Svinefoder “Helse” fra M. Perregaard og Top Cross fra Brødr. Ewers var statistisk sikker højere end produktionsværdien for Maxe-Bacon fra Hans Sønniksen, Bacona Korn fra KFK og kontrolfoderet. Produktionsværdien for Special Tornado fra Aller Mølle var ikke statistisk sikker forskellig fra de øvrige foderblandinger.

Maxe-Bacon fra Hans Sønniksen skal koste henholdsvis 16 og 19 kr. mindre pr. 100 kg end Svinefoder “Helse” fra M. Perregaard og Top Cross fra Brødr. Ewers for at opnå det samme dækningsbidrag. Tilsvarende skal Bacona Korn fra KFK koste henholdsvis 13 og 16 kr. mindre end Svinefoder “Helse” fra M. Perregaard og Top Cross fra Brødr. Ewers.

Proteinforbruget pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst var højest for Bacona Korn fra KFK og lavest for Special Tornado fra Aller Mølle.

BAGGRUND

Indkøbt færdigfoder bliver anvendt til ca. halvdelen af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol med, at foderstoffirmaerne overholder oplysningerne på indlægssedlen, og at foderet i øvrigt er i overensstemmelse med Foderstofloven.

Færdigfoderets produktionsværdi afhænger ikke kun af næringsstofindholdet, men også af råvarernes kvalitet og kan derfor være vanskelig at forudsige.

Af hensyn til det omgivende miljø er det vigtigt, at de råvarer, der indgår i den animalske produktion, udnyttes så effektivt som muligt. Udnyttelsen af kvælstof afspejles i, hvor meget der aflejres i form af tilvækst i forhold til den mængde kvælstof, der optages via foderet.

Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger mod hinanden er at sammenligne blandinger og dermed på sigt forbedre foderblandingernes kvalitet, både med henblik på hensynet til det omgivne miljø og svineproducenternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Der blev afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt i Sønderjylland og Ribe amt. Blandingerne blev anvendt til slagtesvin i to besætninger. De fem firmablandinger blev sammenlignet med en kontrolblanding. Samme foderleverancer blev afprøvet i de to besætninger, idet hver indkøbt foderleverance blev fordelt ligeligt til de to besætninger. De afprøvede blandinger fremgår af tabel 1. Blandingernes råvaresammensætning ifølge indlægssedlerne fremgår af appendiks 1. Alle blandinger var pelleterede. De fem firmablandinger var med antibiotisk vækstfremmer, mens kontrolblandingen var uden antibiotisk vækstfremmer.

            
Kontrolblandingen blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Procestemperaturen var 81 °C, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice.

Firmablandingerne blev indkøbt via forskellige svineproducenter. Foderstoffirmaerne vidste derfor ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i afprøvning. Der blev indkøbt foder tre gange.

For hver foderblanding/gruppe blev der indsat seks hold á ti grise i hver af de to besætninger. I alt 12 hold og 120 grise pr. foderblanding. Hvert hold grise bestod af fem sogrise og fem galtgrise.

Besætning A var en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra hver smågrisesti fordelt tilfældigt på afprøv­ningsgrupperne.

Slagtesvinestalden var indrettet med 36 stier á 10 grise. Stierne var med fuldspaltegulv. Der var én enkeltdyrsautomat (med vand) og én supplerende drikkeventil pr. sti.

Besætning B var en MS-besætning med indkøb af smågrise. Til afprøvningen blev der indkøbt MS-smågrise fra fire besætninger. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra de fire besætninger fordelt tilfældigt på afprøvningsgrupperne.

Slagtesvinestalden var delt i to ens sektioner hver indrettet med 18 stier á 10 grise. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halm. Der var to simple foderautomater (40 cm brede med to ædehuller) og to drikkeventiler pr. sti.

I begge besætninger blev grisene fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt og udvejet til hver sti en-to gange pr. dag.

Der blev af hver blanding udtaget prøver til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer og EFOS-analyse.

I afprøvningsperioden blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata registreret.

Foderblandingerne blev anvendt i vægtin­tervallet ca. 28-101 kg.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. DB/stiplads/år, total proteinforbrug/kg tilvækst og total proteinforbrug/kg kødtilvækst blev be­regnet ud fra de målte produktionsresulta­ter korrigeret til samme vægt ved ind­sættelse og samme slagtevægt. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: Besætning, hold inden for besæt­ning og gruppe. Alle blandinger blev sammenlignet indbyrdes, under hensynta­gen til Bonferroni-korrektionen. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af ap­pendiks 2. For overskuelighedens skyld er der kun vist indhold af råprotein, amino­syrer, fosfor og FEs. Tallene er angivet som et gennemsnit af analyserne fra tre foderleverancer.

Analyserne viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af næringsstoffer og det analy­serede. Indholdet af råprotein og energi var dog højere i kontrolfoderet end be­regnet.

             
Det forhøjede indhold skyldtes en forkert udtaget hvedeprøve på Statens Husdyr­brugsforsøg, som medførte, at der er blevet anvendt et forkert optimerings­grundlag for de to første leveringer af kontrolfoderet.

Der var vekselvirkning mellem besætningerne i antal behandlede grise. Derfor er den statistiske test på antal behandlede grise foretaget for hver besætning. I be­sætning A var der for gruppen fodret med Maxe-Bacon fra Hans Sønniksen tendens (p=0,07) til øget behandling af luftvejsli­delser i forhold til gruppen fodret med Svinefoder “Helse” fra M. Perregaard. De gennemsnitlige produktionsresultater og -værdier fremgår af tabel 2. Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger med hensyn til produktionsværdi, hvorfor tallene i tabellen er gennemsnit af de to besætninger. Produktionsresultaterne for hver af de to besætninger fremgår af appendiks 3.

Ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) er produktionsværdien beregnet. Produktionsværdien er udtrykt som dækningsbidraget pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,44 kr. pr. FEs for alle grupper. Foderprisen er gennemsnittet af en beregnet pris på kontrolfoderet indhen­tet hos de fem involverede firmaer i januar 1997. Den gennemsnitlige købspris for 30 kg´s grise og afregningspris inklusiv efterbetaling, som var gældende i afprøv­ningsperioden, indgår desuden i bereg­ningen af produktionsværdien.

Produktionsværdien for Svinefoder “Helse” fra M. Perregaard og Top Cross fra Brødr. Ewers var statistisk sikker højere end produktionsværdien for Maxe-Bacon fra Hans Sønniksen, Bacona Korn fra KFK og kontrolfoderet. Produktionsværdien for Special Tornado fra Aller Mølle var ikke statistisk sikker forskellig fra de øvrige foderblandinger.

Produktionsværdien gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der kan opnås på basis af en aktuel foderpris. En lav foderpris kan opveje en dårligere produktionsværdi. Maxe-Bacon fra Hans Sønniksen skal således koste henholdsvis 16 og 19 kr. mindre pr. 100 kg end Svinefoder “Helse” fra M. Perregaard og Top Cross fra Brødr. Ewers for at opnå det samme dækningsbidrag. Tilsvarende skal Bacona Korn fra KFK koste henholdsvis 13 og 16 kr. mindre end Svinefoder “Helse” fra M. Perregaard og Top Cross fra Brødr. Ewers.

Til orientering er de faktiske indkøbspriser, august 1996-oktober 1996, angivet i tabel 3. Det skal understreges, at de faktiske indkøbspriser ikke uden videre kan tages som udtryk for, hvad blandingerne almindeligvis koster, da priserne ikke er standardiseret med hensyn til kontraktperiode, leverancestørrelser, kvantumsrabatter mm. De faktiske indkøbspriser skal derfor anvendes med forsigtighed ved sammenligning.

                 
Det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden er angivet i tabel 4. Proteinforbruget til produktion er et udtryk for, hvor godt pro­teinet i den aktuelle foderblanding udnyt­tes. En høj udnyttelse af protein afspejles i et lavt proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst. Proteinforbrug pr. kg tilvækst angiver forbruget til total tilvækst, men udtrykker ikke, om det omsatte pro­tein reelt bruges til aflejring eller anvendes til energiomsætning. Hvis  proteinet ind­går i energiomsætningen, vil kvælstofdelen udskilles via urinen og hermed belaste miljøet. Denne belastning minimeres ved at anvende råvarer af høj kvalitet, her­under en høj fordøjelighed og optimal aminosyresammensætning.

Proteinforbrug pr. kg tilvækst kan kun opfattes som et produktionsmål for den totale aflejring, mens proteinforbrug pr. kg kødtilvækst er et produktionsmål for, hvor godt proteinet udnyttes til kødaflejring. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst er dermed indirekte et udtryk for  udledningen af  kvælstof  til det omgivende miljø.

Proteinforbruget pr. kg tilvækst var statistisk sikker højere for Bacona Korn fra KFK end for de andre grupper i afprøvningen undtagen Svinefoder “Helse” fra M. Perregaard. Special Tornado fra Aller Mølle havde det laveste proteinforbrug pr. kg tilvækst, men var kun statistisk sikker forskellig fra Bacona Korn fra KFK og Svinefoder “Helse” fra M. Perregaard.

Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst var statistisk sikker højere for Bacona Korn fra KFK end Special Tornado fra Aller Mølle og kontrolblandingen.

Det høje proteinforbrug skyldes tilsyneladende en dårlig foderudnyttelse (jf. produktions­resultaterne i tabel 2 og appendiks 3). Årsagen til den dårlige foderudnyttelse kan være en lav proteinfordøjelighed af de anvendte råvarer.

Det kan konkluderes, at der er fundet statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de afprøvede firmablandinger solgt i Sønderjylland og Ribe amt.

                    
Appendiks

Appendiks 1 - Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning ifølge indlægssedler

Appendiks 1 fortsat

Appendiks 2

 Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer

(gns. af tre foderleverancer)

Appendiks 3

Produktionsresultater for besætning A og B