Firmaprodukter til smågrise - Tylan, Green Focus, Flaveco og Luctazyme+Luctarom+Acidlemon

Der er afprøvet fire forskellige firmaprodukter til smågrise i perioden 4-9 uger. Firmaprodukterne blev sammenlignet med en kontrolblanding, der ikke var tilsat en antibiotisk vækstfremmer. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik i alt ca. 155 grise i hver gruppe fordelt på 16 gentagelser.

Der indgik følgende produkter:

• Kontrolfoder uden vækstfremmer
• 40 ppm Tylan fra Elanco
• Green Focus (som top-dressing) fra Chr. Hansen BioSystems
• 10 ppm Flaveco fra ScanimalHealth
• Luctazyme, Luctarom og Acidlemon fra Lucta

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med de involverede firmaer, som også leverede de afprøvede produkter.

De kemiske analyser af foderet viste, at indholdet af råprotein og energi var højere end forventet i både fravænnings- og smågrisefoderet i alle grupper. Analyser foretaget af Plantedirektoratet viste, at indholdet af Flaveco lå 60 pct. under det forventede i både fravænnings- og smågrisefo­deret. Et andet uafhængigt analyseinstitut udvalgt af producenten af Flaveco fandt derimod god overensstemmelse mellem foderets analyserede (9,4 ppm) og beregnede (10 ppm) indhold af produktet.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger målt som dækningsbidrag pr. gris (4-9 uger) er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne.

Produktionsværdien af foderblandingen med Luctazyme, Luctarom og Acidlemon fra Lucta var højere end produktionsværdien af kontrolblandingen uden vækstfremmer. Det samme var tilfældet for foderblandingen med Tylan fra Elanco. De nævnte forskelle var statistisk sikre. Tilsætning af Flaveco fra ScanimalHealth resulterede i en tendens (p=0,06) til højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolgruppen uden vækstfremmer. Tilsætning af Green Focus påvirkede ikke produktionsværdien statistisk sikkert sammenlignet med kontrolblandingen.

BAGGRUND

Der markedsføres til stadighed nye pro­dukter, hvor produktionsværdien ønskes belyst under danske forhold. Det er nød­vendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vur­dere det økonomiske udbytte.

Formålet med at gennemføre test af fir­maprodukter til smågrise er at fremskaffe dokumentation for forskellige firmapro­dukters produktionsværdi. Effekten måles på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én be­sætning. Der blev indsat i alt 156 grise pr. gruppe fordelt på 16 gentagelser. Der indgik i alt fem forskellige foderblandinger i afprøvningen (jf. tabel 1). Foderet blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. I alle grupper blev der anvendt foder, som var pelleteret ved en temperatur på mini­mum 81 °C. Råvaresammen­sætningen på afprøvede blandinger frem­går af appendiks 1 og en nærmere be­skri­velse af produkterne fremgår af appen­diks 3.

Efter fravænning ved 26 dage blev grisene fordelt tilfældigt i de fem grupper, dog såle­des at den gennemsnit­lige vægt ved ind­sættelse var ens mellem de fem grupper inden for hvert hold (gen­tagelse). Den gennemsnit­lige vægt ved indsættelse var 7,0 kg. Grisene blev vejet ud af for­søg ved en gennemsnitlig alder på 65 dage, hvor de vejede ca. 22,5 kg.

Hver sektion var indrettet med 12 stier á 10 grise. Der var betonspaltegulv i ca. 2/3 af stierne og fast gulv i den sidste 1/3 ved krybben. Der var 1 vandkop pr. sti.

Der blev fodret to gange om dagen, og grisene havde adgang til foder hele døg­net. De første to uger efter fravænning (4-6 uger) fik grisene fravænnings­foder, og i perioden 6-9 uger fik de smågrisefo­der. I begge disse perioder blev foderopta­gelse, tilvækst og sygdomsbe­handlinger regi­streret.

I gruppe 3 blev produktet Green Focus tildelt som top-dressing på foderet. Pro­duktet var afvejet og pakket i poser á 25 g svarende til en dagsration til 10 grise. I perioden umiddelbart efter indsættelse, da grisene kunne nøjes med én daglig ud­fodring, blev en pose af produktet drysset oven på foderet i krybben og blandet i foderet med hænderne. Senere, hvor der blev udfodret to gange dagligt, blev halv­delen af posens indhold (øjemål) tildelt ved hver af de to udfodringer. Der blev i hele afprøvningsperioden tildelt 25 g af produktet Green Focus pr. sti, uanset om antallet af grise i stien blev reduceret undervejs (på grund af dødsfald eller udtagne grise). Det vil sige, at doseringen i nogle tilfælde har været højere end 2,5 g pr. gris pr. dag.

Der blev af hver blanding udtaget prøver til fuld foderstofanalyse inkl. amino­syrer samt til EFOS-analyse.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Der blev foretaget fire parvise sammenligninger (grup­pe 2, 3, 4 og 5 mod kontrolgruppen uden vækstfremmer). Sikkerhedsniveauet blev korrigeret for flere parvise sammen­ligninger ved en Bonferroni t-test.

RESULTATER OG DISKUSSION

De kemiske analyser af foderet viste, at indholdet af råprotein og energi var højere end forventet i både fravænnings- og smågrisefoderet i alle grupper (appendiks 2). Det forhøjede indhold af råprotein skyldtes en forkert udtaget hvedeprøve på Statens Husdyrbrugsforsøg, som med­førte, at der blev videregivet forkerte analysetal fra samme sted. Indholdet af næringsstoffer var dog stort set ens i alle grupper. Eneste afvigelse herfra var i gruppe 4 (Flaveco), hvor indholdet af lysin (trods om-analyse) var markant lavere end i de øvrige grupper til trods for det forhøjede proteinniveau.

Analyser foretaget af Plantedirektoratet viste, at indholdet af Flaveco lå 60 pct. under det forventede i både fravænnings- og smågrisefoderet. Et andet uafhængigt analyseinstitut udvalgt af producenten af Flaveco fandt derimod god overensstem­melse mellem foderets analyserede (9,4 ppm) og beregnede (10 ppm) indhold af produktet.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resulta­terne er angivet for perioden 4-6 uger, 6-9 uger og for hele afprøvnings­perio­den sam­let.

Der var ikke forskel i antallet af syg­doms­be­handlinger mellem grupper­ne. Samtlige grise blev behandlet (i tre dage) med Lincospectin i foderet ca. 7 dage efter fravænning på grund af udbredte proble­mer med diarré i alle grupper. Årsagen til den udbredte forekomst af diarré var muligvis det fejlagtigt høje proteinniveau.

I gruppe 3 (Green Focus) har behandlin­gen af grisene med Lincospectin ifølge producenten haft en negativ indflydelse på virkningen af produktet (mælkesyrebak­terier). Ved brug af Green Focus i kombi­nation med antibiotisk behandling må der således forventes en reduceret effekt af produktet.

Der døde én gris (i gruppe 4) i løbet af afprøvningen. Årsagen var fordøjelsesforstyrrelser.

Der blev udtaget i alt 13 grise, heraf to på grund af fordøjelsesforstyrrelser (én gris fra henholdsvis gruppe 1 og 5). De øvrige 11 grise blev udtaget som følge af andre årsager end fordøjelsesforstyrrelser og fordeler sig som følger på de enkelte grupper:

     Gruppe 1: 3 grise

     Gruppe 2: 1 grise

     Gruppe 3: 3 grise

     Gruppe 5: 4 grise.

Ud fra de opnåede produktions­resultater er produktions­værdien beregnet ved samme pris for alle blandin­ger (1,77 kr./FEs for fravænnings­foderet og 1,48 kr./FEs for smågrisefo­deret). Prisen for tilsætning af de forskellige produkter er dermed ikke indberegnet. Produktions­værdien for de fem grupper ­fremgår af tabel 3.

Produktionsværdien af foderblandingen med 40 ppm Tylan (gruppe 2) var højere end produktionsværdien af kontrolblandin­gen uden vækstfremmer (gruppe 1). Den højere produktionsværdi skyldtes et lavere foderforbrug og en højere daglig tilvækst sammen­lignet med kontrolblandingen uden vækstfremmer.

Foderblandingen med Green Focus (grup­pe 3) var ikke forskellig fra produktions­værdien af kontrolblandingen.

Foderblandingen med Flaveco (gruppe 4) viste en tendens (p=0,06) til højere pro­duktionsværdi sammenlignet med kontrol­blandingen uden vækstfremmer.

Produktionsværdien af foderblandingen med Luctazyme+Luctarom+Acidlemon (gruppe 5) var højere end  produktionsværdien af kontrolblandingen uden vækstfremmer (gruppe 1). Den højere produktionsværdi af foderblandingen med de tre produkter fra Lucta skyldtes et lavere foderforbrug i hele perioden samt en højere daglig tilvækst før mellemvejningen (4-6 uger).

I forhold til kontrolgruppen uden vækstfremmer var det faktiske dækningsbidrag 4,60 kr. pr. gris højere ved tilsætning af Tylan og 3,40 kr. pr. gris højere ved tilsætning af Luctazyme+Luctarom+Acid-lemon. Ved tilsætning af Flaveco var det faktiske dækningsbidrag 3,20 kr. pr. gris højere.

Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af Tylan fra Elanco samt Luctas produkter Luctazyme, Luctarom og Acidlemon resulterede i en statistisk sikker (p<0,05) højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolgruppen uden vækstfremmer. Tilsætning af Flaveco fra ScanimalHealth resulterede i en tendens (p=0,06) til højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolgruppen uden vækstfremmer.

Appendiks 1

Fravænningsblandinger (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Smågriseblandinger (6-9 uger), råvaresammensætning i pct.

Appendiks 2

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Appendiks 3

PRODUKTBESKRIVELSE - angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne

GRUPPE 2:

GRUPPE 3:

GRUPPE 4:

GRUPPE 5: