Firmablandinger til smågrise - solgt i region fyn

SAMMENDRAG

Der blev sammenlignet fem kombinationer af fravænnings- og smågrisefoder solgt i Region Fyn. Der blev indkøbt fravænningsfoder én gang og smågrisefoder to gange fra hvert firma. Foderet blev indkøbt uden foderstoffirmaernes viden. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der blev indsat i alt 115 grise pr. gruppe fordelt på 12 hold (gentagelser).

De fem firmakombinationer blev sammenlignet med kontrolfoder fremstillet på Statens Husdyrbrugsforsøg. Alle blandinger inklusiv kontrolblandingen var tilsat en antibiotisk vækstfremmer. Følgende blandinger blev afprøvet:

Resultaterne fra de kemiske analyser viste, at fravænningsfoderet i kontrolgruppen havde et underindhold af råprotein, råfedt og methionin i forhold til Foderstoflovens latitude. I fravænnings­foderet fra Emmelev Mølle var der et underindhold af methionin i forhold til Foderstoflovens latitude.

De kemiske analyser på smågrisefoderet viste, at der var et underindhold af råfedt i første levering af kontrolblandingen. Første levering af smågrisefoderet fra KFK havde et underindhold af calcium, der overskred Foderstoflovens latitude.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger målt som dækningsbidraget pr. gris (fire-ti uger) er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem kontrolfoderet og de fem firmablandinger. Produktionsværdien for foderblandingerne fra S.A.B. var imidlertid statistisk sikker højere end produktionsværdien for foderblandingerne fra KFK og A/S Carl Rasmussen.

Med udgangspunkt i en gennemsnitlig pris på 214 kr. pr. 100 kg for kontrolfoderet skal den gennemsnitlige vægtede foderpris for foderblandingerne fra KFK og A/S Carl Rasmussen være henholdsvis 26 og 19 kr. lavere pr. 100 kg end den gennemsnitlige foderpris for foderblandingerne fra S.A.B. for at opnå samme økonomiske resultat.

BAGGRUND

Ændringen af Foderstofloven i januar 1992 har øget antallet af blandinger, hvor råvaresammensætningen ikke oplyses. Blandt andet dette har øget behovet for løbende at belyse, hvilke produktionsresultater og hvilken produktionsøkonomi der kan opnås ved forskellige foderblandinger.

Formålet med at afprøve forskellige fo­derblandinger mod hinanden er at forbedre foderblandingernes kvalitet og derigennem svineproducenternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indsat i alt 115 grise pr. gruppe fordelt på 12 hold (gentagelser). Der blev således indsat 10 grise pr.sti (gruppe) i 7 hold og 9 grise pr.sti i 5 hold. Der blev afprøvet fem kombinationer af fra­vænnings- og smågrisefoder solgt i Region Fyn. De fem firmablandinger blev sam­menlignet med kontrolfoder. De afprøve­de blandin­ger fremgår af tabel 1. Blandingernes råvaresammensætning fremgår af appendiks. Alle blandinger var tilsat en antibiotisk vækstfremmer.

Kontrolfoderet blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Procestemperaturen var 81°C, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice. Firmablandingerne var alle pelleterede.

Firmablandingerne blev indkøbt af for­skellige svineproducenter. Foderstoffirmaerne vidste derfor ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i afprøvningen. Der blev indkøbt fravænningsfoder én gang og smågrisefoder to gange.

Hver sektion var indrettet med 12 stier med plads til 10 grise i hver. Hver sti havde betonspaltegulv i ca. 2/3 af gulvarealet og fast gulv i den sidste 1/3 nærmest krybben. Der var 1 vandkop til hver.

Efter fravænning ved ca. 25 dage blev grisene fordelt tilfældigt i seks grupper, dog således at den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var ens mellem de seks grupper inden for hvert hold (gentagelse). Den gennemsnitlige vægt ved fravænning/indsættelse var 6,9 kg. I stierne, hvor der én uge før forsøgets afslutning var 9 eller 10 grise, blev antallet reduceret til 8 som følge af arealkrav. Proceduren for udvejning af grise var ens for hvert hold. De udvejede grise indgår dog stadig ved opgørelse af produktionsresultaterne. Den gennemsnitlige alder og vægt ved forsøgets afslutning var hhv. 72 dage og 28,4 kg.

Grisene blev fodret efter ædelyst. Der blev fodret to gange om dagen, og grisene havde adgang til foder hele døgnet. Før fravænning blev alle grise tildelt kontrol­blandingen (fravænningsbl.). De første to uger efter fravænning (fire-seks uger) fik grisene fravænningsfoder, og i perioden seks-ti uger fik de smågrisefoder. I begge disse perioder blev foderoptagelse, tilvækst og sygdomsbehandlinger regi­streret.

Der blev udtaget fire prøver af fravænningsblandingerne samt to prøver for hver levering af smågriseblandingerne. For hver levering af de enkelte foderblandinger blev der foretaget fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer på én af de udtagne prøver. De resterende prøver blev analyseret for indhold af FEs.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Resultaterne blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Det statistiske sikkerhedsniveau blev korrigeret for flere parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af ap­pendiks. For overskuelighedens skyld er der kun medtaget indhold af råprotein, aminosyrer, fosfor og FEs.

Resultaterne fra de kemiske analyser viste, at fravænningsfoderet (fire-seks uger) i kontrolgruppen havde et underindhold af råprotein, råfedt og methionin i forhold til Foderstoflovens latitude. I fravænnings­foderet fra Emmelev Mølle var der et underindhold af methionin i forhold til Foderstoflovens latitude.

De kemiske analyser på smågrisefoderet (seks-ti uger) viste, at der i forhold til Foderstoflovens latitude var et underind­hold af råfedt i første levering af kontrolblandingen. 1. levering af smågrisefoderet fra KFK havde et underindhold af cal­cium, der var uden for Foderstoflovens latitude.

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for perioden fire-seks uger, seks-ti uger og for hele perioden samlet. Der var ikke forskel i antallet af sygdomsbehandlinger mellem grupperne.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien - udtrykt som dækningsbidraget pr. gris i hele perioden - beregnet ved samme pris for alle blandinger (2,23 kr./FEs for fravænningsfoderet og 1,78 kr./FEs for smågrisefoderet). Foder­priserne er gennemsnittet af beregnede priser på kontrolfoderet indhentet hos de involverede firmaer i februar 1997.

Den samlede produktionsværdi for blandingerne fra de enkelte firmaer fremgår af tabel 3. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem kontrolfoderet og de af­prøvede firmablandinger. Produktions­værdien for derblandingerne fra S.A.B. var imidlertid statistisk sikker højere end produktionsværdien for foderblandingerne fra KFK og A/S Carl Rasmussen.

Den samlede produktionsværdi for blandingerne fra de enkelte firmaer fremgår af tabel 3. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem kontrolfoderet og de af­prøvede firmablandinger. Produktions­værdien for derblandingerne fra S.A.B. var imidlertid statistisk sikker højere end  produktionsværdien for foderblandingerne fra KFK og A/S Carl Rasmussen.

Den beregnede produktionsværdi ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbi­drag, der opnås ud fra den aktuelle foder­pris. En lav foderpris kan opveje lavere produktionsresultater. Den gennemsnitlige vægtede foderpris for foderblandingerne fra KFK og Carl Rasmussen skal således være henholdsvis 26 og 19 kr. lavere pr. 100 kg end den gennemsnitlige foderpris for foderblandingerne fra S.A.B. for at opnå samme dækningsbidrag.

Tabel 4 viser de priser, foderet må koste for at opnå det samme dækningsbidrag pr. gris som i kontrolgruppen. Priserne er fastsat ud fra de opnåede produktionsværdier (ved en gennemsnitspris på 214 kr. pr. 100 kg for fravænnings- og smågrisefo­der). Til orientering er de faktiske indkøbspri­ser, som foderet er indkøbt til i nov.-dec. måned vist i tabel 5. De faktiske priser anvendes som tidligere nævnt ikke i beregningerne i tabel 3. Det skal frem­hæves, at de priser foderet er indkøbt til, ikke uden videre kan sammenlignes med, hvad der hos andre svineproducenter gives for det samme foder, da priserne ikke er korrigeret for forskellige kontraktperioder, leverancestørrelser, kvantumsrabatter, mm. Samlet viser afprøvningen, at der var statistisk sikre forskelle i produktionsværdier for blandinger solgt i Region Fyn.

¹Karen Margrethe Balle er volontør i Afd. for Ernæring og Reproduktion og agronomstu­derende ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

APPENDIKS