Foderstrukturens betydning for produktivitet og mave-tarmsundhed i soholdet

Undersøgelser gennemført af Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrbrugsforsøg) og Den rullende Afprøvning har vist, at strukturrigt foder forbedrer mave-tarmsundheden hos slagtesvin i form af færre forhorninger og sårdannelser i mavens hvide del. Det er også vist, at foderstrukturen har større betydning for mave-tarmsundheden end foderets indhold af fibre.

Undersøgelser baseret på ca. 3.000 slagtesøer har vist, at frekvensen af mavesår udgør ca. 8 pct. Hovedparten af sårene blev fundet i den syreproducerende del af maven. Der var endvidere 13 pct. af søerne, der havde forhorninger i mavens hvide ikke-syreproducerende del. Obduktion af 600 selvdøde søer viste, at 2,3 pct. døde af forblødning fra mavesår. Det vides ikke, hvor meget forhorninger og sårdannelser i maven påvirker søernes almenbefindende, foderoptagelse og produktivitet.

Håndsigten “Bygholm” gør det muligt at beskrive en given foderstruktur og sikre, at den fastholdes. Der findes flere metoder til at opnå en grovere struktur i foderet. Glatte og riflede valser er undersøgt, og de fungerede teknisk set tilfredsstillende, men der kan være problemer med afblanding ved transport i et tørfoderanlæg. Valser adskiller sig fra traditionelle hammermøller, ved at de ikke kan suge eller blæse foderet, derfor kræves ekstra investeringer til snegle etc. En valse bruger væsentlig mindre energi end en hammermølle og har en større kapacitet.

Det bør afklares, om en grov foderstruktur påvirker produktionsresultaterne i soholdet i gunstig retning. Her tænkes specielt på foderstrukturens betydning for MMA-frekvensen, søernes foderoptagelse målt ved vægttab i diegivningsperioden og kuldvægt ved fravænning, forhorninger og mavesår.

Formålet med afprøvningen var at undersøge foderstrukturens betydning for søernes produktionsresultater og mave-tarmsundhed. Desuden blev det undersøgt, om soens alder og mave-tarmsundhed i opvækstperioden havde betydning for frekvensen af mavesår.

Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger med vådfodring, hvor der ikke blev anvendt halmstrøelse. Besætning A havde 420 årssøer, og besætning B havde 220 årssøer. Besætningerne brugte hjemmeblandet foder og fravænnede grisene efter fire uger. Søerne var individuelt opstaldet. Af­prøvningen forløb over en periode på 18 måneder.

Søerne blev delt i to grupper, således at det gennemsnitlige kuldnummer var ens i grupperne. Sopoltene indgik i afprøvningen, når de var fem måneder gamle.

Blandingerne var sammensat ud fra normerne til avlsdyr (Fokus på "Næringsstofnormer", 1994, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERI­ER). Kontrol- og forsøgsblandingerne havde samme råvaresammmensætning inden for besætning. Hvede var eneste kornart i blandingerne, og forskellen på blandingerne var formalingsgraden af hveden. I besætning A og B blev hveden i kontrolblandingerne formalet på en hammermølle med 4,5 mm sold. I besætning A blev hveden i forsøgsblandingerne blev formalet med en Strukturmølle Type SM 2000 fra Skiold. Der blev anvendt forskellige blandinger i diegivnings- og drægtighedsperioden. I besætning B blev hveden i forsøgsblandingen formalet med en Solo rive fra Øgendahls Maskinfabrik. Der blev brugt samme blanding i diegivnings- og drægtighedsperioden.

Hveden i forsøgsblandingerne skulle formales, så der blev opnået følgende fordeling af foderpartiklerne i den ønskede sigteprofil:

• 15-30 pct. under 1 mm
• 40-60 pct. mellem 1 og 2 mm
• 20-40 pct. mellem 2 og 3 mm
• maks. 2-4 pct. mellem 3 og 4 mm
• intet over 4 mm
• maks. 1 pct. hele kerner (der er 25-30 kerner pr. 100 g formalet materiale).

Fordelingen af foderpartikler i både den hammermølleformalede og revne hvede blev kontrolleret ca. hver 14. dag i afprøvningsperioden. Kontrollen blev foretaget ved en sigteanalyse med håndsigten "Bygholm". Hveden blev sigtet i 10 minutter.

Foderblandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Tabel 1.

Blandingernes sammensætning, pct.

Besætning	A		B
Blanding	Drægtighed	Diegivning	Hele cyklus
Sojaskrå, toasted Rapskager, fedtrig Pulpetter Hvede Valle Vand Animalsk fedt Vitaminer og mineraler	0,70 4,00 1,30 4,55 88,00 - 1,00 0,45	4,60 5,00 1,30 8,65 78,50 - 1,20 0,75	3,75 2,25 - 21,00 - 72,00 - 1,00

Søernes fodring blev gennemført efter følgende retningslinier:

*	Goldperioden
	Fra fravænning til løbning:
	Ca. 3,5 FEs pr. dag.
*	Drægtighedsperioden
	De første 12 uger efter løbning:
	Ca. 2,2 FEs pr. dag (efter huld).
	12-16 uger efter løbning:
	3,5 FEs pr. dag.
	De sidste 3 dage før faring:
	2,0 FEs pr. dag.
*	Diegivningsperioden
	Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst med følgende retningsgivende minimumsmængder:
	Indtil 7. dagen efter faring:
	Minimum 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris daglig.
	Fra 7.-14. dagen efter faring:
	Mini­mum 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris daglig.
	Fra 14. dagen til fravænning:
	Mini­mum 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris daglig.
*	Pattegrise
	Fodring af pattegrise hos soen skete med samme smågriseblanding til alle grupper.
*	Orner
	Alle ornerne blev fodret med forsøgsblandingen.

Søernes produktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger blev registreret. Gødningkonsistensen blev vurderet visuelt.

Der blev foretaget individuel registrering af søernes foderoptagelse i diegivningsperioden.

Pattegrise, der døde i diegivningsperioden, blev registreret med dato og årsag. Pattegrisenes fravænningsalder og -vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Analyser

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget fem prøver af hver foderblanding. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, aske, træstof, vand, FEs (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin på AnalyCen A/S.

Mavesundhed

Maverne fra de udsatte søer blev udtaget på slagteriet/destruktionsanstalten og undersøgt på DANSKE SLAGTERIERS veterinærlaboratorium i Kjellerup. Forekomst og omfang af maveforandringer blev beskrevet via en karakterskala, og et mavesundhedsindeks blev beregnet  som et gennemsnit af karakteren af de undersøgte maver:

• Karakter 0 er en normal mave
• Karakter 1 er let forhorning
• Karakter 2 er forhorning
• Karakter 3 er svær forhorning
• Karakter 4 er små sår
• Karakter 5 er stort sår
• Karakter 6 er lille sår og lille ar
• Karakter 7 er sår og ar
• Karakter 8 er stort sår og stort ar
• Karakter 9 er sår/ar og forsnævring af spiserøret

Mavesundhedsindekset blev vurderet i forhold til formalingsmetode, besætning, udsætterårsag, kuldnummer og tidspunkt i cyklus for udsætning. Desuden blev søernes forudgående produktionsresultater sat i forhold til udsatte søer uden mavesår.

Statistik

De primære måleparametre var antal levendefødte grise pr. kuld, foderoptagelse i diegivningsperioden og mavesundhedsindeks. De sekundære måleparametre var sundhedsregistreringerne i soholdet, udsætterårsager og mavesår/maveforandringer. De primære måleparametre blev testet med proceduren GLM i SAS.

I tabel 2 er vist de opnåede sigteprofiler af hveden i de to besætninger. Der blev i alt foretaget 28 sigteprøver af hveden i besætning A og 26 sigteprøver af hveden i besætning B.

Tabel 2.

Hvedens partikelfordeling i procent

Bestæning	A		B
Formaling	Hammermølle	Strukturmølle	Hammermølle	Solo rive
< 1 mm 1 - 2 mm 2 - 3 mm > 3 mm	36 58 6 0	15 55 29 1	37 58 5 0	11 47 38 4

Som det fremgår af tabel 2 blev den ønskede partikelfordeling af hveden opnået, når den blev formalet med Strukturmølle eller Solo rive. Der var ligeledes væsentlig flere store partikler, når hveden blev formalet på Strukturmølle eller Solo rive i forhold til hammermølle.

Både Strukturmøllen og Solo riven fungerede tilfredsstillende i afprøvningsperioden. Solo riven var nemmere at justere end Strukturmøllen. Der var ikke forskelle i holdbarheden. Foderanalyserne viste god overensstemmelse mellem det forventede og det analyserede indhold af næringsstoffer i kontrol- og forsøgsblandingerne. I besætning B var der 3 FEs mere pr. 100 kg foder i forsøgsfoderet end i kontrolfoderet. Dette skyldtes, at tørstofindholdet var lidt højere i forsøgsfoderet.

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde de to foderblandinger. Der var synligt flere skaldele i forsøgsfoderet, men det resulterede ikke i forskelle ved den visuelle vurdering af gødningens konsistens.

Det var tilladt at kuldudjævne grise mellem grupperne inden for de første fem levedøgn, men kuldudjævningerne skulle så vidt muligt holdes inden for grupperne. Samtlige flytninger blev registreret med dato, samt fra hvilke søer grisene blev flyttet fra og til. Efter femte levedøgn måtte der kun flyttes grise inden for gruppen. Kuldstørrelse efter udjævning, som anvendes i tabel 3, er udtryk for, hvor mange grise søerne reelt har passet. Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, derfor er det de samlede produktionsresultater, som er vist i tabel 3.

Tabel 3.

De samlede produktionsresultater

Gruppe	Kontrol	Forsøg
Antal kuld Antal levendefødte grise pr. kuld - heraf svagtfødte grise pr. kuld Antal dødfødte grise pr. kuld Kuldstørrelse ef. udjævning	794 11,3 1,3 1,0 11,4	786 11,2 1,2 1,0 11,1
Døde indtil fravænning, pct. Kuldvægt ved fravænning, kg Diegivningsperiode, dage Foderoptagelse i dieg., FEs	12,0 64,6 26 129	11,8 64,5 26 131
MMA-behandling, pct. Faringsprocent Spildfoderdage pr. kuld Kuld pr. årsso Fravænnede grise pr. årsso.	7,0 89,6 12,8 2,35 23,7	9,2 87,7 12,0 2,35 23,6

Resultaterne i tabel 3 viser, at der ikke var nogen forskel på produktionsresultaterne mellem de to grupper.

Undersøgelse af maver fra udsatte søer

Resultaterne af maveundersøgelserne fra de udsatte og selvdøde/aflivede søer er angivet i tabel 4. Da fibermængden i foderet ikke var ens i de to besætninger, er resultaterne angivet for hver besætning.

Tabel 4.

Mavernes tilstand hos udsatte søer

Besætning	A		B
Gruppe	kontrol	forsøg	kontrol	forsøg
Antal søer	82	94	59	52
Pct. selvdøde/aflivede	28	20	17	11
Mavesundhedsindeks	1,7	2,4	2,6	1,9

Der var ikke statistisk sikre forskelle. I begge besætninger var  der færrest selvdøde/aflivede søer i forsøgsgruppen. Mavesundhedsindekset var lavt i begge besætninger. Der var flest forsøgssøer, som fik karakteren 0 "Normal mave” i begge besætninger.

Mavesundhedsindekset steg fra 2,0 til 2,8 afhængig af, om søerne var udsat efter 1. eller 8. kuld. Da afprøvningsperioden kun var på 18 måneder, har en del af de registrerede maveforandringer hos de udsatte søer sandsynligvis allerede været til stede ved afprøvningens start og er ikke blevet påvirket af fodringen med de forskellige foderstrukturer. Derfor er datagrundlaget for lille til at vurdere, om der har været en positiv effekt af foderstrukturen på mavesundheden. Det var ikke muligt at vise en sammenhæng mellem mavesundhed hos den udsatte so, udsætterårsag og produktionsforløb for udsætning. Det tyder således ikke på, at en eventuel dårlig mavesundhed har påvirket soen så meget, at den er blevet udsat.

På baggrund af produktionsresultaterne og maveundersøgelserne i disse to besætninger, må det konkluderes, at produktivitet og mavesundhed ikke var påvirket af hvedens formalingsgrad. I en tidligere erfaringsindsamling har flere svineproducenter givet udtryk for, at brug af groft formalet foder forbedrede produktionsresultaterne. Dette kan være udtryk for, at de pågældende søer havde en dårligere mavesundhed, end søerne som indgik i denne afprøvning.

 

-	Fokus på "Næringsstofnormer", 1994, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAG­TERIER.
-	Kostfibrenes indflydelse på konsistensen af gødning hos drægtige søer, 1993. Meddelelse nr. 269, Landsudvalget for Svin
-	Strukturrigt foder til søer, 1995. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning
-	Valsning af foder til svin, 1993. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, august
-	Forebyggelse af maveforandringer hos slagtesvin, 1994. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning
-	Årsager til afgang af søer til destruktion, 1995. Landsudvalget for Svin, DS

Foderblandingernes analyserede indhold i besætning A

Periode	Drægtighed		Diegivning
Blanding	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Antal prøver FEs pr. 100 kg (EFOS) Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct.	5 20 2,7 1,6 0,9	5 20 2,6 1,5 1,0	5 32 4,7 2,5 1,2	5 31 4,6 2,4 1,3
g pr.FEs
Lysin Methionin Cystin Treonin	7,5 2,3 2,4 5,0	7,5 2,2 2,4 5,0	7,7 2,4 2,8 5,5	7,8 2,4 2,7 5,6
g ford./FEs (beregn.)
Lysin Methionin Cystin Treonin Calcium, g pr. FEs Fosfor, g pr. FEs	5,6 1,7 1,8 3,7 7,5 5,5	5,6 1,6 1,8 3,7 7,6 5,7	6,2 2,0 2,1 4,6 7,2 5,5	6,3 2,0 2,1 4,7 7,5 5,6

Foderblandingernes analyserede indhold i besætning B

Blanding	Kontrol	Forsøg
Antal prøver FEs pr. 100 kg (E­FOS) Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct.	5 26 4,1 0,8 0,9	5 29 4,6 0,9 1,0
g pr.FEs
Lysin Methionin Cystin Treonin	7,3 2,3 3,1 5,7	7,4 2,4 3,1 5,8
g ford./FEs (beregn.)
Lysin Methionin Cystin Treonin	6,0 2,0 2,6 4,7	6,1 2,0 2,6 4,8
Calcium, g pr. FEs Fosfor, g pr. FEs	8,1 6,9	8,3 6,8