Afprøvningen omfattede 2 firmablandinger; Hurtigstart (startblanding) og Allegro (smågriseblanding) begge fra KFK, som blev sammanlignet mod pattegrisefoder "28" fra SAG Dalmose, (smågriseblanding) og en hjemmefremstillet slagtesvineblanding bestående af 24 dele KFK grokraft og 76 dele byg.
Der indgik hhv. 590 og 592 smågrise fordelt på 4 afprøvningsrunder i hver besætning. I gennemsnit opnåede grisene en vægt på 25 kg ved hhv. 75 og 77 dage med en foderudnyttelse på 1,88 og 1,97 FEs pr. kg tilvækst på hhv. KFK-blandinger og SAG/slagtesvinefoder. Forskellene mellem de 2 grupper var signifikante.
Ved anvendelse af SAG smågrisefoder "28" indtil 3 uger efter fravænning og derefter slagtesvinefoder blev der trods et højere foderforbrug og en lavere daglig tilvækst opnået et dækningsbidrag pr. stiplads pr. dag, der lå 8,8 pct. højere end i gruppen, der fik KFK Hurtigstart og Allegro.
Der er ikke indlagt fuldtekst, men denne kan rekvireres hos Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.).