Behov for fordøjeligt fosfor til smågrise (4-10 uger)

SAMMENDRAG

Seks foderblandinger med et indhold af total-fosfor fra 4,4 til 6,4 gram pr. FEs, samt et indhold af calcium på 7,5 til 10 gram pr. FEs, blev sammenlignet i en besætning med 4-10 ugers grise. Foderet blev udfodret som melfoder, og var ikke varmebehandlet. Der indgik i alt 85 grise pr. gruppe fordelt på 12 gentagelser. For at bestemme indholdet af fordøjeligt fosfor blev der sideløbende gennemført et fordøjeligheds- og balanceforsøg på Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrbrugsforsøg), Foulum, med de samme råvarer som i produktionsforsøget.

Foderanalyserne viste, at indholdet af total fosfor var som forventet. Generelt var indholdet af calcium højere end forventet i blandingerne til produktionsforsøget, hvorimod der var god overensstemmelse mellem det fundne og det forventede indhold i blandingerne til balanceforsøget på nær i gruppe 6, hvor calciumindholdet var højere end forventet.

Produktionsforsøget viste, at grisene, der fik foder med et indhold af total-fosfor på 5,6 gram pr. FEs opnåede den bedste produktionsværdi. De 5,6 gram total-fosfor blev i fordøjelighedsforsøget bestemt til 2,9-3,3 gram fordøjelig fosfor pr. kg. Smågrises behov for fordøjelig fosfor er dermed ud fra dette forsøg i niveauet 2,9-3,3 gram fordøjelig fosfor pr. kg foder (2,5-2,9 gram pr. FEs). Dette niveau stemmer overens med den hollandske norm til smågrise, som er 3,4 gram pr. kg.

Der var ingen effekt på produktionsværdien af et stigende calciumindhold (7,5 til 9,9 gram pr. FEs) ved et fast indhold af total fosfor på 5,6 gram pr. FEs. Fordøjelighedsforsøget viste ligeledes, at calcium i niveauet 6,7-8,3 gram pr. FEs ikke påvirkede fordøjeligheden af fosfor.

BAGGRUND

Fra en svinebedrift udledes der typisk mere fosfor, end planterne kan udnytte. Det ekstra fosfor er uønsket, fordi det belaster det omgivende miljø, og samtidig øger det foderets pris. For at reducere udledningen af fosfor er det nødvendigt at ændre grundlaget for fosfornormen fra total-fosfor til fordøjeligt fosfor.

Fra et tidligere forsøg vides, at fordøjeligheden af fosfor i forskellige foderfosfater varierer en del. Endvidere varierer fordøjeligheden af fosfor i de enkelte råvarer. Ud fra kendskabet til indhold af fordøjeligt fosfor i råvarerne er det muligt at sammensætte foderet, så det har det ønskede indhold af fordøjeligt fosfor.

I takt med, at foderets indhold af fosfor reduceres til et niveau, der ligger tættere på dyrenes behov, er der behov for at sætte fokus på indholdet af calcium. Ældre forsøg har vist, at et højt indhold af calcium kan reducere fordøjeligheden af fosfor. Det gælder primært, når indholdet af fosfor er lavt.

Formålet med nærværende forsøg var at forbedre grundlaget for at fastlægge normen for fordøjelig fosfor til smågrise i alderen 4-10 uger ved et calciumniveau på 8,5 g pr. FEs. Samt at undersøge effekten af et reduceret calciumindhold på 6,5 og 7,5 g pr. FEs ved 3,1 g fordøjelig fosfor pr. FEs (gruppe 5 og 6).

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én besætning (Sjælland III), og der blev sideløbende gennemført et fordøjeligheds- og balanceforsøg på Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrbrugsforsøg).

I afprøvningen indgik smågrise, der i gennemsnit var 26 dage ved fravænning. Smågrisene blev fordelt tilfældigt på de seks forsøgsbehandlinger (jf. tabel 1) efter følgende kriterier:

* Vægt - ens vægt ved indsættelse i de 6 grupper i hvert hold

* Genetik - et kuld grise blev fordelt på alle 6 grupper

* Køn - der blev tilstræbt en ligelig fordeling

Der blev minimum indsat seks grise i hver gruppe inden for samme gentagelse.

Der indgik i alt 85 grise pr. gruppe fordelt på 12 gentagelser. Grupperne blev fordelt tilfældigt på forsøgs-blanding (se tabel 1) og placering i smågrisestaldene. Grisene gik de første fire uger i ét staldafsnit, og blev derefter flyttet til et nyt staldafsnit. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse i forsøget var ca. 7,4 kg, og den gennemsnitlige vægt i de 6 grupper var ved forsøgets afslutning 23-25,3 kg.

Grisene blev mellemvejet på dag 14 efter indsættelse. Der blev for hver gruppe registreret tilvækst og foderforbrug før og efter mellemvejning samt sygdomsbehandlinger og dødsårsager. Der blev ikke foretaget forebyggende sygdomsbehandlinger mod f.eks. diarré. Hvis grisene fik diarré eller andre lidelser i forsøgsperioden blev de behandlet og registreret med dato, antal og sygdom.

Grisene havde fri adgang til vand og foder i hele perioden. Der blev kun anvendt én foderblanding i hver gruppe under hele afprøvningsperioden.

Foderet blev fremstillet på eget blandeanlæg. Byg, hvede og sojaskrå blev formalet i hammermølle med 4 mm sold. Blandingerne blev optimeret således, at disse opfyldte normer for næringsstoffer til smågrise fra 5-10 uger, undtagen calcium og fosfor. Foderblandingerne bestod af en “grunddel” med hvede, byg, sojaskrå, animalsk fedt og kartoffelprotein-koncentrat samt en mineral- og vitaminforblanding (jf. appendiks). Foderet blev tildelt som melvare, og blev ikke varmebehandlet. Der blev udtaget foderprøver fra hver foderproduktion til fuld foderstofanalyse, inkl. aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Produktionsresultaterne blev samlet i en produktionsværdi, som er beregnet på følgende måde: Produktionsværdien/gris = (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEs x kr. pr. FEs). I beregningerne er der anvendt samme foderpris for alle blandingerne. Produktionsværdien var den primære parameter, som afprøvningen var dimensioneret efter. Som sekundære parametre blev der registreret sygdomsbehandlinger og dødelighed. P-værdien blev korrigeret for antallet af parvise sammenligninger (Bonferroni-t-test).

I gruppe 2 udgik der en sti pga. meget afvigende og uforklarlige resultater. Sandsynligheden for at finde en lige så ekstrem sti, hvis forsøget blev gentaget, er beregnet til ca. 2 promille.

Fordøjeligheds- og balanceforsøg

Der indgik i alt 6 sogrise pr. gruppe og grisene vejede ca. 40 kg. Foderet til de 6 grupper blev fremstillet ud fra de samme råvarepartier, som blev anvendt i produktionsforsøget. Efter en tilvænningsperiode på 5 dage blev gødning og urin opsamlet i 7 dage, og repræsentative prøver af foder, gødning og urin blev analyseret for fosforindhold. Derefter blev fordøjeligheden af fosfor bestemt. En mere detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden er givet af Poulsen, 1994.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Foderanalyserne jf. appendiks viste, at indholdet af calcium i blandingerne til produktionsforsøget generelt lå ca. 1 gram pr. FEs højere end planlagt. Calciumindholdet i blandingerne til balanceforsøget lå som forventet i gruppe 1-5, men var højere end forventet i gruppe 6. Det analyserede indhold af total-fosfor svarede til det planlagte, og de analyserede aminosyrer opfyldte normerne for 5-10 ugers grise.

Produktionsresultater

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 2.

Produktionsresultaterne er samlet i en produktionsværdi ved samme pris for alle seks foderblandinger, jf. tabel 3 og 4. Der blev fundet en statistisk sikker lineær sammenhæng ved stigende indhold af fosfor. Der var ved parvise sammenligninger ikke sikker forskel mellem gruppe 3 og 4. Konklusionen er derfor, at et indhold på 5,6 gram fosfor som i gruppe 3 er tilstrækkeligt til at opnå de bedste produktionsresultater.

Foderets indhold af calcium, der varierede fra 7,5-9,9 gram pr. FEs medførte ikke statistisk sikre forskelle på den opnåede produktionsværdi (jf. tabel 4). Calcium havde således, i de tildelte mængder, ingen effekt på produktionsresultaterne.

Sygdomsbehandlinger og døde

Der døde i alt 10 grise i forsøget svarende til ca. 2 pct. Antallet af sygdomsbehandlinger var ligeledes lavt. Hverken sygdomsbehandlinger eller døde kunne således tilskrives forsøgsbehandlingerne.

Fordøjelighedsforsøg

Det beregnede og det målte indhold af fordøjeligt fosfor bestemt i balanceforsøget fremgår af tabel 5.

Fordøjeligheds- og balanceforsøget viste, at med stigende indhold af fosfor i blandingen steg indholdet af fordøjeligt fosfor som forventet (gruppe 1-4). Umiddelbart synes det bestemte indhold af fordøjeligt fosfor i foderet til gruppe 3 at være lavt, både set i forhold til gruppe 1, 2 og 4, men også i forhold til gruppe 5 og 6. Der kan ikke gives en forklaring herpå, udover at de fundne værdier er forbundet med en vis usikkerhed. Middelfejlen på bestemmelsen af fordøjeligt fosfor lå i forsøget generelt på 0,1 gram pr. kg foder.

Det var planlagt, at ved et konstant fosforindhold i foderet skulle sammenligning af grupperne 3, 5, og 6 give et indtryk af effekten af calciumindholdet i foderet på fosfors fordøjelighed. Der blev dog ikke opnået den ønskede forskel i foderets indhold af calcium, hvilket betød, at der kun blev fundet en forskel mellem gruppe 3 og 6 på 0,4 g calcium mod forventet 1 g.

Da indholdet af fordøjeligt fosfor som nævnt ovenfor samtidig var uforklarlig lavt i gruppe 3 sammenlignes alene gruppe 5 og 6. I det undersøgte interval (7,6-9,3 gram calcium pr. kg foder svarende til 6,7 til 8,3 gram calcium pr. FEs i gruppe 5 og 6) havde calcium ingen effekt på fosfors fordøjelig-hed. De nyeste forskningsresultater angiver da også, at i det fysiologiske doseringsområde for calcium påvirkes fordøjeligheden af fosfor ikke eller kun i meget ringe omfang.

Konklusion

Indholdet af fordøjeligt fosfor blev bestemt til 2,9-3,3 g pr. kg ved et indhold af total-fosfor på 5,4 g (gruppe 3, 5 og 6). Dette svarer til den blanding i produktionsforsøget, hvor den bedste produktionsværdi blev opnået. Smågrisenes behov for fordøjelig fosfor er dermed i niveauet 2,9-3,3 g pr. kg (svarer til 2,5-2,9 g pr. FEs) målt ud fra maksimal produktion. De fundne resultater stemmer overens med den hollandske norm, der er 3,4 g pr. kg foder til smågrise.

Der var ingen effekt på produktionsværdien af et stigende calciumindhold (7,5 til 9,9 gram pr. FEs) ved et fast indhold af total-fosfor på 5,6 gram pr. FEs. Fordøjelighedsforsøget viste ligeledes, at calcium i niveauet 6,7-8,3 gram pr. FEs ikke påvirkede fordøjeligheden af fosfor.

REFERENCE

Poulsen, Hanne Damgaard, 1994. Reduceret fosfortildeling til slagtesvin. Effekt på produktion og fosforudnyttelse. Forskningsrapport nr. 28. Statens Husdyrbrugsforsøg, 29 pp.

Fokus på Normer for næringsstoffer (1996) Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

APPENDIKS