Emulgatorer i foder til smågrise

SAMMENDRAG

Der blev afprøvet to forskellige emulgatorer iblandet svinefedt til smågrise. Afprøvningen blev gennemført i én besætning med smågrise i alderen fire-ni uger. Der indgik i alt ca. 150 grise pr. gruppe fordelt på 16 gentagelser. Foderet blev produceret på Danmarks JordbrugsForskning.

Der indgik følgende forsøgsbehandlinger:

1. Kontrolfoder

2.Emulgator fra Akzo Nobel (Akzo Nobel 682)

3.Emulgator fra Food Basic (Scattics 600)

Alle tre foderblandinger var tilsat 40 ppm Tylan. Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Daka, der leverede svinefedt med og uden emulgatorer.

De kemiske analyser af foderet viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det analyserede og det forventede indhold af næringsstoffer. Indholdet af methionin i fravænningsfoderet var lavere end forventet, men ens for alle tre grupper. En analyse af smågrisefoderet (seks-ni uger) i kontrolgruppen viste et lavt indhold af emulgator. Det har ikke været muligt at forklare dette analyseresultat. Indholdet af emulgator i gruppe 2 stemte godt overens med det forventede. Foderet til gruppe 3 blev ikke analyseret for indhold af emulgator.

Produktionsresultaterne er samlet i en produktionsværdi, som er beregnet ved samme pris pr. FEs for hver af de tre grupper. Der var ikke statistisk sikker forskel på de opnåede produktionsværdier, og tilsætning af de to emulgatorer har dermed ikke i denne afprøvning forbedret grisenes produktionsresultater. Af tekniske årsager kan det stadig være relevant at anvende en emulgator i fedt benyttet i vådfodringsanlæg.

BAGGRUND

Udnyttelsen af energi i foderfedt afhænger af, hvor godt fedtet fordøjes i grisens mavetarmkanal. I mavetarmkanalens vandige miljø omdannes foderfedt til miceller ved hjælp af emulgatorer. Hovedparten af fedt består af triglycerider. Triglyceriderne spaltes under fordøjelsen til to fedtsyrer og et monoglycerid. Disse underenheder kan derefter blandes i galde og vand. Galden virker som en naturlig emulgator og er medvirkende til at øge blandbarheden med vand. De spaltede fedtmolekyler optages via lymfen og transporteres til leveren, hvor de indgår i energistofskiftet.

Ved tilsætning af en emulgator til fedt øges micelledannelsen. Det kan derfor tænkes, at fedtets fordøjelighed i mavetarmkanalen øges ved at tilsætte en emulgator til foderet, idet fedtmolekylerne i teorien vil blive mere tilgængelig for fordøjelsesenzymerne.

Emulgatorer bruges desuden i vådfoderfedt for at mindske problemerne med fedtbelægninger i rørene.

Det vides ikke, om ekstraudgiften ved tilsætning af en emulgator i fedt til smågrisefoder modsvares af forbedrede produktionsresultater. Formålet med afprøvningen var at belyse effekten af at tilsætte emulgatorer i svinefedt til smågrise i alderen fire-ni uger. Effekten blev målt på den opnåede produktionsværdi, der var et samlet udtryk for de opnåede produktionsresultater.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indsat i alt 153 grise pr. gruppe fordelt på 16 gentagelser. Der indgik i alt tre grupper, hvor to forskellige emulgatorer iblandet svinefedt blev afprøvet over for en kontrolgruppe, jf. tabel 1. Fedtet til de tre grupper var fra samme parti. Foderet blev produceret på Danmarks JordbrugsForskning.

Efter fravænning ved 26 dage blev grisene fordelt tilfældigt i de tre grupper, dog således at den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var ens mellem de tre grupper inden for hvert hold (gentagelse). Der blev trukket lod om de enkelte gruppers placering inden for hvert hold. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,5 kg for alle grupperne. Grisene blev vejet ud af forsøg ved en gennemsnitlig alder på 66 dage, hvor de vejede ca. 24 kg.

Hver sektion var indrettet med 12 stier á 10 grise, heraf blev de 6 af stierne anvendt til forsøgsgrisene. Der var betonspaltegulv i ca. 2/3 af stierne og fast gulv i den sidste 1/3 ved krybben. Der var 1 vandkop pr. sti.

Grisene blev fodret efter ædelyst. Der blev fodret to gange om dagen, og grisene havde adgang til foder hele døgnet. De første to uger efter fravænning (fire-seks uger) fik grisene fravænningsfoder, og i perioden seks-ni uger fik de smågrisefoder. I begge disse perioder blev foderoptagelse, tilvækst og sygdomsbehandlinger registreret. Foderblandingernes sammensætning fremgår af appendiks.

Der blev af hver blanding udtaget en prøve til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer. For at øge sikkerheden på EFOS-analysen blev der yderligere udtaget tre prøver af hver blanding til en ekstra EFOS-analyse. Der findes ikke en autoriseret metode til analyse for indhold af emulgator, men der blev sendt foderprøver til de to firmaer, der producerer emulgatorerne, så de selv kunne analysere for indhold af emulgator. Akzo Nobel analyserede foderet i gruppe 2 samt kontrolfoderet for indhold af emulgator. Food Basic analyserede ikke foderet i gruppe 3 for indhold af emulgator.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Daka, der leverede rent svinefedt samt svinefedt iblandet de to emulgatorer.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Der blev foretaget to  parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 mod kontrolgruppen). Sikkerhedsniveauet blev korrigeret for flere parvise sammenligninger ved en Bonferroni-t-test.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for alderen fire-seks uger,  seks-ni uger og for hele perioden samlet. Der var ikke forskel i antallet af sygdomsbehandlinger mellem grupperne, og der blev kun behandlet meget få grise.

Der var god overensstemmelse mellem det analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer, jf. appendiks. Indholdet af methionin i fravænningsfoderet var lavere end beregnet, men ens for alle tre grupper. Akzo Nobel fandt i smågriseblandingen (seks-ni uger) til kontrolgruppen et mindre indhold af emulgator - det har ikke været muligt at forklare dette analyseresultat. I fravænningsfoderet til kontrolgrisene blev der, som forventet, ikke fundet indhold af emulgator. Indholdet af emulgator i gruppe 2 svarede til det forventede. Betydningen af, at der er fundet et lavt indhold af emulgator i smågrisefoderet i kontrolgruppen, kan ikke fastlægges med sikkerhed. Dog kan det bemærkes, at produktionsresultaterne er ens for de tre grupper i perioden fire-seks uger, hvor der i kontrolfoderet ikke blev fundet indhold af emulgator. Dette tyder på, at fundet af det lave indhold af emulgator i kontrolfoderet ikke har påvirket resultatet.

Der er ud fra de opnåede produktionsresultater beregnet en produktionsværdi for de tre blandinger ved samme pris for alle blandinger (2,00 kr. / FEs for fravænningsfoderet og 1,75 kr. / FEs for smågrisefoderet). Produktionsværdien for de tre grupper fremgår af tabel 3. Der var ikke en statistisk sikker forskel i produktionsværdien for grupperne, hvor foderet var tilsat en emulgator sammenlignet med kontrolfoderet uden emulgator. Tilsætning af en af de to afprøvede emulgatorer til foderfedt resulterede i denne afprøvning ikke i forbedrede produktionsresultater. Det kan dog stadig være relevant at anvende en emulgator i fedt til vådfodringsanlæg af tekniske årsager.

APPENDIKS

Foderblandinger, råvaresammensætning i procent