Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper

SAMMENDRAG

Betydningen af indsættelsestidspunkt for gruppefodrede søer i små stabile grupper blev undersøgt i to besætninger. Søerne gik i små flokke på 10-12 søer, der alle var løbet i den samme uge. Søerne blev fodret én gang dagligt, henholdsvis med vådfoder i langkrybbe i den ene besætning og tørfoder på gulv i den anden.

Afprøvningen forløb over 3½ år og omfattede i alt 1091 kuld.

Følgende indsættelsesstrategier blev sammenlignet:

     -søer indsat i løsdrift straks efter løbning

     -søer indsat i løsdrift 4 uger efter løbning (efter drægtighedskontrol).

Der blev ikke fundet statistisk forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til totalfødte grise (levendefødte + dødfødte). I besætning 1 var der tendens til, at søer, der var sat i løsdrift fire uger efter løbning, fik flere totalfødte grise end søer indsat i løsdrift efter løbning.

Der blev ikke fundet forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til faringsprocenten.

Afprøvningen viste, at i løsdriftsystemer med gruppefodring i små stabile grupper er der behov for 5-10 pct. ekstra pladser, fx i form af drægtighedsbokse.

BAGGRUND

I besætninger, hvor de drægtige søer er løsgående og bliver fodret i små stabile grupper, praktiseres der forskellige strategier med hensyn til etablering af grupperne.

Indsættelsestidspunktet er afgørende for, hvorvidt det er nødvendigt med drægtighedsbokse til individuel opstaldning indtil drægtighedskontrol, og dermed også for prisen på drægtighedsstalden.

Erfaringer fra tidligere undersøgelser i besætninger med løsgående søer viste, at tre indsættelses­strategier kan praktiseres:

     -indsættelse straks efter fravænning

     -indsættelse straks efter løbning

     -indsættelse i løsdrift 4 uger efter løbning (efter drægtighedskontrol).

En tidligere afprøvning af indsættelsesstrategier for søer i små stabile grupper (Meddelelse nr. 311, Den rullende Afprøvning) viste, at søer, der blev indsat i løsdrift fire uger efter løbning, fik 0,6-0,7 flere totalfødte grise (levendefødte + dødfødte) end søer, der blev indsat i løsdrift straks efter fravænning. Denne forskel var statistisk sikker. Der var ingen forskel mellem de to grupper med hensyn til faringsprocent, antal dage til 1. løbning eller procent søer løbet inden syv dage efter fravænning.

Det var afprøvningens formål at afklare, om søernes opstaldning i implantationsperioden havde nogen indflydelse på antallet af totalfødte grise (levendefødte + dødfødte), omløberprocent, faringsprocent og antal spildfoderdage. Søerne blev indsat i løsdrift enten efter løbning eller efter drægtighedskontrol (4 uger efter løbning). Endvidere ønskes der kendskab til slagsmål, uens huld, mm. ved de to indsættelsesstrategier.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger over en periode på ca. 2 år. Produktionsfor­holdene fremgår af tabel 1.

Søerne var opstaldet i små stabile grupper svarende til et ugehold. Søerne blev fodret én gang dagligt. I besætning 1 blev søerne fodret med tørfoder, der blev fordelt på det faste gulv. I besætning 2 blev søerne fodret med vådfoder i langkrybbe. I begge besætninger var stierne indrettet med delvist spaltegulv.

Tabel 1. Produktionsforhold i de to besætninger
Besætning	Besætning 1	Besætning 2
Sundhedsstatus	SPF	Konventionel
Årssøer	250	250
Løbeafdelingens indretning	Trad. udformning med bokse	Trad. udformning med bokse
Drægtighedsstald, søer pr. sti	10-12	12
Drægtighedsstiens dimension, m	4,0 x 5,3	4,0 x 6,0
Tilstræbt areal pr. so, m²	2,0	2,0
Spaltegulvets dimension, m Bjælkebredde, mm Spalteåbning, mm	2,0 x 4,0 70 22	2,0 x 1,5 og 2,0 x 0,5 70 20
Fodringsprincip	Tørfoder	Vådfoder
Farestald, indretning af kassesti	Delvist spaltegulv/fareboks	Delvist spaltegulv/fareboks

I besætning 1 begyndte afprøvningen samtidig med, at stalden med løsgående drægtige søer blev taget i brug. Søerne havde tidligere været opstaldet i bokse. Data er derfor inklusiv indkørings­perioden. I besætning 2 havde de drægtige søer været opstaldet i løsdrift gennem en årrække, før afprøvningen blev igangsat.

Der blev praktiseret ugedrift i begge besætninger. Ved løbning blev det besluttet, hvilken af de to forsøgsbehandlinger, den enkelte so skulle have:

     -indsættelse i løsdrift straks efter løbning

     -indsættelse i løsdrift 4 uger efter løbning (efter drægtighedskontrol).

Alle søer blev opstaldet individuelt i boks i løbeafdelingen straks efter fravænning.

Søer/ugehold, der pladsmæssigt ikke kunne opstaldes i løsdriftsystemet, blev opstaldet individuelt i drægtighedsstalden. Gylte blev opstaldet i stier for sig selv.

Fodring

Søerne blev fodret én gang om dagen. Begge grupper af søer blev fodret efter normen som beskrevet i ’Fokus på næringsstoffer’, august 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Registreringer

Der blev foretaget registreringer af kuld- og reproduktionsresultater. Søer, der på grund af dårlige ben, afvigende huld eller lignende årsager ikke kunne klare sig i løsdrift, blev taget ud og opstaldet individuelt indtil faring. Hvis en so blev taget ud af flokken, blev dato og årsag noteret.

Følgende årsager blev registreret:

     -Aggressiv

     -Overfaldet

     -Dårlige ben

     -Dårligt huld (tynd)

     -For godt huld (fed)

     -Bange for andre søer (angst)

     -Omløbning

     -Aborteret (kastet)

Der blev foretaget en statistisk analyse (variansanalyse) af materialet med henblik på at finde ud af, om der var forskel på antallet af totalfødte grise (levendefødte + dødfødte) og faringspro­centen mellem grupper.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for de to besætninger er vist i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater, ekskl. gyltekuld
	Besætning 1			Besætning 2
Indsættelsesstrategi	e. løbning	e. kontrol	e. løbning		e. kontrol
Producerede kuld, stk.	279	275	253		284
Totalfødte *, stk.	12,1	12,6	13,0		12,7
Faringsprocent	84	86	90		94
* Totalfødte svarer til levendefødte + dødfødte, korrigeret for kuldnummer

Der var ingen statistisk forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til totalfødte grise. I besætning 1 var der dog tendens til (p=0,07), at søer, der var sat i løsdrift fire uger efter løbning, fik flere totalfødte grise end søer indsat i løsdrift umiddelbart efter løbning.

Der blev ikke fundet statistisk forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til faringspro­centen.

Årsagen til, at der i den ene besætning var tendens til færre totalfødte grise i forsøgsgruppen, hvor søerne blev indsat i løsdrift efter løbning, skyldes formodentligt, at søerne i denne besætning blev udsat for belastning i implantationsperioden. I denne besætning blev drægtighedsstalden taget i brug samtidig med, at afprøvningen begyndte og søerne havde ikke tidligere erfaring med løsdrift. En

anden årsag kan være, at tørfodring på gulv er mere belastende end vådfodring i langkrybbe.

Når søer sættes sammen i løsdrift, vil de bruge op til et par uger på at afklare rangordenen mellem søerne i flokken. For søer, der sættes i løsdrift efter løbning, betyder det, at rangordenen ikke er helt stabil i den periode, hvor fostrene sætter sig fast i børen. Belastningen var imidlertid ikke så stor, at søerne aborterede, hvilket fremgår af faringsprocenten, som var ens i de to forsøgsgrupper i begge besætninger.

Der var ingen sammenhæng mellem søernes alder og resultatet af forsøgsbehandling i nogen af besætningerne. Det betyder, at søer i alle aldre var lige udsat for at miste fostre.

I de pågældende gruppefodringssystemer er det især de lavere rangerende søer, som belastes i forbindelse med fodring. Da søerne fodres restriktivt og dermed konkurrerer om foderet, er fodringssituationen meget belastende for de søer, der skal kæmpe sig til deres foderration. Det kan betyde, at disse søer ikke får dækket deres energibehov til vedligeholdelse, hvilket på et senere tidspunkt kan medføre, at de må tages ud af løsdrift på grund af dårligt huld.

Reproduktionsresultater

Resultaterne vedrørende søernes reproduktion er vist i tabel 3.

Tabel 3. Reproduktionsresultater, ekskl. gyltekuld
	Besætning 1			Besætning 2
Indsættelsesstrategi	e. løbning	e. kontrol	e. løbning		e. kontrol
Omløbningsprocent	10,0	11,3	6,7		4,9
Løbning til omløbning, dage	41	35	34		39
Spildfoderdage pr. kuld	15	15	10		8

Der var dobbelt så mange omløbninger i besætning 1 sammenlignet med besætning 2. I besætning 1 tyder det på, at man hurtigere fandt omløberne, når søerne var opstaldet i boks i fire uger, mens man i besætning 2 fandt omløberne tidligere i løsdrift.

Stipladser til individuel opstaldning

Som det fremgår af tabel 4 og 5, var antallet af søer, der måtte tages ud af flokken, forskellig mellem besætningerne. I besætning 1 blev der taget tre gange så mange søer ud af løsdriftstierne som i besætning 2. Årsagen til den forskel er sandsynligvis, at resultaterne fra besætning 1 er inklusiv indkøringsperioden. En anden mulig årsag kan være, at tørfodring på gulv er mere belastende end vådfodring i langkrybbe.

Tabel 4. Årsag til, at søerne blev taget ud af flokken, ekskl. gyltekuld
	Besætning 1			Besætning 2
Indsættelsesstrategi	e. løbning	e. kontrol	e. løbning		e. kontrol
Søer, der blev indsat, stk.	279	275	253		284
Søer, der blev taget ud af flokken, %	22	14	8		5
Heraf taget ud pga. aggressivitet, %	3	4	0		0
Heraf taget ud pga. overfald, pct	7	4	4		6
Heraf taget ud pga. dårlige ben, %	19	19	20		29
Heraf taget ud pga. afmagring, %	1	15	12		12
Heraf taget ud pga. fedme, %	0	0	0		0
Heraf taget ud pga. angst for andre søer, %	23	4	4		0
Heraf taget ud pga. omløbning, %	37	46	48		41
Heraf taget ud pga. abort, %	7	6	4		0
Heraf døde, %	3	2	8		12

I begge besætninger blev der taget flest søer ud af flokken med søer, der blev indsat efter løbning. Det kan skyldes, at søerne i denne gruppe gik sammen i løsdrift fire uger længere end søer, der blev indsat i løsdrift fire uger efter løbning.

I besætning 1 blev relativt mange søer i gruppen, der blev indsat efter løbning, udtaget på grund af angst for andre søer. Dette tyder på et højt stress-niveau ved denne opstaldnings- og fodringsmetode. Ved tørfodring på gulv er der betydelig konkurrence om foderet, hvor de store dominerende søer forsøger at holde mindre og svagere søer væk. Problemet er tilsyneladende mindre ved vådfodring i langkrybbe end ved gulvfodring.

I besætning 1 var enkelte søer, der blev indsat umiddelbart efter løbning, meget urolige. Dette skyldtes sandsynligvis, at brunsten ikke var helt aftaget på disse søer. Søer, der stadig er i brunst, vil forsøge at ride på andre søer, og det kan være en medvirkende årsag til, at antallet af søer, der blev taget ud på grund af dårlige ben og angst, var højere i denne gruppe.

Som det fremgår af tabel 5, blev 5-20 pct. af søerne taget ud af flokken. 5-10 pct. af søerne blev taget ud på grund af aggression, dårlige ben mm. Det var nødvendigt at opstalde disse søer individuelt. Dette er et lavere niveau end fundet i tidligere afprøvninger, hvor stierne var med delvist spaltegulv (Meddelelse nr. 278 og 311, Den rullende Afprøvning). Det nødvendige antal ekstra pladser afhænger bl.a. af, hvor god driftslederen er til at få sat uegnede søer ud/slagtet. Ofte vil en so, der én gang er blevet taget ud af flokken, fordi den ikke kunne klare sig, ligeledes blive udtaget i den efterfølgende drægtighedsperiode.

Tabel 5.	Årsag til, at søerne blev taget ud af flokken, fordelt på årsager der krævede individuel opstaldning og reproduktionsproblemer mv., ekskl. gylte­kuld
Besætning		Besætning 1			Besætning 2
Indsættelsesstrategi		e. løbning	e. kontrol	e. løbning		e. kontrol
Søer, der blev taget ud af flokken, %		22	14	8		5
Søer udtaget pga. aggressivitet, dårlige ben mm., %		11	6	3		2
Søer udtaget pga. reproduktions- problemer mm., %		11	8	5		3

Staldudnyttelse

Som det fremgår af tabel 4, blev der taget færrest søer ud på grund af omløbning, når de blev indsat fire uger efter løbning i forhold til indsættelse umiddelbart efter løbning. Det vil sige, at langt de fleste omløbere blev fundet inden indsættelse i løsdrift. Ved konsekvent drægtigheds­kontrol er det altså muligt at finde en stor del af de tomme søer, før de indsættes i løsdrift, hvilket har betydning for staldudnyttelsen. Indsættes søerne efter løbning, kan der vælges to strategier. Enten forbliver søer, der løber om, i gruppen og opstaldes først individuelt, når resten af gruppen indsættes i farestalden. Eller de flyttes til løbeafdelingen og indgår i et nyt hold efter løbning.

Indsættelse af søerne i løsdrift fire uger efter løbning giver mere arbejde grundet flere flytninger. Til gengæld kan staldudnyttelsen forbedres, hvis man har etableret stier med forskellige størrelser. Indsættelse fire uger efter løbning giver ved gruppefodring i løsdriftstierne endvidere mulighed for at bringe søerne i et bedre og mere ensartet huld, end hvis de indsættes i løsdrift straks efter løbning.

Nye afprøvninger i relation til indsættelsesstrategi

Følgende afprøvninger vedr. løsgående drægtige søer er iværksat under Den rullende Afprøvning:

a) Indsættelsestidspunkt i store dynamiske grupper

To afprøvninger skal afklare, om opstaldningsformen i perioden fra fravænning og til fire uger efter løbning har indflydelse på faringsprocenten og det totale antal fødte grise (levendefødte + dødfødte). Endvidere ønskes der kendskab til slagsmål, uens huld mm. ved de forskellige indsættelsesstrategier. Begge afprøvninger gennemføres i stier indrettet med gødeareal og strøet lejeareal. Søerne fodres individuelt i ædebokse eller via elektronisk sofodring.

b) Gulvfodring kontra bio-fix fodring i små stabile grupper

Afprøvningen skal afklare, hvilken effekt bio-fix fodring har på løsgående drægtige søers adfærd og produktivitet. Gruppen af søer, der er opstaldet i stier med bio-fix fodring, sammenlignes med en gruppe af søer, der er opstaldet i stier med gulvfodring. Søer i begge grupper indsættes efter løbning. Begge afprøvninger gennemføres i stier med fast gulv i æde-/lejearealet og spaltegulv i gødearealet.

c) Roepiller til løsgående, gruppefodrede søer

Afprøvningen skal afklare, om det gennem fodringen er muligt at fjerne den aggressive adfærd hos løsgående, gruppefodrede søer, således at de kan sættes i løsdrift straks efter fravænning eller løbning, uden at det får konsekvenser for produktiviteten og antallet af søer, der skal tages ud af flokken som følge af slagsmål mv. Afprøvningen gennemføres i stier med fast gulv i æde-/lejearealet og spaltegulv i gødearealet.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 278, 1994. Løsgående gruppefodrede søer.

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 311, 1995. Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer.

’Fokus på normer for næringsstoffer’, august 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.