Mælkesyrebakterier i foder til smågrise

Tilsætning af mælkesyrebakterien Lactobacillus crispatus (kulturnr. CHCC3692 fra Chr. Hansen BioSystems), til smågrisefoder er undersøgt i én besætning. Produktet blev anvendt som topdressing på kommercielle foderblandinger, dog uden vækstfremmer, og produktet var dermed ikke varmebehandlet. Der indgik i alt ca. 470 grise pr. gruppe fordelt på 16 gentagelser.

Tilsætning af 1,7 g mælkesyrebakterier pr. gris pr. dag påvirkede ikke smågrisenes produktionsresultater. Der var ligeledes ikke forskel i dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger, som i øvrigt lå på et lavt niveau (ca. 1 pct.). Der var ingen af grisene i de to grupper, der havde diarré i afprøvningsperioden.

Andelen af hæmolytiske E.coli i gødningsprøver udtaget dag 5 og ca. 6 uger efter fravænning var ens i de to grupper.

Samlet viser afprøvningen, at der ikke var nogen effekt af at tilsætte mælkesyrebakterier til foderet målt på produktionsværdi og pct. hæmolytiske E.coli i gødningsprøver i denne besætning, hvor der ikke var væsentlige sygdomsproblemer.

BAGGRUND

Tilsætning af mælkesyrebakterien Lactobacillus crispatustil foderet forventes at have en stabiliserende effekt på mikrofloraen i mave-tarmsystemet, bl.a via en pH-sænkning i tarmsystemet. Dette skulle resultere i en øget tilvækst og forbedret foderudnyttelse samt i færre diarrétilfælde og en lavere dødelighed.

Mælkesyrebakterien Lactobacillus crispatus er i en tidligere afprøvning (meddelelse nr. 354) afprøvet til smågrise (2,5 g pr. gris pr. dag) dog uden at vise nogen effekt på smågrisenes produktionsresultater. I den pågældende afprøvning blev der foretaget antibiotiske behandlinger, hvilket kan have mindsket produktets mulighed for at virke.

Formålet med afprøvningen var at fastlægge effekten af at tilsætte mælkesyrebakterien Lactobacillus crispatustil foder (1,7 g pr. gris pr. dag) målt på produktionsresultater og -økonomi ved smågrise i alderen fire-ti uger.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Smågrisestaldene var indrettet med otte stier og fuldspaltegulv i hver sektion. Stierne var dimensioneret til 30 grise i hver, hvilket resulterede i et nettoareal på 0,25 kvadratmeter pr. gris. Der indgik i alt 16 hold (gentagelser), og forsøgsenheden var en sti á 24-30 grise. Der indgik således i alt ca. 470 grise pr. gruppe.

Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Ved fravænning blev grisene fordelt tilfældigt, dog blev der sikret en ens vægt og fordeling af kuldene ved indsættelse mellem de to grupper i hvert hold. Fordelingen af grupper på de enkelte stier blev fordelt tilfældigt inden for hvert hold. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var ca. 7 kg ved 26 dage, og grisene blev vejet ud af forsøget ved en gennemsnitlig vægt på ca. 26 kg ved 73 dage. Ca. en uge før stalden blev tømt, blev der typisk vejet tre-fire grise ud af hver sti, for at kunne overholde arealkravet. Proceduren for udvejning af grise var ens for alle grupper i de enkelte hold. De udvejede grise er medtaget ved opgørelsen af produktionsresultaterne.

I farestalden blev alle smågrisene tildelt fravænningsfoderet uden tilsætning af mælkesyrebakterien. Grisene blev i smågrisestalden fodret efter ædelyst. Grisene fik i perioden fire-seks uger tildelt fravænningsfoder og i perioden seks-ti uger smågrisefoder. Det anvendte grundfoder var en kommerciel fravænnings- og smågriseblanding dog uden vækstfremmer. Foderets sammen-sætning ses i Appendiks.

Produktet indeholdende mælkesyrebakterien blev tildelt med 50 gram pr. sti pr. dag, svarende til ca. 1,7 g pr. gris dagligt. Produktet blev tildelt forsøgsgruppen, når alle stier var tildelt foder, og blev opblandet i foderautomaterne manuelt.

Der måtte i afprøvningsperioden ikke foretages nogen form for antibiotisk behandling af diarré. Det var derimod tilladt med antibiotisk behandling - i begrænset omfang - mod andre lidelser end diarré, men kun via injektion.

Der blev i afprøvningsperioden registreret følgende: daglig foderoptagelse og tilvækst samt sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Der blev udtaget gødningsprøver fra tre grise i hver sti, i alt 48 grise i hver gruppe. På hver prøve blev der foretaget en kvantitativ bestemmelse af mængden af hæmolytiske og non-hæmolytiske coli-bakterier. Gødningsprøverne blev udtaget på dag 0 (som referenceværdi inden tildeling af foder) og dag 5 efter fravænning samt umiddelbart før afgang fra smågrisestalden. Indledningsvis blev der i besætningen foretaget en typebestemmelse for at undersøge, om der var en af de kendte patogene coli-typer i besætningen.

Grisene, hvorfra prøverne blev udtaget, blev øremærket med individnummer ved indsættelse, og det var således de samme tre grise i hver sti, der fik udtaget en gødningsprøve. Der blev ikke udtaget gødningsprøver fra grise, der var behandlet med antibiotika. Dataopgørelsen er foretaget som andelen af hæmolytiske E. coli-bakterier i forhold til total E. coli-bakterier.

Der blev udtaget foderprøver af grundfoderet til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS. Produktionsresultaterne blev samlet i en produktionsværdi, som er beregnet på følgende måde: Produktionsværdien/gris = (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEs x kr. pr. FEs). I beregningerne er der anvendt samme foderpris for begge grupper (366 kr. pr. 100 kg fravænningsfoder og 184 kr. pr. 100 kg smågrisefoder - dagspriser august 1997) samt en tilvækstværdi på 6,8 kr. pr. kg tilvækst. Produktionsværdien var den primære parameter, som afprøvningen var dimensioneret efter. Som sekundære parametre blev der registreret sygdomsbehandlinger, dødelighed og hæmolytiske/non-hæmolytiske E.coli i gødningsprøver.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Chr. Hansen BioSystems A/S, der også leverede den nødvendige mængde af produktet indeholdende mælkesyrebakterien.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne viste god overensstemmelse med de garanterede indhold af næringsstoffer.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for alderen fire-seks uger,  seks-ti uger og for hele perioden samlet.

Produktionsværdien for de to grupper fremgår af tabel 3. Der var ikke en statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem kontrolgrisene og grisene, der fik mælkesyrebakterier.

Der var ligeledes ikke forskel i antallet af sygdomsbehandlinger mellem grupperne - der blev kun behandlet meget få grise (ca. 1 pct. i de to grupper). Det var i afprøvningsperioden ikke nødvendigt at behandle mod diarré.

Antallet af døde og udsatte grise var lavt i begge grupper - ca. 1 pct. Den manglende effekt af at tilsætte mælkesyrebakterien skal ses i sammenhæng med, at der ikke var væsentlige sygdomsproblemer i besætningen samt, at der i fravænningsfoderet var tilsat et syreprodukt. Der er tidligere (meddelelse nr. 364) fundet en positiv effekt af syreproduktet Calprona PP6 hos smågrise.

Gødningsanalyser

De skadelige coli-bakterier findes specielt blandt de hæmolytiske. Forekomst af hæmolytiske bakterier er dog ikke ensbetydende med, at grisen har diarré, men risikoen for udbrud af diarré kan være forøget. Denne risiko er specielt forøget, hvis der blandt de hæmolytiske E. coli forekommer en af de sygdomsfremkaldende typer.

Ved den indledende typebestemmelse blev der fundet sygdomsfremkaldende E. coli-bakterier serotype O138. Den gennemsnitlige andel af hæmolytiske E. coli i forhold til total E. coli i gødningsprøver udtaget på dag 5 efter fravænning og umiddelbart inden grisene blev vejet ud af forsøget (6 uger efter fravænning), er vist i tabel 4. Mængden af hæmolytiske E. coli på de to udtagningsdage er korrigeret for forekomsten på dag 0, inden grisene fik tildelt forsøgsfoderet. Der blev udtaget gødningsprøver fra 35 grise på dag 5 og 47/46 grise på dag slut i de to grupper - at der var færre prøver på dag 5 skyldes, at en prøveudtagning på dag 5 gik tabt for fire hold. Der var ikke forskel i andelen af hæmolytiske E. coli i de to grupper, hverken dag 5 eller ved forsøgets afslutning ca. 6 uger efter fravænning, jf. tabel 4.

Konklusion

Samlet viser afprøvningen, at der ikke var nogen effekt af at tilsætte mælkesyrebakterier til foderet - målt på produktionsværdi og pct. hæmolytiske E.coli i gødningsprøver - i denne besætning, hvor der ikke var væsentlige sygdomsproblemer.

REFERENCE

Den rullende Afprøvning. 1997. Meddelelse nr. 354: “Firmaprodukter til smågrise - Tylan, Green Focus, Flaveco og Luctazyme+Luctarom+Acidlemon”

Den rullende Afprøvning. 1997. Meddelelse nr. 364: “Calprona pp6 i foder til smågrise”.

APPENDIKS

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Smågrisefoder (6-10 uger), råvaresammensætning i pct.