Projekt fransk yorkshire - delrapport i, afprøvning af produktionsegenskaber

SAMMENDRAG

I forsøget er afkom af danske og franske Yorkshireorner og danske Landracesøer sammenlignet for tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent, kødfarve, pH og smågrisetilvækst. Afprøvningen, der har omfattet 199 stk. afkom af 33 franske orner og 173 stk. afkom af 52 danske fædre, er gennemført med individuel foderforbrugsregistrering på forsøgsstatio­nerne “Jylland” og “Bøgildgård”.

Ved afprøvningen blev der fundet store signifikante forskelle mellem YL-dyr med henholdsvis franske og danske fædre for alle tre undersøgte produktionsegenskaber og i samlet produktionsøkonomi, i alle tilfælde i de danske orners favør.

For tilvækst fandtes der en forskel på 36,3 ± 10,1 g/dag, for foderudnyttelse en forskel på -0,188 ± 0,03 FEs/kg tilvækst og for kødprocent 0,68 ± 0,25%. Den fundne samlede økonomiske forskel, der var på 28,14 ± 4,77 kr. til fordel for krydsningerne med danske fædre, svarer til halvdelen af forskellen mellem de to Yorkshirepopulationer, der blev sammen­lignet.

De franske orners afkom lå 0,013 ± 0,017 enheder højere for pH i kam end danske orners afkom. pH i skinke var 0,019 ± 0,010 enheder højere for afkom af franske orner end for afkom af danske orner. Forskellene var ikke signifikante. pH-niveauerne var 5,45 i kam og 5,60 i skinke. Der er tale om lave niveauer, som formodentlig kan tilskrives slagtested.

Der blev fundet forskel i kødfarve mellem de to typer krydsninger. Franske fædre gav afkom med mørkere kød end danske fædre. Forskellen på 1,07 enheder i L-værdi var signifikant. Der blev ikke fundet signifikante forskelle i de andre delmål for kødfarve (a- og b-værdier).

For smågrisetilvækst (tilvækst til 25 kg) blev der fundet en fordel for de franske fædres afkom på 4,7 ± 4,0 g/dag, forskellen var ikke signifikant.

I forsøget blev der fundet høje regressionskoefficienter ved sammenligning af forældres avlsværdital og afkoms præstationer. For dyr af dansk afstamning, hvor både fars og mors avlsværdital var kendte, blev der fundet regressionskoefficienter på 0,83 ± 0,34 for tilvækst, 1,21 ± 0,42 for foderudnyttelse og 1,44 ± 0,25 for kødprocent.

De målte egenskaber undersøgtes desuden for kønsforskelle. Der fandtes signifikante forskelle i smågrisetilvækst (6,9 ± 2,7 g/dag) til fordel for galtene, desuden fandtes der stærkt signifikante forskelle i tilvækst (30,1 ± 7,0 g/dag) til fordel for galtene, og i foderudnyttelse (-0,179 ± 0,018 FEs/kg tilvækst) og kødprocent (1,78 ± 0,179%) til fordel for sogrisene. Samlet var der en økonomisk fordel for sogrisene på 26,20 ± 2,93 kr. i forhold til galtene. På kødkvalitetssiden fandtes der signifikante forskelle mellem galte og sogrise for L-, a- og b-værdierne samt for pH i kam. Forskellene udgjorde 0,62 ± 0,26 for L-værdien, 0,20 ± 0,10 for a-værdien, 0,25 ± 0,11 for b-værdien og 0,020 ± 0,008.

BAGGRUND

Den danske svineproduktion er som storeksportør i stærk konkurrence med andre landes svineproduktion. I den sammenhæng er avlsdyrenes kvalitet en afgørende forudsætning for såvel produktionsomkostninger som kød- og slagtekvalitet. På grund af den hårde konkurrence på verdensmarkedet er der med mellemrum behov for at undersøge det danske avlsmateriales kvalitet i sammenligning med det, der er til rådighed i konkurrent­landene.

EUROPA-gris projektet gav vigtig viden på dette område. Projektet fokuserede på ornesiden. Det danske avlssystem startede imidlertid ret sent på en egentlig specialisering af racerne i orne- og soracer - med kuldstørrelse som vigtigt avlsmål i soracerne. Dette er baggrunden for at sammenligne en dansk sorace med en udenlandsk konkurrent og for at inddrage kuldstørrelse i sammenligningen.

I denne afprøvning var målet at undersøge den franske Yorkshireraces avlsniveau i sammenligning med den danske Yorkshirerace for aktuelle indeksegenskaber (tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent og kuldstørrelse).

Fransk Yorkshire blev valgt til denne undersøgelse på grund af de franske forsøg på at etablere hyperfrugtbare linier. I Frankrig er der således arbejdet med frugtbarhedsavl i en længere periode end i Danmark, hvor vi først startede med beregning af avlsværdital i 1988.

Denne delrapport omfatter produktions- og kødkvalitetsegenskaber. Kuldstørrelse hos de to typer  krydsninger afprøves ved, at der opsamles kuldresultater i produktionsbesætninger for YL-polte med henholdsvis dansk og fransk far. Denne undersøgelse rapporteres særskilt i en kommende anden delrapport (primo 1999).

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på grundlag af sædimport fra Frankrig.

Yorkshireavlen i Frankrig drives i tre mere eller mindre adskilte linier:

1.	En eksperimentel hyperfrugtbar linie, udviklet af forsøgsinstitutionen INRA.
2.	En kommerciel (traditionel linie), der selekteres efter orneavlsmål.
3.	En kommerciel linie selekteret efter et kombinationsavlsmål - i princippet som det danske avlsmål for Yorkshire. Denne linie er dannet på grundlag af linierne 1 og 2.

Til afprøvningen blev linie 3 valgt, da denne linies avlsmål ligger nær det danske avlsmål for racen.

Forsøget skal afklare, om fransk Yorkshire i en eller anden grad kan bidrage som genetisk ressource for dansk Yorkshireavl, eller om det vil være en fordel for dansk svineproduk­tion at importere fransk Yorkshire til erstatning af den nuværende danske population.

To fremgangsmåder blev overvejet ved afprøvningen:

1.	Direkte import til den danske Yorkshirepopulation.
2.	Produktion af YL-krydsninger.

Alternativ 2 blev valgt. Ved dette alternativ kan YL-krydsninger sammenlignes uden forskelle i krydsningsfrodighed. Desuden løbes ingen risiko i relation til den danske Yorkshirerace, hvis afprøvningen falder ud til denne populations fordel.

Produktionen af YL’ere i forsøget har fundet sted i seks opformeringsbesætninger, der i perioderne uge 2 - 11 og uge 22 - 32 i 1996 har modtaget importeret sæd fra Frankrig. Sæden ankom hver mandag aften i de nævnte perioder og blev anvendt til ca. 1/3 af søerne i de deltagende besætninger. Til de øvrige løbninger i disse besætninger blev der i samme periode anvendt såvel besætningsorner som et udsnit af de aktuelle KS-orner på daværende tidspunkt.

Løbningerne med fransk sæd fordeltes over de to perioder, dels af hensyn til kapaciteten på forsøgsstationen, hvor produktionsegenskaberne blev afprøvet, og dels af hensyn til, at der af forsøgstekniske årsager skulle produceres danske og franske dyr samtidigt i besætningerne.

Der opnåedes i alt 233 kuld efter franske fædre som resultat af de foretagne løbninger. Kuldene fordelte sig på 44 fædre. Der blev produceret 5,3 kuld i gennemsnit pr. far (med 2 kuld som minimum og 14 kuld som maksimum pr. far).

Til stationsafprøvning udvalgtes der dyr fra et tilfældigt udsnit af YL-afkom af danske og franske fædre. I alt afsluttede 199 grise efter 33 franske fædre (6,0 stk. afkom i gennem­snit, med en variation fra 1 - 15 stk. afkom pr. far) og 105 mødre (1,9 stk. afkom i gennemsnit, med en variation på 1 - 3 stk. afkom pr. mor) samt 173 grise efter 52 danske fædre (3,3 stk. afkom pr. far med en variation fra 1 - 8 stk. afkom pr. far) og 92 mødre (1,9 stk. afkom i gennemsnit, med en variation fra 1 - 2 stk. afkom pr. mor) afprøv­ningen.

Der var følgende fordeling på oprindelsesbesætning for de stationsafprøvede dyr:

Tabel 1. Oprindelsesbesætning for stationsafprøvede dyr

Besætning	Antal dyr med fransk far	Antal dyr med dansk far
1	36	29
2	31	46
3	39	16
4	20	37
5	24	11
6	49	34

De afprøvede dyr var fri for halothangenet.

Dyrene til stationsafprøvning blev indsat på klimastalden ved Bøgildgård efter samme retningslinier, som anvendes ved indsendelse af renracede forsøgsgrise. Dyrene indsendtes til klimastalden i aldersintervallet 3 - 4 uger, og efter opholdet i klimastalden overførtes de ved en vægt på ca. 25 kg til afprøvning på forsøgsstationerne Bøgildgård (2 sektioner, 36 dyr)  og Jylland (8 sektioner, 336 dyr). Afprøvningen foregik i stier med plads til 12 grise pr. sti. Der blev registreret foderoptagelse på enkeltdyrniveau.

For dyr efter danske forældre kendtes avlsværdital for produktionsegenskaberne for såvel fædre som mødre, mens kun mødrenes avlsværdital var kendte for dyr med fransk far.

Forsøgsgrisene blev slagtet ved normal slagtevægt, ca. 100 kg levendevægt, på Danish Crowns slagteri i Horsens. Slagtedag var mandag. Forsøgsgrisene blev slagtet efter en times ophold i foldene.

Gennemsnitlig daglig tilvækst (dgl) blev beregnet ud fra ligningen:

        dgl = kg tilvækst i forsøgsperioden / dage i forsøg,

        kg tilvækst i forsøgsperioden = (18,25 + 1,09 x slagtevægt) - startvægt.

Foderudnyttelse (FEs) blev beregnet efter ligningen:

        FEs = foderoptagelse / kg tilvækst i forsøgsperioden.

Kødprocent (kød) blev målt på KC-anlæg.

Den økonomiske værdi blev opgjort som:

       EKO = 0,13 x dgl - 95 x FEs + 7,5 x kød.

Der blev desuden målt smågrisetilvækst, pH i kam og skinke samt farve i kam på de to typer krydsninger. Smågrisetilvæksten og kødkvalitetsmålene blev ikke indregnet i den økonomiske værdi af YL-dyr med henholdsvis danske og franske fædre.

Statistisk metode

Ved den statistiske analyse af den økonomiske værdi, EKO, samt af delkomponenterne dgl, FEs og kød, blev der korrigeret for station, stald, oprindelsesbesætning samt mors avlsværdital for den pågældende egenskab.

Den anvendte model til analyse af EKO, dgl, FEs og kød var:

       Y = sektion + køn + land + bes + orne(land) + kuld + sti + ß x morsub + e,

hvor:

Y =	EKO, dgl, FEs eller kød
sektion =	effekt af station og stald, 10 niveauer
land =	effekt af fars oprindelsesland (Danmark eller Frankrig)
køn =	effekt af køn (galt eller so)
bes =	effekt af oprindelsesbesætning (1, 2, 3, 4, 5, 6)
orne(­land) =	effekt af orne inden for land, antages tilfældig, normalfordelt, N(0,so²)
morsub =	mors subindeks for egenskaben
kuld =	effekt af kuld, antages tilfældig, normalfordelt, N(0,sk²)
sti =	effekt af sti, antages tilfældig, normalfordelt, N(0,ssti²)
e =	tilfældig, normalfordelt rest,  N(0,se²)

Forskelle mellem afkom af henholdsvis danske og franske fædre skulle være 1,98 x standardafvigelsen for at kunne erklæres signifikante.

Analyse af kødkvalitetsegenskaber

Til beskrivelse af kødfarve blev der foretaget målinger med Minoltaudstyr (L-, a- og b-værdier), desuden måltes der pH i kam og skinke.

Disse kødkvalitetsegenskaber blev analyseret efter modellen:

      kødkvalitet = land + køn + sektion + orne(land) + kuld + sti + slagtedag + e,

hvor:

kødkvalitet =	den enkelte kødkvalitetsparameter
land =	effekt af fars oprindelsesland (Danmark eller Frankrig)
køn =	effekt af køn (galt eller so)
sektion =	effekt af station og stald, 10 niveauer
orne(land) =	effekt af orne inden for land, antages tilfældig, normalfordelt, N(0,so²)
kuld =	effekt af kuld, antages tilfældig, normalfordelt, N(0,sk²)
sti =	effekt af sti, antages tilfældig, normalfordelt, N(0,ssti²)
slagtedag =	effekt af slagtedag, antages tilfældig, normalfordelt, N(0,ssl²)
e =	tilfældig, normalfordelt rest,  N(0,se²)

Smågrisetilvækst (tilvækst fra fødsel til afgang fra klimastald)

Der blev beregnet tilvækst i smågriseperioden ud fra dato og vægt ved afgang fra klimastald.

Smågrisetilvæksten (dglfod) er beregnet som:

       dglfod = vægt ved afgang/antal dage fra fødsel til afgang

Det var ikke muligt at korrigere for vægt ved afgang ved beregning af smågrisetilvækst.

Model for dglfod

       dglfod = bes + land + køn + indgangsdato + orne(land) + mor + e, 

hvor:

dglfod =	tilvækst fra fødsel til afgang fra klimastald
bes =	effekt af besætning (1, 2, 3, 4, 5, 6)
land =	effekt af fars oprindelsesland (Danmark eller Frankrig)
køn =	effekt af køn (1, 2)
indgangsdato =	effekt indsættelsesdato på klimastald (12 niveauer)
orne(land) =	effekt af orne inden for land, antages tilfældig, normalfordelt, N(0,so²)
mor =	effekt af mor, antages tilfældig, normalfordelt, N(0,sm²)
e =	tilfældig, normalfordelt rest,  N(0,se²)

Indflydelse af avlsværdital (subindeks) på præstationer

For samtlige dyr i forsøget blev mødrenes avlsværditals (ms) indflydelse på præstationerne for tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent i form af regressionskoefficienter estimeret ud fra de statistiske modeller for dgl, FEs og kød.

En tilsvarende analyse blev gennemført af indflydelsen af forældrenes gennemsnitlige avlsværdital (s) for tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent for dyr af ren dansk af­stamning, hvor begge forældres avlsværdital var kendte.

RESULTATER OG DISKUSSION

Ved valg af model for analysen af EKO (økonomisk værdi) samt af de undersøgte egenskaber, blev data undersøgt for vekselvirkning mellem land, oprindelsesbesætning og køn. Da ingen af disse vekselvirkninger var signifikante, blev de udeladt af analysen.

Økonomisk værdi

Præstationer og forskelle i enkeltegenskaber samt i økonomi mellem YL-krydsningerne med henholdsvis danske og franske fædre ses i tabel 2.

Tabel 2.

Præstationer og forskelle i enkeltegenskaber samt i økonomi som gennemsnit af so- og galtgrise (dansk far - fransk far)

	Tilvækst, g/dag	FEs/kg tilvækst	Kødprocent	Økonomi, kr.
Dansk far	967	2,52	60,2
Fransk far	931	2,71	59,6
Forskel (DK - F)	36,3*** ± 10,1	÷0,188*** ± 0,030	0,68** ± 0,25	28,14*** ± 4,77

**	angiver signifikans på 1% niveau,
***	angiver signifikans på 1 ‰ niveau, ± angiver spredning på den målte forskel.

Tabellen viser, at der blev fundet store og stærkt signifikante forskelle mellem afkom af franske fædre og afkom af danske fædre for de målte egenskaber, herunder også i samlet produktionsøkonomi. Forskellen i produktionsøkonomi blev opgjort til kr. 28,14, hvilket modsvarer halvdelen af forskellen mellem de to rene Yorkshireracer.

I forsøget blev der opgjort præstationsforskelle mellem so- og galtgrise. Resultatet heraf fremgår af tabel 3.

Tabel 3.

Præstationsforskelle i enkeltegenskaber og økonomi for so- og galtgrise (galt - so)

	Tilvækst, g/dag	FEs/kg tilvækst	Kødprocent	Økonomi, kr.
Forskel (galt - so)	30,1*** ± 7,0	0,179*** ± 0,018	÷1,78*** ± 0,179	÷26,20***± 2,93

***	angiver signifikans på 1 ‰ niveau, ± angiver spredning på den målte forskel.

Tabel 3 viser, at der helt efter forventning blev fundet fordele for sogrisene med hensyn til foderudnyttelse, kødprocent og samlet produktionsøkonomi, mens galtene opnåede den hurtigste tilvækst.

Til beskrivelse af kødkvalitet for de to typer af krydsninger og de to køn blev der målt pH i kam og skinke samt kødfarve i kam. Resultaterne af disse målinger fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Kødkvalitet hos YL-krydsninger med fransk henholdsvis dansk far

	L-værdi	a-værdi	b-værdi	pH, kam	pH, skinke
Dansk far	55,9	4,87	5,83	5,45	5,60
Fransk far	54,8	5,06	5,69	5,46	5,61
Forskel (DK - F)	1,07** ± 0,36	÷0,19NS ± 0,14	0,14NS ± 0,14	÷0,019NS ± 0,010	÷0,013NS ± 0,017

**	angiver signifikans på 1% niveau,
NS	angiver ikke-signifikante forskelle.

L-værdien er udtryk for, hvor lyst kødet er (jo højere værdi, jo lysere kød), a-værdien er et udtryk for, hvor rødt kødet er (jo højere a-værdi, jo rødere kød), b-værdien er på samme måde et udtryk for kødets gulhed.

Der er tale om meget små forskelle for de målte kødkvalitetsegenskaber. For kødfarve, målt i kam, udviste de tre målte delegenskaber (L-, a- og b-værdierne) en forskel svarende til, at krydsninger med franske fædre havde 0,2 enheder mørkere kød, målt på Japanskala­en. Kun forskellen i L-værdi var signifikant. En forklaring på forskellen i kødfarve kan være en ugunstig genetisk korrelation mellem foderudnyttelse og kødfarve.

For pH i kam og skinke blev der ikke fundet forskelle mellem dyr med franske, hen­holdsvis danske fædre. Tabel 5 viser resultaterne fra analyserne af kødkvalitet ved sammenligning af so- og galtgrise.

Tabel 5. Kødkvalitet hos galt- og sogrise

	L-værdi	a-værdi	b-værdi	pH, kam	pH, skinke
Forskel (galt - so)	0,62* ± 0,26	0,20* ± 0,10	0,25* ± 0,11	÷0,020* ± 0,008	÷0,020NS ± 0,014

*	angiver signifikans på 5% niveau,
NS	angiver ikke-signifikante forskelle.

I denne undersøgelse blev der fundet betydelige forskelle i de målte kødkvalitetsegen­skaber mellem so- og galtgrise, se tabellerne 3, 4 og 5. Som det fremgår af tabellen er pH i kam bedre hos sogrisene end hos galtene, sogrisene har desuden en mørkere kødfarve end galtene. Galtene overgår dog sogrisene med hensyn til rødhed og gulhed i kødet.

I forbindelse med opgørelsen af afprøvningen for produktionsegenskaberne blev der i den statistiske analyse taget højde for forskelle mellem mødrenes avlsniveau for tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent.

Der kunne konstateres et lidt bedre avlsniveau hos søer løbet med danske orner i forhold til søer anvendt til franske orner (se tabel 6). Denne forskel kan måske tilskrives, at sæd fra Frankrig altid er leveret til de seks deltagende opformeringsbesætninger om aftenen på mandage. Fravænningstidspunktet i besætningerne er tilpasset leverancerne fra Frankrig. Derfor blev den franske sæd især anvendt til søer, mens der overvejende er anvendt danske orner ved polteløbningerne, der er mere spredt over ugen.

Tabel 6.

Gennemsnitlige moravlsværdital for tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent for YL-dyr med franske og danske fædre

	Antal afkom	Gns. moravls-værdital for tilvækst, g/dag	Gns. moravlsværdital for FEs/kg tilvækst	Gns. moravls-værdital for kødprocent
Fransk far	199	÷36,8	0,026	÷0,15
Dansk far	173	÷28,7	0,016	÷0,12

Tabel 6 viser, at søer, løbet med danske orner i gennemsnit har haft lidt højere avl­sværdital end søer, løbet med franske orner.

For samtlige stationsafprøvede dyr i forsøget var mødrenes avlsværdital (ms) kendte, for alle afprøvede dyr med dansk far kendtes også fædrenes avlsværdital. For disse dyr blev forældrenes gennemsnitlige avlsværdital (s) beregnet. Der blev på dette grundlag beregnet regressionskoefficienter mellem avlsværdital og præstationer, se tabel 7.

Tabel 7. Indflydelse af subindeks på præstationer

	Tilvækst	Foderudnyttelse	Kødprocent
ms	0,33 ± 0,14	0,42 ± 0,28	0,65 ± 0,20
s	0,83 ± 0,34	1,21 ± 0,43	1,44 ± 0,42

± angiver spredningen på de fundne regressionskoefficienter.

Den forventede koefficient til ms er 0,5, mens den forventede koefficient til s er 1.

I denne undersøgelse fandtes der signifikant indflydelse af de danske forældredyrs avlsværdital for alle tre egenskaber hos krydsningerne i nær overensstemmelse med fuldt gennemslag af avlsfremgangen. Der kunne dog konstateres større gennemslag for kødpro­cent end for tilvækst, hvilket også er fundet i tidligere undersøgelser. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der blev fundet høje regressionskoefficienter for foderudnyttelse. Analysen af tilvækst i perioden fra fødsel til afgang fra klimastald gav følgende resultater: Vægt ved afgang fra klimastald varierede som vist i tabel 8.

Tabel 8. Vægt ved afgang fra klimastald

Land	Afgangsvægt, kg
Fransk far	24,4 ± 2,8
Dansk far	23,6 ± 2,0

± angiver spredningen på de gennemsnitlige afgangsvægte fra klimastalden.

Analysen af smågrisetilvækst gav følgende resultater, se tabel 9 og 10.

Tabel 9. Præstationer og forskelle i smågrisetilvækst (dansk far - fransk far)

Land	Smågrisetilvækst, g/dag
Dansk far	374
Fransk far	378
Forskel (DK - F)	÷4,7NS ± 4,0

NS angiver en ikke-signifikant forskel, ± angiver spredningen på forskellen i smågrisetil­vækst mellem de to forsøgsgrupper.

Tabel 10. Præstationer og forskelle i smågrisetilvækst (galt - so)

Køn	Smågrisetilvækst, g/dag
Galt	380
So	373
Forskel (galt - so)	6,9* ± 2,7

*	angiver signifikans på 5% niveau, ± angiver spredningen på forskellen i smågrisetil­vækst mellem so- og galtgrise.

Der blev ikke fundet signifikant forskel for smågrisetilvækst mellem dyrene i de to forsøgsgrupper, se tabel 9. Dette var umiddelbart overraskende set i lyset af de fundne forskelle i tilvækst mellem de to grupper i perioden 30 til 100 kg, men er i overens­stemmelse med den lave korrelation mellem tilvækst i smågriseperioden og tilvækst i slagtesvineperioden, som er fundet i forbindelse med analyser af afprøvningsdata fra avlssystemet.

Der blev fundet en mindre, men signifikant forskel i smågrisetilvækst mellem galt- og sogrise på 6,9 g/dag til fordel for galtene, se tabel 10.