Sanering for ødemsyge

SAMMENDRAG

I forbindelse med opblussen af ødemsyge i Danmark i 1995 indvilligede 15 besætninger i at deltage i et saneringsforsøg for sygdommen. Besætningerne blev saneret i løbet af sommeren og efteråret 1995, således at de sidste besætninger havde sat dyr ind igen inden 1/10 1995. I en toårig opfølgningsperiode er der konstateret ødemsygebakterier i to ud af 15 sanerede besætninger. Det ene tilfælde skyldes indkøb, og i det andet tilfælde har smitten sandsynligvis overlevet rengøring og desinfektionen i besætningen.

BAGGRUND

Ødemsyge har formentligt optrådt lejlighedsvis i mange år, men har kun været diagnostiseret med sikkerhed i Danmark siden begyndelsen af 1994, hvor en ny diagnostisk metode blev taget i brug rutinemæssigt. Ødemsyge kan forårsages af infektion med colibakterier af typerne O138, O139  og O141. I Danmark er der ved de typiske tilfælde fundet O139 med evnen til at danne både F18 (=F107) og VT2e (=VT2v). Hvis bakterierne ikke har begge disse egenskaber samtidigt opstår der ikke ødemsyge i besætningen. E. coli O139, F18, VT2e er indtil 1. okt 1997 fundet i 79 besætninger.

På landsplan har sygdommen således ikke den store betydning, men for den enkelte ramte besætning kan sygdommen betyde store tab. De typiske udbrud varer nogle få uger hvorefter symptomerne forsvinder igen. Under udbrud kan op til 80% af kuldene angribes, men normalt angribes 30-40 % med en høj dødelighed til følge (over 50%). I besætninger som har problemer over længere tid kan dødeligheden ligge på 10-15% over flere måneder.

Da ødemsyge i begyndelsen af 1995 blussede op Danmark var der tale om en relativ ukendt sygdom for de fleste herhjemme. Som led i en større indsats for at skaffe ny viden om sygdommen blev en række besætninger tilbudt at deltage i et saneringsforsøg. Femten besætninger valgte at sanere og heraf var 12 sobesætninger og 3 slagtesvinebesætninger.

MATERIALE OG METODE

Saneringen

Saneringerne er gennemført som udvidede SPF-saneringer, hvor besætninger er blevet tømt fuldstændigt for dyr

Rengøring og desinfektion

Da der er tale om en gødningsbåren sygdom har der været lagt særlig vægt  på rengøring og desinfektion af besætningerne. Til vask af besætninger var der krav om brug af hedvandsrenser. Alle besætningernes rengøring blev godkendt inden staldene blev desinficeret ved fomalinrygning. Gødningsrester i gyllekummerne blev neutraliseret ved at opblande 50 kg hydratkalk pr m³ restgylle.

I 4 besætninger blev der udtaget prøver for at se om det var muligt at påvise colibakterier efter rengøringen og formalinrygning af besætningerne. Udenfor staldene blev gødningsforurenet jord ved ramper og gylletanke skrabet bort og efterfølgende overhældt med kalk.

Tomperiode

Tomperioden uden dyr var i alle besætninger minimum 4 uger. Efter desinfektionen af staldene skulle staldene udtørre i minimum 14 dage. I langt de fleste besætninger var tomperioderne meget længere. Da de fleste besætninger blev tømt i løbet af sommeren 1995 har den varme årstid medvirket til en effektiv udtørring.

Krav til nye levrandørbesætninger

Avlsdyrene til de sanerede sobesætninger kom fra SPF/MS-opformeringsbesætninger hvor der ikke var påvist ødemsygebakterier. Endvidere havde levrandørbesætningerne efter januar 1993 ikke havde haft handelsforbindelser til en sydjysk avlsbesætning, hvor der havde været udbrud af ødemsyge. Endelig måtte leverandørbesætningerne ikke have haft handelskontakt til besætninger hvor der var påvist ødemsygebakterier. I de sobesætningerne der skulle levere grise til slagtesvinebesætningerne måtte der ikke være påvist ødemsygebakterier.

Opfølgning i besætningerne

Ved deltagelse i saneringsforsøget forpligtede besætningsejerne sig til en 12 måneders opfølgningsperiode, hvor behandlinger og dødelighed blev registreret. Endvidere blev der indsendt et antal grise fra besætningerne til Statens Veterinære Serumlaboratorium til diagnostisk undersøgelse. Besætningerne blev besøgt minimum 2 gange i løbet af de første 12 måneder. I september 1996 blev  14 besætninger, hvor der på det tidspunkt ikke var påvist ødemsygebakterier, besøgt. I forbindelse med besøget blev der udtaget 10 rektalsvaberprøver af fravænnede grise i sobesætninger og af ungsvinene i slagtesvinebesætningerne.

Alle besætninger som i løbet af 1995 sanerede for ødemsyge i samarbejde med Landsudvalget for Svin fik derudover tilbudt gratis udtagelse af rektalsvaberprøver i besætningen i efteråret 1997. Ud af de 15 besætninger ønskede 3 besætninger ikke at få udtaget prøver. En besætning blev besøgt uden at der blev udtaget prøver, og en anden fandt det ikke formålstjenligt at udtage prøverne, da ødemsygebakterien var påvist i besætningen ved den forrige undersøgelse. 

RESULTATER

Rengøringskontrol

Generelt var resultaterne af de svaberprøver som blev udtaget i 4 sobesætninger efter rengøring og formalinrygning meget tilfredsstillende. Der blev udtaget prøver af rene flader samt kritiske steder som hjørner og kroge. I to af besætningerne var alle de udtagne prøver sterile. Alle prøver udtaget på “rene flader” var sterile i alle besætninger. I én besætning var det muligt at finde én enkelt positiv prøve udtaget i en revne. De to positive prøver i den anden besætning kom fra en stald som skulle renoveres. Den ene prøve var taget i en revne, og den anden prøve fra noget materiale som var faldet ned fra loftet. Da der var tale om fund i en stald som skulle renoveres, blev der ikke udover renoveringer gjort yderligere i besætningen inden indsættelse af nye dyr.

Rektalsvaberprøver

I alle besætninger blev der udtaget 10 prøver - i sobesætningerne i anden uge efter fravænning og i slagtesvinebesætningerne indenfor de 4 første uger efter indsættelse. I efteråret 1996 blev 14 besætninger undersøgt, og der blev fundet ødemsygebakterier i én prøve fra én sobesætning. Den besætning som ikke blev undersøgt var en slagtesvinebesætning, som tidligere på året var blevet smittet ved indkøb fra den normale leverandør af grise. Ved undersøgelsen i 1997 blev 12 besætninger undersøgt, men der blev ikke fundet ødemsygebakterier. Resultaterne af rektalsvaberprøverne i 96 og 97 er vist i bilag 1.

Indsendelse af døde grise

Antallet af indsendte døde grise har varieret fra besætning til besætning. Gennemsnitlig blev der indsendt 3 grise fra hver besætning i løbet af den 12 måneders observationsperiode. Tre besætninger havde ikke indsendt nogen grise - de to på grund af meget lav dødelighed. I de øvrige besætninger varierede antallet af indsendte grise fra 1 til 9. Der blev ikke fundet nogen tegn på ødemsyge i nogen af de indsendte grise. I de fleste af de indsendte grise var de colibakterier som blev fundet enten harmløse eller af en type som normalt ikke giver problemer hos grise. I én enkelt besætning blev der fundet mange O149 (en colitype som forårsager fravænningsdiarré).

Forebyggelse i besætningerne

Kun 4 ud af de 12 besøgte besætninger anvender mere eller mindre zink i foderet efter fravænning. Én enkelt besætning bruger Dumocol til at håndtere fravænningsdiarré. I tre af fire besætninger som anvender zink blev der påvist hæmolytiske E. coli.

Dødeligheden i besætningerne

Generelt har dødeligheden efter fravænning i de sanerede sobesætninger de første 12 måneder været meget lav. Dødeligheden har i de fleste besætninger ligget under 2% i hele observationsperioden. I den reinficerede sobesætning har dødeligheden ligeledes været meget lav, og der har ikke været tegn på ødemsyge i besætningen. I den reinficerede slagtesvinebesætning har der været højere dødelighed end normalt på grund af problemer med ødemsyge og mavesår. På grund af den høje dødelighed blev besætningen saneret igen i foråret 1997.

Også i 1997 har dødeligheden efter fravænning i de fleste besætninger været meget lav. Kun i to af de besøgte besætninger har dødeligheden ligget over 2%. I disse besætninger blev dødeligheden tilskrevet tidlig fravænning og slagsmål. Ifølge de foreliggende oplysninger har den sobesætning, hvor der blev fundet ødemsygebakterier, fortsat ingen problemer med sygdommen.

Andre sygdoms problemer

Flere af besætningerne har i 1997 haft problemer med Streptococcus suis hjernebetændelse. Symptomerne på hjernebetændelse kan forveksles med ødemsyge. Men i følge besætningsejerne har der ikke været tegn på ødemer blandt grisene med nervøse symptomer.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Saneringer mod sygdomme forårsaget af E. coli bakterier er ikke tidligere forsøgt i større skala herhjemme. Den største usikkerhed ligger i at finde nye leverandørbesætninger, som ikke er smittet med ødemsygebakterien. Heldigvis tyder det på at ødemsygebakterien er sjældent forekommende i danske besætninger, og det er nok den egentlige baggrund for at saneringer ser ud til at være lykkedes i 13 ud af 15 besætninger.

I den reinficerede sobesætning er indkøb af bakterien ikke sandsynlig da hverken opformeringsbesætningen eller avlsbesætningen som leveredede nye avldyr har problemer med sygdommen. Sandsynligvis har ødemsygebakterier i gyllekummer under klimastaldene overlevet rengøringen og desinfektionen. En nærliggende tanke er at der evt. havde været gylleoversvømmelse i besætningen. Ved bagskylning af gyllekanalerne i besætningen kan det ikke udelukkes at der skvulper gylle op fra kummerne - og dette kan være en mulig forklaring på fundet af ødemsygebakterien i besætningen.

Der findes idag ingen sikker metode til at frikende en besætning for ødemsyge. Påvisning af bakterien i gødningen er oftest kun muligt, hvis der er kliniske problemer i besætningen. Denne usikkerhed omkring værdien af påvisning i gødning svækker naturligvis værdien af de udtagne rektalsvaberprøver. De fleste af de sanerede besætninger havde voldsomme problemer med ødemsyge inden saneringen. Efter saneringen kan de fleste klare fravænningen af grisene uden forebyggelse af nogen art. De fleste besætninger som anvender zink eller antibiotika har fået påvist hæmolytiske E. coli, og der er således en grund til, at der forebygges i besætningerne.

APPENDIKS

Bilag 1. Oversigt over resultater fra rektalsvaberprøver udtaget fra besætninger som har saneret for ødemsyge i september 1996 og 1997