SAMMENDRAG
Der er gennemført en afprøvning af to forskellige typer mineralkilder i vådfoder til slagtesvin. Opløste mineraler - AquaBlend, SVIN - blev sammenlignet med en tør mineralsk foderblanding.
Afprøvningen blev gennemført i en konventionel slagtesvinebesætning med eget sohold. Grisene indgik i forsøget, fra de vejede ca. 30 kg og til levering. Afprøvningen omfattede 1.152 grise, der var fordelt på henholdsvis 18 kontrol- og 16 forsøgshold, i alt 34 hold. Et hold svarede til det antal grise, der blev fodret via samme foderventil.
Der indgik følgende forsøgsgrupper i afprøvningen:
- Kontrolfoder. Hjemmeblandet foder med tilsætning af en tør, mineralsk foderblanding
- Forsøgsfoder. Hjemmeblandet foder med tilsætning af AquaBlend, SVIN samt kridt, salt og vitaminer.
Der var en god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af FEs, råprotein samt aminosyrerne: Lysin, methionin + cystin og treonin i de to foderblandinger. Det analyserede indhold af mineraler i forsøgs- og kontrolfoderet afveg imidlertid en del fra det beregnede.
Analyseresultater indikerede, at forsøgsfoder udfodret tæt på blandetanken havde et mindre indhold af mineraler pr. kg tørstof end foder, der blev udfodret langt fra blandetanken. Forskellen kan skyldes, at der var mest væske i det foder, der blev udfodret langt fra blandetanken. Da alle mineraler - på nær Ca - var opløst i væskefasen, vil det naturligt give et større indhold af mineraler pr. kg ts i det foder, der har det mindste tørstofindhold. Årsagen til denne forskel i tørstofindhold skyldes formodentligt, at de to vådfodringsanlæg fungerede forskelligt. Det antages, at vådfoder med AquaBlend, SVIN ikke vil “afblande”, hvis tørstofindholdet er ens gennem hele rørstrengen.
Selvom indholdet af kobber og zink i forsøgsfoderet blev reduceret med henholdsvis 22 og 34 pct. i forhold til kontrolfoderet, var der ingen synlig forskel på konsistensen af grisenes gødning.
Afprøvningen viste, at den anvendte teknik er egnet til dosering af opløste mineraler. Det er ikke på nuværende tidspunkt tilladt at bruge opløste mineraler i foder til svin.
BAGGRUND
I besætninger, hvor grisene fodres med vådfoder, der er blandet med tørre mineraler, kan der være en variation mellem det forventede og det aktuelle indhold af mineraler i foderet (Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, nr. 9603, 1996). Variationen skyldtes enten mangelfuld blanding i blandetanken, bundfældning og/eller afblanding i forbindelse med fodringen. Brug af tørre mineraler er ved håndtering af sækkevarer tillige en støvende og arbejdsbelastende proces, hvor der er risiko for arbejdsskader.
Ved brug af opløste og dermed flydende mineraler er det sandsynligt, at grisene vil have lettere ved at absorbere mineralerne, fordi de findes på ion-form. En øget fordøjelighed vil kunne medføre, at indholdet af mineraler fx fosfor derved kan reduceres.
AquaBlend, SVIN, der har et indhold af opløste mineraler (P, Na, Mg, Zn, Cu, Mn, Co, I, Se), er beregnet til direkte dosering i blandetanken på vådfodringsanlægget.
Forundersøgelser har vist, at homogeniteten af vådfoder med opløste mineraler var mindst lige så god, som når der blev blandet en tør, mineralsk foderblanding i vådfoderet (Rohrberg, 1996). Endvidere indikerede forundersøgelserne følgende fordele ved at bruge flydende mineraler til svin:
|
Fodersikkerhed |
- Sikker dosering af mineraler |
|||
|
- Homogen opblanding |
||||
|
- Intet bundfald/udfældning. |
||||
|
Arbejdsmiljø |
- Ingen eller begrænset håndtering af sækkevarer. |
|||
|
Formålet med afprøvningen af AquaBlend, SVIN var følgende: |
||||
|
- |
At undersøge om opløste mineraler opblandes - og holdes homogent opblandet i vådfoder gennem hele rørstrengen i forbindelse med udfodringen. |
|||
|
- |
At undersøge om forbrug af fosfor, zink, mangan og kobber pr. kg tilvækst kan reduceres ved at bruge AquaBlend, SVIN i stedet for traditionelle tørre mineraler. |
|||
|
- |
At undersøge om der ved brug af AquaBlend, SVIN kan opnås produktionsresultater, der er lige så gode som ved brug af tørre, mineralske foderblandinger. |
|||
Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Dansk Foder-Rådgivning ApS og Big Dutchman A/S.
MATERIALE OG METODE
Afprøvningen blev gennemført i en konventionel slagtesvinebesætning med eget sohold. Grisene indgik i forsøget i vægtintervallet fra ca. 30 kg til levering. Afprøvningen omfattede 1.152 grise, der var fordelt på henholdsvis 18 kontrol- og 16 forsøgshold, i alt 34 hold. Et hold svarede til det antal grise, der blev fodret via samme foderventil.
Slagtesvinene i afprøvningen var opstaldet i tre sektioner med hver 12 dobbeltstier. Stierne var udformet med fuldspaltegulv og en langkrybbe, der var fælles for to stier.
Gruppeinddeling
|
Gruppe 1. |
Kontrolfoder. Hjemmeblandet foder med tilsætning af en tør, mineralsk foderblanding |
|
Gruppe 2. |
Forsøgsfoder. Hjemmeblandet foder med tilsætning af AquaBlend, SVIN samt kridt, salt og vitaminer. |
Vådfodringsanlæggets opbygning
Den del af vådfodringsanlægget, der forsynede slagtesvinene med foder, bestod af to blandetanke på henholdsvis 5.000 og 2.500 liter.
De sektioner, der var involveret i afprøvningen, blev forsynet med et ekstra omløb, så stierne i den ene side af sektionerne blev fodret med kontrolfoder fra den lille tank. Stierne i den anden side blev fodret med forsøgsfoder, der blev blandet i den store blandetank. Der blev kun udfodret flydende mineraler fra den store blandetank. Slagtesvin, der ikke var med i afprøvningen, blev fodret med forsøgsfoder for at minimere effekten af restmængder i fodringsanlægget.
Dosering af flydende mineraler
AquaBlend, SVIN blev doseret direkte i vådfoderblandetanken via en doseringsbeholder, der hang i en vejecelle. Selve doseringen blev styret ved hjælp af en satellit-computer - MC 99 fra Big Dutchman. I appendiks er doseringsanlæggets funktion beskrevet i detaljer.
Indsættelse og levering af grise
Grisene blev indsat i stierne, således at vægt- og kønsfordelingen mellem stierne var ensartet. Grise, der var blevet placeret i en sti/forsøgsgruppe, blev der indtil levering, med mindre de døde eller blev syge og skulle flyttes til en sygeafdeling eller lignende. Grisene gik i tre forskellige sektioner. Grisene i de to første sektioner blev leveret på en gang med ca. en uges mellemrum. Grisene fra den sidste sektion blev leveret over to gange.
Foder
Foderet til de to forsøgsgrupper havde samme råvaresammensætning og samme næringsstofindhold, bortset fra typen og indholdet af mineralerne P, Na, Mg, Zn, Cu, Mg, Co og I. Kontrolfoder bestående af hvede, byg, sojaskrå, rapskager, fedt og mineralsk foderblanding blev blandet ad en gang i en horisontalblander. Forsøgsfoder - undtagen den del af mineralerne, der indgik i AquaBlend, SVIN - blev ligeledes blandet i en horisontalblander. Foruden de ovenfor nævnte foderstoffer blev der anvendt valle. Indholdet af mineraler i AquaBlend, SVIN fremgår af appendiks, tabel A.
Foderstrategi
Grisene i begge grupper blev fodret efter samme strategi. Reguleringer af foderkurven blev foretaget ud fra grisenes kapacitet for optagelse af foder. Der blev brugt en foderblanding i hele vækstperioden.
Foderanalyser
Der blev udtaget fire foderprøver for at kontrollere foderets næringsstofindhold samt 16 prøver for at undersøge foderets homogenitet ved udfodring, tabel 1. Indholdet af mineraler blev analyseret af AnalyCen ved hjælp af atomabsorption spektrofotometri (AAS-metoden).
|
Tabel 1. |
Analyseprogram - omfatter begge forsøgsgrupper |
||||
|
Analysens mål |
Prøveudtagning |
Antal prøver |
Analyser |
||
|
Bestemme næringsstof- indholdet i vådfoderet |
Prøver blev udtaget fra en tilfældigt valgt ventil i en af de anvendte sektioner Prøver blev taget ved indsættelse af første hold grise - derefter hver anden måned |
2 forsøgsgrupper x 2 gentagelser = 4 prøver i alt |
Fuldstændig foder-stofanalyse inkl. Ca, P, Zn, Cu, Mn, Se samt aminosyrerne: lysin, methionin + cystin og treonin |
||
|
Bestemme vådfoderets homogenitet/afblanding ved udfodring |
Prøver blev udtaget fra to ventiler tæt på og to langt væk fra blandetanken |
2 ventiler x 2 udtagningssteder x 2 gentagelser x 2 forsøgsgrupper = 16 prøver i alt |
Ca, P, Zn, Cu, Mn, Se |
||
Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Den udfodrede mængde foder pr. hold blev bestemt på ventilniveau. Produktionsresultaterne er angivet som korrigerede gennemsnit ved samme vægt ved indsættelse.
Produktionsdata blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. DB/stiplads/år blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: Sektion, hold, hold inden for sektion og gruppe. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau korrigeret.
RESULTATER OG DISKUSSION
Produktionsresultaterne for de to forsøgsgrupper er vist i tabel 2. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt for kontrol- og forsøgsgruppen var henholdsvis 28,5 og 28,2 kg.
|
Tabel 2. |
Produktionsresultater |
|||
|
Blanding |
Kontrol |
Forsøg |
||
|
Antal hold, stk. |
18 |
16 |
||
|
Antal leverede, stk. |
590 |
562 |
||
|
Daglig foderoptagelse, FEs |
2,29 |
2,25 |
||
|
Daglig tilvækst, g |
718 |
715 |
||
|
FEs pr. kg tilvækst |
3,19 |
3,14 |
||
|
Kødprocent |
59,3 |
59,4 |
||
Produktionsværdien angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år er vist i tabel 3. Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) ved en foderpris på 1,20 kr. pr. FEs for begge grupper. Den gennemsnitlige købspris for 30 kg’s grise og afregningsprisen inklusiv efterbetaling for det seneste år indgår desuden i beregningen af produktionsværdien, jf. tabel 3.
Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien af foderblandinger.
|
Tabel 3. |
Produktionsværdi for de to blandinger ved en foderpris på 1,20 kr. pr. FEs |
||||
|
Blanding |
Kontrol |
Forsøg |
|||
|
DB pr. stiplads pr. år¹ |
545 |
547 |
|||
|
Indeks |
100 |
100
|
|||
|
¹ |
Med tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Med en købspris for 30 kg´s grise på 408 kr. Med afregningspris inkl. efterbetaling på 11,40 kr./kg. Statistisk sikker forskel (på 5 pct. niveau):DB/stiplads/år = minimum 56 kr. svarende til minimum 11 indekspoint. |
||||
Der var generelt en god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af FEs, råprotein samt aminosyrerne: Lysin, methionin + cystin og treonin i de to foderblandinger, appendiks, tabel B. Det analyserede indhold af mineraler i forsøgs- og kontrolfoderet afveg imidlertid en del fra det beregnede.
Analyseresultater indikerede, at forsøgsfoder udfodret tæt på blandetanken havde et mindre indhold af mineraler pr. kg tørstof end foder, der blev udfodret langt fra blandetanken, tabel 4. Forskellen kan skyldes, at der var mest væske i det foder, der blev udfodret langt fra blandetanken. Da alle mineraler - på nær Ca - var opløst i væskefasen, vil det naturligt give et større indhold af mineraler pr. kg ts i det foder, der har det mindste tørstofindhold. Årsagen til denne forskel i tørstofindhold skyldes formodentligt, at de to vådfodringsanlæg fungerede forskelligt. Det antages, at vådfoder med AquaBlend, SVIN ikke vil “afblande”, når tørstofindholdet er ens gennem hele rørstrengen.
|
Tabel 4. |
Indhold af mineraler og homogenitet i forbindelse med udfodring, mængde pr. kg ts |
|||||||
|
Kontrol |
Forsøg |
|||||||
|
Afstand til blandetank |
Tæt på |
Langt fra |
Tæt på |
Langt fra |
||||
|
Tørstof, pct. |
23,6 |
22,4 |
23,7 |
20,9 |
||||
|
Calcium, g |
11,8 |
11,0 |
8,5 |
10,2 |
||||
|
Fosfor, g |
7,7 |
7,5 |
6,3 |
6,9 |
||||
|
Selen, mg |
0,3 |
0,4 |
0,2 |
0,3 |
||||
|
Zink, mg |
220,0 |
202,8 |
130,7 |
145,8 |
||||
|
Kobber, mg |
41,2 |
44,1 |
30,5 |
35,9 |
||||
|
Mangan, mg |
86,0 |
81,6 |
62,2 |
68,1 |
||||
Forsøgsfoderets indhold af mineralerne: Calcium, fosfor, selen, zink, kobber og mangan blev reduceret med mellem 16 og 37 pct. i forhold til kontrolfoderet, appendiks, tabel C. Forsøgsfoderets indhold af mineraler var imidlertid ikke reduceret i forhold til normen. Det kan derfor ikke påvises, at forbrug af fosfor, zink, mangan og kobber pr. kg tilvækst kan reduceres i forhold til normen.
Selvom indholdet af kobber og zink i forsøgsfoderet blev reduceret med henholdsvis 25 og 37 pct. i forhold til kontrolfoderet, var der ingen synlig forskel på konsistensen af grisenes gødning.
Samlet viste afprøvningen, at der ikke var statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem kontrolblandingen med en tør, mineralsk foderblanding og forsøgsfoderet med AquaBlend, SVIN samt kridt, salt og vitaminer.
Afprøvningen viste, at den anvendte teknik er egnet til dosering af opløste mineraler. Selvom mineralanalyser indikerede, at opløste mineraler bliver afblandet i forbindelse med udfodringen, forventes det ikke at være et problem, når vådfoderets tørstofindhold under udfodringen er det samme fra første til sidste ventil.
REFERENCER
Drochner, W, J. Werner, W. Steffens og K.H. Böhm, 1984. Misch -und Hygieneprobleme
in Flüssigfütterungsanlagen für Schweine. Kraftfutter nr. 11, p. 392-398.
Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, nr. 9603, 1996. Afblanding af vådfoder.
Rohrberg, Niels, 1996. AquaBlend som erstatning for mineralsk foderblanding til slagtesvin.
APPENDIKS
Dosering af opløste mineraler til vådfodringsanlæg
AquaBlend, SVIN blev doseret direkte i blandetanken via en doseringsbeholder, der hang i en vejecelle. Selve doseringen blev styret ved hjælp af en satellit-computer - MC 99 fra Big Dutchman. Dosering af det opløste produkt skete på følgende måde:
|
- |
Vådfodercomputeren sendte signal til satellit-computeren, som styrede mikrodoserings-anlægget. Disse signaler indeholdt oplysninger om, hvilken recept der skulle blandes samt, hvor mange FEs der skulle blandes. |
|
- |
Satellit-computeren var fra starten blevet indstillet til at give 1.875 g AquaBlend, SVIN pr. 1.000 FEs. Ud fra oplysningerne fra vådfodercomputeren fandt satellit-computeren den rigtige recept og udvejede den mængde AquaBlend, SVIN, der skulle bruges til den pågældende mængde foder. |
|
- |
Doseringsbeholderen var monteret i en elektronisk vejecelle, som kunne udveje med en nøjagtighed på ± 3 gram. |
|
- |
Ved hjælp af trykluft fra foderanlæggets kompressor blev AquaBlend, SVIN presset fra lagertanken til doseringsbeholderen. AquaBlend, SVIN blev leveret i tønder, der kunne tåle at blive udsat for tryk. |
|
- |
Når vejebeholderen havde det ønskede indhold, blev indvejningen stoppet, og det eksakte indhold af AquaBlend, SVIN i beholderen blev bestemt. |
|
- |
Doseringsbeholderen blev tømt ved, at en ventil i bunden af beholderen blev åbnet, så det flydende produkt kunne løbe ned i blandetanken. Efterfølgende blev vejebeholderen skyllet med vand - hvorefter et nyt flydende produkt evt. kunne udvejes. |
|
Tabel A. |
Mineralindhold, vægtfylde og |
|
|
Fosfor, g pr. kg |
98,0 |
|
|
Fordøjelig fosfor, g pr. kg |
86,2 |
|
|
Magnesium, g pr. kg |
12,1 |
|
|
Natrium, g pr. kg |
2,2 |
|
|
Kobber, mg pr. kg |
12.400 |
|
|
Zink, mg pr. kg |
36.250 |
|
|
Mangan, mg pr. kg |
14.500 |
|
|
Jod, mg pr. kg |
345 |
|
|
Cobolt, mg pr. kg |
71 |
|
|
Selen, mg pr. kg |
148 |
|
|
Vægtfylde, kg pr. liter |
1,38 |
|
|
|
2-3 |
|
|
Tabel B. |
Blandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer |
|||||||
|
Blanding |
Kontrol |
Forsøg |
||||||
|
Beregnet |
Analyseret |
Beregnet |
Analyseret |
|||||
|
Tørstof, pct. |
25,1 |
23,1 |
24,9 |
22,3 |
||||
|
FEs pr. 100 kg. |
32,3 |
31,3 |
32,3 |
31,3 |
||||
|
Råprotein, pct. |
16,4 |
16,6 |
16,4 |
17,0 |
||||
|
Lysin, g pr. FEs |
8,9 |
8,8 |
8,9 |
9,1 |
||||
|
Methionin, g pr. FEs |
2,7 |
2,2 |
2,7 |
2,4 |
||||
|
Cystin, g pr. FEs |
- |
2,6 |
- |
2,9 |
||||
|
Methionin + cystin, g pr. FEs |
5,5 |
4,8 |
5,5 |
5,2 |
||||
|
Treonin, g pr. FEs |
6,0 |
5,6 |
6,0 |
6,0 |
||||
|
Calcium, g pr. kg ts |
9,5 |
11,4 |
7,2 |
9,3 |
||||
|
Totalfosfor, g pr. kg ts |
6,5 |
7,6 |
5,8 |
6,6 |
||||
|
Selen, mg pr. kg ts |
0,5 |
0,3 |
0,4 |
0,2 |
||||
|
Zn, mg pr. kg ts |
156,0 |
211,4 |
121,3 |
138,2 |
||||
|
Cu, mg pr. kg ts |
43,6 |
42,7 |
37,4 |
33,2 |
||||
|
Mn, mg pr. kg ts |
82,5 |
83,8 |
62,0 |
65,2 |
||||
|
Tabel C. |
Foderets af mineraler i forhold til normen, mængde pr. FEs |
|||||
|
Norm |
Kontrol (analyseret) |
Forsøg (analyseret) |
Reduktion, pct |
|||
|
Ca, g |
6,0 |
8,4 |
6,7 |
21 |
||
|
Total P, g |
- |
5,6 |
4,7 |
16 |
||
|
Se, mg |
0,2 |
0,3 |
0,2 |
33 |
||
|
Zn, mg |
100,0 |
155,8 |
98,5 |
37 |
||
|
Cu, mg |
6,0 |
31,4 |
23,7 |
25 |
||
|
Mn, mg |
40 |
61,8 |
46,5 |
25 |
||