Helsædsensilage til løsgående drægtige søer

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i tre sobesætninger. I to besætninger blev de drægtige søer fodret med helsædsensilage i 9 måneder og i den tredje besætning i 12 måneder.

I afprøvningen indgik to grupper. I kontrolgruppen blev de drægtige søer fodret restriktivt med almindeligt sofoder. I forsøgsgruppen blev de drægtige søer fodret efter tilnærmet ædelyst med helsædsensilage suppleret med protein, vitaminer og mineraler. I diegivningsperioden blev søerne i de to grupper fodret med en almindelig diegivningsblanding.

Der indgik tre typer helsædsensilage: vinterbyghelsæd, vårbyghelsæd og en helsæd bestående af 60 pct. vinterhvede og 40 pct. ærter. Helsædsensilagens indhold af tørstof og protein varierede betydeligt mellem besætningerne, derfor blev der foretaget analyse af helsædsensilagen, før fuldfoderet blev sammensat. Fuldfoder bør altid fremstilles umiddelbart før brug.

I afprøvningsperioden blev der også justeret på fuldfoderets sammensætning. Det kan dog konkluderes, at op til 80 pct. af energimængden i fuldfoder til drægtige søer kan komme fra helsædsensilage.

I afprøvningsperioden blev der foretaget flere justeringer af udfodringsmetoden for helsædsensilage. Det må anbefales, at fuldfoderet udfodres på et foderbord med 50 cm ædeplads pr. so. Der skal være plads til, at 30 pct. af søerne kan æde samtidig, når der er maks. 50 søer i en sti.

Samlet viste produktionsresultaterne, at der ikke var sikre forskelle på de målte produktionsparametre eller i antallet af sygdomsbehandlinger mellem de to grupper.

I kommende undersøgelser skal fodersammensætning og udfodring af fuldfoderblandinger med helsædsensilage optimeres, så værdien af helsædsensilage til drægtige søer kan vurderes på et bedre grundlag. Indtil disse undersøgelser er afsluttet, må det anbefales at følge ovennævnte krav til udfodring og fodersammensætning, når helsædsensilage indgår i foder til drægtige søer.

BAGGGRUND

Søernes behov for næringsstoffer er begrænset i drægtighedsperioden, derfor skal søerne fodres restriktivt, når der anvendes almindelige foderblandinger. Den restriktive fodertildeling skal foregå på en måde, så der ikke opstår aggressiv adfærd omkring fodringen, og således at søerne er i passende huld i hele drægtighedsperioden. De mest anvendte fodringsmetoder er elektronisk sofodring via en foderstation, individuel fodring via ædeboks, vådfoder i langkrybbe eller tørfoder på gulv.

Drægtige søer kan også fodres efter ædelyst med en energifattig blanding. Det er imidlertid ikke muligt at fremstille en færdigfoderblanding, hvor energiindholdet bliver så lavt, at søerne kan fodres efter ædelyst med mindre, der indgår grovfoder i blandingen.

I en forundersøgelse i en besætning blev de drægtige søer fodret med helsædsensilage - bestående af 50 pct. ærter og 50 pct. vårbyg - efter ædelyst suppleret med vitaminer og mineraler. De drægtige søer gik løse i en stor sti med dybstrøelse.

Erfaringerne var gode og søerne kunne få dækket deres energibehov via helsædsensilagen. Der var ikke aggressiv adfærd i forbindelse med fodring, og produktionsresultaterne var tilfredsstillende. Beregninger viste, at energiindholdet i helsædsensilagen var 34 FEs pr. 100 kg.

Helsædsensilage er således et interessant alternativ til mere traditionel fodring af løsgående drægtige søer, men der er behov for mere viden om effekten på søernes adfærd og produktivitet.

Formålet med afprøvningen var at sammenligne produktionsresultater mellem to grupper af løsgående drægtige søer på dybstrøelse. Den ene gruppe blev fodret restriktivt med almindeligt foder, og den anden gruppe blev fodret efter tilnærmet ædelyst med helsædsensilage suppleret med protein, vitaminer og mineraler.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i tre sobesætninger med løsgående drægtige søer på dybstrøelse. I drægtighedsperioden blev søerne delt i to grupper og fodret med to forskellige blandinger. I diegivnings- og goldperioden blev alle søerne fodret med samme blanding.

Besætning A havde 180 årssøer. Der var indrettet to stier til 50 løsgående drægtige søer i hver. Der var dybstrøelse i hele stiarealet. Hver sti var indrettet i en bygning, det vil sige, at ydervæggene dannede rammen omkring stien. Stien var 8 x 16 meter = 128 kvadratmeter. Før afprøvningens start blev der fodret restriktivt en gang dagligt med et Shore-time anlæg i en krybbe, som var placeret på en repos langs den ene længdevæg og gavlvæg.

I afprøvningsperioden blev søerne i den ene sti anvendt som kontrol, og søerne blev fodret med "Prima drægtig" fra FAF, som er en almindelig drægtighedsblanding. I den anden sti blev fodringsanlægget ikke brugt, da fodringen foregik i en foderautomat - udformet som en høhæk - til helsædsensiIage, som var placeret ved den ene gavlvæg. Foderautomaten havde en længde på 5 meter. Foderautomaten blev fyldt dagligt med helsædsensilage ved hjælp af en minilæsser. I forbindelse med fyldningen af foderautomaten blev der manuelt tilsat tilskudsfoder og mineralsk foderblanding. Denne besætning brugte helsædsensilage af vinterbyg.

Søerne blev indsat i stierne efter løbning - skiftevis i kontrol- og forsøgsstien. Gyltene blev indsat i stierne tre uger efter løbning. To uger før forventet faring blev søer og gylte taget ud af storstierne og opstaldet individuelt.

I diegivningsperioden blev fodret med indkøbt foder "Prima so fibre" fra FAF, som er en almindelig diegivningsblanding.

Afprøvningsperiode: 01.09.95 - 01.05.96.

Besætning B havde 250 årssøer. Drægtighedsstald og løbeafdeling var indrettet i en uisoleret bygning. Der var fem stier med plads til ca. 45 søer i hver sti. Den ene sti blev brugt til gylte, mens de fire øvrige stier blev brugt til søer. Søerne blev indsat i stierne umiddelbart efter løbning. Stierne var indrettet, så 2/3 af arealet var lejeareal med halm og 1/3 med spaltegulv. I arealet foran de fem stier var der opsat 45 ædebokse, og søerne blev fodret stivis med hjemmeblandet tørfoder bestående af sojaskrå, korn, fedt og en mineralsk forblanding.

I afprøvningsperioden blev søerne fra to af stierne fortsat fodret i ædeboksene (kontrol). Stien med gylte blev ligeledes fodret i ædebokse, men de indgik ikke i kontrolgruppen. I de sidste to stier blev der i stiadskillelsen over spaltegulvet opsat en foderautomat - udformet som en høhæk - til helsædsensiIage. Foderautomaten havde en længde på ca. 4 meter. Foderautomaten blev fyldt dagligt med helsædsensilage ved hjælp af en minilæsser. I forbindelse med fyldningen blev der manuelt tilsat en mineralsk foderblanding. I denne besætning blev brugt helsædsensilage af vårbyg.

Søerne blev indsat i en af stierne efter løbning - skiftevis i kontrol- og forsøgsstierne. En uge før forventet faring blev søerne taget ud af storstierne og overført til farestalden. I diegivningsperioden blev søerne fodret med hjemmeblandet tørfoder.

Afprøvningsperiode: 01.09.95 - 01.06.96.

Besætning C havde 250 årssøer. De drægtige søer var opstaldet i tre storstier, som havde målene 12x22 m og var beregnet til ca. 100 søer i hver. Stalden var uisoleret. Lejearealet udgjorde 3/4 af stien. Besætningen var under udvidelse i afprøvningsperioden, så der gik kun 50 søer i hver sti. Derfor var lejearealet halveret, således at gødeareal og lejeareal næsten var lige store. Der var fast gulv i hele stien, og gødearealet blev renset med en frontlæsser.

I den ene sti var der opsat et foderbord i gødearealet ud mod inspektionsgangen, og her blev fodret ad lib. med helsædsensilage. Fuldfoderet blev kørt ind på foderbordet dagligt med en traktor med frontlæsser. Her blev det fordelt manuelt med en greb. Helsædsensilagen bestod af vinterhvede og ærter, og i forbindelse med etableringen af ensilagen blev der tilsat vitaminer, mineraler og sojaskrå.

I de to andre stier blev der fodret med færdigfoder (6 mm piller) i lejearealet. Den ene sti anvendtes til gylte med kontinuerlig indsættelse, mens den anden sti også var til søer. Stien med søer var kontrolgruppe.

I dieperioden blev fodret med hjemmeblandet tørfoder.

Afprøvningsperiode: 01.09.96 - 01.08.97.

Foderblandinger

I alle tre besætninger var kontrolblandingerne sammensat ud fra normerne for næringsstoffer til drægtige søer (Fokus på Normer for næringsstoffer, 1995, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER).

Energiindhold i foder til svin fastsættes normalt ved EFOS-metoden. Denne metode er ikke anvendelig til foderstoffer med et højt indhold af kostfibre, da metoden er kalibreret efter fordøjelighedsforsøg - gennemført på sogrise fra 40-60 kg - med almindelige foderstoffer f.eks. hvede og sojaskrå. Derfor blev energiindholdet (FEs pr. 100 kg) i helsædsensilagen beregnet ud fra tørstofindhold i pct. x 0,80 FEs pr. 100 kg TS. De 80 FEs pr. 100 kg TS er fundet i et fordøjelsesforsøg med drægtige søer, som fik byghelsædsensilage med et tørstofindhold på 35 pct. Fordøjelighedsforsøget blev gennemført ved Danmarks JordbrugsForskning. Fordøjelseskoefficienterne for de enkelte næringsstoffer i byghelsædsensilagen var; protein: 50, fedt: 30, træstof: 44, NFE: 72.

Blandingerne var sammensat ud fra det analyserede indhold af tørstof og næringsstoffer i de pågældende partier af helsædsensilage, derfor havde foderblandingerne med helsædsensilage forskellig sammensætning i de tre besætninger, hvilket fremgår af tabel 1. Værdierne for aminosyrerne er hentet fra Rapport nr. 60, Landskontoret for Kvæg, 1996, "Aminosyretabel", og fordøjeligheden var fastsat til 50 pct.

Optimeringen af fuldfoderblandingerne skulle overholde normerne for næringsstoffer til drægtige søer. I optimeringerne af fuldfoderet i besætning A og B blev anvendt en proteinfordøjelighed på 60 pct. Efterfølgende er resultaterne fra fordøjelighedsforsøget på Danmarks JordbrugsForskning kommet, og her fandtes en proteinfordøjelighed i helsædsensilage på 50. Tallene for forventet indhold af gram fordøjelige aminosyrer pr. FEs i tabel 1 er beregnet ud fra en proteinfordøjelighed på 50, så fuldfoderet - anvendt i både besætning A og B - indeholdte en mindre mængde fordøjelige aminosyrer pr. FEs, end normen anbefaler (Fokus på Normer for næringsstoffer, 1995, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER).

Tabel 1.	Fuldfoderblandingernes sammensætning, pct.
Besætning		A	B	C
Sammensætning i pct. Hvedehelsæd Vinterbyghelsæd Vårbyghelsæd Ærtehelsæd Mineralsk foderblanding Sojaskrå, toasted Soprotein 38 fra FAF		- 98,00 - - 0,20 - 1,80	- - 99,20 - 0,80 - -	58,5 - - 39,0 1,0 1,5 -
Forventet indhold af næringsstoffer
Tørstof, pct. FEs pr. 100 kg (beregnet) Protein, pct. Træstof, pct. Calcium, g/ FEs Fosfor, g/FEs g ford. aminosyrer pr. FEs (beregnet) Lysin Methionin Cystin Treonin		34,3 28,0 3,8 7,0 7,5 6,3 3,0 1,4 1,6 3,1	35,5 28,0 3,3 7,9 7,2 5,5 3,1 1,3 1,5 3,0	42,6 34,0 5,7 9,9 7,9 6,6 4,0 1,6 1,8 3,6

Søernes fodring blev gennemført efter følgende retningslinier:

*	Goldperioden
	Fra fravænning til løbning:
	Ca. 3,5 FEs pr. dag.
*	Drægtighedsperioden
	Kontrol
	De første 12 uger efter løbning:
	Ca. 2,2 FEs pr. dag (efter huld).

	12-16 uger efter løbning:
	3,5 FEs pr. dag.

	De sidste tre dage før faring:
	2,0 FEs pr. dag.

	Forsøg
	Efter ædelyst i hele drægtighedsperioden. Der var forventet en daglig foderoptagelse på 7,5 kg fuldfoder pr. so pr. dag.

*		Diegivningsperioden
		Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst med følgende retningsgivende minimumsmængder:

		Indtil 7. dagen efter faring:
		Minimum 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris daglig.

		Fra 7.-14. dagen efter faring:
		Minimum 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris daglig.

		Fra 14. dagen til fravænning:
		Minimum 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris daglig.

*		Pattegrise
		Fodring af pattegrise hos soen skete med samme smågriseblanding til alle grupper.

*		Orner
		Alle ornerne blev fodret med kontrolblandingen.

Registreringer

Søernes produktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger blev registreret.

De drægtige søers huld blev løbende vurderet, og udtagne søer blev registreret.

Det var tilladt at kuldudjævne grise mellem grupperne inden for de første fem levedøgn, men kuldudjævningerne skulle så vidt muligt holdes inden for grupperne. Samtlige flytninger blev registreret med dato, samt fra hvilke søer grisene blev flyttet fra og til. Efter femte levedøgn måtte der kun flyttes grise inden for gruppen.

Pattegrise, der døde i diegivningsperioden, blev registreret med dato og årsag. Pattegrisenes fravænningsalder og -vægt samt antal diarrébehandlinger blev registreret.

Analyser

Før afprøvningens start blev de tre partier af helsædsensilage analyseret for tørstof, protein og træstof. I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget to prøver af hvert parti helsædsensilage, to prøver af hver fuldfoderblanding og to prøver af drægtighedsfoderet til kontrolsøerne. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, aske, træstof, vand, FEs (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin på AnalyCen A/S.

Fuldfoderet fra besætning C blev også analyseret for indhold af vitaminerne A, E og B1.

Statistik

De primære måleparametre var antal levendefødte grise pr. kuld og faringsprocent. De sekundære måleparametre var sundhedsregistreringerne i soholdet og udsætterårsager. De primære måleparametre blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS.

RESULTATER OG DISKUSSION

Analyserne af kontrol- og fuldfoderet stemte godt overens med det forventede indhold. Helsædspartierne var repræsentative i forhold til analyserne offentliggjort i LK-Meddelelse nr. 8, Landskontoret for Kvæg, 1996, "Helsædsensilagens foderværdi 1995".

I alle tre besætninger ville søerne gerne æde helsædsensilage.

Fodring

I både besætning A og B var der vægttab blandt de drægtige forsøgssøer, selvom de blev fodret efter reel ædelyst. Dette skyldtes, at søernes foderoptagelse ikke kunne dække energibehovet og underforsynet med aminosyrer. Efter ca. 6 ugers afprøvningsperiode blev de drægtige forsøgssøer tilført ekstra kontrolfoder. I besætning A fik søerne 700 g kontrolfoder pr. dag via fodringsanlægget. I besætning B fik de drægtige forsøgssøer 500 g kontrolfoder i ædeboksene. Efter at forsøgssøerne fik ekstra foder, var der ikke problemer med vægttab. Tilførslen af kontrolfoder påvirkede ikke optagelsen af helsædsensilage.

I besætning C viste analyserne af fuldfoderet, at der var et henfald over tid af specielt vitamin E, derfor kan det ikke anbefales at tilsætte vitaminer direkte til helsædsensilagen ved ensilering. I besætning C var søernes ædelyst større end i de to andre besætninger, hvilket kan skyldes indholdet af ærter i helsædsensilagen. I starten af afprøvningsperioden blev søerne fodret præcist efter en daglig foderoptagelse på 7,5 kg. Dette resulterede i vægttab blandt nogle af søerne, men ikke så markant som i de to andre besætninger. Senere blev søerne fodret efter reel ædelyst fodring, og deres foderoptagelse steg til ca. 8,5 kg pr. dag. Derefter var der ikke længere vægttab blandt søerne. I denne besætning fik forsøgssøerne ikke supplerende foder.

I alle tre besætninger gik der ca. 10 dage fra forsøgssøerne første gang fik grovfoder, til deres foderoptagelse var oppe på det ønskede niveau - i gennemsnit ca. 7,5 kg dag. Når søerne fik helsædsensilage i næste drægtighedsperiode, optog søerne den ønskede fodermængde efter ca. to dage.

Udfodring

Der blev anvendt forskellige udfodringssystemer i besætningerne. I besætning A og B blev der anvendt en foderautomat udformet som en høhæk. Udgangspunktet var, at automaterne skulle fyldes dagligt. Dette fungerede tilfredsstillende i perioden fra oktober til april, mens det ikke var hensigtsmæssigt i den varmere periode af året, da ensilagen begyndte at tage varme (foderet begyndte at forrådne). Derfor er høhække ikke anvendelige, når der skal fodres med grovfoder hele året. I besætning C blev der fodret på et foderbord. Her lå helsædsensilagen i et tyndt lag og foderet tog ikke varme.

I besætning C var der ingen søer, som var bange for at komme op og æde. Dette sås blandt enkelte søer i de to andre besætninger. Dette tilskrives, at der var for få ædepladser.

Foderbordet skal placeres i gødearealet, da der er stor aktivitet omkring automaten.

Adfærd

Der blev ikke foretaget objektive registreringer af søernes adfærd. Søerne skulle vænnes til, at der var foder til rådighed hele tiden. I begyndelse blev der observeret aggressiv adfærd omkring foderautomater og foderbord, men da søerne havde fundet ud af, at der var foder til rådighed hele tiden, ophørte dette. De dominerende søer i stien åd først, og senere kom de andre søer op for at æde. Søerne brugte mellem 4 og 5 timer på at æde hver dag. I den øvrige periode lå søerne i lejearealet. Forsøgssøerne var mere rolige end kontrolsøerne, hvilket var en fordel ved vaccinationer.

Det var mere besværligt at føre tilsyn med forsøgssøerne, da de ikke alle var aktive omkring fodringen som kontrolgruppen. Der er taget meget få søer ud af stierne i de tre besætninger i afprøvningsperioden. Talmaterialet var desværre for lille til at kunne vurdere, om der var forskelle i årsager til udtagning mellem grupperne.

Halmforbrug

Anvendelse af helsædsensilage medførte, at halmforbruget kun udgjorde mellem 25 og 50 pct. af den mængde, som blev anvendt i kontrolstierne. I kontrolstierne var halmforbruget mellem 300 og 400 kg halm pr. so pr. år. Dette tilskrives, at forsøgssøerne ikke åd halm, samt at deres gødning var meget tør.

Foderforbrug

I tabel 2 er vist den dagligt udfodrede mængde foder i FEs. I forsøgsgrupperne i besætning A og B er tillagt den ekstra mængde færdigfoder, som søerne fik tildelt.

Tabel 2.	Foderforbrug i FEs pr. so pr. dag
	Besætning A			Besætning B			Besætning C
Foder	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Mængde, FEs	2,3	2,2	2,4		2,2	2,5		1,9

Som det fremgår af tabel 2, var den daglige udfodrede mængde i FEs mindre i forsøgsgruppen for alle tre besætningers vedkommende. Det kunne antyde, at indholdet af FEs i helsædsensilagen reelt var større end det, der er beregnet. I besætning C, hvor forskellen i foderoptagelse mellem grupperne var størst, var huldet blandt forsøgssøerne også dårligere end blandt kontrolsøerne. Dette påvirkede kvaliteten af de fødte grisene og resulterede i en større pattegrisedødelighed og en lavere fravænningsvægt. Der var væsentlig mindre forskel i søernes huld, da forsøgssøerne fik en større mængde fuldfoder, og derefter var der ikke forskelle mellem grupperne i farestalden. Produktionsresultaterne i tabel 3 for pattegrisedødelighed og fravænningsvægt kan derfor ikke alene tilskrives brug af helsædsensilage, men mere det faktum at søerne ikke har fået energi nok i drægtighedsperioden.

Der blev ikke foretaget opgørelse af søernes foderoptagelse i diegivningsperioden i de to grupper.

Produktionsresultater

I alle tre besætninger blev der fremstillet en mindre mængde helsædsensilage end forventet. Da søerne skulle æde helsædsensilage i hele drægtighedsperioden, før deres kuld indgik i afprøvningen, blev afprøvningsperioderne i besætningerne kortere end planlagt. Dette resulterede i, at der også blev indsamlet færre produktionsresultater, og styrken blev mindre end planlagt.

Kuldstørrelse efter udjævning, som anvendes i tabel 3, er udtryk for, hvor mange grise søerne reelt har passet. De samlede produktionsresultater fra de tre besætninger er vist i tabel 3.

Tabel 3.	Samlede produktionsresultater fra tre besætninger
Gruppe		Kontrol	Forsøg
Antal kuld Antal levendefødte grise pr. kuld - heraf svagtfødte grise pr. kuld Antal dødfødte grise pr. kuld Kuldstørrelse ef. udjævning Døde indtil fravænning, pct. Kuldvægt ved fravænning, kg Diegivningsperiode, dage MMA-behandling, pct. Faringsprocent Spildfoderdage pr. kuld Kuld pr. årsso Fravænnede grise pr. årsso		347 11,6 0,3 0,8 11,3 13,2 69,5 28 9,5 81,0 20,3 2,2 21,7	332 11,5 0,4 0,8 11,3 14,2 67,6 28 9,6 83,2 19,3 2,2 21,3

Resultaterne i tabel 3 viser, at der ikke var nogle sikre forskelle på produktionsresultaterne mellem de to grupper.

Foderøkonomi

I alle tre besætninger er prisen pr. FEs for fuldfoderet beregnet, hvilket fremgår af tabel 4. I beregningen indgår den reelle pris på helsædsensilagen - beregnet ud fra udbytter og salgsprisen af korn for parallelt liggende marker, som er høstet til fuldmodenhed. Omkostninger til opbevaring af helsædsensilagen (plastik og net) og tilskudsfoder (protein, vitaminer og mineraler) er indregnet. Prisen er beregnet for hele den udfodrede mængde fuldfoder. Eventuelt spild ved markstak, transport og udfodring blev således også medregnet

Arbejdsløn til håndtering og udfodring af fuldfoderet er ikke medregnet. I alle tre besætninger er det vurderet, at det tager 30 minutter pr. dag at fodre med fuldfoderet.

Prisen på de tre kontrolblandinger fremgår ligeledes, og her er heller ikke regnet på udgifter til håndtering og udfodring.

Tabel 4.	Pris pr. FEs
		Besætning A			Besætning B			Besætning C
Foder		Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Pris pr. FEs, kr.		1,31	1,09	1,26		1,14	1,40		1,11

Når der tages hensyn til nedenstående forhold omkring fodersammensætning og udfodring, kan helsædsensilage indgå i fuldfoder til drægtige søer, uden det påvirker produktionsresultaterne. Der skal ligeledes gennemføres flere undersøgelser af fuldfoderets sammensætning. Med den nuværende viden kan op til ca. 80 pct. af energimængden i fuldfoder til drægtige søer komme fra helsædsensilage.

Der skal gennemføres flere undersøgelser af udfodringsmetoder, herunder indretning af foderplads og antal søer pr. ædeplads. Det må med den nuværende viden anbefales, at fuldfoderet udfodres på et foderbord med 50 cm ædeplads pr. so. Der skal være plads til, at 30 pct. af søerne kan æde samtidig, når der er maks. 50 søer i en sti. Når sammensætning og udfodring af fuldfoderblandinger med helsædsensilage er optimeret, vil værdien af helsædsensilage til drægtige søer kunne vurderes på et bedre grundlag.

REFERENCER

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1995. “Fokus på Normer for næringsstoffer”.

LK-Meddelelse nr. 8, Landskontoret for Kvæg, 1996, “Helsædsensilagens foderværdi 1995".

Rapport nr. 60, Landskontoret for Kvæg, 1996, “Aminosyretabel”.

Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, 1995, “Helsædsensilage til løsgående drægtige søer”.

Referat af 4. møde i Temagruppen vedr. Ernæring, afholdt onsdag den 19. marts 1997 på Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrbrugsforsøg), Foulum.