Rug i foder til slagtesvin

SAMMENDRAG

Stigende mængder af rug i foder til slagtesvin (27-100 kg) er undersøgt i én besætning. Der indgik  seks grupper i afprøvningen, hvor procent rug i foderet udgjorde henholdsvis 0, 15, 30, 45, 59 og 73 pct. Rug erstattede delvist eller helt hvede i foderet. De anvendte partier rug var almindelig handelsvare og ikke karakteriseret med hensyn til sort. Der blev i alt sat 72 grise i forsøg pr. gruppe fordelt på 24 gentagelser.

Det analyserede indhold af aminosyrer lå generelt under det forventede niveau, mens de øvrige analyserede næringsstoffer stemte godt overens med det forventede indhold. Indholdet af meldrøjer overskred ikke maksimumgrænsen for foder til smågrise og slagtesvin.

Et øget indhold af rug medførte ikke et øget vandforbrug hos grisene.

Der var et statistisk sikkert lineært fald i produktionsværdien - beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater - med stigende mængder af rug. Den faldende produktionsværdi skyldtes en faldende daglig tilvækst samt en dårligere foderudnyttelse. For hver 10 pct. rug, der var i foderet, faldt den daglige tilvækst med 8 g, og foderudnyttelsen blev forringet med 0,02 FEs pr. kg tilvækst. Med de anvendte økonomiske forudsætninger betyder disse forskelle, at foderprisen skal reduceres med 2 kr. pr. 100 kg for hver 10 pct. rug, der blandes i foderet (svarende til at rug skal være 20 kr. billigere pr. 100 kg end hvede) for at opnå samme økonomiske resultat som ved brug udelukkende af hvede.

BAGGRUND

Der er kommet nye sorter af rug, som har et højt udbytte også på "lette" jorde. Om­kostningerne ved dyrkning af rug er forholdsvis lave, da behovet for sprøjtemidler er begrænset. Rug er derudover en udmærket afgrøde i sædskiftet.

Disse forhold har medført, at rug er blevet en attraktiv råvare. Det er specielt interessant for svineproducenter med "lette" jorde, der selv blander foder på baggrund af hjemmeavlede råvarer. Det har indtil nu kun været anbefalet maksimalt at anvende 20 pct. rug i foder til ungsvin og 40 pct. rug i foder til slagtesvin. Det skyldes, at ældre forsøg har vist forringede produktions­resultater ved høje iblandingsprocenter af rug, hvilket evt. kan skyldes det produktionshæmmende stof alkylresorcinol, som kan påvirke foderoptagelsen og foderudnyttelsen negativt.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om den gældende anbefaling for maksimumindhold af rug i slagtesvinefo­der kan øges, uden at pro­duktionsøkonomien i slagtesvineproduktionen påvirkes negativt. Dette blev målt på slagtesvins produktionsøkonomi ved stigende iblandingspro­cent af rug i foderet.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i en besætning (Forsøgsstation Jylland). Afprøvningsperioden omfattede slagtesvin i vægtintervallet fra ca. 27 kg ved indsættelse og til ca. 100 kg ved slagtning. Slagtesvinene blev indkøbt fra en besætning (konventionel). Der blev i alt sat 72 grise i forsøg pr. gruppe fordelt på 24 gentagelser. De seks grupper inden for hver gentagelse blev fordelt ved lodtrækning. Der blev ved indsættelse af grise i forsøg sikret ens indsættelsesvægt og kønsfordeling mellem de seks grupper inden for hvert hold. Slagtesvinestalden var opdelt i to sektioner med henholdsvis 80 og 78 stier.  Stierne var med fast gulv og rensegang, og der blev anvendt halmstrøelse. Der var en foderautomat og en drikkekop i hver sti. Foderautomaterne var 40 cm brede og havde to ædehuller. Der blev indsat tre grise i hver sti. Der indgik følgende seks grupper i afprøvningen, jf. tabel 1.

I afprøvningsperioden blev grisenes tilvækst, foderoptagelse, slagtedata, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Endvidere blev vandforbruget registreret for gruppe 1 og 2 samlet, gruppe 3 og 4 samlet samt gruppe 5 og 6 samlet.

Foderet blev produceret ad to gange (varmebehandlet og pelleteret færdigfoder), og foderets sammensætning ses i appendiks 1. Der blev fra hver foderproduktion udtaget en prøve til fuld foderstofanalyse inklusiv FEs, calcium og fosfor samt aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin. Der blev endvidere udtaget prøver af de to anvendte partier rug til fuld foderstofanalyse samt til analyse for indhold af meldrøje. De to anvendte partier rug var almindelig handelsvare og blev ikke karakteriseret med hensyn til sort.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS, og der blev testet for lineær og kvadratisk sammenhæng. Produktionsværdien (angivet som ­DB/stiplads/år) blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. I beregningerne indgår en fast foderpris på 1,33 kr./FEs, og den gennemsnitlig købspris for en 30 kg’s gris og afregningsprisen inklusiv efterbetaling er gennemsnit for det seneste år.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Foderanalyserne viste, at indholdet af aminosyrer generelt lå under det forventede niveau. Indholdet af aminosyrer i gruppe 6, hvor rug udgjorde 100 pct. af kornandelen stemte dog godt overens med det forventede, jf. appendiks 1. De øvrige analyserede næringsstoffer stemte godt overens med det forventede indhold.

Analyser af de to anvendte partier rug ses i appendiks 1. Indholdet af meldrøje lå lige på den maksimumgrænse, der kan accepteres, hvis kornet skal anvendes til såsæd (7 meldrøjesvamp pr. kg). Som tommelfingerregel gælder, at 7-18 stk. meldrøje pr. kg svarer til 500 ppm meldrøje, som er den anbefalede maksimumgrænse i foder til smågrise og slagtesvin. Indholdet i fuldfoderet har således ikke oversteget denne maksimumgrænse.

Der findes ingen standardmetode til at analysere for indhold af alkylresorcinol. Desuden har det ikke været muligt at finde oplysninger om typisk indhold i forskellige sorter, og endelig vides det ikke,  hvor store mængder alkylresorcinol, der skal til, før der ses en nedgang i grisenes produktionsresultater.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er regnet sammen til en produktionsværdi, jf. tabel 2. Der blev fundet en statistisk sikker lineær sammenhæng mellem stigende indhold af rug og produktionsværdien - produktionsværdien falder med stigende indhold af rug. Det lavere dækningsbidrag skyldes både en faldende daglig tilvækst og en forringet foderudnyttelse, jf. figur 1.

Ud fra de opnåede resultater er det beregnet, at der kan forventes et fald i daglig tilvækst på 8 g og en stigning i foderudnyttelsen på 0,02 FEs pr. kg tilvækst, for hver gang indholdet af rug øges med 10 pct. Med de anvendte prisforudsætninger betyder det, at foderprisen skal falde med 2 kr. pr. 100 kg ved brug af 10 pct. rug i en blanding for at opnå samme økonomiske resultat i slagtesvineproduktionen. Dette svarer til, at rug skal være 20 kr. billigere pr. 100 kg end hvede.

De opnåede fald i produktionsresultaterne, der blev registreret i denne afprøvning, stemmer godt overens med, hvad der er fundet tidligere i et forsøg gennemført på Statens Husdyrbrugsforsøg (nu Danmarks JordbrugsForskning). I det tidligere forsøg (meddelelse nr. 534, Statens Husdyrbrugsforsøg) var konklusionen, at for hver gang 25 pct. byg erstattes med rug, så falder den daglige tilvækst med 12 gram, og foderudnyttelsen forringes med 0,07 FEs pr. kg tilvækst.

Der var ikke væsentlig forskel i sygdomsbehandlingerne mellem de seks grupper. Der blev foretaget behandlinger mod luftsvejslidelser (ca. 5-10 pct.) og mod ledbetændelse (ca. 0-7 pct.)

Vandoptagelse

Vandoptagelsen blev målt til følgende:

Der var ikke væsentlig forskel mellem de grise, som havde fået 0 og 15 pct. rug, og de som havde fået 59 og 73 pct. rug, og mængden af rug har således ikke påvirket grisenes van­doptagelse. Dette tyder på, at der ikke har været et væsentligt indhold af skadelige stoffer i det anvendte parti rug, som skulle udskilles via nyrerne.

Konklusion

Samlet viser afprøvningen, at produktionsresultaterne i slagtesvineperioden (30-100 kg) falder med stigende indhold af rug i foderet. Foderprisen skal falde svarende til 8 g daglig tilvækst og 0,02 FEs pr. kg tilvækst, for hver gang indholdet af rug øges med 10 pct.

REFERENCER

H.P. Mortensen og A. Madsen, 1984. Meddelelse nr. 534. Stigende mængder rug til slagtesvin. Statens Husdyrbrugsforsøg

APPENDIKS